Klumme

Med efteråret kommer også regntøjets uundgåelige ydmygelse

Der er intet værdigt over regntøj. Og derfor er der også noget grundlæggende ubehageligt ved at møde sin kollega iført fuldt regnsæt og gummistøvler. Dog kan denne pragmatiske uniform noget særligt, skriver klummeskribent og forfatter Nanna Goul i denne klumme
Der er intet værdigt over regntøj, skriver Nanna Goul.

Der er intet værdigt over regntøj, skriver Nanna Goul.

Kim Haugaard

6. november 2020

For et par år siden stod jeg regndryppende i en elevator på min tidligere arbejdsplads. Jeg havde cyklet gennem regnen efter at have afleveret min datter i børnehaven og var på vej op til mit kontor.

Jeg kunne allerede mærke det, da det sagde pling, og elevatoren stoppede op på en anden etage end den, jeg havde bestilt. Åh, nej, det her bliver ubehageligt. Og det blev det. Der kom en kollega ind i elevatoren, nydeligt påklædt og med paraply, og hun kiggede på mig, sådan halvt målløs, halvt medlidende.

»Nå,« sagde hun, »du har simpelthen regntøj på.«

Og ja, det havde jeg. Jeg kunne ikke benægte det, til gengæld kunne jeg mærke ydmygelsen skylle hen over mig med 1.000 kilometer i timen. At blive set i det regntøj, som en uformelig våd klump, knap nok menneske, en slags rullepølse med syntetisk omsvøb. Min regnjakke kunne ikke komme over den almindelige jakke, så jeg havde taget tykke bluser indenunder, regnbukserne var for store, og så var der gummistøvlerne, der ligesom satte prikken over i’et. Jeg begyndte at svede voldsomt i elevatoren.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Kristian Nielsen
  • Anne Nielsen
David Zennaro, Kristian Nielsen og Anne Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, der er intet værdigt over regntøj, men der er heller ikke noget værdigt over regnvej uden regntøj.

Carsten Wienholtz, erik pedersen, Carsten Munk, Arne Lund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Glæd dig til når du med stor sandsynlighed bliver ældre. Forfængeligheden bliver mindre og mindre vigtig i takt med at betrækket bliver tiltagende krøllet.

Jan Nielsen, Erik Fuglsang, Sonja Marie Tandrup Jensen, David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Christel Gruner-Olesen, Lillian Larsen, Carsten Wienholtz, Klaus Schwab, erik pedersen, Carsten Munk, Arne Lund og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Sikke dog en afstand at lægge til naturen og dens påvirkning, det er mere bekymrende at nogle bruger så mange ressourcer på at se ud som om de lige kommer ud af et modeshow.

Torben Skov, Lillian Larsen, Kent Bajer, erik pedersen, Carsten Munk, Hanne Utoft, Hans Larsen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

First World problem....

Flemming Berger, Torben Pedersen, Jan Nielsen, Inger Barbara Christina Christensen, Kent Bajer, Mogens Holme, erik pedersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Igen en livsstilsklumme, der rettelig hører hjemme i Politiken, Alt for Damerne eller en anden kulørt pling-pling publikation. Ikke Inf!
Regn er en del af det at bo her i landet, så køb ordentligt regntøj (Helly Hansen anbefales) - noget der kan ånde - og glæde dig så over, at du ikke lader dig afskrække af lidt vand. Vær ikke misundelig på den sarte kollega, der er afhængig af en taxa for at komme frem. Du har din frihed på cyklen - helt gratis, når regntøjet er betalt
Og desuden - iflg. DMI så regner det ca. 5 pct. af årets timer - er det noget at jamre over.

Jan Nielsen, Martin von Haller Grønbæk, Lillian Larsen, Claus Bødtcher-Hansen, Kent Bajer, Erik Winberg, Mogens Holme, Carl Chr Søndergård, erik pedersen, Hanne Utoft og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Man kan endda lave sit eget regntøj - det er ret simpelt, nemt og genanvendelsesorienteret.

Man kunne tilmed udvikle samfund, hvor de allerfleste kunne vælge at opholde sig i ly, når det regner, fordi man ikke har mere travlt end vore grundbehov tilsiger.

Flemming Berger, Arne Lund, Torben Skov, Lillian Larsen, Erik Winberg, Mogens Holme og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Med et citat fra en klog mand : Jeg har opdaget at hver gang jeg er blevet våd, så er jeg blevet tør igen.

Jan Nielsen, Arne Lund, Torben Skov, Lillian Larsen, Kent Bajer og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

I lyset af sexismedebatten, ikke den om chikane men den om kvinders konkurrenceværdi på arbejdsmarkedet, er denne klumme tankevækkende. "Man" griner af regntøj og gummistøvler og af Berlingo og børnepasning. Altsammen ting der vil trække ned i lønnen ved lønforhandlingerne, fordi man ikke ligner en vinder. Men en kvinde, der cykler sine børn idaginstitution i al slags vejr, er vel lige så fin en journalist på
DR eller leder af et stort firma som hende eller hm, der tripper gennem pytterne for ikke at få smudset de italienske til og vælger egen bil eller taxa i regnvejret.

David Zennaro, Lillian Larsen, Ole Henriksen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Af og til slår det mig at at afstanden mellem den Københavnske elevator bevidsthed og vestyllands flade kontor bygninger ikke er 300 km, men 300 lysår.

At man bliver våd i regnvejr uundgåeligt, derimod styrer man selv dumme bemærkninger eller hvordan de påvirker en.
Mit råd er: Sjask godt til højre og venstre, så får du elevatoren for dig selv på sigt ;-)

Elcykler med kabine kunne vi godt bruge nogle flere af i stedet for en masse elbiler. Og så effektive offentlige transportmidler til de længere stræk.

At være henvist til regntøjet er ubekvemt, men det er næppe uværdigt eller ydmygende. Tværtimod! Med vor tids idealer, skal toplederen helst fremstå sund og ungdommelig. Så den topleder der tør give afkald på den varme bil og vælge cyklen og regntøjet, vil formentlig forvente at høste anerkendelse for sin friske stil.

Søren Kristensen

Billedet: sådan en vandpyt er der også nogle gange når man på cykel kommer fra Christianshavn over havneløbet og Knippels Bro og drejer til højre ind over Børsbroen.