Kommentar

Mødrehjælpens abortrådgivning møder ikke de kvinder, der har reelle etiske kvaler ved abort

Abortliniens rådgivning kritiseres for at være manipulerende i modsætning til Mødrehjælpens. Men de største konsekvenser af abort er eksistentielle, og spørgsmålet er, om neutral, uvildig rådgivning faktisk er mulig – og fair, skriver landssekretær i Retten til liv, Ellen Højlund Wibe, i dette debatindlæg
Debat
9. november 2020

Mødrehjælpens abortrådgivning er i fare, fordi den offentlige støtte bortfalder ved årsskiftet, skriver Information den 22. oktober. Artiklen tegner imidlertid et besynderligt forvrænget billede af, hvad dette vil medføre.

Mødrehjælpen og flere politikere insinuerer, at kvinder i en sådan situation vil være overladt til tilbud af mere tvivlsom karakter, der for eksempel har en klar målsætning om at fraråde kvinder at få en abort i stedet for at give reel rådgivning.

Pilen peger tydeligvis mod Abortliniens rådgivning, som hører under foreningen Retten til Liv. Men mener man virkelig, at en organisation med en holdning ikke kan agere professionelt i en rådgivningssituation, men kun manipulere? I så fald har også Mødrehjælpen et problem. 

Mødrehjælpens direktør har gentagne gange markeret sin tilslutning til den politiske kamp for kvinders ret over egen krop – og dermed den ufødtes liv – samt plæderet for, at sorg og skyld efter abort bunder i, at dette dogme udfordres. Kan Mødrehjælpen levere uvildig rådgivning med dette markante ståsted? Hvordan mødes den kvinde, der har reelle samvittighedskvaler over at fravælge sit barn?

Man har brug for rådgivning, der tager den etiske dimension af valget alvorligt. De største konsekvenser af abort er eksistentielle, og spørgsmålet er, om neutral, uvildig rådgivning faktisk er muligt – eller fair – når spørgsmålet i så høj grad handler om samvittighed, livssyn, følelser og en ukendt fremtid.

Man risikerer, at en rådgivning, der går uden om alle de vigtigste spørgsmål, bliver ligegyldig. Måske er det endda derfor, Abortlinien ifølge vores optællinger får flere henvendelser årligt end Mødrehjælpen – uden en krone i støtte.

Kvindens kontakt med lægen handler primært om det helbredsmæssige, og hendes netværk er ofte mest optaget af de praktiske konsekvenser. Men det, som for alvor fylder, er det følelsesmæssige og samvittigheden. Hun har brug for et medmenneske, der også kan bidrage med andre aspekter, blandt andet barnets perspektiv. Men det endegyldige valg er og bliver hendes eget – ikke rådgiverens, ikke lægens, ikke netværkets.

Ellen Højlund Wibe er landssekretær i Retten til liv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis man er en del af en organisation, der har en religiøs højreorienteret holdning til abort, er det måske svært at rådgive nogen, der ikke deler netop dette perspektiv.

Christian Mondrup, Katrine Damm, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar

Det samme kan være tilfældet for en organisation der tager udgangspunkt i moderen og ikke meget interesse har i barnet. Det er Mødrehjælpens holdning at moderen skal beslutte om barnet, der allerede er undfanget, skal leve eller dø ud fra hvilken indvirkning moderen føler det har på hendes liv.

Eva Schwanenflügel

Det bør være en selvfølge, at kvinder kan modtage uvildig rådgivning om abort, og at deres ret til denne ikke anfægtes med religiøse moraliseringer.

Christian Mondrup, Katrine Damm og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Man kan ikke bare afskrive et undfanget barns rettigheder. Der må klare retningslinjer til også i forhold til rådgivning som må afspejle at der altså er påbegyndt en process. Graviditet er en veldokumenteret bivirkning ved coitus.

Religiøse moraliseringer eller feministisk familieplanlægning. Hvorfor kun ekstremer?