Kronik

Det er en misforståelse, at kvindelige ledere gavner bundlinjen

I stedet for at presse andelen af kvindelige ledere kunstigt op, fordi man fejlagtigt tror, at det giver profit i sig selv, bør man stimulere flere kvinder til at blive iværksættere og entreprenører og dermed kvalificere sig til topposter, skriver professor Hans Bonde og ph.d. Torsten Skov i dette debatindlæg
Det kan også sagtens være, at kvinder i gennemsnit har flere af visse specifikke sociale kompetencer end mænd, men det er irrelevant for en ansættelsessituation, for her har man ikke et gennemsnit siddende over for sig, men en konkret levende person, mener Hans Bonde.

Det kan også sagtens være, at kvinder i gennemsnit har flere af visse specifikke sociale kompetencer end mænd, men det er irrelevant for en ansættelsessituation, for her har man ikke et gennemsnit siddende over for sig, men en konkret levende person, mener Hans Bonde.

Stine Bidstrup

19. november 2020

Gang på gang popper der en kanin op af hatten i pressen, på konferencer og på HR-kurser over hele landet. Mantraet lyder: Vi skal have mere diversitet via flere kvinder i ledelse og ikke mindst i bestyrelser for at øge indtjeningen. 

Her er det, man studser – tænk, at de danske virksomhedsejere ikke for længst har fået øje på denne oplagte kilde til overskud. De smider guld på gaden!

For eksempel annoncerede Magistrenes Pensionskasse i 2019, at organisationen ønsker at fremme ’diversitet’ i ledelser, fordi »virksomheder, der har den mest mangfoldige ledelse, tjener i gennemsnit 12,6 procent mere end virksomheder med lavest mangfoldighed i ledelsen«.

Og i Nordea arbejder man på at fremme »en ligelig kønsfordeling«, fordi det »betaler sig at investere i kvindelige ledere«. Og ingeniørernes fagforening IDA markedsfører sin årlige store lederkonference den 25. november i år med titlen ’Kvinder i ledelse’ med ordene »For bundlinje og innovation«. Djøf har indført kønskvoter i egne bestyrelser samt opfordret folketingspolitikere til at underskrive et såkaldt ligestillingsløfte til gavn for øgede kvindeandele.

At dette krav har vundet klangbund, ses tydeligt ved, at det allerede fra år 2000 indskærpedes i Ligestillingsloven, at: »Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.« Denne strategi kaldes mainstreaming og indebærer en handlepligt frem for en undladelsespligt, altså at det ikke er undladelse af diskrimination, der er sigtemålet, men det er positive handlepligter i forhold til at få kvindeandelen op.

Mest tydeligt ses tendensen til at opnå kønsbalance i Danmark af den danske ligestillingslovs paragraf 11: »Bestyrelser, repræsentantskaber eller tilsvarende kollektiv ledelse i statslige forvaltningsmyndigheder bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.«

Ret upåagtet og uden at den danske befolkning er blevet spurgt, er der altså fra statsligt hold blevet iværksat en vidtgående kvotepolitik på området for statslige bestyrelser. Siden 2013 har også de største danske virksomheder skullet opstille måltal og udarbejde strategier for at øge kvindeandelen i de øverste ledelsesorganer.

Baseret på pseudovidenskab

Forestillingen om, at kvinder i bestyrelser forbedrer virksomheders lønsomhed, fik især fart fra 2004 med den internationale kvindepolitiske interesseorganisation Catalysts rapporter, der til stadighed bliver stærkt eksponeret i medierne.

Catalyst undersøgte i 2004 sammenhængen mellem lønsomhed og kvindeandel i bestyrelserne for nogle hundrede store amerikanske virksomheder i perioden 1996-2000. Den fjerdedel af virksomhederne, der havde flest kvinder i bestyrelserne, havde 35 procent bedre egenkapitalforrentning end den fjerdedel af virksomhederne, der havde færrest kvinder, og Catalyst kunne triumferende melde, at resultaterne bekræftede Catalysts længe nærede overbevisning om den forretningsmæssige gennemslagskraft af diversitet.

Men der er tale om rapporter udgivet af en interesseorganisation, ikke om publikationer i videnskabelige tidsskrifter. Catalyst er en interesseorganisation, hvis erklærede formål er at fremme kvinder i erhvervslivet. Det må man sige, at Catalyst har opnået med deres rapporter, men det bliver de ikke mere korrekte af.

En smule kritisk overvejelse havde måske været på sin plads. De anvendte data om kvindeandele i virksomhedernes bestyrelser og dataene om disse virksomheders lønsomhed stammer fra samme tidspunkt. Man skal altså forestille sig, at der kommer kvinder ind i bestyrelsen på et givent tidspunkt, og at lønsomheden med øjeblikkelig virkning forbedres. Det virker ikke sandsynligt, at store virksomheder som Halliburton, Heinz, Hewlett-Packard og Honeywell kan øge deres resultat med 35 procent fra den ene dag til den anden ved at sætte kvinder ind i bestyrelserne.

Man kunne opstille en alternativ hypotese om, at der er sammenhæng mellem kvinder i bestyrelsen og virksomhedens profitabilitet, fordi virksomheder, som kører godt og har store overskud, opdager, at det gavner deres image at få kvinder i bestyrelserne.

Catalysts undersøgelse kan ikke bruges til at afgøre, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Det samme gælder en lang række lignende undersøgelser fra konsulenthuse og finansielle institutioner. 

For der produceres den ene undersøgelse efter den anden, der skal dokumentere, at kvinder i bestyrelser skaber profit. Men det er beklageligvis pseudovidenskab. Der er ikke evidens for, at det skulle gavne bundlinjen. Mere sandsynligt er det, at succesfulde virksomheder brander sig som mangfoldige og kvindevenlige ved at hente kvinder ind i bestyrelsen.

Der findes talrige videnskabelige undersøgelser inden for det samme område, og det kan undre, at pressen ignorerer de metaanalyser, der er udført. En inddrager alle 140 undersøgelser, der var kendt op til maj 2014. Metaanalysen konkluderer, at en kvart procent af forskellen mellem virksomhedernes lønsomhed hang sammen med kvindeandelen – altså noget nær nul.

Kvalificér kvinderne

Man kunne her spørge, hvorfor der er så stor interesse for, at flere kvinder skal kunne sætte sig til rette i et bestyrelseslokale. Hvorfor ikke arbejde for, at flere kvinder får erfaring med at skabe og lede en virksomhed, der kan kvalificere dem til bestyrelsesposter?

Her springer det i øjnene, at der fortsat i Danmark er 2,5 gange flere mandlige iværksættere end kvindelige, især i videnstunge virksomheder med stort vækstpotentiale. Derudover overlever kvindelige iværksætteres virksomheder ikke i samme grad som mandliges.

I stedet for at sætte ind med kvoter i bestyrelsesposterne, burde man sætte ind for at stimulere kvinder til at blive entreprenører og gerne også i højere grad inden for videnservice samt bygge- og anlægssektoren i stedet for som nu, hvor kvinderne primært er repræsenterede i servicefagene. 

Ofte argumenteres der for flere kvinder i bestyrelser med henvisning til deres særlige sociale kompetencer. Hertil skal siges, at sociale kompetencer naturligvis sagtens kan indgå i bedømmelsen af en ansøger også til en bestyrelse. Hvis en kvindelig ansøger har sociale kompetencer, som en mandlig ikke har, kan det derfor veje til hendes fordel.

Det kan også sagtens være, at kvinder i gennemsnit har flere af visse specifikke sociale kompetencer end mænd, men det er irrelevant for en ansættelsessituation, for her har man ikke et gennemsnit siddende over for sig, men en konkret levende person. Denne person kan sagtens – uanset køn – have de efterspurgte kompetencer til overmål. Denne person kan også sagtens – uanset køn – totalt mangle disse kompetencer.

Man må aldrig reducere et konkret menneske til en stereotyp repræsentant for tillagte iboende kønstræk. I så fald begår vi den samme fejl som mange biologer og læger omkring år 1900, der mente, at de kunne definere kvindens essens ud fra hendes evne til at føde.

Hans Bonde er professor og dr.phil. i historie.

Torsten Skov er ph.d. i epidemiologi.

De er sammen aktuelle med bogen »Vi vil have vores fair andel« – på vej mod fifty-fifty-kulturen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Torbensen
  • Henrik Brøndum
  • Jens Christensen
  • ulrik mortensen
  • Jens Flø
Per Torbensen, Henrik Brøndum, Jens Christensen, ulrik mortensen og Jens Flø anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man orker ikke engang at læse de jubelpositivistiske udgydelser om merit, fordi hele tanken ved at kræve bedre lighed i repræsentationen også indebærer, at det er andre værdier, der skal vægtes.
Det er selve magten over diskursen, der er på spil, og dér er det klart, at det måske kan blive lidt stramt med dyr forskning i gymnastikkens koryfæer gennem tiderne.

Estermarie Mandelquist, Karsten Aaen, Søs Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Carsten Munk og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bundlinjen.. altså, der er ikke så meget profit for virksomhederne i kvinder som ledere?
Nå.
Halvdelen af menneskeden skaber ikke voldsom vækst i profitten, hvis de er blevet ansat som ledere.
Surprise.
Det er egentlig ret sjovt. På den kedelige måde.

Torben K L Jensen, Estermarie Mandelquist, Stella Nielsen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Carsten Munk, Steffen Gliese og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Jo mere man tillader fakta at spille en rolle i ligestillingsdebatten, desto mere undergraves de feministiske antagelser.

Søren Ferling, ulrik mortensen, Jack Køhler, Claus Nielsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Lise Lotte Rahbek, det er vel heller ikke lige det, de skriver i kronikken. De anfægter den lidt fremherskende idé, at kvinder som sådan øger virksomhedens lønsomhed. Jeg kan kun være helt enig i, at mennesker - eksempelvis kandidater til de meget omtalte bestyrelsesposter - vurderes som individer med forskellige kvalifikationer og ikke som stereotyper. Og det er da vel heldigvis også i vid udstrækning netop det, der sker rent professionelt.

Lise Lotte Rahbek

Ok, det jeg synes er ret sjovt på den kedelige måde er, at man overhovedet går ind og laver analyser på lønsomheden i virksomheder fordelt på lederes køn. Det er.. altså.. men det er jo ikke lederne, der genererer værdierne. Det er dem som udfører arbejdet, som skaber basis-værdien.
Når man analyserer efter nogle firkantede kategorier får man ofte lige den forskel at se, som man leder efter, fordi analyserne giver forskellige udslag alt efter hvilke parametre, man lægger til grund for dem.
At analysere lønsomheden i chefernes arbejde efter deres køn er for mig (!) lige så meningsfuldt som at analysere chefernes lønsomhed efter deres boligsmag. Eller deres hårfarve. Eller om de kører Audi eller Tesla. Det giver ingen mening at opstille og analysere ud fra dikotomier, medmindre man vil bruge netop den vinkling til noget. Og der er ingen tvivl om, at begge sider af disse analyser på køn som lønsomhedsfaktor vil og kan bruge dem til at slå hinanden i hovedet med.Eller fremme deres egen agenda. Hvordan man nu definerer det.
For mig giver det nul mening.

Anna Olsen, Estermarie Mandelquist, Karsten Aaen, Carsten Søndergaard, Viggo Okholm, Stella Nielsen, Mads Troest, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Erik Karlsen, Carsten Munk, Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Halfdan Illum, Susanne Kaspersen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Det er vi helt enige i. Jeg synes også, kronikken netop angriber lønsomhedspåstanden meget fint - en kanin der jævnligt popper op af hatten.

En vej til flere kvindelige iværksættere, er øremærket og ligedelt barsel. Som det er i dag giver den strukturelle ulighed, flere kvinder hovedansvar for børn, og dermed mindre plads til iværksætteri.

Torben S, Hanne Ribens, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Jeg fornemmer at artiklens premis er at der slet ikke p.t. findes dygtige kvinder nok til bestyrelsesposterne.

Men er det mon rigtigt?

Nej, det er ikke lønsomheden der skal fokuseres på, men måske det ville give flere kvinder en tro på mulighederne for at ende i en bestyrelse hvis man kunne spore en fremgang. Emnet er vist ikke nyt.

Det lader til at forfatternel meget gerne hjælper de stakkels kvinder med at blive dygtige

Estermarie Mandelquist, Karsten Aaen, Stella Nielsen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

"Man må aldrig reducere et konkret menneske til en stereotyp repræsentant for tillagte iboende kønstræk."
Hmm, er det ikke det der foregår i vores stærkt kønsopdelte arbejdsmarked. Det er det man ønsker at rette op på med flere kvinder i bestyrelser m.v.
Mænd burde for længst have taget et opgør med de krænkende mænd.

Lotte Tvede, Anna Olsen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Der er en lidt anden pointe, der interesserer mig med hensyn til indlægget fra de to forfattere. Det er at de kritiserer den opfattelse at det skulle skabe bedre resultater, hvis der kommer flere kvinder ind i virksomhedernes ledelser. Deres pointe er at der ikke er evidens for denne opfatelse.
Men på lignende vis, må det vel så også betyde at der heller ikke kan være evidens for at kvinder ikke skaber bedre resultater - hvis de indgår i virksomhedernes ledelser.
Derfor: kronikken forekommer mig at være funderet på påstande, hvorfor det kan være svært at se hvor meget faktuel viden der ligger bag dens præmisser. Derfor er det et åbent spørgsmål om den egentligt er med til at kvalificere debatten i Information, om køn og ligestilling.
mvh. poul.

Karsten Aaen, Stella Nielsen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Man kan vel diskuterer fra nu og til jordens undergang om hvilken kønsfordeling der skaber mest profit, vækst eller medarbejdertilfredshed men det vigtigste er vel at bestyrelsesmedlemmer og ledere har kompetencerne til at udføre deres arbejde. At nogen specifik fordeling virker som en tryllestav på bundlinjen er direkte idiotisk at foreslå og kan umuligt være et produkt af seriøs forskning. Kvinder godt/mænd skidt lyder nok lækkert dér i ekkorummet men i virkeligheden er det noget utidigt hysteri.

Folk der kaster den slags “fakta” ud i medierne er nærmere dem der burde blive studeret og undersøgt for at finde grunden til deres kønsbias og hvordan den påvirker arbejdsmiljøet på den arbejdsplads/organisation de arbejder på/for.

Karsten Aaen, Torben S, Kurt Nielsen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar

@Pia Nielsen
”Jeg fornemmer at artiklens premis er at der slet ikke p.t. findes dygtige kvinder nok til bestyrelsesposterne.”

Det kan der være 117 grunde til, at kvinder ikke ”vil”
så som, at de ikke vil/gider at arbejde 50 timer ++ om ugen, og der tror jeg, at en del kvinder stiger af dette ræs og vil have et mere livsindhold end det og ikke kun være en arbejdshest.

Jeg er meget enig i Pia NIelsens pointe om, at der udstikkes en diskurs om, at der ikke findes kompetente kvinder nok, og at det derfor er en neddrosling af kompetencer, at kvinder får lov til at komme igennem glasloftet ift. mere magt og mere løn. Den antagelse stemmer også meget godt overens med andre artikler, hvor Hans Bonde er (med-)forfatter(kommentator.

Og så er jeg fuldstændig på linje med Jens Flø om, at det vigtigste arbejdsmarkedsmæssige skridt, der skal tages ift. lighed på arbejdsmarkedet, både ift. magt og løn, er delt barsel mellem far og mor. Og som enhver kulturændring kan det gøre ondt på både mor og far, men det ændrer ikke på, at det er nødvendigt for at skabe et lige liv for mænd og kvinder.

Om kvinder og mænd har lyst til at være arbejdsheste, skal være deres egne personlige beslutninger og ikke strukturelle rigide mekanismer, der tager beslutningerne for dem med baggrund i køn.

Talrige undersøgelser har i vid udstrækning vist, at der er forskel på mænd og kvinder. Hvad forskellen består i er dog endnu ikke afklaret. En del forskere er dog kommet til den konklusion, at noget godt kunne tyde på, at den primært handler om kønnet (dvs. mænd kan ikke få børn uden hjælp fra kvinder og kvinder kan ikke få børn uden hjælp fra mænd). Der er mao. ikke nogen forskel på mænd og kvinder, hvis vi ser bort fra den seksuelle/kønnede forskel.
Kan vi da så for fanden ikke få lukket ned for den hjernedøde diskurs, der tilsyneladende baseres på ønsketænkning og virkelighedsflugt. Det er jo ikke til at holde ud at høre på længere.
Energien må kunne bruges på noget mere relevant.

Poul Erik Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Jeg kan ikke forstå at nogen vil ind i en bestyrelse som følge af kvote tildeling. Jo, måske hvis det kun handler om at få adgang til lønnen, men hvis det er kvalificerer dig foran en anden kandidat, er dit køn, så må det føles lidt tamt at sidde der og pynte. Måske som at spille med handicap i golf og vinde foran en med lavere handicap. Du vandt, men ved godt at du ikke havde vundet hvis I havde spillet på lige vilkår.

@Rikke Nielsen
Interesser = drivkraft, det behøves ikke at have noget med, at man kan være kompetent, til hvorfor der ikke er så mange kvinde i leder jobbet, så skal man også huske at når puljen med mænd er større kontra kvindernes, så kan der være nemmere at finde en egnet ny leder hos mændene.

Og til det med barsel osv.
Ved at vi, mennesker, kan/bør specialisere os, så kan vi nå længere og ikke forsøge at være jack of all trades, og det er med god grund.

Jeg vil have det bedste for mit barn, så jeg vil have den bedst egnet og tager man hensyn til biologi og kultur, hvoraf de tilbøjeligheder dette kan medføre, så er det kvinden, der er bedst i overvejende grad i de fleste tilfælde at tage barslen.

Og den med børn og barsel er roden til så meget ondt har jeg så svært ved at se og tro på (medmindre man er en narcissistisk skid og ser livet som et ego selvrealisering projekt, at børnene er i vejen og ikke som en familie, en enhed, og nogle man deler livet med, på godt og ondt..)

For jeg har så svært ved at se det gode i, at vi skal nedbryder kernefamilien og forsøge at udvaske/undertrykke vores biologiske tilbøjeligheder, fordi nogle der tilbeder en ideologi med deres påstand om, at de bliver snydt Og de vil have deres påstående utopia, hvor vi SKAL være ens og ikke BARE have ens muligheder.

Argumentet er, at når det ikke er 50/50 (eller bare én for stor forskel), så er det et tegn på, at der IKKE er ligestilling, og kvinder bliver undertrykt. For vil man ikke grave dybder, så kan man nemmere indsætte sine egne ideologi, følelser, fordomme og dagsorden.

Dette anser jeg selv som et meget dårligt argument.. For jeg kan komme med 117 grunde til, Hvorfor der kan være en forskel. Men det vil feminister ikke tage med, for det ødelægger deres vinklen eller bare gør problemet en del mindre. Såsom i lønforskel(pay gap vs earnings gap), antal af kvindelige leder(glasloftet), eller hvorfor vi foretager vores stereotypiske jobvalg,
.
At se ting i stereotyper er en ting, men at ikke måtte bryde dem er en anden ting. Dette kommer fra en, der selv var hjemmegående far... og hvis jeg kunne gøre det om, så ville jeg ikke gøre det anderledes

@Poul Anders Thomsen
Jeg kan kun sige ja.
At blive ansat i kræft af ens køn, skaber en hel del nye problemstillinger for den nyansatte og dennes medarbejdere.

For tanken om, at man er ansat på grund af firmaets profil(Pynte) eller på grund af kvoter og ikke ens kompetencer som individ, det må ikke være en god følelse. Og skulle man før bevise noget som nyansat, hvad skal man så nu??

og for slet ikke at snakke om,
hvordan skal ens medarbejder se på en nu, hvor de ved/tror, at man KUN er ansat i kraft af ens køn. Det skal nok hjælpe på respekten osv ikk. for kvinden, som person og ens køn som helhed.

Eller den mand, der ikke fik jobbet på grund af, at det skulle gives til en kvinde, at man finder det okay, at han straffes for noget, som han ikke har gjort. Men bare på grund af hans køn, skal han skubbes til side

P.s. Dette med at blive ansat for sit køn, har nogle fælles lighedstegn med det fænomen, hvor asiatiske firmaer ansætter/hyre hvide mennesker som en "token"(White Guy Window Dressing)
http://edition.cnn.com/2010/BUSINESS/06/29/china.rent.white.people/index...

Jens Jensen
Jeg tror ikke, at vi 2 nogensinde bliver enige, men så kan vi da blive enige om at være uenige,

Jeg vil bare gerne have lov til selv at bestemme over mit liv.
Du vil gerne have lov til at bestemme over mit liv.
Hvem af os 2 har mest ret til at bestemme over mit liv?

Det lidt ulækre i denne kronik e ri mine øjne at det der mest fokuseres på er :profit!
Lidt som om begæret efter profit og en opfyldelse af det der skal fortælle hvilken virksomhed der er bedst.
Et samfund bygget på kapitalisme kan selvfølgelig ikke helt se bort fra det at det skal gå rundt, men kan kvinderne ikke lige her sikre et større fokus på humanisme, bæredygtighed og respektfulde arbejdsforhold ikke mindst for dem på gulvet? Er det en utopi? bliver kvinder med ledende stillinger indhyllet i de samme strategier? Hvis det kun er lønnen der også trækker i kvindernes sociale ambitioner omkring økonomi, så kan det være lige meget, for så lad bare mændene køre deres syge ræs!

Det lidt ulækre i denne kronik e ri mine øjne at det der mest fokuseres på er :profit!
Lidt som om begæret efter profit og en opfyldelse af det der skal fortælle hvilken virksomhed der er bedst.
Et samfund bygget på kapitalisme kan selvfølgelig ikke helt se bort fra det at det skal gå rundt, men kan kvinderne ikke lige her sikre et større fokus på humanisme, bæredygtighed og respektfulde arbejdsforhold ikke mindst for dem på gulvet? Er det en utopi? bliver kvinder med ledende stillinger indhyllet i de samme strategier? Hvis det kun er lønnen der også trækker i kvindernes sociale ambitioner omkring økonomi, så kan det være lige meget, for så lad bare mændene køre deres syge ræs!

@Rikke Nielsen
"Du vil gerne have lov til at bestemme over mit liv"

Jeg ved godt, at det er nemmere at gå efter manden og ikke bolden.
Men du må gerne uddybe, hvor ser du det???
Jeg er ikke en, der ønsker kvoter eller ensrettethed osv, og jeg ser ingen problemer i, at man bryder stereotyper, og at jeg skriver om biologiske tilbøjeligheder som altid og ikke i fast kønsroller, og jeg gør en del ud af at ikke snakke i absolutter.

Og jeg har ALTID været fortaler for "equality of opportunity" og IKKE "equality of outcome". Så jeg har svært ved at se og forstå denne "stråmand"?

Gustav Alexander og Poul Anders Thomsen anbefalede denne kommentar

@Jens Jensen
"Eller den kvinde, der ikke fik jobbet på grund af, at det skulle gives til en mand, at man finder det okay, at hun straffes for noget, som hun ikke har gjort. Men bare på grund af hendes køn, skal hun skubbes til side"

Torben Morten Lund

De moderne kvinder med stiletter og overser med behændighed, deres gennem innovative medsøstre, der gik ud og vaskede trapper, gav den som kogekone, serverede ved fester, kørte bus i ydertimerne, klippede hår i alles køkner, tog vaskearbejdet, strøg og rullede, passede børn og sparede op til vintertøj. Det er ikke disse brave kvinder, de moderne vil fremme, men bestyrelseskvinder. Nyligt afdøde Michael Bondesen havde en strofe, der blev råbt højt “SuperWoman dont know hos to shit’.

@Gitte Runge
Så hvis jeg forstå din pointe.
Så fordi unde påstande at en kvinde bliver snydt fra et job. Så er det i orden at gøre det imod en uskyldig mand, og tilmed sætte det i system(kvoter).
"two wrongs don't make a right"

Jeg kan komme med 117 grunde til, Hvorfor der kan være en forskel inde for X, ikke at det er behøves at være sandt, men jeg er Stærkt imod præmissen og den måde man meget belejligt antag ting på, at kvinde bliver holdet nede osv, som lugter lidt væk at man er drevet af en dagsorden. Specielt når man slet ikke vil forholdes sig alle de andre faktorer, der kan spille ind.

Jeg ønsker en verden hvor ens ens kvalifikationer og kompetencer og ikke ens køn osv skal betyder.
For bliver folk diskrimineret på grund af deres køn, udseende,etniske oprindelse osv... JA, og Skal vi bekæmpe det, jatak.

Dorte Sørensen

Hvad med at gå den anden vej - regelmæssig udskiftninger på ledergangene så ingen gror fast , bliver for selvoptaget, arrogante, osv...
Lav kollektive ledelser eller i det mindste give medarbejderne et større ansvar og dermed også lønerkendelse. Hvis det går godt så får alle del i overskuddet og ikke kun topledelsen.
Mon ikke det kunne give et bedre arbejdsmiljø osv - det vil også være til glæde for både alle de ansatte ,ejerne og samfundet.

Argumentet er jo det velkendte: at det er lige forbudt for direktøren for Renault og for den hjemløse at sove under Paris' broer.
Andre mennesker i bestyrelser og på lederposter er også et ønske om andre værdier og andre opgaver i virksomheder og institutioner - nogle, der er i tråd med de interesser, der i dag ikke tilgodeses af et bestemt paradigme, som vi dog alle må indse er stærkt forældet: at det ikke handler om værdien af det, der gøres, men kun om man kan tjene penge på det.

Jan Weber Fritsbøger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Artiklen rammer hovedet på sømmet. Hvis virksomheder stod til at stige i værdi med flere kvinder i bestyrelsen, så kan i være stensikre på at det var sket. Det er kapitalismen der sikrer dette.

Mvh
Thomas

@Rikke Nielsen
"Kultur er en stærk spændetrøje"
yep, men det er også et stærkt anker. der kan holde dig fast i et stormvejr, og være et pejle mærke.

Skal man havde lov til at bryder ens Kultur, jada.
Og er der nogle Kultur der kan bruge en opgradering, klart ja. Men Kultur er også en måde at udleve og udtrykke vore drifter osv på... på godt og ondt. Og tilmed kan gøre at vi kan søger forskellige Kultur/subkulturer, som kan hjælpe os i at vise vej og måder at udtrykke os på og hvor vi kan finde ståsted i.

Gustav Alexander

Til de socialister herinde, der mener at kønskvoter er vejen frem. Hvad er slutproduktet for disse politiske aspirationer?
Som det ser ud, uddannes flere kvinder en mænd i dag i længere videregående uddannelser. Det er samtidig sværere eks a få ph.d stipendiat som mand og samtidig udøver flere universiteter den kunst, at man slår en stilling op og så tager den ned og venter til en anden gang, hvis man ikke får kvindelige ansøgere på krogen.

Men lad os indgå på præmissen som eks Steffen Gliese skitserer; den danske middelklasse kvinde, diverse Lotte Rod’er eller Helle Thorning Schmidter er at sammenligne med de hjemløse, der ej må sove under broerne i Paris. Nuvel. Hvad sker der så, hvis kønskvoterne fuldbyrdes? Hvis man endelig har held med at opdrage mænd til at tale korrekt, stemme på de rigtige kvinder og generelt blot vige pladsen til det samfund som den nye feminisme ønsker? I bedste fald har vi det samme hensynende senkapitalistiske som i dag, ikke? Men dronerne der skal dræbe uskyldige yemenitter, elller handelsblokaderne, der skal fordre regimeforandring, hvis nogen vælger socialistiske ledere, vi så blot blive bestyret af kvinder?

70’er rødstrømperne havde i det mindsten oprigtig - omend fantasifuld - ide omkring at en kvindedomineret verden ville være en fredelig verden uden krig. Moderne feminisme, som jeg tillader mig at kalde ’neoliberal feminisme’ behøver end ikke denne fantasi som krøkke. Her lader folk til at være fuldt tilfredse ved, i foucaultske termer, at erstatte en neoliberal hegemonisk magt med ny hegemonisk magt, så længe den propageres på ’politisk korrekt’ vis af det korrekte køn.

Steffen Gliese,
normalt ville jeg engagere mig i et forsøg på debat, men jeg oplever sjædent at du har nogen reel intention om at lade dine synspunkter anfægtes i en gensidigt berigende diskussion.

Jeg undrer mig lidt, - hvis det skulle være så godt med virksomheder med kvinder ved roret, hvorfor starter kvinderne så ikke nogle flere virksomheder, der er drevet efter disse principper???

Det kan da ikke være rigtigt, at disse utålmodige kvinder skal vente på, at mændene får skabt disse virksomheder, får dem bygget op og gjort så store, at de er klar til at have pladser i deres bestyrelse, som kvinderne kan overtage.

Læg venligst mærke til, at jeg skriver overtage,------- altså, ikke skabe selv!!!

Hvis der nogen, som er uenige med min kommentar, så modbevis det venligst, ved at skabe nogle flere virksomheder, der er drevet efter disse principper.

Jan Weber Fritsbøger

det er en fatal misforståelse at bundlinien er det vigtigste i verden, fatal for de grådige men især fatal for samfundet.

@Jan Weber Fritsbøger
Kan kun sige ja, men så længe kvinde vælger efter det, vil mænd stræbe efter det.
(ikke at mænd er uskyldige) jeg snakker om dynamikken.