Klumme

Der kommer ikke en stærk mand og redder os

I går eftermiddags faldt min søn på gaden, han blødte fra læben, og da han væltede ind ad døren til vores lejlighed, råbte han grædende: »Faaar, hvor er du faaar?!« Jeg tror, vi alle har det lidt som ham lige nu. Men der kommer ikke en far, der gør alt godt igen, skriver Christian Bennike i denne klumme
Lige nu sidder man uvægerligt med fornemmelsen af, at verden er på vej i en farlig retning, skriver Christian Bennike i denne klumme.

Lige nu sidder man uvægerligt med fornemmelsen af, at verden er på vej i en farlig retning, skriver Christian Bennike i denne klumme.

Kathleen Mcgrath Christison

Debat
5. november 2020

For et par år siden drak jeg øl med en bekendt, som er vokset op på en gård i Sønderjylland; sådan et sted, hvor man ikke bruger 1000 kroner på at få sin hund aflivet hos en dyrelæge, hvis den er syg eller gammel. Man retter ryggen, tager jagtgeværet ud ad skabet og skyder den bag laden.

Så sparer hunden også den stressende tur til dyrelægen, som min bekendte sagde. Hans egen far plejede at gøre sådan.

Men hvad hvis man rammer forkert, spurgte jeg. Hvad hvis man kun rammer den i benet, så den halter væk og gemmer sig? Det gør man ikke, svarede han. Hans far smurte spidsen af geværløbet ind i leverpostej, og når hunden glad gik i gang med at slikke på det kolde metal, skød han den gennem munden.

Jeg har tænkt på den historie mange gange. Både fordi, der er noget ærligt over handlingen – man ser døden i øjnene. Men også fordi, den intuitivt udløser en diffus fornemmelse i mig af tryghed. Det varmer at vide, at den slags mennesker findes derude et sted: Folk med et mod og en karakter, jeg ikke selv har. En handlekraft og en styrke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Michael Svennevig

Hvilken fin kommentar, der meget præcist beskriver, hvordan det sikkert er for mange i disse dag. Jeg kan i hvert fald meget fint genkende mig selv i det spejl.

Jette Kjældgaard, Søren Fosberg, Peter Mikkelsen, ingemaje lange, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Lene Timmermann, Christian Mondrup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nej der er ikke nogen 'moar' eller 'faaar'.
Der er kun 'os'
Det er det, der er så fandens skræmmende.

Tak for den tekst, Christian Bennike. Den har vi brug for lige nu.

> ...fordi, der er noget ærligt over handlingen – man ser døden i øjnene.

Hvis hunden nåede det, ville den nok tænke, at det der med leverpostejen ikke var særligt ærligt.
Så'n kan man også føle det nogle dage.

Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Svend Rasmussen

Den "snigende" med bøddel, bedøvende indsprøjtning og så dødssprøjten- -
det ville kræet sikkert heller ikke føle specielt ærligt.
Så’n kan man også føle det nogle dage.

Nej. Her i Sønderjylland tager vi til dyrlægen for at få hunden eller katten aflivet for tusind kr.. Herefter begraver vi den i haven under en ceremoni.

Det der med at aflive kæledyr med et jagtgevær gør man på Sjælland. Har jeg hørt.

Niels-Simon Larsen

CB: Den fælles handling skal komme fra dig og fra hver enkelt af os.
Det minder lidt om vores diskussion om statsøkonomi og husholdningsøkonomi. Der findes kun den personlige husholdningsøkonomi. Alt andet er sludder.
Finansministeren sagde, at staten havde dybe lommer. Nå, hvad er så problemet? Han optrådte som stærk mand, men hvor er han henne, når klimaet koster penge?
Lad Information stå for lidt mere fælles handling og mindre USA-sjov. Det er her, vi skal lave den berømte saltomortale, ikke andre steder. Bl.a. du skal da angive den vej, vi skal gå. Hvem filen skal ellers? Du har nøglen til lederpladsen, og jeg gider ikke høre på undskyldninger. Afsted!

Maj-Britt Kent Hansen

Er det ikke Trine i Radiserne, der konkluderer: En ny dag truer?

Man vågner. Har drømt. Snart har man glemt om hvad. Men så vågner hukommelsen til de virkelige realiteter, og snart står det klart, at man sjældent kan være rigtig glad.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

@Maj-Britt Kent Hansen

Hvor er det dejligt, at du kan huske 'Radiserne', som jo er formidabbel kunst.
Det var nu den lidt sørgmodinge Charlie Brown - Søren Bruun - der ofte vågnede op til:
"En ny dag truer".

Men jeg husker stadig den gang, US Udenrigsminster Condoleezza Rice blev afbilledet som 'Trine' i Søren Bruun tegneserien på bagsiden af Politiken .. :)

De to havde nogenlunde samme temperament.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Tak for opklaringen - Rolf Andersen. Den truende dag passer også meget bedre til Søren Bruns sørgmodige temperament. Trine er anderledes bister og ville nok straks gå til angreb.

Det er Søren Bruns lillesøster Nina/Sally som vækker ham og siger "Time to cringe from a new day!"
eller - Tid til at dukke sig for en ny dag - som blev oversat til "En ny dag truer". Originalstriben blev bragt 28 april 1970.
https://ar.pinterest.com/pin/310818811778374720/

Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Tak - Flemming Olsen.

Jeg takker også for korrektionerne og henvisningerne.
... og så synes jeg det er på tide, at 'Radiserne' .. og ikke mindst 'Divus Madsen' bliver kanoniseret :)