Kommentar

EU skal holde fingrene fra min løn

EU-direktivet, der skal sikre en minimumsløn i hele EU, er en rigtig dårlig nyhed for danske lønmodtagere ansat på overenskomster. Minimumslønnen vil blive meget lav sammenlignet med danske lønninger og presse danske lønninger nedad, skriver blikkenslager Jesper Kallehauge Terndrup i dette debatindlæg
Solidariteten i fagbevægelser har aldrig været større, mener dagens kronikør, der frygter for konsekvenserne, hvis EU indfører en mindsteløn.

Solidariteten i fagbevægelser har aldrig været større, mener dagens kronikør, der frygter for konsekvenserne, hvis EU indfører en mindsteløn.

Debat
5. november 2020

Jeg har haft lyst til at smide min rørtang gennem lokalet i arrigskab. Først kom EU-Kommissionen med et direktiv om at diktere mindsteløn i hele EU og dermed potentielt ødelægge den danske model og presse danske lønninger nedad. Dernæst meldte Krifas formand sig på banen og erklærede sin opbakning til forslaget.

EU-direktivet, der skal sikre en minimumsløn i alle EU-lande, er en rigtig dårlig nyhed for danske lønmodtagere ansat på overenskomster. I sin yderste konsekvens kan direktivet nemlig risikere at fjerne den enkelte lønmodtagers mulighed for en reel lønforhandling.

Krifa mener, at det er mangel på solidaritet, at fagbevægelsen ikke ser med lyse øjne på en EU-mindsteløn. Men nu skal jeg fortælle Krifa og alle andre, der gider læse med, hvorfor det eneste solidariske er, at vi bekæmper en EU-minimumsløn.

Et endeligt beløb for mindstelønnen er endnu ikke fastsat, men den gennemsnitlige månedsløn i EU er på godt 7.000 kroner ifølge Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår. Jeg har ikke en forventning om, at EU-minimumslønnen ender helt dernede, men der, hvor den ender, bliver i værste fald en ny normløn. Den vil sætte standard som en løn, der ikke er til forhandling – for der er jo ingen grund til at forhandle, når det nu er lov. Hvis der reelt ikke er mulighed for en forhandling, er der så brug for en kollektiv bevægelse, der sammen kæmper for bedre løn?

Jeg frygter det værste, for jeg har dags dato ikke hørt om nogen lov, der var til forhandling.

EU's beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, agiterer for, at en mindsteløn ikke vil gå ud over danske lønmodtagere, fordi organisationsprocenten herhjemme er over 7o. Og direktivet gælder kun i lande, hvor under 70 procent af arbejdsstyrken er dækket af en overenskomst. Men skulle det værste så ske, at vi når under de 70 procent, bliver vi så via EU-Domstolen påduttet direktivet? Og vil vi så være tvunget til at rette os efter det, også selv om en stærk fagbevægelse skulle lykkes med igen at hæve organisationsprocenten betragteligt?

Hvis vi skal undgå at blive påduttet direktivet, kræver det, at vi i fagbevægelsen i særlig grad holder skarpt øje med de ofte usle arbejdsforhold, underbetalt udenlandsk arbejdskraft tilbydes. Oftere og oftere ser vi mennesker, som er nødt til at forrette deres nødtørft i en spand midt på byggepladsen med et badeforhæng som dør. Vi ser mennesker bo tæt sammen under kummerlige forhold, hvilket især i disse coronatider har vist sig at være decideret skadeligt for folkesundheden og samfundsøkonomien. Organisering er vejen frem. Først og fremmest for mennesket, men også for at bevare muligheden for at forhandle løn- og arbejdsvilkår lokalt.

Konkret solidaritet

For mig er opbakningen fra Krifa til EU-mindstelønnen et endegyldigt bevis på, at det ikke er en rigtig fagforening, der kæmper for danske lønmodtageres interesser. Det bliver kun mere absurd, når Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, samtidig angriber Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, for ikke at være solidarisk med lønmodtagerne. Det er netop solidariteten med blikkenslagere, sygeplejersker og chauffører, som FH værner om, ved at bekæmpe EU-direktivet.

Solidariteten i fagbevægelsen har aldrig været større, vil jeg mene. I mit eget fag har vi eksempelvis græsrodsbevægelsen Aktionsgruppen. De laver et kæmpe stykke frivilligt arbejde for at bekæmpe og organisere underbetalt arbejdskraft på danske byggepladser. Dermed skaber de bedre arbejds- og lønvilkår for den enkelte – uanset nationalitet. Min egen fagforening, Blik og Rør, arbejder hele tiden på at organisere flere, eksempelvis når vi besøger tekniske skoler. Her får vi en god snak med eleverne om vigtigheden af organisering. Det har medført en stigning af indmeldte lærlinge på godt 100 i løbet af det seneste år.

Gennem 120 år har vi organiseret arbejdere landet over og sikret dem ordentlige løn- og arbejdsforhold. En kamp, som vi i fagbevægelsen fører, modsat Krifa, som sjældent viser sig i solidaritetens navn. De 120 års arbejde skal også sikre de grupper af udenlandske kollegaer, som desværre alt for tit er underbetalte og arbejder under dybt kritisable vilkår. Det er konkret solidaritet.

Vi skal til enhver tid forsvare den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn- og arbejdsforhold, for at sikre vores gode danske forhold. Vi har retten til at organisere os og derved selv forhandle vores løn- og arbejdsvilkår. Det er den ret, EU indirekte er ved at tage fra os med direktivet om mindsteløn.

Hvis vi ikke siger fra, hvad bliver så det næste? EU-bestemt arbejdstid? Nej tak, vel?

Jesper Kallehauge Terndrup er blikkenslager, tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i Blik- og Rørarbejderforbundet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her