Kronik

Islam er foranderlig og mangfoldig – men vestlige imamer blokerer for forandringer

Islamiske retslærde, der bryder med traditionelle fortolkninger, har opnået anerkendelse i udlandet. Men herhjemme negligerer imamerne de nye fortolkninger af islam. Blandt årsagerne er sprogbarrierer og udbredt social kontrol, skriver Tessie Jørgensen, der har kandidatgrader i islam fra både København og Qom, i kronikserien Islamskolen
Negativ kontrol i muslimske miljøer er med til at fastholde de eksisterende magtmonopoler og hæmmer udviklingen for selvstændig tænkning, skriver Tessie Jørgensen i kronikserien Islamskolen.

Negativ kontrol i muslimske miljøer er med til at fastholde de eksisterende magtmonopoler og hæmmer udviklingen for selvstændig tænkning, skriver Tessie Jørgensen i kronikserien Islamskolen.

Emilie Lærke Henriksen

4. november 2020

Kan islam tilpasses det samfund og den kontekst, islam praktiseres i, eller er islams regler og principper uforanderlige og mejslet i granit? Det er et centralt spørgsmål, muslimer skal forholde sig til i Danmark, og som man med et fagligt begreb kalder spørgsmålet om kontekstualisering.

Kontekstualisering refererer til den proces, der sker i blandt andet kulturelle narrativer, myter og normer, når disse italesættes i en eller flere kontekster. Min interesse for muslimske autoriteters forhold til kontekstualisering handler især om følgende spørgsmål:

Hvem opnår, og hvordan opnås magtmonopol på religiøse narrativer? Hvornår kan religiøse diskurser og sædvaner kontekstualiseres, og hvem bestemmer, hvilke diskurser der er Guds ord? Og hvorfor bibeholdes kønsdiskriminerende diskurser, såsom at kvinder ikke kan arbejde som dommere, ’fordi de er emotionelle, når de menstruerer’, som nogle påstår?

Verden er i hastig forandring, og det har betydet, at der i muslimske lande de senere år har været en fremgang af retslærde, der bryder med status quo.

Da tørklædet blev forbudt i Tyrkiet i 1980’erne, vurderede ayatollah Naser Makarem Shirazi, at kvinders uddannelse var vigtigere end anvendelsen af tørklæde, hvilket betød, at tyrkiske kvinder kunne fortsætte deres universitetsuddannelse uden at bære hovedbeklædning.

Ayatollah Sadiq Shirazi tog hensyn til den kontekst, muslimer i Norden lever under, da han gjorde op med de traditionelle fastetider, der kunne betyde, at nordiske muslimer skulle faste op mod 21 timer i sommerhalvåret. Nordiske muslimer må ifølge ham nøjes med at faste 12-14 timer.

Ayatollah Yousef Saneei gjorde op med kvinders pubertetsalder og ændrede den fra de traditionelle ni år. Han gav også kvinder samme ret til arv, skilsmisse og mulighed for at blive dommere.

Det er dog langt fra alle muslimer, der er interesserede i denne udvikling. De nævnte ayatollaher har både mødt anerkendelse og kritik, men især en gruppe af vestlige imamer har forsøgt at skjule denne udvikling for muslimer i Vesten.

Muslimer, der adopterer holdninger fra ayatollaherne, som taler imod de lokale vestlige imamers opretholdelse af status quo, kan opleve at blive udskammet eller i værste fald blive udstødt, fordi de bryder med de vestlige imamers magtmonopol.

Islam er dynamisk

Islam er en dynamisk størrelse, der dækker over en lang række kulturelle og kontekstuelle fortolkninger af flere livanskuelser og praksisser. En interessant diskussion er forholdet mellem sharia, altså fortolkninger af den rette islamiske praksis, og en dansk kontekst.

Kontekstualisering er et grundvilkår for analyse og fortolkning af islamiske retskilder. De fire retskilder, der analyseres og fortolkes, er Koranen, haditterne (beretninger om profeten Muhammeds liv), tidligere retslærdes retspraksis og endelig refleksioner over og analogier til tidligere domme i nye spørgsmål, som man ikke kan finde svar på i de traditionelle tekster.

Tidligere anså jeg kontekstualisering som en ny retskilde, der skulle føjes til de eksisterende fire, men i dag vil jeg argumentere for, at kontekstualisering går forud for de andre.

Det betyder, at retslærde analyserer, fortolker og vurderer i henhold til de foreskrevne kilder, men bygger deres vurdering på en kontekstuel forforståelse. Islam eksisterer altså i kraft af menneskers refleksive forhold til troen, og derfor bliver religionen foranderlig og mangfoldig.

Vi ser allerede kontekstuelle forandringer i mødet med vestlige kulturer, styreformer og værdisæt.

For eksempel tilskriver nogle vestlige muslimer bæredygtighed islamisk værdi ved selektivt at udvælge profetfortællinger, der legitimerer denne fortolkning.

På den måde bliver islamisk lov et redskab, der gennem islamiske retsprincipper kan omskrives og praktiseres i enhver kontekst.

Kan lære af Luther og Kierkegaard

Kontekstualisering som praksis blev allerede introduceret i de første korantekster: »Vi har sendt den ned som en arabisk Koran så folket kan forstå den« (Koranen 12:2). Det er et eksempel på, hvordan sproget er en afgørende faktor for forståelsen af religion. Sprog er ikke kun fonetiske forhold, men også metaforer, narrativer og eksempler på forforståelse.

Helliggørelsen af det arabiske sprog og den sproglige afstand mellem danske muslimer, der ofte kun i begrænset omfang forstår arabisk, og de religiøse autoriteter i udlandet har betydet, at danske imamer har haft monopol på at reproducere religiøse diskurser efter egne idealer.

Martin Luther gjorde op med præsternes monopol på bibellæsning, da han oversatte den til menighedens modersmål, og Søren Kierkegaard introducerede det individuelle forhold til Gud. To skelsættende punkter i dansk-lutheransk historie, der teoretisk set kunne implementeres i muslimske miljøer baseret på islamiske traditioner, men som endnu ikke er alment accepteret blandt muslimske autoriteter i Vesten.

Til min skuffelse opretholder vestlige imamer stadig rigide magtmonopoler, der endnu ikke lader den enkelte muslim udvikle et individuelt forhold til religionsfortolkning og -dyrkelse. Et brud med denne status quo vil for mange muslimer betyde, at de også bryder med familie, venner og muslimske fællesskaber.

Den negative sociale kontrol i muslimske miljøer er med til at fastholde de eksisterende magtmonopoler og hæmmer derfor udviklingen af selvstændig tænkning.

Et forældet kvindesyn

Hvor vi ser en interesse for en muslimsk renæssance blandt nogle mellemøstlige retslærde, så synes muslimske autoriteter og minoritetsmiljøer i Vesten at være havnet i en romantisering af fortiden.

Selv om der eksempelvis er et behov for et kvindesyn, der stemmer overens med vestlige muslimers kontekstuelle fortolkninger af islam, holder nogle vestlige imamer fast i traditionelle narrativer, der beskriver kvinder som mangelfulde i intellekt samt mangelfulde i tro på grund af menstruation. I stedet for at gøre op med fortidens narrativer, vælger imamerne at reproducere en rigid status quo.

Det kan der være flere årsager til. En årsag er frygten for det fremmede, som sker i mødet mellem forskellige kulturer, praksisser og livssyn. Mødet fremtvinger identitetsspørgsmål og derved søgen efter ’det, vi var engang’.

En anden årsag kunne være udfordringen med muslimske autoriteter i Vesten. Bønnelederen skulle pludseligt varetage præstlignende funktioner og svare på eksistensspørgsmål. Titlen ’imam’ er i Danmark ikke en beskyttet titel og kræver ingen særlig uddannelse eller dannelse. Imamernes helliggørelse af det arabiske sprog og manglende danskkundskaber har været hindringer for at bygge broen mellem tekst og kontekst.

En tredje årsag er måske, at kvinder endnu ikke har vundet en dybdegåede respekt i muslimske minoritetsmiljøer i Vesten – til trods for en lang islamisk tradition for kvindelige teologer og retslærde. I moskeerne er der endnu ikke ligeløn, lige rettigheder eller fagforening og lønsikring.

En fjerde årsag kunne være den stadig dominerende sociale kontrol, der tvinger imamer til at reproducere de allerede eksisterende diskurser. Konsekvenserne ved at udfordre status quo varierer fra udelukkelse fra moskemiljøer og fællesskaber til kollektiv bagvaskelse og injuriesager. Det betyder, at retslærde og danske muslimer, der ønsker et brud med en rigid status quo, står over for skræmmende personlige og faglige konsekvenser.

Det betyder også, at spørgsmålene i kronikkens indledning forbliver ubesvarede.

Tessie Jørgensen er gymnasielærer i filosofi, kandidat i islamiske studier fra Københavns Universitet og kandidat i islamisk filosofi fra Al-Mustafa International University i Qom, Iran.

Serie

Islamskolen – et nysgerrigt blik på islam

I Danmark snakker vi meget om islam, men ved vi egentlig, hvad vi snakker om? Ligesom det at være kristen betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, er en muslim heller aldrig bare en muslim. Information spørger i denne kronikserie en række danske imamer og islamiske autoriteter, hvad islam betyder for dem, og hvordan man bør praktisere islam i Danmark.

Seneste artikler

  • Jeg har mærket sexismen og den seksuelle vold i islam på egen krop

    21. november 2020
    Samtlige imamer i Informations islamserie glemmer at nævne den sociale kontrol og seksuelle vold, som mange kvinder udsættes for i islams navn. Jeg har selv levet i et voldeligt islamisk ægteskab i 17 år og ved, at for mange kvinder er det normalen, skriver Meriam Sejr i dette debatindlæg
  • Vi mangler viden om islam, siger imamerne. Men ansvaret for uvidenheden er også deres

    13. november 2020
    Informations kronikserie Islamskolen har vist, at danske imamer og islamiske autoriteter er uenige om islams syn på helt fundamentale områder som demokrati, ligestilling og en reformation af islam. De mener også, at vi mangler viden om islam – men det er først og fremmest deres ansvar
  • Imam: Tørklædet symboliserer, at kvinder er mere end deres udseende

    2. november 2020
    Islam stiller lige store krav til mænd og kvinders kyskhed, men holder fast i, at der er forskelle på mænd og kvinder, og at der derfor ikke er noget galt i, at man udtrykker hengivenhed til hinanden og til islam forskelligt, skriver imam Mohammad Khani i dette debatindlæg
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Thomas Tanghus
  • Poul Erik Pedersen
  • Mads Greve Haaning
  • Per Klüver
  • Ete Forchhammer
  • David Zennaro
  • Estermarie Mandelquist
  • Pietro Cini
  • Kurt Nielsen
Hans Ditlev Nissen, Thomas Tanghus, Poul Erik Pedersen, Mads Greve Haaning, Per Klüver, Ete Forchhammer , David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Pietro Cini og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Glimrende analyse. Tak.
Mere af det. MEGET mere af det af muslimerne selv.
Det var sådan noget der fik os danskere ud af religionens jerngreb, så vi kunne udvikle os som selvstændige individer med ret til at være det menneske vi hver især er.

Steen Obel, Per Klüver, Ete Forchhammer , David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Grete Bjorholm-petersen og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ja, Kurt Nielsen, og "ud af religionens jerngreb" kan også føre ind til religionens gave og imperativer! (Det sidste kan man så bruge resten af livet på at bøvle med - godt bøvl!)

Ja Ete Forchhammer 'religionens gave' består vel blandt andet i at en terrorhandling kan tørres af med en henvisning til 'vorherres vilje', så man selv slipper for at tage ansvaret for at rende og slå folk ihjel.
Men altså: at en almægtig gud som både kristne og muslimer henviser til er så totalt hjælpeløs at den er ude af stand til at sætte en global dagsorden, siger vel mere om guden selv end om de troende. De er tværtimod gode til det på gudens vegne.

Ete Forchhammer

Kurt Nielsen, din slutning om hvad der siger noget om hvem, kan jeg ikke følge.
I øvrigt var det bl.a. Løgstrups udsagn, at livet er givet os, jeg havde i tankerne, da jeg brugte ordet "gave".