Kommentar

Musikhistorien er kun så mandsdomineret, som vi fortæller den, så fortæl om flere kvinder

Den skæve kønsbalance i det klassiske musikmiljø skyldes også, at musikhistorien alt for ofte mangler de mange kvindelige komponister, når vi fortæller den. Så lad os fortælle en ny historie med flere kvinder, skriver Thomas Jul Kirkegaard-Larsen fra Musikmuseet i dette debatindlæg
Debat
27. november 2020

I sin prisværdige støtte af kampen imod sexisme i det klassiske musikliv skriver komponist og formand for Dansk Komponistforening Bent Sørensen i Information den 18. november: »Mandeklubben er af gammel dato – musikhistorien er slugt af mænd«.

Rigtigheden af denne påstand afhænger af ens musikhistoriesyn. Hvis man taler om den i bøgerne skrevne og i koncertsalene klingende musikhistorie – og jeg tror, det er det, Sørensen gør – så er udsagnet åbenlyst korrekt. Men forestiller man sig, at der simpelthen ikke findes kvindelige komponister, når man kigger tilbage i historien, så tager man fejl.

Forestiller man sig endvidere, at mandeklubben er opstået, fordi mænd bare har mere lyst til at komponere end kvinder, eller at musik fra kvindelige komponister er gået i glemmebogen, fordi den er dårligere end mænds, så vil jeg mene, at man har et forældet syn på forholdet mellem køn og kunstnerisk skaberkraft i det hele taget. Et syn, som er det naturlige resultat af vores måde at fortælle musikhistorie på.

For kvindelige komponister findes i stort antal langt tilbage i historien, både inden for og uden for Danmark – også selv om de har haft ganske anderledes vilkår end mænd. Selv om der stadig mangler megen forskning på området – noget, jeg selv forsøger at råde bod på i mit forskningsprojekt på Musikmuseet ved Nationalmuseet – så kan man finde masser af fantastisk musik fra kvindelige komponister, hvis blot man har en internetforbindelse.

Ønsker man at arbejde for bedre kønsbalance og flere rollemodeller, så tror jeg på, at kampen begynder i musikhistorien. Men skal det have en effekt, skal fortællingen ikke kun foregå på universiteterne – hvad den faktisk har gjort siden 1980’erne – men også i koncertsalene. Det er her, musikken vækkes til live i klingende historiefortælling.

Som programlægger af klassiske koncerter kan man ikke forlade sig på, at der ikke er så mange kvinder at vælge imellem. Det er en dovenskab, som opretholder status quo, og det emmer ikke ligefrem af kunstnerisk nysgerrighed.

Musikhistorien er kun så mandsdomineret, som vi fortæller den. Skal vi til at fortælle en ny historie?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Er nodematerialet til de mange kvindelige komponisters værker tilgængeligt? Kan det lejes for et rimeligt beløb?
Vil politikere se bort fra en koncerts publikumsbelægning, og støtte en koncert uanset om den høres af mange eller få?

Christian Mondrup

Musikforskeren Lisbeth Ahlgren Jensen udsendte i 2007 sin afhandling "Det kvindelige spillerum - fem kvindelige komponister i Danmark i 1800-tallet" (på forlaget Multivers Academic). Blandt de portrætterede komponister er Ida Fonseca (1806-1858), der i en periode var en fejret operasanger med sit hovedrepertoire i den italienske operalitteratur. Dette afspejles i nogen grad i de sange hun fik udgivet i sin levetid. Såvel de oprindelige nodetryk som også moderne udgave til praktisk brug er frit tilgængelige (Creative Commons) på musik-sitet IMSLP https://imslp.org/wiki/Category:Fonseca,_Ida_Henriette_da

De nye noder blev fremstillet til brug for en CD-indspilning af sangene: https://www.danacord.dk/frmsets/records/777-r.html

Blandt de andre komponister fra Lisbeth Ahlgrens bog er Emma Hartmann, komponisten I.P.E.Hartmanns første hustru. Hendes sange blev publiceret under pseudonymet Frederik Palmer. Nogle af sangene indgår i den store sangsamling "Danmarks Melodibog". Heraf er bind 1 og 2 frit tilgængelige fra Det Kongelige Bibliotek: http://www5.kb.dk/permalink/2006/mus/DMB/.

På sitet IMSLP er der også noder af andre kvindelige komponister fra Danmark, f.eks. Hilda Sehested (1858-1936) https://imslp.org/wiki/Category:Sehested,_Hilda

Nok så fremtrædende en komponist var Fanny Hensel (1805-1847). Der er noder til nogle af hendes mange værker i IMSLP https://imslp.org/wiki/Category:Hensel,_Fanny

Ete Forchhammer

Christian Mondrup, tak for oplysningerne. Men i hvilken udstrækning vil vore symfoniorkestre kunne benytte nodemateriale der ligger et sted på nettet? dvs. så kunne opføre musikken?

Christian Mondrup

Ete Forchhammer, retten til opførelse er et anliggende om ophavsret. Med alle mulige forbehold er det, som jeg forstår det, sådan, at i en periode på, i de fleste lande 70 år efter ophavspersonernes (komponist og evt. tekstforfatter) død, er værket frit og kan opføres offentligt uden tilladelse fra og honorarer til ophavspersonernes arvinger. Se https://da.wikipedia.org/wiki/Ophavsret

De noder til sange af Ida Fonseca, som jeg har offentliggjort i IMSLP under Creative Commons betingelser, kan uden begrænsning benyttes til offentlig opførelse fordi 1) sangene ikke længere er underlagt ophavsretslige begrænsninger og 2) nodeteksten er ikke-kommerciel.