Læserbrev

Det er latterligt at komme med beskyldninger om hænder på lår for ti år siden

Det, Morten Østergaard og Frank Jensen har været ude for, er helt hen i vejret og blæst op. Havde kvinderne givet dem et rap og sagt, at de skulle holde fingrene væk, havde der aldrig været en sag, skriver John Bredahl i dette debatindlæg
Debat
3. november 2020

Jeg er krænket og bliver det til stadighed.

Dels på mit køns vegne, men allermest på den sunde fornufts vegne. Det, Morten Østergaard og Frank Jensen har været udsat for, er helt hen i vejret og blæst op til uanede højder. Hvad er det for kvinder, der kan finde på at komme frem med sager, der er 10, 20 og 30 år gamle?

Jeg har givetvis i mit 70-årige liv taget en kollega på røven til en julefrokost, men hvis de ikke kunne lide det, har de jo givet mig et rap eller sagt, at jeg skulle holde fingrene væk. Det kunne de kvinder, der nu kommer frem med alle disse latterlige beskyldninger, jo også blot have gjort, så havde der ikke været nogen sag.

Kunne man tænke sig, at da Frank Jensen så DSU-formanden i Fælledparken, gav han blot udtryk for, at han var glad for, at et ungt menneske ville fortsætte det arbejde for sit parti, som han selv havde udført i 30-40 år?

I virkeligheden burde alle disse sager kun være sager mellem Morten og Frank og disses hustruer. Hvis Morten og Frank danner et nyt parti – vi kan kalde det Krænkelsespartiet – får det min stemme.

John Bredahl er pensionist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja! sådan tænker og siger en der aldrig selv har været udsat for krænkleser og sat sin chef på plads med et rap over fingrene.
Der er stor forskel på om man tager en jævnaldrende kollega på bagdelen, eller om man som chef/overordnet beamler en yngre kvindelig medarbejder.
Som overordnet/chef har jeg helt sikkert aldrig befamlet en yngre/ung medarbejder.

Anina Weber, Mette Møhl, Steen Ozmec, David Zennaro, Nickolinne Liff Damgård og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Da Frank Jensen faldt fra magtens tinder eksploderede sagen om fredagen, søndag aften erklærede Københavns socialdemokrater ham deres tillid, og mandag ved frokosttid gik han af efter at have fået at vide, at en håndfuld yderligere sager var på vej frem.

Et par interessante detaljer: Ved afstemningen søndag aften gennemtvang Frank Jensen trods protester at afstemningen skulle foregå ved håndsoprækning, ikke hemmeligt. Mandag morgen var han allerede i gang med offentligt at stable repressalier på benene mod de der havde trodset ham - konkret delte han på FB et indlæg der krævede at en af hans kritikere (Cecilie Preiss, som han havde raget på) skulle gå af.

Tror I virkelig at det er uden risiko at trodse et magtmenneske som Frank Jensen? Det er naivt. Og når det som i artiklen her kobles med fordømmelse af hans kritikere er det nedrigt.

Anina Weber, Henning Kjær, Steen Obel, Mette Møhl, Steen Ozmec, David Zennaro, Nickolinne Liff Damgård, Peter Krogh, Grete Bjorholm-petersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar