Kommentar

Fødende kvinder bliver krænket psykisk og fysisk af det system, der skal hjælpe dem

Som jordemødre står vi sammen med de mange kvinder, der nu siger fra over for de overgreb, de udsættes for i sundhedsvæsenet. Systemet gør det umuligt for os at yde individuel omsorg og efterlader kvinden med en følelse af kun at have overlevet sin fødsel, skriver seks jordemødre i dette debatindlæg
»Det handler ikke kun om mangel på ressourcer. Som jordemødre ser vi et strukturelt problem. De rammer, der er i dag, kan ikke understøtte en menneskeværdig, ligeværdig og individorienteret udgave af vores jordemoderfaglighed og omsorg. Rammerne afvikler og forvandler os i bekymrende grad,« skriver seks jordemødre i dette debatindlæg.

»Det handler ikke kun om mangel på ressourcer. Som jordemødre ser vi et strukturelt problem. De rammer, der er i dag, kan ikke understøtte en menneskeværdig, ligeværdig og individorienteret udgave af vores jordemoderfaglighed og omsorg. Rammerne afvikler og forvandler os i bekymrende grad,« skriver seks jordemødre i dette debatindlæg.

Tor Birk Trads

Debat
17. november 2020

#MeToo's stemmer lyder nu i Danmark, og de kommer fra mange forskellige grupper og grene af livet. Stemmer, som lider under samfundets ulige og uværdige strukturer – og som nu siger fra.

I kølvandet på forfatter Olga Ravns kronik i Politiken, »Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden,« runger stemmerne nu også fra kvinder, som siger fra over for de vilkår, de bliver budt, når de skal lægge liv, sjæl og krop til den fødselskultur, der er i det danske sundhedsvæsen.

Som jordemødre må vi stå skulder ved skulder med kvinderne og sige fra over for obstetriske og gynækologiske overgreb.

Hundredvis af kvinder deler fødselsoplevelser, som har givet dem store ar på sjælen og sat negative spor ind i livet som mor. Det er vidnesbyrd om manglende samtykke til medicinske indgreb, mangel på information, på omsorg og hjælp efter traumatiske forløb, manglende valgmuligheder og lytten til bekymringer og følelsen af ikke at blive set og respekteret som menneske.

Det handler ikke kun om mangel på ressourcer. Som jordemødre ser vi et strukturelt problem.

De rammer, der er i dag, kan ikke understøtte en menneskeværdig, ligeværdig og individorienteret udgave af vores jordemoderfaglighed og omsorg. Rammerne afvikler og forvandler os i bekymrende grad.

Vi er gæster og hjælpere i en uendelig vigtig livsbegivenhed og overgang for kvinden. Hun er stærk og sårbar på en gang og skal mødes i dén styrke og sårbarhed for at komme godt videre. Det bør være omdrejningspunktet for god jordemoderfaglighed.

Jordemødre må være ydmyge over for den enorme magt, vi besidder som hjælpere.

Kierkegaard har sagt så fint, »at man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der«.

Vi mener ikke, at dette er muligt, når man har alt for travlt.

Dertil kommer, at vores behandling og praksis i graviditet, fødsel og barsel er defineret af retningslinjer, som tager udgangspunkt i en kategorisering af kvinder, og dermed bliver det svært at yde individualiseret omsorg.

Resultatet er, at Kierkegaards ord får omvendt fortegn: Det bliver kvinden, der skal mødes os, der hvor vi er. Det slører vores blik for, hvad det er for et menneske, vi møder.

Ikke nok at overleve

Alt det relationelle, hele kvaliteten af mødet mellem mennesker, er i færd med at forsvinde.

Mange jordemødre, som har arbejdet i det system, har forladt hvervet. Vi har følt os nødsaget til at finde en anden vej. Til gengæld er vi frie til at se og sige højt, hvad vi ser. Andre bliver i systemet og kæmper indefra for at få mulighed for at behandle kvinder ordentligt.

Men alt for mange jordemødre knækker undervejs og rammes af stress og udbrændthed.

Vi ser et sundhedsvæsen, som ikke baserer sig på de værdier, der efter vores mening gør mennesker til dem, vi er, og giver livet værdi for den enkelte.

Vi ved, at det er uvidenskabeligt kun at forlade sig på én slags videnskab, den naturvidenskabelige, som opgøres i tal, og hvor fødslers kvalitet primært måles i overlevelse.

Vi mener, at det relationelle, mødet og kontakten mellem mennesker, har afgørende betydning for kvaliteten af forløbene og oplevelsen. Dette vægtes ikke i den fødselskultur, vi har i dag.

Hvis du skal føde og møder et sundhedsvæsen, som ikke interesserer sig for, hvad der er meningsfuldt for dig, er du ilde stedt. Men du er ofte nødt til at gå ind ad døren alligevel og underlægge dig magten. Dukke nakken og forsøge at udfylde rollen som ’normal’, tilpasse dig systemet og forsøge at finde meningsfuldhed i dets vilkår.

Hvis du takker nej til et tilbud, risikerer du at blive mistænkeliggjort og frygte, at det kan føre til endnu dårligere behandling.

Du kan også skynde dig væk og købe en privat ydelse, hvis du er rig nok, eller i yderste konsekvens føde alene – vel vidende at sundhedsplejen, kommunen og alle de andre i systemet vil have dig i søgelyset. Du risikerer at blive betragtet som mærkelig i fravalget af anbefalede behandlinger, og at der tvivles på din evne til at drage omsorg for dit barn.

Hvis en kvinde efterlades med følelsen af kun at have overlevet sin fødsel – uden ord for det, der skete, mens hun fødte, og de krænkelser fra systemet, hun oplevede undervejs – så kan det være meget svært for hende at vise det nye menneske, hun har født, til rette i livet. Hun skal jo kæmpe for at finde sig selv.

Det bliver ikke et levet liv, men et overlevet liv.

Vi ønsker, at alle de stemmer, som nu kommer frem, bliver taget dybt alvorligt.

Vi kræver, at det anerkendes, at oplevelser af overgreb er overgreb – også når de foregår i vores sundhedsvæsen.

Vi må sammen få sat fokus på den strukturelle sexisme, der eksisterer – også i den danske fødselskultur.

Vi må stå sammen og sige fra over for det pres, som forhindrer respekten for den enkelte familie. Et pres, som alt for ofte resulterer i usagte psykiske og fysiske krænkelser af mennesker i et af livets mest sårbare perioder.

Charlotte Falk, Gry Senderovits, Jacqueline Vejlstrup, Lea Mejdahl Petersen, Amalie Henningsen og Jette Fischer er jordemødre.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Disclaimer: Ung barnløs kvindelig medicinstuderende på sit sidste semester, og anti SJW/Identitetspolitik.

Hvad der specielt generer mig ved denne artikel er 3 ting.
- Artiklens argumentation:
Der nævnes overgreb på overgreb, men uden reel specificering af artiklens mange argumenter, hvilket gør argumenterne ret hule modsat at have en reel slagkræft (Det burde kunne gøres mere konkret og forståeligt, hvis det virkeligt var så udbredt!) I hvert fald jeg lærte intet fra artiklen end, at der er et problem, men hvad problemet reelt er og udfolder sig, har jeg ingen ide om ¯\_(ツ)_/¯

- Præmis:
Der fokuseres stærkt på gravide kvinder som offeret i et sundhedssystem, der ikke tager hensyn til sine patienter. HVILKEN sygdomsgruppe ER der IKKE! problemer med, at patienter oftest anses bare for deres sygdom og ikke som person? Så jeg nægter at tro på, at det er forbeholdt imod de gravide kvinder, som artiklen ellers ligger op til.
Desuden er der heller ingen ej et forbehold for, at sundhedssystemet, langt fra perfekt, har rykket sig MILEVIS fra den gamle skole, hvor lægen bare stod i fodenden af sengen og snakkede med sygeplejesken uden at rigtig skænke patienten, altså individiet en tanke.

- "Læringsmoralen" af artiklen
Kvinder, især en barnløs som mig, får nu kun indtrykket af, at de er på vej ind i helvedet, når de bliver gravide. Denne mentalitet gør, at nu vill jeg potentielt kunne ligge mærke til den mindste detalje, mindste misforståelse og antagelse på, at sundhedspersonalet er imod mig, og at jeg kun kommer til ende med at overleve... ikke at det kan være en alfa-omega livsbekræftende situation!

Desuden, en lille undren fra min side af. Selvfølgelig kan systemet blive bedre til at give ressourcer og frirum til sundhedspersonalet for at optimere dens "menneskelighed", men at forvente at et system er menneskelig, synes jeg er godt optimistisk, men måske er jeg bare for pessimistisk! :)
Meget Groft sagt: "det er som at søge kærlighed hos en luder"

Lars Eriksson, Rune Mariboe, Torben S Rose, Pernille Gadegaard, Niels Johannesen, Morten Simonsen, Klaus Lundahl Engelholt og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Vi kræver, at det anerkendes, at oplevelser af overgreb er overgreb

Og jeg kræver at oplevelser af nonsens anerkendes som nonsens.

Lars Eriksson, Rune Mariboe, Liv Pedersen, Torben S Rose, Hans Larsen, Niels Johannesen, Jens Christian Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Vi læser nok her med forskellige briller, jeg har "kun" oplevet to fødsler-mine børns og de er nu 48 og 45 og dengang var der tid og også en tid til at være på sygehuset og komme til kræfter
Jeg har været pædagog . og kender nok mennesker i pres og usikkerhed. Jeg ved også at jordemoderfaget har været presset længe, og jeg ved også at pres kan gøre et menneske "dårligere" end det ønsker at være Det er altså lige det jeg læser her, altså eksperten mangler tid til at møde det menneske ,hvis dybeste intimitet og følsomhed jo ligger lige i en fødesituation.
Der var bedre tid dengang, men min nuværende kone fødte som ugift enlig ret tidligt og her var den moralske forargelse så til stede, så det ødelagde den gode oplevelse.

obstetriske og gynækologiske overgreb.

Et par citater fra artiklen: Hundredvis af kvinder deler fødselsoplevelser, som har givet dem store ar på sjælen og sat negative spor ind i livet som mor.
Det er vidnesbyrd om manglende samtykke til medicinske indgreb, mangel på information, på omsorg og hjælp efter traumatiske forløb, manglende valgmuligheder og lytten til bekymringer og følelsen af ikke at blive set og respekteret som menneske.
Hvis indlægget skal give mening og man skal forstå hvad det handler om, må I komme med konkrete eksempler, ellers er det uforståeligt for andre end særligt indviede

Lars Eriksson, Rune Mariboe, Liv Pedersen, Jane Jensen, ingemaje lange, Niels Johannesen og Jette Randrup anbefalede denne kommentar

Jeg håber da ikke, at de negative oplevelser sker for flertallet! Det kan lyde sådan i indlægget. Jeg hører fra nogle kvinder om negative oplelser, men bestemt også om positive, og har selv for en del år siden været bisidder/hjælper til et par fødsler, hvor der var respekt, professionalisme, menneskelig kontakt og god plads til individuelle behov. Hvis der er for lidt ressourcer på fødselsområdet til det nu om dage, er det selvfølgelig en stor fejl. Nye verdensborgere skal have en god og kærlig velkomst!

TAK for at råbe op om noget, som har eksisteret i årevis, men aldrig rigtig bliver talt om.
Hvorfor egentlig ikke, kan man så tænke?
Ja, ovenstående kommentarer siger det nok meget godt, men mange kvinder har vel også en indgroet forestilling om, at overlever mor og barn, så ER det en "vellykket" fødsel.
Jeg har i mange år tænkt, hvad vi mon kunne spare som samfund på fødselsdepressioner, tilknytningsforstyrrelser og skilsmisser, hvis langt flere kvinder fik en god og tryg fødselsoplevelse, men desværre kan der ikke måles på den slags afledte effekter.
Selv er jeg så heldig at have født mit yngste barn med en af forfatterne og når nu vi åbenbart gerne må bruge anekdotisk bevisførelse (jf tidligere kommentarer) kan jeg skrive under på, at ro, tryghed og omsorg er kerneingredienserne i en "god fødsel". Altså sådan en, som ikke efterlader kvinden såret på krop og sjæl.
Og til de skeptiske; prøv at uddanne jer selv lidt på området, læs nogle artikler og debatter om emnet eller spørg kvinderne i jeres liv, om de egentlig har haft dårlige oplevelser i forbindelse med deres fødsler og hvad det har betydet for dem. Præcis som man bør gøre, hvis man er skeptisk overfor andre emner som racisme, sexchikane etc.
En sidste anekdote: jeg har flere gange oplevet både min mor og svigermor huske tilbage på fødslerne af deres egne børn, når vi fx har holdt børnefødselsdag, og selve det er 40+ år siden husker de hver en detalje. En fødsel sidder i en kvindes krop og sjæl resten af hendes liv, det burde man i højere grad anerkende.

Line Nielsen, Agnes Marie Geleff, Viggo Okholm, Jann Ringtved, Julie Bjerrum Fischer og Jette Randrup anbefalede denne kommentar

Så kan vi da vist heller ikke spænde #metoo-buen mere. Fint at afdække en problemstilling, men det virker temmelig absurd, at samtlige samfundsmæssige problemstillinger skal lægges på feminismens alter, som symbol på den modebydelige mands stræben efter at undertrykke kvinder.
Hvad med at snakke i løsninger i stedet for at pege fingre. Hvorfor hele tiden dyrke polarisering i stedet for at gå samme vej - fremad.
Alle dele af den offentlige sektor lider under de beskrevene forhold. Børn der har det vanskeligt i skolen bliver svigtet, ældre der bliver overladt til sig selv på plejehjemmene, hospitaler der ikke har tid til den nødvendige omsorg for patienterne, politiet der ikke har midlerne til at løse deres kerneområder.
Det er så patriarkatets skyld - med dets målrettede regnearkssyge, der udelukkede tænker i tal, kan jeg forstå på indlægget. Men jeg kan vel med lige så stor ret påstå at det er matriarkatets skyld - med dets navlepillede omsorgssyge, der driver de offenlige omkosninger unødigt til himmels. Det er natuligvis lige så forkert. Tanken om at kønsliggøre problemstiller, er for mig at se ekstremt kontraproduktiv og det er det stof, som mænd som Donald Trump er gjort af.

Lars Eriksson, Rune Mariboe og Liv Pedersen anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Jeg har ærlig talt svært ved at se sammenhængen mellem #metoo og fødselsoplevelser. Ikke at jeg derved vil underkende behovet for flere ressourcer i sundhedsvæsenet.

Personligt har jeg ikke oplevet problemer i de to fødsler, jeg selv har gennemgået. De var begge 4 timers ve-storm, men det er så åbenbart sådan, at jeg føder. Jeg er så også den meget selvstændige type, der kun forventer faglig assistance og helst ikke så meget mere. Hvilket jeg også fik. Og så bare hjem hurtigst muligt bagefter :-)

Lars Eriksson, Rune Mariboe, Torben S Rose og Liv Pedersen anbefalede denne kommentar