Klumme

Når ansigtet forsvinder bag en maske, fjerner vi os fra hinanden

Jeg har prøvet at skjule mit ansigt før. Dengang jeg gik med burka. Når ansigtet forsvinder, kan man skjule både sorg og glæde. Det kan virke trygt, men når vi ikke kan se hinanden, bliver vi mere distancerede og kyniske. Vi har brug for det blottede ansigt, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
»Når ansigtet forsvinder – smilene, bekymringerne, tristheden, glæden, travlheden, forvirringen, som ligger i dets folder og træk – forsvinder noget af nærheden og trygheden med det,« skriver Sofie Jama.

»Når ansigtet forsvinder – smilene, bekymringerne, tristheden, glæden, travlheden, forvirringen, som ligger i dets folder og træk – forsvinder noget af nærheden og trygheden med det,« skriver Sofie Jama.

Sigrid Nygaard

20. november 2020

Min veninde er på besøg, og vi drikker te på altanen til lyden af de tavse efterårsblade, der daler gule og røde mod jorden. Hun sidder og nusser min nyfødte baby, mens vi snakker om corona.

»Jeg går ikke med maske, fordi jeg er bange for at blive smittet eller bange for at smitte andre. Jeg går udelukkende med maske, fordi det sociale pres er så ekstremt, fordi jeg ikke ønsker at blive straffet. Jeg gør det, fordi jeg bliver presset til det af mine omgivelser, fordi den sociale kontrol er så voldsom,« siger hun.

Jeg griner lidt nervøst og kigger et øjeblik vantro på hende. Tager hun pis på mig? Nej, hun mener det og fortsætter: »Seriøst, den anden dag gik jeg ind i Fakta og glemte lykkeligt alt om masken. To sekunder efter var jeg totalt paria. Folk stirrede ondt på mig, hele verden frøs til is, som i en af de der drømme, hvor man kommer på arbejde uden tøj på. De nåede ikke at sige noget direkte, men øjnene sagde alt.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Jürgen Røhrup
  • Lise Lotte Rahbek
  • Viggo Okholm
  • Carsten Munk
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Anker Heegaard
Olaf Tehrani, Jürgen Røhrup, Lise Lotte Rahbek, Viggo Okholm, Carsten Munk, Claus Bødtcher-Hansen og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

19/nov/2020

Kære Sofie Jama,
tak for et godt og meget relevant ind-
læg til accepten og respekten i relation
til vore menneskelige forskelligheder :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Med eller uden maske, har de fleste af os alligevel maske på.

Flemming Olsen, Steen Obel, Katrine Damm, Thomas Tanghus og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

"som i en af de der drømme, hvor man kommer på arbejde uden tøj på"

Jeg har aldrig haft de drømme. Og der er ikke noget galt med at have dem (tror jeg), men måske siger det mere om dem, der forudsætter, at alle har de drømme, end om dem, der ikke har det.

Åh... ja. Det bliver dejligt, den dag vi kan smide maskerne.

Jeg har bare været SÅ taknemmelig her i foråret og hele denne sommer at kunne gå rundt uden maske på - og møde megen venlighed. Aldrig har jeg været så glad for luften - og for blikkene og smilene - som nu.

Og vi kan stadigvæk droppe masken, når vi har sjoppet eller hvad vi ellers lavet indendørs.

Jeg ved, at vi alle ved det, men skriver det alligevel:

I flere lande har folk været bogstaveligt talt spærret inde, udelukkende for at køre smitten ned - og er det vist stadigvæk eller igen i fx en storby som New York. Det er utroligt at læse om menneskers tilværelse sådan et sted.

Nu kunne DK nok ikke gå noget nær enegang - uden masker - ret meget længere, og selvom masken ikke beskytter én selv, ikke særlig meget i hvert fald - det vidste vi godt, men nu er det også påvist - så beskytter den måske ens medmennesker ikke så lidt. Og kan give medmennesker større tryghed, så de tør færdes uden for hjemmet.

Jo mindre sygdom, desto hurtigere kommer vi vel over på den anden side. Det er der mange, der arbejder for. Tak.

Dette er drypkedeligt skriveri og ikke spor filosofisk.

Det er fint at høre om andres erfaringer. Mht. maskepåbud, mht. metoo, youtoo… en dag kan vi se tilbage og finde ud af, om vi blev mere eller mindre distancerede og kyniske (altimens vi blev mere eller mindre syge og døde).

Katrine Damm, Thomas Tanghus, Marie Trout, Jane Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Man kan jo også bære visir. Så er ansigtet synligt, men man minimerer risikoen for at smitte andre hvis man selv er smittet men ikke ved det. Man udviser samfundssind OG er synlig

Jeg må sige, at jeg mindes ikke tidligere at have modtaget så mange dybe blikke, som i denne halvmaskerede Corona-tid...I ved, blikke af det type som bliver siddende i kroppen resten af dagen. Jeg har undret mig meget over denne nyskabelse i mit liv, hvor jeg pludselig oplever at blive set på...på en helt anden måde!!...Min egen teori er, at det er min lange gynder (altså næse!), som står i vejen..og som de nu ikke ser..!! :-))))