Kommentar

Jeg måtte selv fortælle min læge om risikoen for depression ved hormonspiral

Det kan ikke passe, at man som ung kvinde selv skal opdage de psykiske bivirkninger ved hormonel prævention. Det bør være lægernes ansvar at informere om risici. Der er behov for en oplysningskampagne, så præventionen vælges på et oplyst grundlag, skriver Johanne Lerhard i dette debatindlæg
Debat
12. november 2020

De fleste unge kvinder ved, hvor skræmmende let det er at få udskrevet hormonel prævention hos lægen. Mange af os fik allerede i teenagealderen p-piller som et slags mirakelmiddel mod alt fra menstruationssmerter til uren pubertetshud.

Da vi blev seksuelt aktive og lærte, at det fulde ansvar for prævention påhviler kvinden, krævede det kun en hurtig tur til egen læge at få en henvisning til en hormonspiral, som den jeg selv fik for tre år siden. Efter en periode på p-piller forlod jeg dengang min læge lettet over hverken at skulle bekymre mig om blodpropper eller graviditet i en alder af 20.

Hvad de færreste ved, er, hvor skræmmende mange psykiske bivirkninger lægen ikke informerer os om. Det er på trods af, at omfattende dansk forskning i 2016 påviste, at unge kvinder på hormonel prævention øger risikoen for at udvikle klinisk depression med op til 80 procent, ligesom andelen af selvmordsforsøg i denne gruppe er markant højere end hos gennemsnittet.

Hormonspiraler, som er blevet voldsomt populære, er et af de præparater, der øger risikoen for depression mest. Mange antager ellers, at hormonspiraler har færre bivirkninger, fordi de – modsat p-piller – ikke indeholder østrogen, men derimod gestagen.

Forskerne forventer desuden et markant mørketal af kvinder, der ikke diagnosticeres med depression og får recept på antidepressiv medicin, men oplever generel nedtrykthed på grund af hormonel prævention. Men hvem har også brug for godt humør, så længe man undgår blodpropper og uønskede graviditeter?

Det er almindeligt kendt blandt unge kvinder, at vi betaler en pris for at undgå graviditet. Da jeg for nylig stødte på denne forskning, var det ikke første gang, jeg hørte om hormonelle præventionsmidlers bivirkninger for kvinders mentale sundhed. Alligevel var det et chok for mig, at jeg selv skulle opdage, hvor høj den pris er.

Lægen kaldte det ’rygter’

Jeg skiftede fra p-piller til hormonspiral, fordi jeg fejlagtigt troede, at det var den bedste løsning for min mentale sundhed. Den misforståelse rettede min læge ikke.

Tværtimod kaldte hun sammenhængen mellem hormonel prævention og depression for »rygter«. Det var år efter, at det danske registerstudie af over en million danske kvinder beviste selv samme sammenhæng.

Gynækologen, der efterfølgende placerede det lille præparat i min livmor, fortalte mig intet om psykiske bivirkninger. Det stod heller ikke i den lille folder om hormonspiraler, hun gav mig. Med et foto af en hvid lilje på forsiden virkede den nærmest uskyldig.

Men det måske allermest skræmmende er, at sammenhængen mellem depression og hormonel prævention også var ny viden for den læge, der i sidste uge gav mig en henvisning til at få fjernet min hormonspiral, der har nået sin udløbsdato.

Han er nyuddannet og er – til både hans og mit chok – blevet undervist i hormonel prævention efter, at registerstudiet er blevet udgivet. Med andre ord er han på medicinstudiet slet ikke blevet undervist i disse bivirkninger, selv om 42 procent af danske kvinder bruger hormonel prævention. Det førte til en mærkværdig situation, hvor jeg under konsultationen gav min læge links til Rigshospitalets hjemmeside, hvor han kunne læse forskningsartiklen.

Når jeg sætter mig ind i et fly, har jeg ikke lyst til at skulle forklare piloten, hvordan jeg kommer mest sikkert frem. Jeg har heller ikke lyst til at forklare min læge, hvilken type prævention der får mig mest sikkert gennem livet.

Forundret og forskrækket har jeg delt min nye viden med flere kvinder i min omgangskreds, der selv bruger hormonel prævention. Heller ingen af dem var blevet informeret af deres læge om risikoen.

En veninde, der for nylig stoppede på p-piller i forbindelse med en alvorlig depression, havde endda fået en henvisning fra sin læge til en hormonspiral, som skulle lægges senere på ugen. Hun aflyste sin tid.

Jeg har ikke haft en depression, mens jeg har været på hormonel prævention. Som alle andre oplever jeg nedture, og jeg ved ikke med sikkerhed, om disse skyldes min hormonspiral. Men jeg mener ikke, at jeg bør sidde med en klinisk depression, før jeg bliver informeret om spiralens potentielt alvorlige psykiske bivirkninger.

Selv om det måske lyder sådan, ønsker jeg ikke at lave en skræmmekampagne mod hormonel prævention. I en tid, hvor EU-lande indskrænker kvinders seksuelle frihed, og DR sætter spørgsmålstegn ved, om vi bør diskutere adgangen til fri abort herhjemme, må kvinders ret til hormonel prævention ikke tages for givet.

Men jeg efterlyser en oplysningskampagne. For det har både kvinder og læger brug for. Faktisk mener jeg, at det bør være lægernes pligt at give unge kvinder et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, før de vælger hormonel prævention, der kan have fatale konsekvenser.

Det bør simpelthen ikke være de unge kvinders eget ansvar at opsøge den viden.

Johanne Lerhard begynder som journaliststuderende i februar 2021

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi skal vel desværre vende os til selv at tage ansvar og indhente information der er relevant for os i henhold til sundhed. Nu er hverken spiral eller p-piller en absolut nødvendighed men et tilbud. Du kan også bruge kondomer. Gestagen findes i øvrigt også i p-piller.

Lægerne ved skræmmende lidt om det og informerer dig om endnu mindre. Jeg har mærket konsekvensen på egen krop.
Hormon prævention er ikke bare prævention. Det bliver også udskrevet som medicin til at regulere kraftig og smertefulde menstruation, der gør at man ikke kan opretholde en fornuftig hverdag. Jeg var en af dem der stod i denne situation og måtte sygemelde mig hver eneste måned. Så vupti, jeg fik p-piller og det eneste jeg skulle var at få målt mit blodtryk. Ingen advarsler om noget som helst, ingen spørgsmål om diverse sygdomme der kunne interagere negativt.
Jeg kom 3 år senere tilbage for at få migræne medicin og lægen så helt forkert ud da hun kiggede i mine papirer. For migræne + p-piller giver høj risiko for blopropper i hjernen. Et enkelt spørgsmål ville hurtigt have asløret at migræne er noget de fleste af kvinderne i min familie har. På dette tidspunkt havde jeg allerede været ramt af depression en gang, men ingen nævnte der kunne være sammenhæng.
Der blev skiftet til mini-piller og både humør og cyklus blev fuldstændig ustabilt. 1 år senere skiftede jeg så til spiral. Igen uden at have fået den mindste advarsel for et eneste af præparaterne, ud over at man skulle have hvert af dem 6 mdr. for overhovedet at kunne bedømme om de virkede for en.
3 år senere havde jeg fået at vide jeg led af depressive episoder og var gået ned med stress flere gange.
Pludselig fik jeg det bedre, mistænkelig hvis da spiralen udløb. Men jeg skulle jo have en ny. Jeg fik det med det samme værre, men min læge nægtede at tro på at der kunne være en sammenhæng da jeg selv bragte det op. Hun ville heller ikke henvise mig til gynækolog for det, og jeg endte med at skifte læge for at få den ud. Jeg har været i kontakt med ikke mindre end 7 læger og 2 gynækologer igennem dette. Ingen advarsler og dem jeg informerede om problemet virkede chokerede.

Lise Lotte Rahbek, Rigmor Madeleine Lond og Clara Boysen anbefalede denne kommentar

Lad os lige tage den med sammenhængen mellem hormonprævention og depression en gang til: det er korrekt, at der er ca. dobbelt så mange kvinder på hormonprævention, som får en depression, end dem, som ikke tager det. Men det konkrete antal kvinder, som får en depression, er stadig så uendelig lille, at det er fornuftigt, at læger ikke lægger større vægt på det.

Læs delen med Øjvind Lidegaard, som forsker i disse bivirkninger og fortæller, at tallet er henholdsvis 3 og 5,1 procent.
https://www.information.dk/indland/2020/11/290130-danske-kvinder-spiser-...

Hej Maria,
Det lyder som om, du har en spændende historie at fortælle. Jeg sidder i øjeblikket og arbejder på en historie til Netavisen om risici ved hormonspiral, og kunne rigtig godt tænke mig at tale med dig, hvis du har mod på at udtale dig. Kontakt mig meget gerne på gavclara@icloud.com, hvis jeg må stille dig et par spørgsmål.

Og vigtig pointe og læsning i øvrigt. Godt skrevet!

Rigmor Madeleine Lond

Tusind tak for dit indlæg, Johanne Lerhard. Jeg har besluttet at få fjernet min spiral. Jeg vil ikke gamble med mit liv og sind. Det er livet for kort til!!