Når ansigtet forsvinder bag en maske, fjerner vi os fra hinanden
Min veninde er på besøg, og vi drikker te på altanen til lyden af de tavse efterårsblade, der daler gule og røde mod jorden. Hun sidder og nusser min nyfødte baby, mens vi snakker om corona.
»Jeg går ikke med maske, fordi jeg er bange for at blive smittet eller bange for at smitte andre. Jeg går udelukkende med maske, fordi det sociale pres er så ekstremt, fordi jeg ikke ønsker at blive straffet. Jeg gør det, fordi jeg bliver presset til det af mine omgivelser, fordi den sociale kontrol er så voldsom,« siger hun.
Jeg griner lidt nervøst og kigger et øjeblik vantro på hende. Tager hun pis på mig? Nej, hun mener det og fortsætter: »Seriøst, den anden dag gik jeg ind i Fakta og glemte lykkeligt alt om masken. To sekunder efter var jeg totalt paria. Folk stirrede ondt på mig, hele verden frøs til is, som i en af de der drømme, hvor man kommer på arbejde uden tøj på. De nåede ikke at sige noget direkte, men øjnene sagde alt.«
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
19/nov/2020
Kære Sofie Jama,
tak for et godt og meget relevant ind-
læg til accepten og respekten i relation
til vore menneskelige forskelligheder :-) ...
Kærlig hilsen
Claus
Med eller uden maske, har de fleste af os alligevel maske på.
"som i en af de der drømme, hvor man kommer på arbejde uden tøj på"
Jeg har aldrig haft de drømme. Og der er ikke noget galt med at have dem (tror jeg), men måske siger det mere om dem, der forudsætter, at alle har de drømme, end om dem, der ikke har det.
Men der er stor forskel på om man selv, eller andre, vælger masken du skal bære.
Åh... ja. Det bliver dejligt, den dag vi kan smide maskerne.
Jeg har bare været SÅ taknemmelig her i foråret og hele denne sommer at kunne gå rundt uden maske på - og møde megen venlighed. Aldrig har jeg været så glad for luften - og for blikkene og smilene - som nu.
Og vi kan stadigvæk droppe masken, når vi har sjoppet eller hvad vi ellers lavet indendørs.
Jeg ved, at vi alle ved det, men skriver det alligevel:
I flere lande har folk været bogstaveligt talt spærret inde, udelukkende for at køre smitten ned - og er det vist stadigvæk eller igen i fx en storby som New York. Det er utroligt at læse om menneskers tilværelse sådan et sted.
Nu kunne DK nok ikke gå noget nær enegang - uden masker - ret meget længere, og selvom masken ikke beskytter én selv, ikke særlig meget i hvert fald - det vidste vi godt, men nu er det også påvist - så beskytter den måske ens medmennesker ikke så lidt. Og kan give medmennesker større tryghed, så de tør færdes uden for hjemmet.
Jo mindre sygdom, desto hurtigere kommer vi vel over på den anden side. Det er der mange, der arbejder for. Tak.
Dette er drypkedeligt skriveri og ikke spor filosofisk.
Det er fint at høre om andres erfaringer. Mht. maskepåbud, mht. metoo, youtoo… en dag kan vi se tilbage og finde ud af, om vi blev mere eller mindre distancerede og kyniske (altimens vi blev mere eller mindre syge og døde).
Person betyder maske, den bliver svær at lægge bort, medmindre man har råd til, at give fingeren til hele maskeballet-:)
Man kan jo også bære visir. Så er ansigtet synligt, men man minimerer risikoen for at smitte andre hvis man selv er smittet men ikke ved det. Man udviser samfundssind OG er synlig
Jeg må sige, at jeg mindes ikke tidligere at have modtaget så mange dybe blikke, som i denne halvmaskerede Corona-tid...I ved, blikke af det type som bliver siddende i kroppen resten af dagen. Jeg har undret mig meget over denne nyskabelse i mit liv, hvor jeg pludselig oplever at blive set på...på en helt anden måde!!...Min egen teori er, at det er min lange gynder (altså næse!), som står i vejen..og som de nu ikke ser..!! :-))))