I Information den 27. oktober kritiserer Christian Marcussen min kronik om islams evne til at løse de samfundsmæssige og kulturelle problemer, der præger Vesten.
Flere af de problemer, som jeg i min kronik tilskriver Vesten, findes også i Mellemøsten, mener Marcussen. Hans argument er altså, at islam ikke kan være en løsning på disse problemer, når de også findes i lande, hvor muslimer udgør flertallet.
Men antagelsen om, at disse lande består af islamiske samfund, udtrykker dog et manglende kendskab til både den muslimske verdens samtid og fortid.
Siden koloniseringen blev de muslimske samfund tvangssekulariseret, og det fortsatte også efter afkoloniseringen, da kolonimagterne støttede en række islamfjendske despoter til at styre Mellemøsten.
Vestens eksport af kapitalisme og vestlig kultur under og efter koloniseringen omdannede den muslimske verden til sekulære, uislamiske samfund med samme tankesæt, der præger den vestlige verden.
Derfor vil fænomener, der præger liberale samfund såsom alkoholisme, nationalisme, sexisme, ugudelighed og psykisk mistrivsel naturligvis også være at finde i den muslimske verden.
Kalder man til genoptagelsen af den islamiske levevis – som vi i Hizb ut-Tahrir gør – vil man blive mødt med fængsling, tortur eller henrettelse i samtlige muslimske lande.
Marcussen mener også, at vores idé om et islamisk samfund er en utopi. Men det er langtfra tilfældet.
Perioden fra det ottende til det 14. århundrede kalder vestlige historikere for ’Den Islamiske Guldalder’. Det var en periode på seks århundreder, hvor implementeringen af islams idealer under kalifatet ledte til fremgang i alle henseender: økonomisk, videnskabelig, kulturel og akademisk. Det islamiske samfund var præget af tolerance over for folk med forskellige overbevisninger og tro.
Det er disse sande islamiske idealer, som jeg og mange muslimer ser frem til, skal vende tilbage og præge den muslimske verden.
De seneste 400 år, som ifølge Marcussen skulle være den bedste periode i menneskehistorien, har været præget af materiel fremgang, ja, men i den grad også af brutal kolonisering, udryddelse af indfødte folkeslag, umenneskeligt slaveri, to verdenskrige, racisme, kapitalistisk rovdrift på naturen og irreversibel ødelæggelse af klimaet og miljøet.
Jeg vil til enhver tid foretrække Den Islamiske Guldalder.
Taimullah Abu-Laban, frontperson i Hizb ut-Tahrir og islamisk foredragsholder
Abu-Laban: - mon? Dit indlæg er ikke overbevisende.
Alle civilisationer har haft deres storhedstid, med efterfølgende forfald. Ligeså muslimernes "guldalder".
Muligheder og behov skifter, derfor skifter civilisationernes op- og nedture.
Kig dig omkring og kom ind i det danske fællesskab. Bidrag til en fredelig sameksistens. Det tjener alle bedst med frihed, lighed og fællesskab. Så er der også grobund for gensidig respekt.
Vi kan jo prøve at eksperimenterer med at udefrakommende skal drage grænser i Europa. Nårh jo, den Første Verdenskrig og Wilsons sudetertyskere og Danzig i Polen. Hvad er resultatet når fremmede magter trækker linjer i sandet som ikke følger folket på jorden.
Briterne og franskmændene er skyldige via deres imperialisme i Mellemøsten, inklusiv undertrykkelse af palæstinenserne på 73 år.
Hvorfor ser vi verden i Enten/Eller, de gode og de onde. Er vi ikke vokset fra denne primitive måde at tænke på, uanset om den Enten/Eller tilgang kommer fra Vesten eller Østen. Hvor blev der af gensidig læring, gensidig respekt, at alle mennesker, kulturer, religioner og lande har styrker og svagheder.
Jeg er født i Afghanistan. Meget kan afghanerne lærer af danskerne. Jeg vil ikke være foruden alt det jeg har lært af Danmark. Jeg opvokset her og kender kulturen indefra og kan derfor også se, på hvilke områder danskerne er fattige og hvor de kan lære noget af afghanerne. Man skal ikke være så arrogant at tro, at man ikke kan lære noget af afghanerne. Man taber guldet.
Vi skal gøre op med kulturel, religiøs eller nationalistisk arrogance og overlegenhed. Samtlige profeter talte imod arrogance, kynisme og menneskelig overlegenhed. Det går også imod de demokratiske værdier og menneskerettighedsprincipperne.
Det er udmattende konstant at være i kamp med sine medmennesker, hæve sig over andre, gøre sig uvenner med den globale verden, krænke andres religioner. Danmark har ændret sig, blevet arrogante, racistiske, selvfede. Det kommer vi til at tabe på. Mennesker på tværs af kulturer, gift på tværs af kulturer og den nye generation gider ikke nationalisme, religionskrige, racisme og had.
Naderah Parwani
(min mands profil)