Kronik

Vi må give plads til forældreskabet i arbejdslivet for at opnå ligestilling

En mere fleksibel og ligestillet hverdag er ikke en utopi. Men den kræver, at vi gør plads til asynkrone karriereforløb, hvor man skruer ned for arbejdet, mens børnene er små – både for mænd og kvinder i alle typer af job, skriver foreningen Forældre på Arbejde i dette debatindlæg
En mere fleksibel og ligestillet hverdag er ikke en utopi. Men den kræver, at vi gør plads til asynkrone karriereforløb, hvor man skruer ned for arbejdet, mens børnene er små – både for mænd og kvinder i alle typer af job, skriver foreningen Forældre på Arbejde i dette debatindlæg

Peter Nygaard Christensen

Debat
26. november 2020

Skal vi sexismen til livs, er det afgørende at sætte fokus på mænd og kvinders lige muligheder og pligter – både i arbejdslivet, men også i familielivet. Dette kræver mere fleksibilitet i arbejdet og en nytænkning af karriereforløb, som de er i dag.

Debatten om sexisme handler for tiden overvejende om seksuel chikane, hvilket er vigtigt at sætte fokus på. Men der er andre konsekvenser af sexisme, som vi i foreningen Forældre på Arbejde mener bør fylde mere i debatten, end de gør i øjeblikket.

For mange af os oplever først for alvor uligheden mellem kønnene, når vi får børn. Dansk forskning viser nemlig, at valget om at få børn helt automatisk stiller kvinder dårligere på arbejdsmarkedet end deres mandlige modpart – ikke bare i årene efter de har fået børn, men resten af arbejdslivet. Kvindernes lønudvikling følger ikke med mændenes under deres barsel og indhenter ikke mændenes lønniveau igen.

Vi ser også, at flere kvinder end mænd går på deltid, når de har fået børn. Undersøgelsen »Børnefamiliernes balance mellem familie- og arbejdsliv« lavet af VIVE i 2006 viser, at mænd arbejder mere på arbejdsmarkedet, mens kvinder arbejder mere derhjemme.

I nogle familier bygger denne fordeling på en fælles aftale, som både mand og kvinde er indforståede med. Ofte giver det bedst mening for familiens økonomi, at kvinden går ned i tid og står for de hjemlige arbejdsopgaver. Men selv i de tilfælde, hvor kvinden og manden starter på samme lønniveau, viser statistikken, at hendes lønudvikling ikke følger med hans i den periode, hvor familien bliver stiftet.

Tendensen til, at kvinderne tager de hjemlige opgaver, ses også i forhold til børns sygedage. Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske kvinder tager næsten dobbelt så mange af børnenes sygedage som mændene. Derfor har kvinden flere fraværsdage på jobbet, og på den måde ender hun med at leve op til fordommen om, at nybagte mødre er dårligere arbejdskraft end nybagte fædre. Dette må vi gøre op med.

Arbejde i hjemmet

Vi får ikke ligestilling, før alle indser, at hjemlige arbejdsopgaver er lige så nødvendige som arbejde på jobbet.

Undersøgelsen fra VIVE viser, at der er mest ligestilling i forhold til fordelingen af husarbejdet i de familier, hvor kvinderne arbejder mest på arbejdsmarkedet. Så når kvinder går ned i tid, har det altså betydning for ligestillingen i familien.

Uligheden er ærgerlig for både mænd og kvinder. Mange mænd vil gerne familien og nærværet med børnene, men normen og det økonomisk mest fornuftige for mange familier er, at manden lægger flere timer på arbejdsmarkedet.

VIVE-undersøgelsen konkluderer også, at næsten hver anden kvinde og lidt færre af mændene synes, at det er stressende at få hverdagen til at hænge sammen. Nogle kvinder går endda på deltid, fordi deres ansvarsområder på hjemmefronten er svære at forene med et fuldtidsjob. Desværre er det ikke altid så enkelt for mændene bare at tage over. 

Det er der flere årsager til. Der er de strukturelle faktorer, som for eksempel at kvindens primære ansvar for børnene understøttes af, at alle mails om børnene fra det offentlige lander i kvindens e-boks. Men også kulturelle faktorer og normer har betydning. For eksempel er det den gængse forventning, at det er mor, der går tidligt for at nå at se luciaoptoget i skolen.

For at ændre dette mønster kræver det en ændring i forståelsen af, at det per automatik er mor, der står for kontakt til det offentlige og aktiviteter, der griber ind i arbejdstiden. Denne ændring skal ske både på hjemmefronten og særligt i vores arbejdskultur.

Asynkrone karriereforløb

At skabe mere rum til utraditionelle kønsrollemønstre kræver en ny idé om karrieren. 

I foreningen Forældre på Arbejde arbejder vi for mænd og kvinders lige muligheder og pligter – både i arbejdslivet og i familielivet. Vi synes, det er på tide at udfordre arbejds- og karrierestrukturerne, som de er i dag.

Det handler om muligheden for asynkrone karriereforløb til at understøtte asynkrone behov for opmærksomhed i familielivet – både for mænd og kvinder. Det skal være muligt at skifte fra højt til lavt blus på jobbet i perioder af livet, hvor andet fylder mere – uden at man stemples som én, der har lagt jobambitionerne på hylden for altid.

Karrierekurven behøver ikke være støt stigende fra start til slut. Det skal være accepteret, normalt og måske ligefrem efterspurgt, at den dykker i perioder, hvor en ansat har et andet fokus – på samme måde som sabbatår i uddannelseslivet bliver anset som positive år, der former unge til hele mennesker.

Det skal være muligt at tjekke ud og ind og først påbegynde et talentprogram eller lande en lederstilling, når børnene er blevet større, og der er tid og overskud til en stejl udvikling på jobfronten.

Det er vigtigt at slå fast, at denne ændring i opfattelsen af et succesfuldt karriereforløb først og fremmest er nøglen til, hvordan både mænd og kvinder bedre kan balancere familieliv og karriere. Det er også nøglen til, hvordan virksomhederne undgår at miste dygtige medarbejdere, fordi de i midt 30’erne ikke kan lægge det engagement på arbejdspladsen, som den stejle karrierekurve kræver af dem.

Delejob og hjemmearbejde

Vi bør i højere grad lade os inspirere af løsninger på work-life-balance-paradokset fra andre lande.

Delejob, hvor to personer deler en fuldtidsstilling, kan være en løsning, hvis man i perioder ønsker at arbejde mindre. Ifølge ekspert på området Amy Gallo fra Harvard Business Review kan alle typer af job deles, hvis man gør det på en intelligent måde. Og i flere europæiske lande er delejobordninger udbredte. Denne løsning vil dog kun have en effekt på ligestillingen, hvis den går hånd i hånd med forståelsen af, at en periode med et delejob ikke gør nogen til en dårligere medarbejder.

Mere fleksibilitet i arbejdstid og mødekultur kan også bidrage positivt til balancen mellem job og familie og dermed til ligestilling. For eksempel giver muligheden for mere hjemmearbejde sparede timer på transport, så både børn og forældre får kortere dage og mere tid sammen. Mange har først fået øjnene op for fordelene ved hjemmearbejde under coronakrisen, men muligheden har længe haft et overset potentiale, når det gælder fleksible løsninger i arbejdslivet.

En mere fleksibel og ligestillet hverdag er ikke en utopi. Ovenstående eksempler på mulige tiltag viser, at der er muligheder for at understøtte behov for opmærksomhed i familielivet – både for mænd og kvinder i alle typer af job. Men det er nødvendigt, at disse tiltag understøttes af muligheden for asynkrone karriereforløb.

I foreningen Forældre på Arbejde oplever vi, at kvinder i langt højere grad end mænd er interesserede i vores dagsorden. Det kan virke indlysende på baggrund af de udfordringer, vi omtalte i indledningen. Men vi oplever, at flere familier efterhånden ønsker en fleksibel og mere ligestillet hverdag – eller måske rum til en helt omvendt fordeling af det traditionelle kønsrollemønster, uden at det har økonomiske konsekvenser eller konstant skal forsvares over for kolleger, familie og venner.

Problemstillinger om familieliv og ligeløn er desværre underbelyst i den aktuelle sexismedebat, men det vil vi i foreningen Forældre på Arbejde gøre op med.

Marie Bergmann, Lene Lind, Sophie Kaarsgaard Sales, Sidsel Vinther Breau, Lisbeth Odgaard Madsen, Marlene Røddik er alle bestyrelsesmedlemmer i foreningen Forældre på Arbejde.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@ at valget om at få børn helt automatisk stiller kvinder dårligere på arbejdsmarkedet end deres mandlige modpart – ikke bare i årene efter de har fået børn, men resten af arbejdslivet.@

Det er vel lidt ligesom at mænd bliver betragtet som andenrangsforældre hele livet. Eller passer det ikke lige ind jeres fortælling om ligestilling at vi som kvinder har enorme fordele over mænd i familielivet og ikke mindst Familieretshuset?

Lasse Mikkelsen

@Ulla Nygaard indlægget belyser jo netop, at uligheden kan være problematisk for både mænd og kvinder, da mange mænd ønsker en større andel i omsorgsarbejdet, hvilket indretningen af arbejdsmarkedet og forventningerne fra det kan besværliggøre.

Estermarie Mandelquist, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja minimalt men i store træk handler det bare om igen at tale kvinder i en offerrolle og negligere børns og fædres rettigheder. Der fokuseres på kvinders karrieremuligheder mens børns ret til at have to forældre eller mænds ret til at være forældre på lovmæssig lige fod med kvinder ikke lader til at interessere kronikkens hele 6 skabere synderligt. De ved bestemt hvad de selv mener de har krav på men ingen anelse om hvad der burde gå den anden. Privilegie-blindhed kaldes det vidst nok.

Rolf Andersen, Nicolaj Ottsen, Jens Jensen og Jens Christian Jensen anbefalede denne kommentar

Det handler vel om at få mændene på banen. Hvordan skal 6 kvinder kunne stilles til ansvar for, hvilke ønsker mænd har. Og hvorfor nedgøre en debat med baggrund i det.

Maiken Guttorm, jens christian jacobsen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

At se børn bliver gjort til en byrde og man mister penge fordi man får børn, så bliver man snydt. Denne syge tank kan jeg slet ikke se eller forstå. Men dette er måske fordi jeg ikke kapitalist nok til at forstå dette, at penge betyder alt. Og ikke ens familie og de børn man få samme.

kjeld hougaard, Mogens Holme, Viggo Okholm, Esben Lykke og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar

Endnu et forsøg på at omskrive betydningen af ligestilling til kvantitativ enshed. Vi er lige, men vi er og bliver aldrig ens.

Hvis karrieren er det vigtigste i dit liv, hvad så med at få børn tidligere, under uddannelse f.eks.

Det er tankevækkende, at når foreningen 'Forældre på Arbejde' skal skrive et avis-indlæg med hele seks fælles forfattere, er der overhovedet ikke én eneste mand med ..

Har den forældreforening ikke nogen mænd som medlemmer ?

Viggo Okholm, Jens Jensen og Jakob Sulsbrück Møller anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Samfundet er heldigt, at det naturlige drive mod at få børn er så stærkt, for det er børnene vi andre skal leve af som gamle. Når vi ikke selv kan gå på arbejde, når vi skal lave af passiv forsøgelse. Uanset om det er folkepension eller egne opsparede midler, så er vi jo afhængige af at der er en yngre generation, som gider tænde for varmen og tørre os bag i. Vi som samfund, burde være taknemmelige for dem, som får børn. I børnene ligger den sande værdi for fremtiden. Man kan jo ikke spise penge og frikadellen hopper ikke op på tallerkenen af sig selv. Nogen skal jo udføre noget arbejde, for at der er mad på bordet. Jeg synes vi skal lade forældre lære deres egne børn at kende, mens de er små. Det er synd at de skal stresse rundt og gå glip af store dele af livets mirakel. Jeg foreslår at vi man som forælder får ret til en arbejde uge på 30 timer, men til. fuld løn, resten dækket af samfundet, som skylder forældre så uendeligt meget.

Gert Friis Christiansen og Julie Bjerrum Fischer anbefalede denne kommentar

@Kristian Jensen. Ja, nu er det forældrenes tur. De stakler som slider sig selv op for samfundets skyld.
At omsorgssektoren ville brase sammen på fem minutter, hvis vi ikke havde 1. 2. og 3. generations invandrere, at danske familier slås om hvis tur det er til at besøge de gamle på plejehjemmet, det glemmer vi lige et øjeblik, mens vi romantisere en verden der ikke findes.

Kristian Jensen

@ Nicolaj Ottsen - du er jo selv barn af nogle forældre. Det er vi alle sammen. En ubrudt linie der strækker sig milliarder af år tilbage til den første kønnede parring. På godt og ondt, så er det fundamentet for hele vores eksistens. Så kan man selvfølgelig ønske sit ufødt,men det ændrer ikke ved at det er der man kommer fra. Om du vælger at bryde den tradition og ikke få børn selv, eller måske ikke kan, så vil du uanset, når du bliver gammel og ikke kan arbejde mere, blive afhængig af at andre får børn. I vores samfund, tager vi ikke særligt meget hensyn til forældre med børn, selv om vi godt ved at de har meget mere at se til end alle andre har. Småbørnsforældre er de mest travle mennesker. Vi kunne godt passe bedre på dem.

Livet er tomt set i sammenhængen alt forandrer sig både krop. erhverv. muligheder i menneskets evige jagt på indhold i livet og ja de nødvendige økonomiske sikkerhedsnet. Som kvinderne her skriver så har de sørme også en ide om karriere løft også fordi de tror lykken kan være at blive beundret i karrieren med en "bedre" social status.
Vore erkendelser om hvad der er rigtig eller forkert ændrer sig vel også set i kønnenes kamp gennem et ukendt antal år.
Men ideen om at vi som familie kan overleve rimeligt med mindre tid på arbejde i en periode for at være der i familien er en god ide. Problematikken ligger igen i begæret og behovet for at kunne have same økonomiske status og behov som naboen.
For at komme ned på jorden så skal vi mænd sgu tage vores del af hjemmets praksis og omsorg for de bøn vi har været med til at sætte i verden. Vi kan sgu ikke forlange nærhed og ja sex, hvis vi ikke tager vores del af sliddet alt afhængig af styrke og svagheder. Nogle mænd kan ikke bruge et stykke værktøj, hvor kvinder godt kan Men lære at lave mad, gøre rent og lege med vores afkom
Men ideen om at få børn samtidig med studier synes jeg kan være godt, men det kræver sørme også ligestilling.

Vurderingen af forslag om forandringer, afhænger altid af hvordan de skal fungere i praksis. Der findes jo allerede muligheder for at arbejde mindre, og i nogen grad former for asynkrone karriereforløb, hvor man kan være fraværende i perioder. Den slags har bare en pris, i form af lavere løn eller ringere muligheder for avancement. Idéen i disse overvejelser synes at indebære, at man kan arbejde mindre uden tab af løn eller karrieremuligheder. Men det er svært at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, uden at det bliver på bekostning af andre, som må arbejde mere og længere for at opretholde den samme løn og karriere. Det kan være kvinder som får fordele på bekostning af mænd, men i lige så høj grad forældre på bekostning af kvinder og mænd uden børn.

Noget sådant har ligheder med en familiepolitisk tankegang, som vi i dag ellers opfatter som værende yderst anakronistisk. Da kvinderne kæmpede for at opnå samme løn for samme arbejde var et af modargumenterne, at de mandlige kolleger var familiefædre som skulle forsørge hustruer og børn, og derfor burde have mere end kvinder, der kun skulle tjene til sig selv, eller som supplement til deres mands løn. Lignende synspunkter gjorde sig gældende omkring avancementer. Denne modsætning var ikke kun mellem mænd og kvinder, da de hjemmegående hustruer også havde en interesse i at deres mænd blev begunstiget.

I dag opfatter alle denne forskelsbehandling som noget der var dybt uretfærdig. Enhver bør selvfølgelig belønnes ud fra den indsats som man personligt yder på arbejdet, og ikke ud fra forhold i baglandet, der sådan set ikke vedkommer arbejdsgiveren. Derfor er det paradoksalt hvis tankegangen igen vinder frem, bare med en ny form for arbejdsdeling. Men det er nu som dengang et udtryk for varetagelse af nogles interesser på andres bekostning, og med lignende mindre retfærdige konsekvenser.

Peter Engelbrecht

Tilvalg ~ fravalg

Suværen retorik i formuleringen:

“Derfor har kvinden flere fraværsdage på jobbet, og på den måde ender hun med at leve op til fordommen om, at nybagte mødre er dårligere arbejdskraft end nybagte fædre. Dette må vi gøre op med.“

Som om “fordommen” ubetinget kommer før empirien. Sikke en gang vås.