Kronik

Her er fem grunde til, at ghettoloven ikke er løsningen på at skabe en blandet by

Ghettoloven tvangsflytter borgere fra de arbejdspladser, der har brug for dem, og som de har brug for. Den udsletter gode boliger, der er til at betale, på et tidspunkt, hvor de er en af de største mangelvarer i byerne. Og den negligerer beboerdemokratiet, skriver tre arkitekturprofessorer i denne kronik
Ghettoloven tvangsflytter borgere fra de arbejdspladser, der har brug for dem, og som de har brug for. Den udsletter gode boliger, der er til at betale, på et tidspunkt, hvor de er en af de største mangelvarer i byerne. Og den negligerer beboerdemokratiet, skriver tre arkitekturprofessorer i denne kronik

Dalva Skov

Debat
14. november 2020

Idealet om den blandede by, hvor folk lever sammen på tværs af økonomiske, sociale, kulturelle og aldersmæssige forskelle, er blevet taget som gidsel af den såkaldte ghettolov. Ghettoloven har imidlertid en række indbyggede fejl og utilsigtede konsekvenser, som ikke alene gør den virkningsløs, men faktisk skaber flere problemer.

Her er fem grunde til, at ghettoloven ikke løser problemerne:

1. Ghettolovens version af den blandede by er selektiv og ekskluderende

Byers evne til at integrere og støtte sameksistensen på tværs af sociale forskelle udfordres i stigende grad af voksende ulighed og af rumlig adskillelse eller sortering både mellem byer og landsdele og inden for de større byer.

I den byplanfaglige diskussion arbejdes der på at gøre de almene boligområders offentlige rum mere synlige og styrke adgangen til dem fra de omkringliggende byområder. Også omlægning af skoledistrikter er et aktivt redskab, der på hverdagsbasis har til formål at øge kontaktniveauet mellem forskellige sociale grupper.

Disse strategier har generelt bidraget til forbedringer i, og integration af, almene boligområder og udgør i dag en del af den overordnede strategi mod rumlig sortering, mod ’ghettoisering’.

Ghettoloven abonnerer på en version af idealet om den blandede by, som er selektiv og i vid udstrækning baseret på politisk og økonomisk opportunisme. Den arbejder inden for et nyliberalistisk paradigme, som har domineret byudviklingen de seneste årtier.

Det betyder for eksempel, at tidligere erhvervsområder i byen er blevet underlagt strategiske udviklingsplaner og undtagelsesbestemmelser, som oftest har haft til formål at løfte dem ind på ’markedet’.

Målet har været at skaffe flere boliger og arbejdspladser, men realiteten er, at de i stedet har skabt nye øer med endnu større forskelle mellem indkomstgrupper.

Vi er i dag vidne til en udvikling, hvor en spekulationsøkonomi har løsrevet boligmarkedet fra primært at have til formål at skaffe boliger til primært at have til formål at akkumulere kapital. Det har ført til helt uoverkommelige priser på boliger i bycentre, hvilket igen har ført til øget rumlig sortering af forskellige sociale grupper.

Den ghettoisering, vi har set i de almene boligområder, skyldes derfor blandt andet, at boligpolitikken har været afløst af en markedsdrevet vækstpolitik i efterhånden tre årtier.

Når de største almene boligområder med ghettoloven nu påtvinges at sælge billige lejeboliger til ejerboliger og sælge fællesskabets jord til privat boligudvikling, kan det ses som det endelige skridt i retning af den totale markedsgørelse af byernes boliger.

Også fordi den andel af nyt alment boligbyggeri på op til 25 procent i andre byudviklingsområder, som kommunerne har mulighed for at kræve, ikke skaffer billige boliger i byerne på grund af høje grundpriser.

Dermed udsletter loven gode boliger, der er til at betale, på et tidspunkt, hvor de er en af de største mangelvarer i byerne.

2. Ghettoloven river netværk i stykker

Ghettoloven er designet til kunstigt at ’forbedre’ indikatorer inden for de områder, der er udpeget som ’ghettoer’. Hvor nye boliger nok bringer nye ressourcer ind, medfører planen imidlertid også, at op til 60 procent af de eksisterende beboere skal fordrives.

Udover konsekvenserne på individniveau vil det skabe store problemer andre steder – især i områder og byer med mindre ideelle betingelser for at imødekomme behov vedrørende uddannelse, beskæftigelse og så videre.

Både forskning og praksis peger på stærke positive aspekter af de sociale netværk, der er blevet opbygget i de såkaldte ’ghettoområder’ i forhold til netop at komme ud af fattigdom, kriminalitet og blive integreret i resten af samfundet.

Jo længere væk beboere flyttes, desto mere bliver disse sociale netværk revet i stykker. Og da de fordrevne beboere sandsynligvis bliver placeret i områder fjernt fra det større jobmarked i de større byer, mindskes muligheden yderligere for at skabe reel integration i de større byer.

3. Ghettoloven negligerer beboerdemokratiet

Ghettoloven introducerer en, i dansk sammenhæng, ekstremt topstyret beslutningstagning og implementering. Den giver praktisk talt ikke plads til de deltagelsesprocesser fra beboere, som boligforeningerne er bygget op omkring, og som har været en nøglekomponent i danske planlægningsprocedurer og beboerdemokratier siden modernismekritikken fra omkring 1970.

Ghettoloven geninstallerer på mange måder et autoritært system, der netop har været forbundet med mange af den modernistiske planlægnings fiaskoer, og som øger beboernes magtesløshed over for deres muligheder på boligmarkedet inden for et centraliseret bureaukrati.

En magtesløshed, som vi andre steder i Europa ser komme voldsomt til udtryk.

4. Ghettoloven svækker den almene sektor

Reduktionen af de almene boliger vil svække den almene sektor yderligere og sektorens generelle funktion, der er at afbøde det nyliberalistiske boligmarkeds segregering. De almene boligforeninger og den ’danske model’ for organiseringen af dem er helt centrale i det, vi forstår som velfærdsbyen.

Når danske byer i dag med internationale øjne er socialt balancerede, blandede og attraktive, er det et resultat af årtiers vækst- og omfordelingspolitikker. Og det er lige netop de kvaliteter, der er truede i en globaliseret verden, hvor kapital- og markedslogikker kapitaliserer denne attraktivitet.

Konsekvensen er, at denne unikke kvalitet undermineres, fordi udbuddet af billige almene boliger reduceres kraftigt. Og som nævnt er det ikke muligt at bygge flere billige almene boliger i de større byer – der eksisterer kun dem, vi allerede har.

5. Ghettolovens tidsplan er uansvarlig

Endelig udelukker den ekstreme hastighed og den massive skala, hvormed ghettolovens udviklingsplaner skal implementeres, at vi kan lære af de fejl, der sandsynligvis vil blive begået.

Fejl, som ville kunne afhjælpes, hvis der blev foretaget en mere gradvis udrulning, hvor erfaringer fra de første planer bygges ind i de næste. Udviklingsplanerne skulle laves på få måneder og være implementeret inden 2030. Det kan synes som lang tid, men det er meget kort i et byudviklingsperspektiv.

Ser vi på Gellerup, hvis ambitiøse helhedsplan blev vedtaget i 2007, er der store positive forandringer, men trods meget store investeringer fra private såvel som offentlige, er de ikke engang halvvejs i forhold til målsætningen om etableringen af en blandet by.

Den nuværende ghettolovs tidsplan synes derfor direkte uansvarlig, når størrelsen af de nødvendige investeringer, den begrænsede mulighed for evaluering og den begrænsede mulighed for at føre en kritisk, demokratisk dialog omkring dens implikationer tages i betragtning.

Hvis planen blev udrullet mere trinvist og kunne justeres undervejs baseret på gode og dårlige erfaringer, ville det være langt bedre.

Forbind de udsatte og rige områder

Positivt forstået kan ghettoloven ses som velfærdspolitik, der søger at skabe et lige og retfærdigt samfund. Men som vi her har argumenteret for, er flere af dens elementer og deres konsekvenser direkte kontraproduktive for denne ambition.

Og så har vi slet ikke berørt det ekstravagante materielle og kulturarvsmæssige ressourcespild, som nedrivning udgør.

Idealet om en blandet by er det eneste rigtige mål, men skal det ikke bare være en drøm eller en tom floskel, må det udvikles gennem trinvise inkluderende planer, der forbinder de udsatte – og de meget rige – boligområder med resten af byen.

Vi har brug for planer, der er bæredygtige og satser på transformation og tilpasning af det eksisterende. Som styrker den almene boligsektor, som vi har så hårdt brug for i byerne i dag.

Ellen Braae er professor i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet.

Tom Nielsen er professor i by- og landskabsplanlægning ved Arkitektskolen Aarhus.

Deane Simpson er professor i arkitektur og byplanlægning ved Det Kongelige Akademi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hørt. Jeg tror ikke, det kunne skrives bedre. Men hvordan får vi det stoppet - hvordan får nan borgerne til at forstå, hvilken katastrofe der er ved at ske for den danske boligsektor?

Kirsten Windekilde, Trond Meiring, Lars Jørgensen, Thomas Tanghus, Lone Hansen, Dorte Sørensen, kjeld hougaard, Karsten Nielsen, Steen K Petersen, Per Klüver, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Steffen Gliese, Søren Ferling, Claus Bødtcher-Hansen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Hanne Utoft, Brian W. Andersen, Gert Romme, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar

Vi mangler erfaringer med følgerne af en så yderliggående indgriben i et boligområde. Derfor er det en god ide at man tester strategien ude i rigmandskvartererne i Rudersdal eller Gentofte. Lav et forsøg med at rive dyre ejerboliger ned der. Så ville alle helt sikkert fatte, hvad det er som foregår. Ville retssystemet komme op på mærkerne, med en sand hær at dyre advokater, for at stoppe eksperimentet? Dette tankeeksperiment viser, hvor langt ude landet er drevet af en syg overklasse der lever af spekulation, og som har tilraget sig magt langt ud over hvad et demokrati burde tillade.

Ghettoplanen er en planlagt kæmpe social nedtur som har til hensigt at spekulere lejernes udgifter til bolig op. Den almennyttige boligsektor sikrer billige boliger til de mange med lave indkomster. En million danskere bor i almennyttige boliger, og nu sker der en mobilisering af lejere mod angrebet. Det sker i de berørte boligforeninger og i gruppen Almen modstand – Forsvar beboerdemokratiet.

Bliver danskerne i disse år hærdet til at generobre demokratiet? Mennesker uden videregående uddannelse udgør stadig det store flertal, derfor kan vi fjerne de ekstreme nedskæringer på socialområdet, og genindføre borgeres sociale retssikkerhed. “Vi skal danne et sammenhængende netværk af tænkere og aktivister med en klar handlingsplan. Der skal tålmodighed og vedholdende til for at skabe fremtidens samfund”.

Vi skal i gang med et totalt genopbygningsarbejde efter to årtiers bevidst social nedbrydning. Vi vil fokusere på den simple ide, at fattigdom er unødvendig i et land med så store formuer. Vi har brug for nye kritikker, nye fortællinger og ny inspiration. Det må kunne gøres bedre. Der må findes andre mennesker i dette land som kan modstå de riges besættelse og monopolisering af demokratiet.

Der skal en fremlægges samlet strategi for at reducere fattigdommen. Vær med til at ændre livet for de mennesker som er ramt af nedskæringerne. Borgere skal på banen i de beslutningsprocesser der påvirker os alle sammen, vi kan beviseligt ikke overlade det sociale område til folketingspolitikerne alene. Sammen kan vi skabe et nyt retfærdigt socialt system. På de sociale medier kan du melde dig ind en af de mange grupper som hver dag gør en indsats for alle, der ude kan du skrive om din situation samt hvad der skal ændres.

Det er tid til at skrive et nyt kapitel i Danmarkshistorien. Velfærd, lighed og respekten for det enkelte medmenneske skal tilbage i højsædet, empati og varme skal ind i alle vores hjerter og sind. Samfundets sammenhængskraft forudsætter en politik for hele befolkningen.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Kirsten Windekilde, Lars Jørgensen, Thomas Tanghus, Lone Hansen, Dorte Sørensen, Egon Stich, Karsten Nielsen, Tove Steenbach, Steen K Petersen, Per Klüver, Peter Mikkelsen, Steffen Gliese, Erik Nielsen, Claus Bødtcher-Hansen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Hanne Utoft, Brian W. Andersen, Gert Romme, Rolf Andersen, Margit Kjeldgaard, Torben Skov, Poul Simonsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Desværre går det ikke så godt med borgerforslaget. Gå ind og støt det!

Kirsten Windekilde, Trond Meiring, Thomas Tanghus, Dorte Sørensen, Jean Thierry, Steen K Petersen, Karsten Nielsen, Per Klüver, Peter Mikkelsen, Erik Nielsen, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Kai Birk Nielsen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Det gør det lettere at finde, når man har et direkte link til borgerforslaget - og/eller titel på forslaget.

Hermed!
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04982

Ophæv loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaf de såkaldte "ghettolister"

Trond Meiring, Thomas Tanghus, Lone Hansen, Dorte Sørensen, Jean Thierry, Steen K Petersen, John Scheibelein, Karsten Nielsen, Per Klüver, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Erik Nielsen, Bjarne Andersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Brian W. Andersen, Erik Winberg og Gert Romme anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I den byplanfaglige diskussion arbejdes der på at gøre de almene boligområders offentlige rum mere synlige og styrke adgangen til dem fra de omkringliggende byområder. Også omlægning af skoledistrikter er et aktivt redskab, der på hverdagsbasis har til formål at øge kontaktniveauet mellem forskellige sociale grupper.

Disse strategier har generelt bidraget til forbedringer i, og integration af, almene boligområder og udgør i dag en del af den overordnede strategi mod rumlig sortering, mod ’ghettoisering’.

Jeg vil gerne se beviset på at skoledistriktomlægninger har bidraget til forbedringer af integrationen og jeg vil gerne læse om hvilket konkret projekt der er så succesfyldt pga af adgangen til omliggende byområder.

Krister Meyersahm

Det er at gå over stregen, når bestemte udpegede grupper, ikke må bosætte sig i "ghettoer". Det er dansk lov ( 1992-04-29-L285 ) at man må færdes frit og også frit vælge opholdssted, når man har lovligt ophold i landet. Myndighederne kan ikke tvinge nogen til at bosætte sig andre steder end der, hvor man selv ønsker at slå sig ned. Man kan i øvrigt heller ikke smide hele familier ud af deres bolig blot fordi et medlem af familien er notorisk ballademager/forbryder. Man må nøjes med at bortvise den "skyldige" - vi er trods alt en retsstat hvor politiske flertal ikke har frie tøjler.

Myndighederne kan heller ikke beordre nedrivning af privat ejendom - man kan ekspropriere hvis man lever op til Grundlovens betingelse nemlig at; det være i almenvellets interesse. Det er ikke tilstrækkelig grund at politikerne ikke kan lide et område eller bebyggelse.

Trond Meiring, Thomas Tanghus, Lone Hansen, Hanne Utoft, Karsten Nielsen, Per Klüver, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Maj-Britt Kent Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvordan stopper vi så udviklingen af ghettoer uden for lands lov og ret som i forstæder omkring mange andre store byer i Europa?

Torben Morten Lund

Det slemmeste, der er set i dansk parlamentarisk historie, vedtaget bredt i Folketinget, med bl.a. racistisk, etnisk og økonomisk begrundelse, der trodser enhver beskrivelse. Som medlem af SF har jeg lidt nederlag til ledende kammerater, men nogen ordentlig medlemsdebat om parallelsamfund har vi ikke kunne bære.

Kirsten Windekilde, Trond Meiring, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Ebbe Overbye, Jean Thierry, Anna Olsen, Hanne Utoft, Steffen Gliese og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar

De almene boliger er faktisk endnu bedre og lov 38 endnu værre end arkitekterne skriver i denne ellers glimrende kronik.

Selv efter regeringens egen skævvredne målestok.

De ti kommuner, der har størst procentdel almene boliger har ikke et eneste boligområde på en eneste af regeringens tre lister.

Ud af de 19 almene boligområder med over 3.000 beboere øst for Storebælt er der kun et enkelt område på en af regeringens tre lister.
De 18 andre er helt fri af regeringens tre lister.

Dermed er det altså ikke de store almene boligområder, men de boligområder, der ligger i kommuner med for få almene boliger, der rammes her.

I modsætning til hvad forfatterne skriver har den delvise nedrivning og privatisering af Gellerup mildt sagt ikke været en succes, hverken i virkeligheden eller på regeringens lister.
Til gengæld er den blevet forbillede for ødelæggelsen af andre almene boligområder gennem lov 38.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

En god og velargumenteret artikel, tak for det
Mikael Jensen: du har en rigtig ogd pointe i forhold til diverse rigmandskvarterer. Riv nogle af husene ned og byg almenvenlige boliger til huslejer, der er til at betale med en almindelig lønmodtagerindtægt.
Til Jean Thierry: Der er desværre ikke kun regeringen, der har en skævvredet målestok, alt ghettoævlet er startet tidligere, og desværre med alt for god opbakning af hele folketinget.

Vi i Odense rammes som bekendt hårdt grundet denne vanvittige og ekskluderende lov.
Det eneste som vi trods alt får er at der skal bygges en ny almen lejlighed for hver lejlighed der rives ned. Men igen bliver placeringen af disse boliger sandsynligvis igen i områder, hvor de "rige" ikke huserer. Vores byråd bilder sig så ind at de kan få investorer ind, hvor lejlighederne rives ned. Vi kan så spørge os selv om hvem der tjener mest på det?.

Trond Meiring, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Tak for en forbilledlig klar fremstilling af et kompliceret problem.
Desvære virker det som om toppen af den almennyttige organisation på landsplan, regionalt og byplan, stiltiende syns at det er helt fint, at slippe af med de lidt mere besværlige lejere, selv om de kun udgør en lille del af de tvangsflyttede. Der er kun lokal organisering tilbage, og der er ingen støtte at hente fra lejerorganisationerne.
på en demonstration i Kbh mod ghettoloven så jeg en demonstrationsdeltager, der med store bogstaver havde skrevet på en flyttekasse: FLYT JER SELV - VI VIL IKKE FLYTTE!