Klumme

Minkskandalen er en fortælling om Mette Frederiksens centraladministration

Mette Frederiksen ville gøre op med det embedsværk, der stillede sig i vejen for, at hun kunne føre sin politik ud i livet. Nu står hun med det problem, at ingen stillede sig i vejen, da hun udstedte en ulovlig ordre, og ingen forhindrede, at den blev eksekveret, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg
»Statsministeren har gennem halvandet år præget den organisation, hun mente, stod i vejen for hendes politik. Hun har ansat nye departementschefer i Justitsministeriet, Finansministeriet og Statsministeriet, og kulturen i centraladministrationen synes ændret: Statsministerens vilje er systemets befaling, og magten udøves oppe fra Statsministeriet og ned gennem systemet.« skriver Rune Lykkeberg.

»Statsministeren har gennem halvandet år præget den organisation, hun mente, stod i vejen for hendes politik. Hun har ansat nye departementschefer i Justitsministeriet, Finansministeriet og Statsministeriet, og kulturen i centraladministrationen synes ændret: Statsministerens vilje er systemets befaling, og magten udøves oppe fra Statsministeriet og ned gennem systemet.« skriver Rune Lykkeberg.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

21. november 2020

Klart har Mette Frederiksen (S) fra start slået fast, at hun vil være en stærk statsminister. At hun vil have mere magt til Statsministeriet, og at det er et demokratisk fremskridt: »Hvis jeg skal føre regeringens politik ud i livet, er jeg overbevist om, at det kræver et stærkere statsministerium,« har hun sagt.

»For jeg tror faktisk ikke, at vi ville kunne føre vores politik ud i livet, hvis vi fastholdt den organisation, der var der, da vi tiltrådte.«

Konkret var dette Frederiksens begrundelse for, at hun havde oprettet en særlig stilling til sin rådgiver, Martin Rossen. Men det var også en programerklæring for, hvordan hun ville regere. Vi anerkendte på Information den ambition: Der var behov for et opgør med det praktiske monopol på at definere grænserne for politik, som Finansministeriet har udviklet. Mere magt til de politikere, som er folkevalgte, mindre magt til det embedsværk, som ikke er.

Det er en demokratisering.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Poul Anker Juul
  • Karen Schultz
  • Viggo Okholm
  • John Scheibelein
  • Lubitza Hanuska Vesterdal
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • David Zennaro
Thomas Tanghus, Torben K L Jensen, Olaf Tehrani, Poul Anker Juul, Karen Schultz, Viggo Okholm, John Scheibelein, Lubitza Hanuska Vesterdal, Dorte Schmidt-Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Er det ikke et spørgsmål om hvor meget Mette Frederiksen reelt har præget den del af centraladministrationen der har forbindelse til minkerhvervet, og hvor meget helt konkret af den del af centraladministrationen der er arvegods?
Jeg kunne godt tænke mig en oversigt fx over hvornår samtlige embedsmænd m/k er blevet ansat, under hvilke statsministre?
Indrømmer gerne at det har set drabeligt ud på den front det sidste halvandet år, men er det det også?

Alvin Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben K L Jensen, Erik Tvedt, Mogens Holme, Kristian Spangsbo, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Anders Graae, Lasse Nielsen, Gert Romme, Helle Walther og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Men det er godt at vide, at Mette Frederiksen og resten af Regeringen ikke har ansvar for noget som helst. De anede ikke, at ordren om at gasse alle mink i Riget var uden hjemmel !!

Rigspolitichef Thorkild Fogde har heller ikke ansvar for, at Politiet ringede rundt til alle minkfarme og truede med, at minkene ville blive gasset under alle omstændigheder selvom minkejerne ikke gjorde det - beslutningen var taget - og minkejerne ville så miste en bonus på kr. 20 pr mink.

Foged har ikke set de såkaldte "actioncard" - vejledning til telefonsamtalerne - og opringningerne fra Justitsministeriet til Politiet om manglende hjemmel til at beordre alle mink gasset er gået udenom ham.

https://politi.dk/rigspolitiet/nyhedsliste/vedroerende-minksagen-og-rigs...

Der er godt nok kø ved håndvasken.

Alvin Jensen, René Arestrup, Finn Thøgersen, Per Torbensen, Arne Albatros Olsen, Jesper Frimann Ljungberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Ole Jørgensen, Jens Erik Starup, Lubitza Hanuska Vesterdal og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

I al denne politik om mink i Danmark, synes jeg, det ser ud til at man glemmer, at minkfarmerne ikke formår at smittebeskytte deres mink, som udvikler enorme mængder virus, at minkene smitter mennesker, samt at smittede minkbesætninger kan udvikle mutationer, som indeholder risiko for at vacciner ikke virker.
Derfor: Ryd op i det politiske, men glem ikke smittebekæmpelsen i mink.

Erik Bresler, Pia Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Alvin Jensen, Poul Reynolds, Thomas Tanghus, Anne-Marie Krogsbøll, Egon Stich, Peter Høivang, Torben K L Jensen, Michael Finn Jørgensen, Kim Houmøller, Nette Skov, Erik Tvedt, Karsten Nielsen, susanne christensen, Mogens Holme, Anders Reinholdt, Dennis Jørgensen, Mette Johansson, Ole Henriksen, Mogens Kjær, Rikke Nielsen, Søren Cramer Nielsen, Knud Chr. Pedersen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Erik Nielsen, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Anders Graae, Helle Walther, Lasse Nielsen, Gert Romme og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Tak til Rune.
"Mere magt til de politikere, som er folkevalgte, mindre magt til det embedsværk, som ikke er."
Det er en demokratisering. Det må man som udgangspunkt bifalde. Også set i lyset af regeringens, i øvrigt veludførte opgave, med at håndtere coronaepidemien.
"Men når man koncentrerer magten i en person, bliver ansvaret også koncentreret der. Og derfor bliver alle store problemer i regeringen til problemer for Mette Frederiksens autoritet."
"Formentlig er det rigtigt, når statsministeren siger, hun ikke vidste, ordren var ulovlig." Nej, sådan må det jo gå, når man samler (indsnævrer) magten omkring sig selv eller meget få personer.
Tilbage står indtrykket af en rigtig politik, der imidlertid er udført dårligt hvad angår minksagen. At nedlægge erhvervet i lyset af corona så næsten for nemt ud.
At erhvervet ingen mening giver, er indlysende, men at bruge corona som løftestang var nok lige en tand for hurtigt. Regeringen havde alle chancer, men tabte dem på gulvet. Det mest ærgerlige er næsten, at den blå opposition har fået en tidlig julegave, som de slet ikke fortjener...

søren ploug, Alvin Jensen, Poul Reynolds, Michael Finn Jørgensen, Viggo Okholm, John Scheibelein, Lasse Nielsen, Helle Walther og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Fortælling om en centraladministration? Ja og magtmisbrug og senere ansvarsfralæggelse.

Per Torbensen, Arne Albatros Olsen, Ole Jørgensen og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Altinget har lavet en glimrende gennemgang af hele forløbet, og stiller skarpt på embedsværkets rolle.

I Miljø- og Fødevareministeriet har fx departementschef Henrik Studsgaard nu forløbigt præsideret over hele tre ministerafgange i sin tid som chef. (Før Mogens Jensen røg Eva Kjær Hansen på "gyllegate", og Espen Lunde Larsen på kvotekongerne.)

"Men skal man tro den redegørelse, Miljø- og Fødevareministeriet har offentliggjort om forløbet om lovhjemlen, bør også embedsværket have en god del af takken.

For det mest opsigtsvækkende ved den 24 sider lange redegørelse er, hvor mange gange forskellige embedsfolk kommunikerer med hinanden om, at det ikke nødvendigvis er lovligt at gøre det, regeringen vil - at aflive samtlige mink i Danmark. Og at de tilsyneladende på intet tidspunkt gør politikerne tydeligt opmærksom på problemet - som i parentes bemærket indebærer en risiko for, at regeringen bryder grundloven ved på ulovlig vis at beordre virksomhedsejere til at nedlægge deres livsværk fra den ene dag til den anden."

Det er ret opsigtsvækkende, at de forskellige styrelser og ministerier kommunikerer så heftigt med hinanden om den manglende lovhjemmel, uden at det bliver gjort åbenbart for politikerne, at der er noget rivende galt.

søren ploug, Alvin Jensen, Poul Reynolds, Anne-Marie Krogsbøll, Egon Stich, Torben K L Jensen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Halfdan Illum, Benny Larsen, Nette Skov, Mogens Holme, Dennis Jørgensen, Søren Kristensen, Ole Henriksen, Mogens Kjær, Søren Cramer Nielsen, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Viggo Okholm, Martin Rønnow Klarlund, John Scheibelein, Helle Walther, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Finn Jakobsen, Jørgen Mathiasen, Lillian Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Man kan påpege MF's manglende samarbejde - men det er embedsværkets ansvar at sørge for, at lovforslag osv holder sig til lovgivningen . Det er det embedsmændene får deres løn for - hvis ikke det var en opgave for embedsmændene hvorfor er de så ansat . Politikerne skal føre politik osv - de har ALDRIG skulle se om et lovforslag holdt sig inden for de gældende love.
Jeg forstår ikke hvad der er sket med embedsværket, når de ikke passer deres opgave og så i en sådan situation.

søren ploug, Alvin Jensen, Poul Reynolds, Anne-Marie Krogsbøll, Benny Larsen, Søren Kristensen, Ole Henriksen, Søren Cramer Nielsen, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Lasse Nielsen, Helle Walther, Finn Jakobsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen: Spekulerer på om embedsfolkene bevidst har "spændt ben" for Mette Frederiksen og hendes ministre - lidt á la den gamle britiske TV-serie: Yes minister ;-)

søren ploug, Alvin Jensen, Poul Reynolds, Anne-Marie Krogsbøll, Egon Stich, Michael Finn Jørgensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Nette Skov, Søren Kristensen, Ole Henriksen, Søren Cramer Nielsen, Birte Pedersen, Steen K Petersen, John Scheibelein, Lasse Nielsen, Gert Romme, John Andersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Kære politikere.
Stop venligst denne konflikt, det er nemt.
Lad minkavlerne putte mink i deres bure igen. allerede fra imorgen.
De siger jo, det er en guldrandet forretning.
Der er masser af mink i Europa og Kina de kan købe.
Lad nu erhvervslivet vise hvad de kan. Lad nu landbruget stå sammen om denne opgave.
Men inden de får lov, så sørg lige for at have aftalerne med dem på plads.
Aftalen om at ingen dyr skal lide, at ingen dyr skal leve og stopfodres med medicin, og at de selv skal betale, hvis deres dyr bliver syge, både for behandling, aflivning og ansvarlig bortskaffelse. Og ingen dyr må selvfølgelig have Cowid 19.
Jeg syntes vors minkavlere fortjener denne chance.
Og det er jo faktisk derfor de demonstrerer idag, fordi de mener, grundloven blev brudt, da de blev bedt om at aflive deres dyr.
Så er vi også fri for at diskutere hvor mange milliarder de skal have, og de er fri for at blive sure over at blive snydt.
Den bedste og billigste løsning for alle, er at lade minkavlerne gøre det de er bedst til, og det vi i Danmark er verdens bedste til.

Men chancen for at i får bare en minkavler med på dette er nok 0...

Jeg mener ikke, der er belæg for at sige, at regeringens håndtering af mink er et udtryk for, at corona-bekæmpelsen har stået højest på dagsordenen. I så fald ville man have skredet langt mere effektivt og aktivt ind, da minksmitten begyndte at brede sig i juni. Aflivningen af smittede besætninger gik utroligt langsomty, og man overhørte fagkyndige advarsler om, at minksmitten kunne komme ud af kontrol.
Regeringen har ved ethvert pressemøde fremhævet, hvor godt det går i Danmark i forhold til andre lande. Men nu viser det sig igen, at man gør regning uden vært - WHO rejser alvorlig og berettiget kritik af ineffektiv og halvhjertet smitteopsporing i Danmark. Forholdet mellem testaktivitetten og smitteopsporingen er ganske enkelt helt uden proportioner - man praler af, hvor meget der testes i Danmark sammenlignet med andre lande - men testningen er jo kun første skridt i en længere proces, og det går altså ikke, at der ikke prompte følges op med smitteopsporing og karantænesættelse.

Eskil Nielsen, Mogens Holme og Dennis Jørgensen anbefalede denne kommentar

Der er ikke Grundlovsbrud, men manglende lovhjemmel til loven der omhandlede problemet. Her svigtede embedsværket, hvad de har indrømmet. Er det medierne der laver myter om politikerne. Mette Fredriksen blev først højnet, også for at styrke statsministeriet, hun er kørt fejlfri de første 1,5 år, så kommer der en mutation i covid 19 forårsaget af Mink. man taler om et nyt Wuhau, klart det kræver handling. Og hurtig handling. Det gik så for stærkt, og mange svigtede, ingen stillede spørgsmålet er dette lovligt, og de der vidste det ikke var, tav. eller troede nogen andre havde sagt det. Kommissionsundersøgelse koster, varer længe, og giver sjældent noget resultat.
Hvorfor sagde Jakob Elllemann ja til at lave den manglende lovhjemmel søndag, hvis han var imod det der var vedtaget. og meldt ud?? Det har journalister ikke boret i. Alle i folketinget var enige om, mink var en fare for folkesundheden. Jeg synes godt nok de roder rundt i det i oppositionen, det eneste de er enige om er at de vil til magten koste hvad det koste vil. Vi har haft borgerligt styre i 14 ud af 20 år, og hvad har det ikke kostet på mange områder, og dets politikere får abstinenser når de ikke har magt mere. Se bare på Løkke, Støjberg, Løhde og Troels Lund. Så nej tak til blå styre foreløbig.

Steen Vestergaard, Alvin Jensen, Poul Reynolds, Nike Forsander Lorentsen, Egon Stich, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Mogens Holme, Lars Hansen, Dennis Jørgensen, Mogens Kjær, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Kristian Spangsbo anbefalede denne kommentar

"Mere magt til de politikere, som er folkevalgte, mindre magt til det embedsværk, som ikke er."

Vore politikere er valgt af folket (deraf folkevalgte) til at lovgive. De er ikke valgt til at udøve loven, men dette udpeger de sig selv til alligevel - og derpå bliver det deres privilegium som ministre at lede statens institutioner, ansætte departementchefer etc. og dermed politisere bl.a. embedsværket, som ellers skal arbejde så neutralt som muligt. Det er en ynk at iagttage danskere brokke sig over et politisk betændt embedsværk, mens samme danskere støtter at valgte lovgivere med partipolitiske interesser gør sig til ledere af samme embedsværk, hvilket er hele adgangsbilletten til at politisere embedsværket og forcerede dén magtfuldkommenhed, som hæmmer demokratisk praksis i Danmark.

Uanset om det er instrukser/befalinger om at dræbe mink, adskille brudepar, nedbryde demonstrationer, gå i krig eller andet, så er det helt afgørende for blot et minimum af demokratisk proces i et liberalt demokrati at magterne holdes adskilte. Og dette indebærer at magterne ikke må flyde sammen i personer (hér folketingsmedelemmer som samtidig er ministre).

Egon Stich, Flemming Berger og John Scheibelein anbefalede denne kommentar

"Mere magt til de politikere, som er folkevalgte, mindre magt til det embedsværk, som ikke er."

Vore politikere er valgt af folket (deraf folkevalgte) til at lovgive. De er ikke valgt til at udøveloven, men dette udpeger de sig selv til alligevel - og derpå bliver det deres privilegium som ministre at lede statens institutioner, ansætte departementchefer etc. og dermed politisere bl.a. embedsværket, som ellers skal arbejde så neutralt som muligt. Det er en ynk at iagttage danskere brokke sig over et politisk betændt embedsværk, mens samme danskere støtter at valgte lovgivere med partipolitiske interesser gør sig til ledere af samme embedsværk, hvilket er hele adgangsbilletten til at politisere embedsværket og forcerede dén magtfuldkommenhed, som hæmmer demokratisk praksis i Danmark.

Uanset om det er instrukser/befalinger om at dræbe mink, adskille brudepar, nedbryde demonstrationer, gå i krig eller andet, så er det helt afgørende for blot et minimum af demokratisk proces i et liberalt demokrati at magterne holdes adskilte. Og dette indebærer at magterne ikke må flyde sammen i personer (hér folketingsmedelemmer som samtidig er ministre).

Pia Nielsen, Jesper Frimann Ljungberg og Birthe Drews anbefalede denne kommentar

Berlingske angriber dagligt regeringen med ofte myter, postulater, anonyme kilder eller såkaldte eksperters udsagn, men der er sjældent evidens for det der påstås. Det er en farlig vej i min optik. Mediernes rolle og journalisters adfærd er grænseoverskridende ind i mellem. Infantile spørgsmål gentages igen og igen. Regeringen har her begået en fejl, en alvorlig fejl, i en presset situation, det blev ikke skjult, men ærligt oplyst og forsøgt rettet. Der er nu flertal for at den lovhjemmel laves hurtigt, men det har givet vind i sejlene til de blå, der råber og skriger og mener i fuldt alvor at skattelettelser er vejen ud af corona..Med det forslag tør jeg dårligt tænke på, hvad der ville ske med en blå statsminister.

Alvin Jensen, Poul Reynolds, Egon Stich, Torben K L Jensen, Erik Boye, Nette Skov, Mogens Holme, Dennis Jørgensen, Mogens Kjær, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Kristian Spangsbo, Martin Rønnow Klarlund og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar

Nogen siger, at statsministeren MF burde have spurgt ind itl lovligheden af beslutningen. Men i ministerierne foregår det ikke på den måde, at man ved hver beslutning siger "Er det her lovligt?". I stedet foregår det sådan, at når man er til møde med embedsværket eller sender papirer til embedsværket, ja så er det indirekte et spørgsmål til embedsværket, om der er fejl eller ulovligheder i beslutningerne. MF sad til møde med bl.a. Fødevareministeriets departementchef den 3. november, hvor man talte om at slå alle mink ned. Når han ikke sagde fra på det møde, er det reelt at få et ja til den beslutning. Og den tale, som MF holdt den 4. november, var jo ikk en tale, hun blot lige skrev ned og spontant fyrede af for åben skærm. Den var forinden sendt til godkendelse i en række ministerier. Også her kunne man forvente, at der blev sagt fra af embedsværket, hvis de mente, at talen indeholdt fejl eller ulovligheder.

Alvin Jensen, Poul Reynolds, Per Torbensen, Anne-Marie Krogsbøll, Egon Stich, Steffen Gliese, Nette Skov, Dennis Jørgensen, Nille Torsen, Ole Henriksen, Arne Thomsen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Jeg hæfter mig især ved det faktum, at efter adskillige advarsler fra forskellige juridiske eksperter og organisationer i embedsværket, om at "dette" ville være ulovligt i henhold til grundloven, besluttede 6 (seks) ministre altså gå hjem og "nærlæse" grundloven???

Uanset hvad og hvilke gode intentioner disse 6 uheldige "grundlovslæsere" har haft, kan man i hvert fald fastslå, at de hverken har kompetence eller vist interesse for at agere som ministre i et demokratisk retssamfund. - Det er ganske svært at se det på nogen anden måde, når de bevidst overtræder landets forfatning.

Så kan man diskutere embedsværket, som i hvert fald her har advaret, trods at en del bag efter "ikke vidste noget om deres eget ansvarsområde".

Gennem de seneste 15-18 år er sket en tydelig og markant politisering af embedsværket - eller dele heraf. Og det er formentlig sket ved et solidt politisk pres, og en reaktion avler som bekendt en modreaktion. Og dette ping-pong har altså over tid medført, at embedsværket i en vis grad handeler politisk, medens såkaldte ansvarlige politikere samtidig har følt sig bekræftet i, at de så og sige "kan gå tørskoet på vandet". - Og dette har der faktisk været adskillige eksempler på, bl.a. i Flygtningeadministrationen, Skatteministeriet og så videre.

Ministeransvarlighedsloven drejer sig om ministres ansvar, og går 5 år tilbage i tid. Jeg syntes, at man skal politianmelde a-l-l-e de ansvarlige politikere, der kan have forbrudt sig mod denne lov indenfor de seneste 5 år. Altså ikke flere nytteløse advokatredegørelser men regulære strafferetslige sigtelser i domstolene. Så kan domstolene tage retslig stilling til sagerne en efter en, og idømme dem, der findes skyldige en passende straf.

Og der er faktisk nok politikere at tage af. F.eks. den ansvarlige for Løkkefonden, skatteministre, flygtninge og integrationsministre, forsvarsministre, fødevareministre, justitsministre, statsministre og så videre.

Dette må derefter føre til et opgør og udrensning i toppen af embedsværket, der i principper er. eller skulle være, politisk uafhængige. Og med nye ansvarlige politikere og nye kompetente embedsmænd i toppen, vil Danmark igen kunne blive et seriøst retssamfund på niveau med mange andre EU-lande.

Poul Søren Kjærsgaard, Egon Stich, Flemming Berger, Erik Tvedt og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Statsministeren må være skræmt ved tanken om, at folk helt tæt på hende selv ikke passede bedre på regeringen ved at insistere på at bevare tilføjelsen til talen: "og vi vil bede folketinget om den nødvendige lovhjemmel". Derimod kender vi jo de embedsmænd, der gemte tvivlen om lovhjemlen i bilag.

Alvin Jensen, Poul Reynolds, Anne-Marie Krogsbøll, Nette Skov, Dennis Jørgensen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Helle Walther og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

>Hanne Utof (22-11-2020 kl. 9:37 og 9:38)
Hvordan lykkedes det dig at lave tekst med fed skrift? Har vi nu mulighed for at formetere vores tekst i kommentarerne? For så er jeg da meget nysgerrig efter at vide, hvordan det gøres.

Tja hvor er vi kloge ikke mindst bagkloge-for hvor mange af os menige undersåtter tog telefonen og advarede mod det her?
Gad vide om Rune Lykkeberg ringede og advarede? Nej det er altid den andens bord!
Minkavlerne kunne vel også ha set faren, hvis de fulgte med? Gjorde de det?
Ingen tvivl ,uanset hvem vi holder med, så er der sket alvorlige fejl her, men mon ikke vi alle fra menig til blå og rød blok bør lære af det her forløb, som ingen havde forestillet sig, og tænke hvad kan ændres for menneskets skyld. Desværre siger pessimisten, kan vi frygte at de fleste kun tænker, hvad kan vi få i erstatning og hvordan kan vi både betale mindre til fællesskabet og samtidig mere i løn? Håber ikke pessimisten har ret.

Steen Vestergaard, Alvin Jensen, Carsten Munk, Anne-Marie Krogsbøll, Egon Stich, Michael Finn Jørgensen, Steffen Gliese, Nette Skov, Dennis Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Helle Walther og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Hanne Utoft

Lige netop. Problemet er, at politikerne tørster efter den højeste embedsmands post, nemlig minister posten. Når de så indtager denne, er det at sammenblandingen mellem lovgivende og udøvende magt begynder. For det er jo de toneangivende i partierne, der bliver ministre og disse har et flertal bag sig. Det betyder at denne gruppe af folk ikke bare har kontrol over den udførende magt men også den lovgivende.

Dette lammer den lovgivende magt, mindsker gennemskueligheden og koncentrer magten på for få hænder, der som vi også kan se i den her situation, ikke kan gennemskue det hele.

Min egen personlig mening er at tiden er løbet fra det system vi har i Danmark.
I andre systemer, som f.eks. det amerikanske har forsøgt at lave en adskillelse, men

1) Forfatningsdomstol.
2) Indfør Politiske bestyrelser/udvalg for hvert ministerområde (gerne for hvert fagområde). I disse udvalg sidder politikere, som følger, kontrollerer og pålægger ministeriet politik. Hver medlem af bestyrelsen har lige så mange stemmer i bestyrelsen som vedkommende har stemmer bag sig i folketingssalen.
2) Afskaf ministeren. Ministeren erstattes af direktionen i ministeriet, som består af professionelle embedsfolk. Ministerierne slankes, således at de kun har til opgave, at udføre den af Politisk bestyrelses udstukne kurs. Folk i direktionen af et ministerium, må ikke være medlem af folketinget ej heller besidde en betroet politisk post.
3) Kontrol funktionerne som Ombudsmand, Datatilsyn, rigsrevisionen og forfatningsdomstol flyttes ud af folketinget og ministerierne, beskyttes ved lov og ligges administrativt et sted hvor de er urørlige. Dette kunne f.eks. være under kronen.

Tiltag af den her natur ville både IMHO gøre tingen mere gennemskuelige, mere agile og sikre bedre politik.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg, såvel den udøvende som den lovgivende magt kompromitteres når én part sidder på begge magter. Den udøvende magt politiseres (derfor finder jeg også dit forslag om et politisk udvalg som skal drive ministerierne uholdbart) hvor den skal udøves neutralt og efter bedste faglige skøn/vurdering - og den lovgivende magt mister incitament til at sikre at udøvende magt er omfattet af bestemmelser/lovgivning, som optimerer transparens og habilitet hos minister og embedsværk etc. Dette illustrerer bl.a. den gældende offentlighedslov, kaldet Mørklægningsloven, ganske udmærket - det er stærkt tvivlsomt om vore folketingspolitikere havde vedtaget denne, hvis ikke det var fordi den også skulle gælde dem selv når de er ministre.

Anne-Marie Krogsbøll og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Retsstatslighed
Danmark er, som de fleste nok kan gætte, ikke alene om at opleve retsstatlige udskridninger. Der er en længere række i UK og i Tyskland sørger efterretningstjenesten for at undersøgelsesudvalgene har noget at tage sig til. Sammenligner man med USA, kan man glæde sig over, at der er almindelig enighed om, at retsstatslige principper overhovedet skal være gældende.

Alvin Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Viggo Okholm,

Jeg kan godt følge dig i, at vi alle skal lære af det. Og jeg syntes også, at det vil være langt det mest hensigtsmæssige.

Men - er det du, jeg og andre borgere, der skal lære? For man må se i øjnene, at alle "fejltagelser" i henhold til både grundlov og god forvaltningsskik, har dannet præcedens blandt politikere gennem de seneste 15-18-20 år.

Jeg ved egentlig ikke, om ikke denne uskik startede med Fogh Rasmussen. For jeg har været meget aktiv i Socialdemokratiet gennem mange år, men jeg sprang af, under Løkketoft-regeringen med Nyrup som pletfri forkarl, da man fra "højeste sted" forlangte total enighed i den førte politik, og ikke tålte andre holdninger.

Jeg tror ikke, at skiftende regeringer ligefrem har testet borgere, embedsmænd og folketing for at se hvor langt, de kunne gå. Men jeg kan i hvert fald konstatere, at under og efter Fogh Rasmussen blev regeringer og ministre langt mere "dristige", omkring hvad regeringer og ministre kunne tillade sig. Og at denne udvikling har skiftende regeringer faktisk fortsat lige siden, hvilket man jo tydeligt kan se på en række skandaler af vidt forskellig art.

Derfor tror jeg, at det vil være nødvendigt med en voldsom begivenhed, der medfører politisk nystart på et helt andet grundlag.

Flemming Berger, Dennis Jørgensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

...men der er stadig INGEN, der har overbevist mig om at der ER begået et lovbrud?

Hvis man skal bruge lov om hold af dyr (og tilhørende bekendtgørelser), skal betingelserne for smitte være opfyldt. Altså at smittespredningen med al mulig sandsynlighed IKKE kan finde sted ud over de 7,8 km. Men sådan er det med al sandsynlighed ikke. Besætninger er smittet med samme mutation langt ud over den grænse og årsagen til det er ikke klarlagt...

Hvis man vil tale om brud på Grundloven, formoder jeg at dem som råber op om det, henviser til undtagelsesbestemmelsen i §73. Men her er det almenvellets sundhed, der er på spil - og folketinget har ved lov, givet regeringen lov til at handle herefter...

...eller hvad?

Palle Yndal-Olsen, Alvin Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Nette Skov, Dennis Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Lasse Nielsen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

"Ministeransvarlighedsloven drejer sig om ministres ansvar, og går 5 år tilbage i tid. Jeg syntes, at man skal politianmelde a-l-l-e de ansvarlige politikere, der kan have forbrudt sig mod denne lov indenfor de seneste 5 år. Altså ikke flere nytteløse advokatredegørelser men regulære strafferetslige sigtelser i domstolene. Så kan domstolene tage retslig stilling til sagerne en efter en, og idømme dem, der findes skyldige en passende straf."

Det er så viseligt indrettet at kun Folketinget kan retsforfølge ministre, hvorfor sådanne retsforfølgelser typisk kun finder sted når der er politisk interesse i det fra et flertal af folketingsmedlemmerne, hvorfor vi ofte har stærkt politiserede grundlag for retshåndhævelse iht. vore folkevalgte politikere (med andre ord; der er i princippet retsløse tilstande, kriminalitet kan ofte betale sig). Desuden er det sådan at folketingsmedlemmer i det hele taget (hvilket vore ministre som oftest er) er beskyttet af parlamentarisk immunitet, hvormed de kun kan retsforfølges af Folketinget (hvilket sidestiller dem med ministres retsprivilegier).

Georg Metz som er en skattet journalist her på Information udtalte i går, at der ikke er tale om Grundlovsbrud. Håber han kan gentage sit udsagn i indlæg her på et tidspunkt, så alle kan forstå det.
Jeg tror det kort og godt er gået for stærkt, MF har haft tillid til sit embedsværk og ikke vidst andet,og da det opdages, der mangler lovhjemmel, reagerer hun med det samme, for at få det på plads. Hun har beklaget, lagt sig fladt ned osv osv. alt mens oppositionen udnytter den fejl. Det ville jeg sige ok, det er deres opgave, i enhver anden situation end her, hvor folkesundheden er i spil. Deres ageren er simpelthen for lavt og ringe. Inger støjberg og Løkkes taler m.m. er under lavmålet i retorikken.

Palle Yndal-Olsen, Alvin Jensen, Egon Stich, Anne-Marie Krogsbøll, Nette Skov, Martin Lau, Lasse Nielsen, Dennis Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Kristian Spangsbo anbefalede denne kommentar

"Retsstatslighed
Danmark er, som de fleste nok kan gætte, ikke alene om at opleve retsstatlige udskridninger."

Retsstatslige udskridninger, altså situationer hvor retsstatsprincipper sættes under alvorligt pres eller direkte brydes?, har vi rigeligt af - og det er helt afgørende at det liberale demokrati kontinuerligt fjerner og ændrer de mekanismer eller kulturelle normer, som tilsidesætter/destabiliserer retsstatsprincipper - og i tilfældet den politiserende minister med sit politisere(n)de embedsværk, må vi konstatere at det har stået på siden ruder konge var knægt, har været kritiseret lige så længe, men intet er sket. Tværtom har normen vokset sig tyk, politiserende ministres ledelsesret og -praksis i ministerierne er styrket og danskerne ønsker sig fortsat handlekraftige, politiske ledere med parlamentarisk erfaring.

I USA (og Frankrig) må regeringen (præsidenten og dennes kabinet/administration) ikke bestå af lovgivere, men ligesom i Danmark kan regeringslederen ansætte sin regering efter eget skøn, hvilket traditionelt betyder at den amerikanske præsident, givet tilstandene/forholdene i amerikansk politik, udpeger folk som kommer fra kongressen/the establishment, lobbyister, folk fra industrien, finansverdenen og andre kontroversielle interessegrupper - og så er man lige vidt mht. den udøvende magtsuafhængighed. Derfor er det tilhængere af det liberale demokratis forbandede pligt at finde andre løsninger på hvordan man sammensætter en regering, således at en 'retsstatslig udskridning' i form af regeringers interesse- og habilitetskompromittering forebygges. Det kunne f.eks. være i form af at befolkningen ikke blot vælger lovgiverne, som tilfældet er i bl.a. dagens Danmark, men også regeringslederen (som tilfældet er i bl.a. USA og Frankrig) og regeringens medlemmer (hvilket hverken er tilfældet i Danmark, USA eller Frankrig). Dette ville betyde at danskerne hyppigere skal til valg - hyppigere tage stilling til det politiske og hyppigere udøve deres indflydelse, dvs. indgå i demokratisk praksis. Og hvis det liberale demokrati i Danmark tilmed kunne forbedre valghandlingerne, herunder kampagne- og opstillingsvilkår, foruden at gøre langt mere brug af direkte demokratimekanismer som folkeafstemninger, kunne det jo være at bl.a. omfanget af tomme, identitetspolitiske slag i mediernes varme luft ville falde - og de offentlige samtaler om hvordan vi grundlæggende samfundsindretter i fællesskab, og ikke blot hvordan nogen reparerer/regulerer den bestående systemorden og sætter bestemte formastelige på plads - mens de dydige belønnes, få såvel mere engagement som mere forpligtende karakter.

Pia Nielsen, Flemming Berger og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Helle Walther
Tag et kig på interviewet i Deadline (lørdag). Man får en anelse om, hvad det er for en ret Venstres bagland, mener at det har. Det er sådan en hjemmelavet, husmandslæsning af Grundloven, og den behøver ikke at være bakket op af hverken logik, sammenhæng eller dømmekraft.

Alvin Jensen, Kristian Spangsbo, Egon Stich, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Nette Skov, Lasse Nielsen, Dennis Jørgensen, Helle Walther og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Hanne Utoft
Jeg er jo sådan set enig i din pointe, med sammenblandingen mellem Lovgivende og udøvende, men da det jo er den lovgivende, magt der så at sige udstikker pejlemærkerne. Og med den 'micromanagement' kultur vi har i dag.
Hvordan undgår man så, at den lovgivende magt ikke udsteder enorme mænger (som den gør i dag) af dårlig lovgivning, der forsøger at binde den udførende magt fast på at gøre netop, de
t som lovgiverne ønsker ?

Hvilket så i praksis ender op med, at vi får selvmodsigende lovgivning, og at mængden bliver så omfattende, at folk i praksis ikke magter at sætte sig ind i lovene. Og at man dermed får en adhoc lovløshed.
Min personlige erfaring er at personlig dialog og relationer kombineret med målbarhed ofte er vejen frem. Og her mener jeg at en slags 'bestyrelse' bestående af medlemmer af de lovgivende måske kunne være vejen frem. For netop at fremme dialogen mellem den lovgivende og udførende.

Et godt eksempel fra min verden, hvordan sådan noget kan gå helt i skuddermudder, er jo GDPR, som er en relativ simpel lov på 60 (88 sider med betragtninger). Og hvis man har arbejdet med IT-sikkerhed, så er det lidt BAU og logik. Den ender så op med en betænkning på 2800 sider. Og det sjove er så at de praktiske vejledninger der så laves af f.eks. Datatilsynet er helt utilstrækkelige (og det er ikke datatilsynets skyld for de mangler folk så det batter).

Så den intention der var fra lovgiverne, når aldrig ud til modtagerne pga. et mellemlag, der bringer meget meget lidt værdi. Og hvis man skal være lidt fræk, er mere interesseret i at beholde status quo, og udøve kontrol, end egentlig at fremme forandring og demokrati.

Det er lidt det samme man oplever i nogle virksomheder, at der er den her fedtkant af mellemledelse, som især i Danmark måske er mere i vejen, og så forsøger at fastholde privileger og kontrol, end at fremme virksomhedens mål og passe på medarbejderne.

Og at der ofte er større aligment mellem medarbejdere og topledelsen, end mellem 'mellemlaget' og top og Mellemlaget og bunden.

// Jesper

Lasse Nielsen, jeg husker at have læst, at der direkte i notatet inden pressemødet stod, at det var lovligt at slå alle mink ihjel.

Alvin Jensen, Nette Skov, Dennis Jørgensen, Helle Walther og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De protesterende landmænd, der i går tromlede ind i København og Aarhus i deres kæmpe traktorer, er primært bakket op af den regerings- og miljøfjendtlige lobbyistorganisation med det misvisende navn Bæredygtigt Landbrug.

De stod forsamlet foran tribunerne uden afstand og mundbind - hvilket har fået flere virologer til at udtrykke bekymring om superspredning.

I København kunne Støjberg gå på scenen med det Trumpske budskab om at "dræne Mette Frederiksen-sumpen", (som om hun i det hele taget har det mindste at lade andre høre på emner som lovbrud under ministeransvar..)

Minkavlerne ser en gylden mulighed for at slå mønt af en fejl, som embedsværket har forårsaget, og de populistiske elementer i oppositionen er ikke sene til at ride med ind i solnedgangen.
Uanset at det forårsager splittelse i befolkningen at politisere virusbekæmpelse.

Alvin Jensen, Egon Stich, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Houmøller, Nette Skov, Martin Lau, Erik Tvedt, Lasse Nielsen, Dennis Jørgensen, Carsten Munk, Helle Walther, Jørgen Mathiasen, Per Langholz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Landbruget skal passe på med ikke at blive endnu mindre populært i den store del af befolkningen.

Palle Yndal-Olsen, Alvin Jensen, Egon Stich, Anne-Marie Krogsbøll, Nette Skov, Martin Lau, Erik Tvedt, Lasse Nielsen, Mette Johansson, Nille Torsen, Carsten Munk, Helle Walther, Jørgen Mathiasen, Per Langholz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Hvordan undgår man så, at den lovgivende magt ikke udsteder enorme mænger (som den gør i dag) af dårlig lovgivning, der forsøger at binde den udførende magt fast på at gøre netop, det som lovgiverne ønsker ?"

Hele pointen er jo at dansk politik skal føres via lovgivning - og derfor skal der i det liberale demokrati være folkelig repræsentation i den lovgivende forsamling. Den udøvende magt har til opgave at gennemføre, dvs. implementere, offentlige beslutninger i det offentliges anliggender (dvs. love og regler m.m.) - men fordi det ikke kan lægges til grund at den udøvende magt uden demokratisk kontrol og regulering kan gennemføre offentlige beslutninger (altså udøve loven) på en lovmedholdelig og saglig måde, er det nødvendigt at den står til juridisk ansvar, hvilket den så i Danmark gør overfor lovgivende magt (som den typisk selv er del af og deler parlamentariske interesser med). Personligt er jeg ikke tilhænger af det liberale demokrati (selvom det er foretrække frem for en række andre styreformer/systemer), men det er vel næppe usandsynligt at vore folkevalgte lovgivere, såfremt de ikke er alt for demokratifjendtlige, kunne have en interesse i at lovgive på måder, som gjorde det muligt for en regering bestående af uafhængige, folkevalgte medlemmer at udøve magten på måder, som følger såvel lovens ånd som dens bogstav. Og hvis lovgiverne bevidst obstruerede en folkevalgt regerings muligheder for at udøve loven, kunne det jo være at en forfatningsdomstol, og/eller et nyvalg til den lovgivende forsamling, kunne bidrage.

Jørgen Mathiasen

@Hanne Utoft
Jeg er gammel nok til at kunne huske både Preben Wilhjelm og Steen Folke. De var ret skarpe på retsstatslighed, og så vidt jeg kan bedømme - fra en vis afstand - så er der fortsat venstrefløjspolitikere i Folketinget, som holder fokus på det tema. Hvis de ville have et råd fra mig, så skulle det være, at det altid skal stå på venstrefløjens fane.

Jeg vægrer mig ved at tage stilling til utopier om, hvordan landet bør indrettes, men Grundloven giver allerede mulighed for hyppige folkeafstemninger, reglerne bliver bare ikke brugt ret meget. Det er et synspunkt (dit), at mængden af varm luft i medierne i dette tilfælde ville blive reduceret, hvis man ændrede på det, men hvis jeg husker rigtigt, så var der i disse spalter en del indlæg om det britiske valg 2019, som gjorde brug af kanyleteorien. De mange "forkerte" stemmer i den røde mur var angiveligt resultatet af hjernevask, uanset at Pikketys akser og ædruelige vælgeranalyser i eur. lande viser, at nationalisme, fremmedfjendtlighed og løfter om lighed har en stærk tiltrækning på vælgere med kort uddannelse.

Den første forudsætning for at lade folkeafstemninger bestemme politikken - og det har europæiske intellektuelle fra Ibsen til Ionescu allerede sørget for, at jeg ikke kommer til at stemme for, - er at forsikre, at kanyleteorien ikke længere vil være gyldig eller med andre ord, at garantere for, at vælgerne er oplyste, før de stemmer. Man kan starte med at overbevise os om, at Brexit-afstemningen var et vidunder af salomonisk oplysthed, hvor folket for en gangs skyld vandt en sejr over den stygge elite og at parlamentsvalget i 2019 absolut ikke havde nogensomhelst forbindelse med noget af det.
Det bliver svært.

Alvin Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Hanne Utoft
Tja. Jeg mener nu stadig, at den måde der skrives love på i Danmark er arkaisk. Et glimrende eksempel er hvor mange år IT-systemer til implementering af loven halter bagefter. Vi er vel på et punkt, hvor IT-systemer til implementering af love kan skrottes, fordi loven er lavet om før IT-systemenerne når at gå i produktion.
Og at lovene er så komplekse og detaljerede, at der defacto ikke er nogen, der forstår dem og derfor heller ikke efterlever dem til fulde.

Hvilket også var en af grundene til at jeg mente (og stadig gør), at det er nødvendig med et mere menneskeligt interface mellem den lovgivende og den udøvende magt.

Ud over det bør man også i praksis kunne gøre det bedre end det kludetæppe vi har af overlappende love, alt sammen skrevet i et næsten dødt sprogbrug. En af de åbenbaringer jeg havde efter første job, som vel .. fagembedsmand.. var at love må kunne omskrives til et maskinlæsbar entydig sprog. Man kunne kalde det Law as Code. Dette ville potentielt kunne gøre lovgivning mere nøjagtig og sikre at folk var mere lige for loven.

Tja ja..

// Jesper

Jørgen Mathiasen, hvornår kan det afgøres om 'vælgerne er oplyste' nok til at de kan få indflydelse? Kanyleteorien er særdeles kontroversiel - men kan, om man lyster, overføres direkte til valget repræsentanter til en lovgivende forsamling; er vælgerne 'oplyste nok' til at blive betroet dette? Vi ved jo at deres valg får afgørende betydning for politikken og beslutningerne - ligesom de gør ved (bindende) folkeafstemninger.

Det er mit synspunkt at jo mere danskerne, eller lad os sige befolkninger, involveres og får medbestemmelse i samfundsudviklingen, jo mere engageres de - og jo mere ansvar vil de (kunne) tage. Jeg anser Brexit-afstemningens forløb og resultat som et eksempel på især under- og middelklassers afmægtighed i vor neoliberale samtid, hvor nogle i virkeligheden ret rimelige krav om at tryghed, social stabilitet, retfærdighed og indflydelse samles op af kapital- og mediestærke interessenter/aktører og misbruges i politisk karriereudvikling og reaktionær politik. Nigel Farage er ét eksempel, Boris Johnson er et andet, Donald Trump et tredje - og alle tre har, fordi den traditionelt magtbærende, neoliberale, politiske elite har forceret udbytningen og klassesamfundets skel - mens demokratiudvikling har været forsømt, om ikke modarbejdet, kunnet foregive at være under- og (nedre) middelklassers frelsere - subsidiært aggressionsudøvere mod det etablerede, mens deres realpolitiske intentioner har været nogle ganske andre. Vi har også set afskygninger af dette i Danmark, hvor den neoliberale (uligheds)udvikling bl.a. har givet Dansk Folkeparti mulighed for at gå venstre om bl.a. Socialdemokratiet (hvilket så har foranlediget at Socialdemokratiet i bl.a. flygtningespørgsmålet har søgt at gå højre om Dansk Folkeparti, hvilket desværre ikke fik samme proforma-karakter som Dansk Folkepartis leflen for utrygge danskere med under- og middelklassetilhørsforhold).

"Hvilket også var en af grundene til at jeg mente (og stadig gør), at det er nødvendig med et mere menneskeligt interface mellem den lovgivende og den udøvende magt.">/i>

Jeg er helt enig i at der skal kunne foregå en ligeværdig og legitim dialog mellem udøvende og lovgivende magt - men det direkte personsammenfald mellem lovgivende og udøvende magt får bl.a. magtfuldkomne virkninger og skal elimineres. Og hvis man samtidig gerne vil minimere politiseringen af den udøvende magt, herunder embedsværket og forvaltningerne, hvis pligt det bl.a. er at udøve loven i dens ånd og bogstav, så er det nok sin sag at sætte et politisk udvalg til at lede embedsværkerne. Hvor skal disse udvalg hente demokratisk legitimitet; skal de evt. vælges? Hvis de udpeges, f.eks. af vore folkevalgte lovgivere, så er vi jo stort set lige vidt iht. den manglende adskillelse af lovgivende og udøvende magt.

"Tja. Jeg mener nu stadig, at den måde der skrives love på i Danmark er arkaisk."
Jeg har ikke givet udtryk for den modsatte holdning; jeg gjorde blot opmærksom på at en evt. frygt for at en konstitutiv adskillelse af lovgivende og udøvende magt ikke nødvendigvis ville indebære at lovgiverne begyndte at producere flere love end tilfældet er idag - men de ville under alle omstændigheder blive frigjort fra at have interesse i at stille udøverne unødigt priviligeret når det kommer til lighed for loven og landets almene interesse i at have maksimal, demokratisk kontrol med hvad vore politikere foretager sig med den vidtrækkende magt, de er betroet.

Jeg har ikke givet udtryk for den modsatte holdning; jeg gjorde blot opmærksom på at en konstitutiv adskillelse af ... skulle der stå.

Jørgen Mathiasen

@Hanne Utoft
Lad os lige holde fast i, at der er hjemmel til folkeafstemninger i den danske grundlov.
Der er også almindelig stemmeret uden adgangsgivende eksamen fra statskundskabsstudiet, og det er ikke særligt indviklet, at det hjælper på oplysningen og vælgernes "informerede samtykke" ved valghandlingen, hvis befolkningen har uddannelse og hvis der er medier, som er forpligtet både af sandheden og videnskaben og er udstyret med "demokratisk etos".

Men det har alt sammen sine begrænsninger, og en meget væsentlig grund og nok også den vigtigste grund til det er, at de fleste mennesker har andet at tage sig til end at lave lovforberedende og lovdiskuterende arbejde. Juridiske tekster er temmelig søvndyssende, men hvis folk vil stemme om love, så er de forpligtet til at sætte sig ind i sagerne. Hvis det ikke skal ligne noget hos Ibsen, Dürrenmatt & Frisch (2 schweizere og de ved, hvad de taler om) eller Ionescu, så er vi i gang med høringer, høringssvar, internationale konventioner, afvejninger af argumenter, i nogle tilfælde komplicerede etiske afvejninger, hensyntagen til konsistensen i den samlede lovgivning og mange andre ting.

Jørgen Mathiasen, jeg er naturligvis på det rene med at Grundloven giver mulighed for folkeafstemninger, jeg har selv deltaget i flere af dem - pointen er om folkeafstemninger anvendes som en aktiv, demokratisk mekanisme - fremfor som en sjælden, nødtvungen handling i konsekvens af forfatning/grundlov. Det er jo bl.a. muligt at diskutere, og ændre på, de nugældende krav om tvungen folkeafstemning, samt iværksætte forsøg med øget brug af mekanismen, fremfor blot at konstatere at politikerne kan, men gør det sjældent.

Jeg er i øvrigt stærkt uenig i at det ikke er 'ret indviklet' at foretage valg til Folketinget; det kræver god tid at sætte sig ind i hver enkelt kandidats politiske intentioner og baggrund, vedkommendes personlige engagement og pålidelighed m.m. - ligesom det kræver en ret høj politisk-parlamentarisk bevidsthed at kunne overskue hvorledes hver enkelt kandidat vil kunne bære sine politiske budskaber igennem på en produktiv måde, hvis valgt. Og jeg nævner blot dette, fordi det, ligesom arbejde med lovgivning, kræver en hel del af en vælger at de facto kvalificere sin stemmeafgivning (dvs. at den bliver til andet end en lottokupon, hvilket er mange danske vælgeres helt reale oplevelse).

Gert Romme:
Tak for reaktion og kommentar omkring det med ansvaret, og jeg e rudmærket klar over at vi har repræsentativ demokrati, hvor vi overlader ansvaret til en gruppe med et flertal afhængig af stemmetal. Og vi har retten til at være kloge og lave brok,
Men i min optik er vi så som enkeltmennesker ansvarlige i forhold til de valg og i forhold til hinanden, men det er og bliver et moralsk ansvar som individ, som der ikke kan lovgives om.
Men i min optik har vi som individ ikke friløb til altid bare at gøre hvad vi selv lige nu synes egoistisk set, men det er nok en helt anden diskussion. Men vi har vel så også en form for ansvar for at sige fra når politikere helt vælger egne egoer frem for folkets sikkerhed. Derfor siger jeg bl.a. fra overfor den opposition, der lige nu puster sig op for egen ide om vindings skyld.

Søren Kristensen

Ja, problemet kan godt ses som mangel på amerikanske tilstande, aka den del hvor hele embedsværket skiftes ud med den nye "commander in chief". Havde Mette Frederiksen medbragt et gennemloyalt embedsværk var der jo ingen grund til at koncentrere så meget af beslutningsmagten hos hende selv og hun ville i det mindste have haft nogen i administrationen at spare med, som hun kunne stole på.

Når det er sagt, så har oppositionen i fuldstændig samme grad som regeringen "glemt" at holde øje med lovhjemmelen. Intet havde jo forbudt den at trække i fløjten.

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Dennis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Hanne Utoft
"Og hvis man samtidig gerne vil minimere politiseringen af den udøvende magt, herunder embedsværket og forvaltningerne, hvis pligt det bl.a. er at udøve loven i dens ånd og bogstav, så er det nok sin sag at sætte et politisk udvalg til at lede embedsværkerne. Hvor skal disse udvalg hente demokratisk legitimitet; skal de evt. vælges?"

Jeg var nu ude i et 'hack' mere end et totalt redesign af vores folkestyre. Jeg er, efter en del år som Enterprise arkitekt, af den opfattelse at folks 'resistance to change' er enorm, og derfor så er det ofte de mange små skridt der flytter noget. Hvis man da ikke lige skal have paradigme skift.
Så min umidelbare tanke er at tage et eksisterende forum . Tænk de nuværende råd (som f.eks. udenrigspolitisk råd), med ordførerne for de enkelte partier, og så transformere disse om til en slags bestyrelse, som vi kender det fra erhvervslivet. Det lugter også af magt og prestige så man ville kunne få politikerne med på den. Det er finere at sidde i bestyrelsen, end at sidde som direktør.

" Hvis de udpeges, f.eks. af vore folkevalgte lovgivere, så er vi jo stort set lige vidt iht. den manglende adskillelse af lovgivende og udøvende magt."

Det er jeg ikke enig i. Der er ekstrem stor forskel på hvordan en bestyrelse 'styrer' den virksomhed de er bestyrelse for, og så hvordan direktionen gør. Kanon stor forskel. Den lovgivende magt 'styrer' jo også den udførende, da det er dem der udfærdiger de love, som de skal agere efter. Både på den ene og den anden måde. Hvis man så med det samme, havde åbenhed på størstedelen af disse møder, ville vi måske få et mere demokratisk indblik i de beslutninger der tages.
Og offentlige møder mellem direktionen (den udførende) og så (den lovgivende) bestyrelsen, med fuld referat ville give det personlig touch, der ofte skal til for at få mennesker til at arbejde sammen. Dette ville også IMHO være en mere demokratisk form, da man i højere grad ville få beslutninger i sådanne råd/bestyrelser baseret på konsensus i åbenhed, i stedet for politik lavet i mørkningslovgivningens skygger.

Igen lige nu er det mit bedste bud. Jeg er så absolut ikke 'størknet' i beslutningen.. men jeg har ikke rigtig stødt på andre implementerbare bedre løsninger.

"Jeg har ikke givet udtryk for den modsatte holdning; "
Sådan har jeg heller ikke opfattet det :)

Min pointe er bare at implementering ofte er alfa og omega. Og det vi står i idag skyldes både en sjusket process og dårlig lovgivning.

// Jesper

"Den lovgivende magt ’styrer’ jo også den udførende, da det er dem der udfærdiger de love, som de skal agere efter. Både på den ene og den anden måde."

Den lovgivende magt skal ikke styre den den udførende, som iht. tredelingsprincippet skal kunne agere uafhængigt. At lovgivere udfærdiger lovene, herunder love som også sætter rammer og kriterier for hvordan loven udøves, indebærer naturligvis at udførerne ikke kan udøve som de lyster - men er underlagt love og regler. Men det er dértil, lovgivernes kompetence og indflydelse går til, hvis der skal være uafhængighed mellem magterne - ikke en knap længere. Al spilfægteri og forestillet innovation i retning af bestyrelser, råd og andre konstruktioner, som lovgivende magt kan influere yderligere på udøvere med, vil underminere de i forvejen spinkle check and balance-dynamikker mellem udøver og lovgiver, som skal tilvejebringe det liberale demokratis transparens og bæredygtighed.

Og naturligvis skal lovgivning være så enkel som muligt at omsætte, samtidig med at vilkårene for demokratisk kontrol er tilgodeset; det er jo bl.a. derfor jeg fremhæver offentlighedsloven som et anskueliggørende eksempel på at lovgivernes interesse i at sikre en høj grad af offentlighed iht. ministres og embedsværks arbejde ikke ligefrem øges, når lovgivere enten er, eller ved at de kan blive, ministre - og når de i øvrigt typisk tilhører et politisk parti, hvis mål det er at erobre ministerposter og ad denne vej realisere egne politiske mål.

Thomas Rasmussen

Det var vist AFR, der opfandt det der med at føre politik uden at lægge synderlig meget vægt på retssikkerhed. I andet årti efter hans magtovertagelse har vi i dag et ramponeret skattevæsen, der forsøger rette op på hans misligholdelse og er dyrere end nogensinde før. Når Thorning-Schmidt sagde, at hun kunne slå Fogh, betød det, at hun som statminister skulle være lige så bedøvende over for borgerne som ham. Det lykkedes endelig hendes efterfølger, Mette F., at slå Foghs efterfølger, og taktikken var den samme. Så selvom den borgerlige hævder, at minken er en skandale, forbliver det bare hykleri. Et fåtal på Slotsholmen gider at gå op i vores rettigheder. Hvis vi har de politikere, som vi fortjener, må vi være nogen røvhuller.

Alle virker så bandsat overbeviste om, at Mette Frederiksen i virkeligheden står bag alle beslutninger og godkender alt i regeringen. Det er der bare ikke noget, der tyder på, hvis man ser på almindelig hierarkisk orden og den omhu, der lægges for dagen, når ministre skal findes.
Christiansborg-journalister synes imidlertid at mene, at ministrene passer deres egne ressortområder ud fra en fælles lagt linje, og at statsministeren blot træder frem som samlende figur for de mange delbeslutninger, der er taget i sagerne på ministerielt niveau.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Helle Walther, Lasse Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Det værre er selvfølgelig, at alle journalister lader til at mene, at Mette Frederiksens ønske om at begrænse den nye herskerklasse af embedsmænd med især teoretisk økonomisk baggrund er fuldbragt eller endog kommet i gang.
Det er en enorm stor indsats, der skal til, og som formodentlig vil tage ligeså lang tid som den modsatte bevægelse: at gøre et velfungerende humanistisk velfærdssamfund til en røverrede, hvor alle kun tænker i, hvad de kan skrabe eller sleske sig til.
Det er vel også først nu, at det er gået op for NPMs apostle, at statsministeren mener det alvorligt - og således drog Bjarne Corydon i afvigte uge i felten i Deadline for at beklage, at man ville lave om på sådan et dejligt system, man havde haft så meget gavn af så længe.

søren ploug, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Helle Walther og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Måske er jeg bare lidt sær, det må jeg stå inde for.
Men er minkavl for pelsenes skyld ikke højden af industriel kommerciel udnyttelse af naturen?
Man skal ikke være rabiat veganer eller dyreværnsforkæmper (jeg er ingen af delene), for at få en øjenåbner over disse dyrs livsvilkår, i bure, og stalde der ligner noget man tror er løgn. Trives dyrene virkelig i de bure?
Er dyrene med tiden så avlede "væk fra naturen", at sådanne opdræt er mulige uden at man taler om mishandling?
Der er godt nok mange mink. Farme og bure. Jeg vidste ikke, der var så mange, at erhvervet er så stort i Danmark.
Og selv om jeg har medlidenhed med minkavlerne, stiller jeg mig uforstående overfor dyrkelsen af dyreskind på den måde.
Og ser en egentlig logik i, at corona kan stortrives netop i den slags farme.

søren ploug, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Torben Lindegaard, Lasse Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

"Er dyrene med tiden så avlede "væk fra naturen", at sådanne opdræt er mulige uden at man taler om mishandling?"

Man kan vænne dyr til meget - ligesom man kan med mennesker ... og givet er det ihvertfald at store dele af klodens befolkning har vænnet sig til at anskue dyr og naturen som forbrugsobjekter; goder, som er til for vor komfort og nydelse.

Lidt på samme måde, som mange af danskerne har vænnet os til at politikere er vore ledere i virksomheden Danmark - og ikke folkevalgte tjenere udi almenvellets interesser.

søren ploug, Eva Schwanenflügel, Eva Kjeldsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Sider