Kommentar

Kun hvide mænd giver overskud i Finansministeriets regnemaskine

Man skal tage Finansministeriets beregninger af bestemte befolkningsgruppers bidrag til samfundet med et gran salt. For ja, i disse giver indvandrere og efterkommere underskud, men det gør kvinder også. Og dem vil vi jo nødigt undvære, skriver Niels Glavind i dette debatindlæg
Ser man nærmere på, hvorfor indvandrere og efterkommere bidrager med mindre i skattebetaling, synes en lavere beskæftigelse at være årsag til rundt regnet halvdelen af det lavere bidrag. Resten hænger sammen med lavere løn. Arkivfoto. 

Ser man nærmere på, hvorfor indvandrere og efterkommere bidrager med mindre i skattebetaling, synes en lavere beskæftigelse at være årsag til rundt regnet halvdelen af det lavere bidrag. Resten hænger sammen med lavere løn. Arkivfoto. 

Christian Lindgren

12. november 2020

Information tog den 27. oktober fat i Finansministeriets beregninger af omkostningerne ved indvandringen. Som det fremgår af artiklen, har ministeriet de seneste år udgivet rapporter om indvandreres og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser.

Princippet i beregningerne er, at man ved hjælp af registerdata, data fra lovmodellen m.v. vurderer, hvor meget de forskellige etniske grupper betaler i direkte og indirekte skatter, og hvad de modtager af overførselsindkomster og offentlig service.

Enhedslistens Rune Lund påpeger i artiklen, at en del af de udgifter, som tillægges indvandrerne med denne regnemetode, ikke er en følge af indvandringen, sådan som man ofte forledes til at tro. Det gælder for eksempel udgifter til kystsikring, forsvar og kongehus, som ville koste det samme, selv om indvandringen blev mindre.

Anvender man alligevel Finansministeriets regnemetode, når man frem til, at etniske danskere i 2017 i gennemsnit betalte 199.000 kroner i indkomstskat, moms mv. Omvendt modtog de i gennemsnit 188.000 kroner i overførselsindkomster og service. Det giver et lille overskud på 12.000 kroner pr. person.

Derimod viser regnestykket et underskud for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande på 67.000 kroner i gennemsnit pr. person. Årsagen hertil er ikke, at de hver for sig udløser større udgifter for det offentlige. Det er heller ikke, at de i gennemsnit modtager flere penge i dagpenge, kontanthjælp, folkepension og andre overførselsindkomster. Årsagen er, at de betaler væsentligt mindre i skat og moms end etniske danskere.

Ganger man tallet op med 487.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere, får man en samlet nettoudgift på 33 milliarder kroner i 2017. Penge, som skal betales af alle os andre, og som i stedet for eksempel kunne bruges på ældre og børn, siger mange politikere med Dansk Folkeparti og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) i spidsen.

Ser man nærmere på, hvorfor indvandrere og efterkommere bidrager med mindre i skattebetaling, synes en lavere beskæftigelse at være årsag til rundt regnet halvdelen af det lavere bidrag. Resten hænger sammen med lavere løn.

Og hovedårsagen til, at den enkelte tjener mindre, er naturligvis, at mange indvandrere og efterkommere tager job i lavtlønsfag som rengøring, ældreomsorg m.v. Derfor betaler de mindre i indkomstskat, og når de har færre penge til forbrug, betaler de heller ikke så meget i moms m.v.

Udskamning af lavtlønnede

Hvis man nu tænkte sig, at man kunne trylle alle indvandrere og efterkommere væk, ville der være andre, der skulle påtage sig at gøre rent og passe ældre til en lav løn, og så ville disse borgere fremstå som en underskudsforretning for staten på grund af deres lave skattebetaling, hvis man bruger Finansministeriets regnemetode. Denne del af regnestykket hænger sammen med, at vi har job, hvor man ikke tjener så meget som i andre job.

Sagt på en anden måde: Man får indvandrerne til at tage de lavtlønsjob, som andre ikke er så interesserede i, og når de så som følge heraf betaler mindre i skat, fremstilles de som samfundsnassere.

Man skal i det hele taget huske sin sunde fornuft, når man læser Finansministeriets beregninger. Således indeholdt rapporten fra 2018 en analyse af forskellen i nettobidrag mellem mænd og kvinder. Den viste, at etnisk danske mænd i 2015 i gennemsnit ydede et nettobidrag til det offentlige på 33.400 kroner om året, mens etnisk danske kvinder omvendt kostede 33.800 kroner om året.

Ikke alene har kvinderne lavere lønindtægt og dermed lavere skattebetaling. De lever også længere og trækker dermed mere på folkepension m.v. end mændene. Ganger man tallene op med antallet af kvinder, kan man med Finansministeriets metode beregne, at kvinderne koster det offentlige 108 milliarder kroner netto på årsbasis. Kun hvide mænd giver for alvor overskud.

Enhver kan se, at sådanne opstillinger af gevinster og tab ved forskellige befolkningsgrupper nærmer sig vrøvl. Vi kan ikke trække kvinderne ud af samfundsøkonomien – og ingen vil i øvrigt undvære dem i samfundet – ligesom vi ikke kan afskaffe job som rengøringsassistent, sosu-hjælper m.v.

Men det er selvfølgelig rigtigt, at der er omkostninger ved, at der er en lavere andel af indvandrerne, der er i job, end man ser blandt etniske danskere. Det er klart noget, vi skal arbejde med. Den gode nyhed er, at det er muligt, og at beskæftigelsen stiger fra generation til generation. Ligesom en målrettet integrationsindsats i kommunerne synes at kunne give gode resultater. Det har man nok været for længe om at erkende.

Niels Glavind, direktør i Bureau 2000

»Danmark får ikke flere dronninger, hvis der kommer mange indvandrere. Så når man vil lave en sådan beregning, må man se post efter post: Varierer det afhængigt af flere personer, eller påvirkes de ikke. Det bør man gøre for hver enkelt udgift,« siger Eskil Wadensjö, der er professor i nationaløkonomi ved Stockholms Universitet om opgørelsen af udgifterne til indvandrere.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Per Klüver
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Ib Gram-Jensen
  • Niels Vest-Hansen
  • Claus Mortensen
  • David Zennaro
  • Torsten Jacobsen
  • Marie Vibe
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Ib Gram-Jensen, Niels Vest-Hansen, Claus Mortensen, David Zennaro, Torsten Jacobsen, Marie Vibe og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad med at give folk med lavindkomster en højere løn. Det var jo dem der blev lovprist som meget samfundsnødvendige her under sundhedskrisen.

Hans Larsen, Lena Bust Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, John Liebach, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Marianne Jespersen, Karsten Aaen, jens christian jacobsen og Marie Vibe anbefalede denne kommentar

TAK! Så vigtigt et indlæg. Så vigtigt at få frem: så vigtigt at forklare for højrA...fløjen.
Og lad os huske: de unge stormer frem i fh. t længere uddannelser: også og især de unge kvinder af "anden etnicitet". Vi er allesammen danskere. Og vi har brug for hinanden. Vi har ikke brug for at mis-bruge hinanden.
<3

Lena Bust Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, John Liebach, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Thomas Tanghus, Marianne Jespersen, Leif Høybye, Karsten Aaen og nanna Brendstrup anbefalede denne kommentar

Tak. Den blev jeg klogere af.

Lena Bust Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Ellen Jeppesen, Marianne Jespersen, Marie Vibe og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar