Kommentar

Først tvinges mine elever til at være 32 i ét lokale. Så udskammes de for at sprede smitte

Når jeg som gymnasielærer træder ind i et klasselokale, sidder mine elever sammen på alt for få kvadratmeter. Det skaber optimale betingelser for at sprede corona. Giv lærerne lov til at dele klasserne op, så halvdelen af eleverne møder virtuelt, skriver Nina Bundgaard Trier i dette debatindlæg
Debat
6. november 2020

Det er helt urimelige vilkår, vi dagligt beder eleverne om at acceptere rundt omkring på landets ungdomsuddannelser. Hver gang klokken ringer ind, træder jeg som gymnasielærer ind i et lokale, hvor der sidder mellem 28-32 elever på alt, alt for få kvadratmeter. I disse lokaler opholder de sig som regel seks-syv timer dagligt. De vader ud og ind, og alle kontaktflader berøres.

Selv om både jeg og eleverne er flittige til at huske at spritte hænder af, er det utopi at tro, at vi ikke skaber optimale betingelser for spredning af coronavirus under disse forhold.

Sådan har det været siden august, hvor skolerne og ungdomsuddannelserne åbnede fysisk igen. Hver dag siden skolestart har vi bedt eleverne om at acceptere disse forhold, som kun kan betegnes som urimelige og uforsvarlige i disse tider.

Kunne man ikke gøre noget for at mindske antallet af eleverne i klasserne så, tænker du måske?

Jo, sagtens. Man kunne for eksempel dele klasserne op i to og lade dem møde ind skiftevis hver anden uge. Den uge, hvor de er hjemme, kunne de så følge med virtuelt i stedet. På denne måde kunne vi med et snuptag halvere eleverne i lokalerne og samtidig fastholde deres tilknytning til skolerne.

Men det må vi ikke. Lovgivningen forhindrer os i at indføre tiltag som ovenstående. Skoler og institutioner er blevet pålagt, at vi skal gennemføre normal undervisning, stort set som vi plejer.

Kun i ganske særlige tilfælde kan bekendtgørelsen om nødundervisning tages i brug, og da kun under meget stram overvågning fra Undervisningsministeriets side og i kortest mulig tid.

Så selv om de fleste af eleverne gerne vil overholde anbefalingerne og forstår alvoren, så er det fysisk umuligt under de vilkår, som vi lovgivningsmæssigt byder dem.

Vi har glemt at beskytte eleverne. Men vi husker dem, når det handler om, hvem der skal begrænses, og hvor skylden for smittespredningen skal placeres.

Hvor er rimeligheden i det?

Nina Bundgaard Trier, gymnasielærer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Allan Nørgaard Andersen

Enig! Det er helt hen i vejret på én gang at insistere på at de unge skal forstå at de må ofre væsentlige dele af deres sociale liv på grund af forsamlingsloftet, lukning af barer og diskoteker mv. Og så samtidig fastholde at de uproblematisk kan sidde som sild i en tønde dagen lang, mens de er i skole hvis bare de spritter hænder jævnligt.
Jeg er selv gymnasielærer og guderne skal vide at jeg ikke tragter efter opsplittet undervisning, hvor nogle skal holdes i virtuel snor derhjemme, mens andre er fysisk tilstede. Det er uhyre anstrengende, pædagogisk udfordrende og kvaliteten af undervisningen kan ikke være på højde med det normale.
Men med det nuværende paradoks: tæt samvær i dagtimerne, stor af stand i fritiden, så er der ikke noget at sige til at de unge ifølge nye undersøgelser er skeptiske over for værdien af restriktionerne.

Nina Trier, Hans Houmøller, Ete Forchhammer og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Nej, den opsplittede undervisning er bestemt ikke optimal. Men en acceptabel løsning som vil gøre det sikrere både for eleverne og for os at være på arbejde.
Tak for din kommentar! Kan jeg overtale dig til at smide et link til undersøgelsen du refererer til? Den vil jeg også meget gerne se. Mvh Nina

Hans Houmøller

Et stærkt forslag fra en, der arbejder ude i virkeligheden, til at løse et akut problem, man har glemt at forholde sig til politisk, når man efterlader eleverne, som om Coronapandemien var vel overstået.

Samtidig rejser indlægget igen problemet om indeklimaet i landets undervisningslokaler, et spørgsmål der stadig ikke har fundet en acceptabel løsning.

Det burde ikke være op ad bakke, men lad os se, om politikerne tør tage ansvar her,.