Kronik

Nationalstaten er gjort af vold og chauvinisme – lad os afskaffe den

Det kan virke umuligt at afskaffe nationalstatens grænser, men faktisk er ideen om et folk bundet til et særligt stykke land relativt ny. Når vi indser, at nationalismen blot er en voldelig ideologi, ser vi også, at en verden uden grænser er en nødvendighed, skriver ph.d.-studerende Markus Christian Hansen i dette debatindlæg
Det kan virke umuligt at afskaffe nationalstatens grænser, men faktisk er ideen om et folk bundet til et særligt stykke land relativt ny. Når vi indser, at nationalismen blot er en voldelig ideologi, ser vi også, at en verden uden grænser er en nødvendighed, skriver ph.d.-studerende Markus Christian Hansen i dette debatindlæg

Dalva Skov

7. november 2020

Nationalismen er i fuldt flor. Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget er blot et af de seneste udtryk for en tankeverden, der placerer det nationalstatslige etniske interessefællesskab som centrum for al politik. Men nationalstaten er ikke evig – og den både kan og må afskaffes.

Nationalstaten er per definition ekskluderende. Den forudsætter specifikke fysiske grænser og en befolkningsmæssig kulturel, lingvistisk eller etnisk karakter – et forestillet nationalt fællesskab. Hvordan man kan bevare nationalstatens etniske og kulturelle karakter, er et hovedærinde for politikerne i dag.

»Udlændingepolitikken betyder meget for, hvilket land vi ønsker at være,« kan man læse på Socialdemokratiets hjemmeside. Danmark forstås som nødvendigvis forskellig fra eksempelvis Tyskland eller Somalia. Men dette har voldelige konsekvenser – både i ord og handling. En velkendt konsekvens heraf er en konfliktforståelse, der bunder i mere eller mindre eksplicit raceteori.

I dag behøver vi ikke engang at se til Nye Borgerlige for at finde sådan en, når Socialdemokratiet skriver på deres hjemmeside, at i »Danmark har befolkningen forandret sig hurtigt på kort tid. I 1980 havde en procent af den danske befolkning ikkevestlig oprindelse. I dag er det otte procent. Det er en udvikling, der er sket over bare én generation«, så udtrykker partiet en frygt for en ’Den Store Udskiftning’ – en ekstremistisk konspirationsteori, der dikterer, at der gennem indvandring vil ske en erstatning af den ’oprindelige’ befolkning.

Det er en idé, som vi ellers normalt finder på den yderste højrefløj, og som allerede har ført til massakrer i blandt andet USA og New Zealand.

Nationalstatens voldsmonopol

Nationalstaten skaber også fysisk vold, for opretholdelsen af nationalstaten som enhed kræver, at man opbygger mekanismer, som kan regulere befolkningssammensætningen og dens kulturelle, etniske og sproglige karakter. I Danmark er det mest sadistiske eksempel herpå asyl- og hjemrejsecentrene, hvoraf Ellebæk er blevet afsløret som en de facto torturlejr af Europarådets Torturkomité (CPT). Der berettes blandt andet om uhygiejniske forhold såvel som stærkt selvmordstruede mennesker der, i stedet for at få den hjælp, som de har brug for, blev kastet nøgne i isolationsfængsel.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) beskriver de indsattes forhold som motivationsfremmende foranstaltninger, der skal opfordre dem til at rejse ud. De indsatte på centrenes største forbrydelse er at ønske sig et anstændigt liv i Danmark. De er ikke kriminelle. Men under nationalstatens hjul bliver forestillinger om retfærdighed og oplysning erstattet af en psykopatisk mangel på empati, som udspringer direkte af hensynet til nationalstatens integritet.

Venstrefløjen er ikke bedre

Nationalstatens evighed besværges også på venstrefløjen. Selv Enhedslisten er ivrige efter at gøre opmærksomme på, at »selvfølgelig kan Danmark ikke tage imod alle«. Nogle af de mest prominente skikkelser på den internationale venstrefløj – deriblandt Jean-Luc Mélenchon, Jeremy Corbyn, Bernie Sanders og Sahra Wagenknecht – har også stillet sig kritiske over for enhver idé om et opgør med nationalstaten.

Den venstrenationalistiske forestilling er, at nationalstaten kan være et effektivt redskab til at regulere den globale økonomi. Men enhver nationalstatslig politisk handling, der begrænser arbejdskraftens bevægelighed, vil altid sigte på at have en positiv effekt for den nationale arbejderklasse på bekostning af de arbejdere, der står udenfor. Hvad er det, der gør den nationale arbejderklasse til den gruppe, hvis interesser skal beskyttes i denne sammenhæng? Ikke andet end dens nationale tilhørsforhold.

Præmissen forbliver identisk på både højre- og venstrefløjen: Det er en særlig national gruppe, der er det centrale fokuspunkt for al politik. De politiske resultater er dermed også relativt ens: Man opretholder et grænseregime, der skal beskytte en nationalstat, der består af en specifik (etnisk-kulturel) gruppe mennesker.

Begge fløje deltager i en politisk, parlamentarisk proces, som forudsætter grænsernes fortsatte eksistens. Deres såkaldte løsning på spørgsmålet om indvandring fra Øst til Vest og fra Syd til Nord kan aldrig blive andet end en voldelig, chauvinistisk opretholdelse af et grænseregime i nationalstatens navn.

Nationalstaten er en relativt ny idé

Det er på tide, at vi tager idéen om at afskaffe grænser seriøst.

Måske virker det som en fuldkommen ufattelig forestilling – en verden uden grænser eller nationer. Men sandheden er, at der ikke er noget naturligt ved disse. Der har eksisteret mennesker i 100.000 år, og nationalstaten er knap nok et par hundrede år gammel.

I antikken levede mennesker ikke i nationalstater, men i forskellige former for stammesamfund, bystater og imperier. Grænserne mellem disse kunne skifte hurtigt og afhang af magtcenterets ofte begrænsede evne til at udøve sin magt i de omkringliggende landområder. Hverken de græske bystater eller Romerriget havde en nationalstatslig forståelse af grænser. Romerriget var et frivilligt stoppested, hvor der på den anden side var barbarer. Udenfor bystaten var der ingen centraliseret autoritet.

Middelalderens feudale riger og fyrstedømmer var heller ikke sammenlignelige med den moderne nationalstat. De fungerede snarere som »koncentriske cirkler af magtprojektion«, som historikeren Benno Teschke udtrykker det – zoner, ikke grænser.

Disse former for territorier var ikke baseret på en fælles kultur, race eller sprog. Der var ikke noget folk, udover hvad der kunne udøves dominans over. For mennesker i det feudale samfund var der ingen idé om en nation, som man tilhørte. Snarere var man en del af en familie i en landsby, som måske havde en fælles herremand og en fælles konge. Men grænserne mellem disse imperier, fyrstedømmer og herregårde var flydende og foranderlige, da perioden var præget af konstant militær aggression.

Det var ikke før det skæbnesvangre år 1789, at nationalismen og nationalstaten for alvor opstod i forbindelse med Den Franske Revolution. Men for de franske revolutionære var nationalismen en drøm om et ikkeekskluderende almenvelle – noget ganske andet end den form for etnolingvistisk nationalisme, vi kender i dag. Selve nationen Frankrig så også anderledes ud. Det var ikke før slutningen af 1800-tallet, at fransk blev standardiseret som nationalt sprog.

Den ekskluderende og etnisk-kulturelle nationalstat, som vi kender i dag, fik først sit udtryk i 1800-tallet. De nuværende europæiske nationalstater – Polen, Ungarn, Danmark, Tyskland og så videre – blev først formet i perioden mellem revolutionerne i 1848 og Første Verdenskrigs start i 1914, mens nationalisme som ideologi først for alvor blev et massefænomen i perioden mellem 1870 og 1914, drevet af nye former for racelære og en større europæisk udvandring til USA.

På trods af nutidens gængse forestillinger om et historisk folk bundet til et ’hjemland’, hvortil en specifik national identitet følger med, er stater med et forestillet etno-lingvistisk ’vi’ altså et ganske nyligt historisk og ideologisk fænomen.

Min pointe hermed er ikke, at vi skal vende tilbage til nogle af disse tidligere former for territorial indretning. Snarere demonstrerer historien, at nationalstaten opstod – og dermed kan forsvinde igen.

Når vi træder uden for den ideologiske forestilling om et folk med et nationalt særpræg, bundet til et særligt stykke land, så bliver det også muligt at forestille os en verden uden grænser – og ikke mindst uden den vold, som grænserne medfører. Det er en frisættende politisk vision, som ikke er en drøm, men en nødvendighed.

Markus Christian Hansen, ph.d.-studerende ved Lund Universitet og master i politisk tænkning og intellektuel historie fra Cambridge-universitetet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Mikael Allarp
  • Arne Albatros Olsen
  • Jonas Kolodziej
  • Benno Hansen
  • Ole Frank
  • Viggo Okholm
  • Carsten Munk
  • David Zennaro
Poul Mikael Allarp, Arne Albatros Olsen, Jonas Kolodziej, Benno Hansen, Ole Frank, Viggo Okholm, Carsten Munk og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Var der mindre vold før 1789?

Flemming Olsen, Bjørn Pedersen, Morten Damborg, Niki Dan Berthelsen, Per Hansen, Søren Ferling, Per Torbensen, Steinar A. Klock, Henrik Peter Bentzen, Gustav Vammen, Mikkel Madsen, Jacob Nielsen, Finn Thøgersen, Martin Sørensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Nille Torsen, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne kommentar

"Men for de franske revolutionære var nationalismen en drøm om et ikkeekskluderende almenvelle – noget ganske andet end den form for etnolingvistisk nationalisme, vi kender i dag."

For en del af de franske revolutionære var visionen/grundtanken at mennesker i demokratiske fællesskaber er nødt til at afgrænse disse fællesskabers rækkevidde og omfang, således at fællesskabernes politiske, kulturelle, økonomiske og juridiske virkeligheder kan håndteres af de mennesker, som er del af disse virkeligheder - for ellers kan det deltagende og direkte demokrati ikke virke hensigtsmæssigt, hvis overhovedet. Der var, som fremhævet i artiklen, derfor ikke tale om nationalistiske bevæggrunde, men om demokratiske.

Samme rationale kan i betydelig grad tillægges især venstreorienterede, som taler for at demokratiske samfund ikke kan fungere som megasamfund, hvor de private, økonomiske magters rækkevidder og interesser vil være nogle helt andre end almindelige borgeres. Derfor er det i sig selv væsentligt at produktionsapparatet i vid udstrækning er ejet af samfundets borgere og at demokratiet udøves i det nære - fordi dette er hele fundamentet for at der kan og vil blive udøvet demokrati (altså dialog, som involverer de faktisk berørte) i også internationale/mellemstatslige sammenhænge.

Det giver sig selv at ovenstående nærmest intet har med den småborgerlige nationalisme at gøre; en nationalisme som udspringer af borgerlige samfund med kulturel rod i monarkiets romatiseringer og konkurrencekapitalisme. Men det er naturligvis oplagt at modstandere af folkelige demokratier uden økonomisk vækst som sigtepunkt i en overfladisk medieverdens karikaturer af offentlig debat/samtale meget let kan fremstille det således.

Bjørn Pedersen, Just Worm, Erik Winberg, Rolf Andersen, Henrik Peter Bentzen, Jan Nielsen, Flemming Berger, Ole Arne Sejersen, Nille Torsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Der har desværre været ret meget vold i menneskets historie, i hvert fald siden stenalderen. Ligene fra Ertebølletiden(den sidste jæger- samlerkultur inden bønderne ankom), som kan beskues på Gammel Holtegård har næsten alle alvorlige læsioner fra vold. Med bøndernes ankomst og ejendomsrettens indførelse gik det bare ned ad bakke med om muligt endnu mere vold. Jeg hader nationalismen, i alle dens skygger, men det er forsimplet at tro, at afskaffelsen af grænser kan stoppe volden.

Arne Albatros Olsen, Niki Dan Berthelsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber, Mikkel Madsen, Flemming Berger, Birte Pedersen, Gert Romme og Werner Gass anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Det kan jeg forsikre Markus om at "vi" ikke indser. Derimod burde han indse at alternativer burde opridses, ikke blot fra fortiden. Da dette ikke er gjort i teksten, kan man i stedet for tænke over om forskellige eksempler på "grænseløshed" i nutiden er efterstræbelsesværdige.
Som pengenes. Indehaverne af disse, eller af de værdier de repræsenterer vil sikkert så vidt muligt undslippe beskatningens begrænsninger, og i grunden alle begrænsninger der følger af lovgivning. Skal "vi" give en hjælpende hånd? Forskellige statsledere ærgrer sig nok over landegrænsernes begrænsning af deres magt. Er der dødsstraf for en forbrydelse i land x gælder det ikke nødvendigvis i andre lande. Men hvorfor ikke? For de "grænseløse" bør den måske gælde overalt og kunne eksekveres overalt? Bør de samfundsmæssige skikke og normer man følger så også være de samme? Så de er ligegyldigt om man bor i Kuala Lumpur, Riyadh, Malmø eller Hillerød?
Skal store autoriteter, de være sig religiøse eller ej, have ubegrænset magt?
Bør den studerende Markus og alle andre her begynde at passe på hvad vi skriver eller siger? Det kunne jo være vi kom til at sige eller skrive noget forbudt efter land x´s(eller "autoritet"/stor mand, hvis landene tænkes afskaffet. Hvordan afskaffer man andres lande?) lov, og i konsekvens deraf må straffes.

Ole jakob Dueholm Bech, Henrik Peter Bentzen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis man skal mindske vold, skal man også kunne tale sammen. Kommunikere. Også på et abstrakt niveau og ikke bare "Hit med maden"
Det kræver at man er nogenlunde enige om det sprog, der bliver talt, og enighed om hvad ordene/tegnene betyder og symboliserer.

Afskaffer man nationalsterne.. hvilke sprog skal man så tale sammen på ?

Ole jakob Dueholm Bech, Per Hansen, Poul Erik Pedersen, Henrik Peter Bentzen, Viggo Okholm, Mikkel Madsen, Flemming Berger, Nille Torsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Andreas Bonne Sindberg

Puha Information, det er den mest studentikose og uigennemtænkte kronik jeg har læst i årevis. Jeg sympatiserer absolut med indlæggets pointer om et umenneskeligt asylsystem og nationalstaternes indbyggede chauvinisme. Men den totale mangel på vilje til at forstå nationalstatens rolle i opbygningen af demokratiske institutioner, velfærdsordninger og social solidaritet er enten udtryk for uredelighed eller manglende indsigt.
Nationalstaterne har et Janusansigt, de er på ene side ekskluderende og kan af de forkerte politikere: nationalister, fascister (og måske moderne Socialdemokrater...)
bruges som mobiliserende kraft for chauvinisme, racisme og vold - det flyder historien jo over med eksempler på. Men på den anden side er nationalstaterne også samlende konstruktioner (forestillede fællesskaber, ja naturligvis) inden for hvilke mange positive udviklinger har fundet sted. Det er de moderne nationalstater, der har formået at sikre juridiske, demokratiske og sociale rettigheder til masserne, det er dem der har sikret mindretalsbeskyttelse og religionsfrihed - og det er disse forestillede fællesskaber, der har styrket skattebetalingsviljen, tilliden til staten og en begrænsbibg af voldsmonopolet, som er blevet underlagt demokratisk styring. Selvfølgelig skal vi tænke i demokratiformer på globale og lokale niveauer, meget tyder på, at fremtidens udfordringer bedre håndteres på disse niveauer. Og selvfølgelig skal vi arbejde for, at vores forståelse af det nationale fællesskab ikke bliver baseret på etnicitet, men det er ikke det samme som at nationalstaterne er roden til vold og chauvinisme.

Ole jakob Dueholm Bech, Jes Balle Hansen , Brian W. Andersen, Else Marie Arevad, Emil Kraaer, Morten Damborg, Andreas Lykke Jensen, Halfdan Illum, Per Hansen, Kristian Jensen, Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Anne Nielsen, Tobias Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, Viggo Okholm, Michael Larsen, Mikkel Madsen, Rasmus Knus, Flemming Berger, Nicolaj Ottsen, Jacob Nielsen, Birte Pedersen, Gustav Vammen, René Arestrup, Anders Reinholdt, Bo Klindt Poulsen , Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Ebbe Overbye, Nille Torsen, Rolf Andersen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Hele livet igennem har vi shoppet rundt i Europa. Selvfølgelig har vi haft et kortsigtet og egoistisk mål med det. Men for vores vedkommende kan man gerne droppe nationalstaterne, og skabe det grænseløse samfund.

Vi har altid betalt skat til Danmark, men vi har ikke de skattefradragsmuligheder, som er helt elementært for beboere i Danmark. Og vi har ingen sociale fordele i Danmark, trods skattebetaling. Bliver vi f.eks. syge under et ophold i Danmark, skal vi til lommerne eller stille en bankgaranti.

Til gengæld har vi præcis samme sociale fordele i de lande, vi har opholdt os i, som landenes egne befolkninger. I Danmark taler man ofte om øst-arbejdere, og hvad de koster samfundet. Men ingen, i de lande vi har opholdt os i, har nogen sinde berørt dette emne overfor os, selv om vi bl.a. er storbrugere af det lokale sundhedssystem.

Unionen har giver landene, især de små lande uden naturlige ressourcer, ganske mange fordele, der har ført til højt velfærd. Men der er faktisk yderligere fordele, ud over de komparative, ved at reducere grænserne. Og de lande, der ønsker det, kan jo sagtens bibeholde deres eget sprog og kultur.

Ser man på ufred i Europa, har Europa altid haft mindst en stor krig per genaration gennem århundrede. Faktisk er den nuværende periode den længstvarende fredsperiode i mere end 1.000 år. Og der er ingen tvivl om, at dette skyldes den europæiske union, for det er jo ganske uhensigtsmæssigt at bekrige en nær ven og samarbejdspartner.

Nike Forsander Lorentsen, David Zennaro og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

@Gert Romme
"Faktisk er den nuværende periode den længstvarende fredsperiode i mere end 1.000 år. Og der er ingen tvivl om, at dette skyldes den europæiske union"

Hvad med borgerkrigen i det tidligere Jugoslavian? Hvad foretog EU sig i den forbindelse? Hvilket land var det som fik stoppet borgerkrigen? Havde det noget med NATO at gøre?

Ole jakob Dueholm Bech, Else Marie Arevad, Rikke Nielsen, Danny Hedegaard, Henrik Peter Bentzen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

At læse Benedict Anderson er lidt ligesom at være det første barn til at få at vide, at julemanden ikke findes: man vil gerne fortælle det til alle, men pointerne er ret trivielle.
Det er rigtigt, at nationalismen er moderne i den forstand, at vi netop definerer nationalisme som en ideologisk dyrkelse af nationen, hvilket er uløseligt knyttet til de europæiske nationalstater. Således fandtes der ikke nationalisme i Romerriget som Markus Christian Hansen siger. Men man løber ind i et kontinuitetsproblem, fordi nationaltanken opstod ikke ud af den blå luft. Nationalismeforskningen har således indenfor de seneste år påvist, at der findes kilder helt tilbage fra middelalderen, hvor der ses en tydelig bevidsthed om, hvad vi i dag, ville kalde nationale tilhørsforhold. Nationaltanken var således noget, der kunne mobiliseres. Den blev således ideologiseret og gjort til en -isme i 1800-tallet, men selve grundtanken om, at man tilhørte et folk med tilhørende sprog og sæder er meget, meget ældre. Det er en fejlagtig antagelse, at folk i middelalderen ikke forstod dette, og jeg kan garantere Markus Christian Hansen, at en romer har haft stærk forståelse for, hvad der gjorde ham til romer, og omvendt, hvad der adskilte ham fra ikke-romere.

Derudover skal man pointere, at nationalstaten ikke er det samme som staten, og at nationalisme heller ikke er det samme som nationalstaten. Stater i sig selv er ekskluderende, og dette er ikke noget som nationalstaten har opfundet. Romerriget var stærkt ekskluderende, de græske bystater var stærkt ekskluderende. Alle stater, der har haft ressourcer til at opretholde et borgerfællesskab, har været ekskluderende. Det samme ses i Danmark før den moderne nationalisme. Læs op på Indfødsretten i 1776. Den havde til hensigt at forbeholde statens embeder til statens borgere. Her mentes ikke etniske danskere, men borgere fra helstaten, dvs. også holstenere, nordmænd osv. Det var selvfølgelig en reaktion på Struensee.

Ligeledes er det heller ikke nationalstaten, der opfandt voldsmonopolet. Det har været et vilkår for enhver stat, der har måttet konsolidere sin magt, at den beherskede volden. Det er derfor temmeligt naivt at bruge eksempler som Romerriget eller det feudale Europa. Førstnævnte var en yderst ekskluderende og militariseret stat med hårde grænser, og det sidstnævnte var et voldspræget anarki. Vold er ikke et resultat af nationalstatens grænser.

Måske skulle vi hellere kigge på de ting som nationalstaten har medført. Som mange andre rigtigt har understreget, så har nationalstaterne i Europa (Danmark inkluderet) sikret demokratisk-liberale rettigheder for sine borgere. I øvrigt er det fejlagtigt at gøre nationen synonym med etnicitet. I dansk sammenhæng har nationalismen traditionelt været ment som en ånd og altså ikke noget, der lå i vores blod. Enhver kunne være dansk, hvis man talte sproget og følte, at man hørte sig til det danske. Her er modsætningen fx den traditionelle tyske nationalisme, der i langt højere grad lagde vægt på blod og etnicitet.

Dette skal ikke forstås som en apologi for nationalismen. Den kan være chauvinistisk og voldspræget. Det er set før. Men den kan også være opløftende og befriende som man fx ser i Hviderusland i øjeblikket. Her er det netop kravet om retten til en national identitet, der er en af de store drivkræfter imod diktatoren Lukasjenko, der systematisk har undertrykt den hviderussiske identitet i flere årtier. Volden opstod ikke med nationalstaten, og vil ikke ophøre ved nationalstatens ophør. At mene dét er historieløst naivt.

Ole jakob Dueholm Bech, Marie Louise Wammen, Bjørn Pedersen, Andreas Lykke Jensen, Halfdan Illum, Bo Klindt Poulsen , Søren Ferling, Finn Sander, Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Rolf Andersen, Christian De Thurah, Henrik Peter Bentzen, Jørgen Larsen, Mikkel Madsen, Rasmus Knus, Flemming Berger, Jacob Nielsen og Andreas Bonne Sindberg anbefalede denne kommentar

Suk. Den moderne mobilitet retfærdiggør lige netop opretholdelsen af nationalstater. Der er vel ingen der er så naive at tro at milliarder ikke ville søge mod Europa og USA hvis nationalstaterne bare forsvandt.

Jeg inviterer Markus Christian Hansen til at deltage i et lille eksperiment hvor han lader sin fordør stå på hvid gab og så ellers bare fortsætter sit liv som normalt.

Ole jakob Dueholm Bech, Andreas Lykke Jensen, Danny Hedegaard, Søren Ferling, Finn Thøgersen, Finn Sander, Henrik Ovesen, Rasmus Bøgh Christiansen, Jacob Nielsen, Per Christensen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

Vores nærmeste slægtninge i dyreriget er chimpanser og bonoboer.
Bonoboernes løsning på konflikter i flokken er rent ud sagt at kneppe sig til fred og fordragelighed igen.
I modsætning til chimpanserne som er den eneste art foruden mennesket som er i stand til at føre udryddelseskrig mod deres naboer.
Desværre viser både den skrevne historie og forhistoriske fund fra hele verden at mennesket mest ligner chimpanserne.
Det tyder på at det åbenbart er noget dybtliggende i mennesket at bruge vold til konfliktløsning.Ikke at det er nogen undskyldning,men det har i hvert fald ikke noget med nationalstater at gøre.

Danny Hedegaard, Morten Damborg, Søren Ferling, Lise Lotte Rahbek, Henrik Peter Bentzen og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Måske det er godt at en person sætter det hele på spidsen så vi andre ,der måske helst ser plejer være evig, til at overveje plejer og vaner og handlemønstre i vore liv.
Vi kan ikke løbe fra (efter min mening) t vores begær og teknik og udnyttelse af andre samt brug af magt, har født en globalisering på godt og ondt. men i min optik skal vi bevare de samfund vi har som baser, men vi skal altså til at erkende at hvert eneste menneske på denne klode mere eller mindre er vores forbundne. Hvordan det kan ske har jeg ældre mand ingen svar på.

Stephan Paul Schneeberger

Hanne Utoft
Nationalisme fra den franske revolution kræver en iden om "broderskab" som for borgerskabet kun er en ideologi for bundefanger. Selvsamme deal af broderskab genoplivet ført igen med arbejderbevægelse og sblimeret med reale idealer der kunne ersætte ideen om national staten med klasseanalyser og socialistiske kommuner og føderationer som pariserkommunen eller syndikalister under spanske borgerkrig, makhnochina i ukrania og anarkist føderationen i manchuria i 40'erne. I praksis der det kun anarkistere der har praktisere en sådan broderskab ideal uden ende i nationalisme og uden at aceptere natioan statsgræbser.
Den franske revolutionære natiomale ende i katastrofe med Napolen Bondapartes regime og fremprovokerede netop den tyske nationalisme som reaktion og den utrakonservative aftaler at "jord og blod"ideologi

Stephan Paul Schneeberger

jan henrik wegener
alternative an være international velorgansere fagforeninger eller kommunere og regioner som ersætter national staten og fungere føderalistisk og direkte demokratisk

Stephan Paul Schneeberger

Ulla Nygaard
den moderne mobilitet fidne for dem med penge. Jo flere penge du har og jo magt et land har du kommer fra jo mere mobil du er. Du er blid over for hvor svært det er at få visums er for mennersker med det forkerte pas og ingen penge. Hvis man har penge nok kan man bare køb sig pas for af staten malta og bliv eu borger automatisk. UD over det er det grænser det netop skaber lysten til at rejse her til, fordi ulighed kan kun skabes ved at holde andre væk, ved at nægte dem arbejde, uddannelse, ... og hvis folk faktisk kom er til vil vil alle samme være nød til at forhold ogs til den fantiske ulighed i verden og ville også gøre noget ved det, men i stedet har man grænser, politi, militære, osv. man putter milioner af kroner i og lader folk drukne i haver, arbejde ulovogt som for en sulte løn, afviste asylansøger ender som stofmisbruger på venstrebro og hjemløs og i prosttution, m.m. Grænser og privat ejendom er lavet for at holde andre væk, så man ikke skal forhold sig til andre elendighed personligt og kollektivt. det er det der skaber klasse og læger materiale grundlag til ideologien for fremmadhadet og racistisme, fordi det er ideologier der legitemre at andre har privillegier disse ikke vil dele og næd til at bruge vold for at beskytte sig. Ud over det vil det at arbejder organsiere arbejdspladserne og bydels råd sikkre velfærds og fordeling af goderen mere effektiv, fordi realt realt vil kunne afskaffe den byokratisk bankverden, skatter og ligende ting som kun findes, fordi stater har lavet penge og markedet historisk af en grund og dert er at føre krig og lave kolonier, finde guld og andre metaler og føre mere krige.

Stephan Paul Schneeberger

Andreas Bonne Sindberg
du er vedkommen et komme med at bedre indlæg, men så vid ved at du ikke skrevet noget historisk værk der faktisk viser det modsætte

Anne-Marie Krogsbøll

Hvilken styreform har man i en verden uden nationalstater?

Ole jakob Dueholm Bech, Niki Dan Berthelsen, Lise Lotte Rahbek og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Det er altså en noget søgt forståelse af Oldtidens samfund - men det er jo også ret sjovt, at folk tydeligvis, selvom den legale status var anderledes, bekendte sig til større territoriale sammenhænge.
F.eks. synes italienerne, hvis statslige overbygning var styrtet sammen med det vestromerske rige, aldrig at opfatte sig som andet end en nation, selvom landet var opdelt efter alle kunstens regler i fyrstendømmer og guvernementer under fremmede europæiske fyrstehuse.
Som bekendt er det et tema i 'Don Karlos', både af Schiller og af Verdi, at flamlænderne ønsker at blive løst fra det spanske kongerige.

Modig kronik i en tid hvor den nationale mølkuglehørm river svært i næsen. Trods de lidt firkantede ræsonnementer er det anerkendelsesværdigt at kronikken også retter projektørlyset mod ”venstrenationalismen” – godt udtryk i øvrigt. Også her er der plads til forbedringer i forståelsen af den tid vi lever i. For de kosmopolitisk interesserede kan jeg anbefale David Held: Kosmopolitik.

Steinar A. Klock

Kjære ph.d.-studerende Markus Christian Hansen
Jeg vil anbefale deg å sette ditt ph.d.-arbeide på pause noen år, rykke tilbake til start og kanskje også skaffe deg en bredere kunnskapsbase for din oppgave.
Når akademikere (vil være) synes å kun ville, i akademisk språldrakt, briljere med mekanisk innlært pensum og et stort utvalg uttrykk fra en fremmedordbok, da, synes jeg, er der ikke grunnlag for en ph.d.-oppgave. Da skulle akademikeren heller skrive en roman.
Spør en akademikerkollega innen filologi, så får du nok lære at det er ordet "nasjonalstat" som er bare et par hundre år gammelt. Det vi forstår med ordet; et avgrenset område for en bestemt folkegruppe har nok, tror jeg, eksistert så lenge det har eksistert mennesker (kanskje også gyldig for alle slags levende vesener).
Prøv å se for deg, et par hundre tusen år tilbake i tid, en gruppe steinaldermennesker, som etter lang tids vandring, har funnet et område med gode ressurser for jakt og jordvekster for sesongen. De sitter kanskje på en høyde og ser utover sine nye "jaktmarker" (nasjonalstat?) og tenker kanskje; dette kan holde oss i live, frem til neste gang de må legge ut på neste sesongrelaterte vandring - så dette må vi beskytte, for det rekker bare til vår gruppe! For hva andre arter av levende vesener angår, så tviler jeg på at det finnes hjorteflokker som trekker i grupper - sammen med ulv!
Muligens har mennesker som art eksistert i millioner av år: https://forskning.no/evolusjon-fossiler/mennesket-kan-vaere-28-millioner... og jeg finner det ikke vanskelig å se for meg at hevdelse av reserverte territorier er minst like gamle!
Ph.d.-studerende Markus Christian Hansen, jeg synes faktisk at du skal trekke inn i ditt lønnkammer og revurdere oppgaven din, definere den på nytt. I samme prosessen bør du vurdere å skaffe deg en ny velileder, for hvis der finnes en professor som faktisk har godkjent dette budskapet ditt, så bør det ringe noen flere bjeller! Lykke til videre.
Beste hilsen Steinar
pensjonist EbL

Ole jakob Dueholm Bech, Danny Hedegaard, Søren Ferling, Runa Bejstrup og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Jeg mangler svar på hvad Markus vil sætte i stedet for nationalstaten. En form for fællesskab er vel nødvendig? Vi har behov for fælles spilleregler, normer Hvem skal har beslutningsmyndigheden for love og regler og for hvem skal de gælde? Hvordan skal vi beskytte os mod fremmed aggression? Hvem skal vi betale skat til? etc. etc.

Danny Hedegaard, Søren Ferling, Poul Erik Pedersen, Christian De Thurah og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Hvor gammel ideen om nationalstaten er, ved jeg ikke, men forestillingen om territoriale grænser har i hvert fald eksisteret længe før de borgerlige revolutioner i Europa. Ellers bliver det meget svært at forklare et fænomen som Dannevirke. Det var næppe havstigninger, volden skulle beskytte mod.

Bjørn Pedersen, Danny Hedegaard, Søren Ferling, Finn Sander, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Runa Bejstrup og Gustav Vammen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Analysen kan for så vidt være korrekt nok, det man så kan savne er en reflektion over relationen mellem staten og det politiske demokrati. Her er jeg enig i de indlæg, der har rejst dette spørgsmål. Det er jo, i tillæg, værd at bemærke at selve grundtanken om demokratiet, den græske polis, netop baseredes på en statslig enhed - bystaten.
I tillæg kan bemærkes at både klassekampe, politiske og ideologiske kampe jo i høj grad har haft staten som omdrejningspunkt. Dise kampe har bla.d drejet sig om, hvem der inden for statens ramme havde ret til at definere statens opgaver og hvilke institutioner der var nødvendige for denne proces.
Så vidt jeg kan se, begår kronikkens forfatter den fejl at betragte staten som en form for "black box", der ikke i sig selv har noget indhold og derfor heller ikke varetager funktioner inden for statens grænser. Den forståelse må, i det mindste, siges at være problematisk. Derfor fremstår kronikken også uigennemtænkt. Man skal vare sig for at vejlede andre, men det var måske en god ide at få læst op på det idehistoriske stof der vedrører forståelsen af staten.
mvh. poul.

Anne-Marie Krogsbøll og Søren Ferling anbefalede denne kommentar

Nu tror jeg så ikke kronikøren har en illusion om at nationalstaten lige nedlægges med det første, og sandsynligvis er det kun de yngste her i debatten, som måske kan opleve en anden form for stat.
En påstand: Tilværelsen er tom da vi ved og kan se at det liv vi levede i går ikke er de tvi lever i dag, årsager og hermed virkninger ændrer sig hele tiden og sært nok er det os mennesker som skubber bolden, og den bold kan være så stor og stærk at intet umiddelbart bliver som før.
Men vi må efter min menig i denne stat erkende at vi intet e ruden de andre og at hvert eneste menneske på denne klode er vores medmenneske på godt og ondt. At det er praktisk for overskuelighedens skyld at have en base er der ingen tvivl om, men fri mig for ideen om at mennesker med anden baggrund kan sorteres fra så vi kan blive i vores lille "guldtårn" Hvis vi ikke vil de andre uanset de ikke drikker øl eller spiser gris o.s.v og sikrer vores gode økonomi langt væk uden at få en anerkendelse (bl.a.Banglades) , så ender vi på et tidspunkt i et tårn der intet fundament har..
Personlig kan jeg da kun sige at min base er trygt forankret indenfor grænserne i dette land, trods vores brok og især fordi vi må brokke os.

Christian De Thurah, ikke alene Dannevirke bliver svær at forklare, indskriften på Jellingstenene bliver uforståelig.

Flemming Olsen, Søren Ferling, Christian De Thurah og Finn Sander anbefalede denne kommentar

Viggo Okholm, det er jo kendetegnende for dansk selvforståelse indenf Fogh Rasmussen, at den ikke bestod i at føle sig bedre end andre, blot unik i sin indretning af samfundet, så det passede til befolkningens nedarvede forståelse. Det er, hvad den ny forskning lærer os: at sammenholdet og løsningen af opgaverne i et ret lige fællesskab løser igennem vores historie, selv under feudalismen - det er først den værdinivellerende liberalisme, der har undergravet nedarvede danske forestillinger om det gode samfund og erstattet uvurderlige værdier med vilkårlige priser, hensigtsmæssig løsning af opgaver med arbejde på tid.

Anne-Marie Krogsbøll og Henrik Günther anbefalede denne kommentar

Kronikøren er jo sympatisk i sine ønsker for menneskeheden, men visionen er jo blåøjet. Menneskets vold mod hinanden begyndte jo ikke i 1789. Den ekstreme nationalisme er jo blot én af de mange grunde til, at mennesker slår hinanden ihjel.
Lige siden Den Kolde Krigs afslutning har mange forskere ønsket at erklære nationerne for døde. Og gang på gang har vi i nyere tid set, hvor vigtige de nationale tilhørsforhold stadig er.
Nationalstaten har overlevet, fordi den er relevant for folk. Idéen om, at vi har et fællesskab med visse mennesker, og at vi definerer os selv ud fra dette fællesskab, er en idé, der er ligeså gammelt som mennesket selv. I den multinationale danske helstat for godt og vel 200 år siden var det kongen og selve den statslige institution, der var bindeleddet. Det har sidenhen ændret sig.

Det er rigtigt, at nationalstaten har en risiko for at drukne i en overlegenhedsfølelse og en fjendtliggørelse af dem, der ikke er os. Dette kan være baseret på tro, etnicitet, race, sprog osv. Det er i min optik vores opgave at modværge, at vi definerer vores fællesskab på baggrund af, hvorvidt man spiser brun sovs og kartofler. Eller på baggrund af niveauet af melanin i ens hud. At vi derimod bygger et fællesskab og en selvforståelse op omkring, at vi værner om en stat, der sikrer individernes og minoriteternes frihed og rettigheder, er vel næppe så slem igen. Det er dét som nationalstaten kan og bør gøre.

Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Andreas Bonne Sindberg anbefalede denne kommentar

Schneeberger jeg taler slet ikke om rige og fattige. Jeg kan blot konstaterer at der er nok der er rige nok til at USA og Europa vil blive mål for massiv indvandring der skal måles i milliarder af mennesker.

Bent Christensen

Nu forventer jeg inden for overskuelig fremtid at gå på efterløn, blandt andet på grund af gigt osv. Men det kunne egentlig være sjovt at vide hvor mange Erasmus Montanusser jeg har været med til at finansiere gennem mit arbejde. Foruden deres evige forsørgelse i de forskellige kuvøser.

Flemming Olsen, Danny Hedegaard og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

MCN er jo ung, så man må give ham point for at prøve. Men når MCN har prøvet at arbejde lidt, haft en kone og børn, så vil han nok helt naturligt opdage at det er meget godt med kompartmentalisering, så man har et sted at passe på frugten af sit arbejde og næste generation at tænke på. Nationalstaen er ikke problemet, problemet er at nogle nationale stater er håbløst uudviklede og at andre er for store og for magtfuldkomne. Så vi har brug for flere nationalstater af 2-10 Mio størrelsen og hjælp til udviklingen af de enkelte. Man ikke redde hele verden på en gang, men små bidder ad gang og det er jo nemmere jo mindre den enkelte bid er.

Flemming Olsen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Ferling og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er meget godt at sige om den danske måde at være nationalstat på: vi elsker ikke landet i sig selv, men det, vi har gjort det til som demokratisk velfærdssamfund, og vi hader, at ligheden ikke er mere udtalt, og at velfærden er rullet tilbage over årene.
Dansk racisme udmærker sig ved, at man ikke vil acceptere, at folk ikke er med i fællesskabet, ikke, at de skal holde sig for sig selv.
Dansk selvhævdelse er ikke at ville påføre vores system med magt, men at vi ærlig talt har svært ved forstå, hvorfor man dog skulle ønske at indrette samfund, der ikke først og fremmest har den brede befolknings tarv som sin interesse.
Meget af alt dette er stadig skudt til side, fordi vi jo desværre blev vildført af ultraliberalister og amerikanister i det meste af den første femtedel af århundredet; men dødt er det ikke, og viljen til at begynde genopbygningsarbejdet er i højere grad end tidligere i de seneste 25 år tilstede.

Bjørn Pedersen, Nille Torsen, Anne-Marie Krogsbøll og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar

På kronikørens hjemmeside opdager man det interessante fænomen, at han tilsyneladende har begået en opfindelse, der allerede er gjort: verdenskommunismen.

Flemming Olsen, Gustav Vammen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Ferling og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er sådan en tekst, hvor man/jeg først tænker: Her er nogle punkter, jeg har lyst til at modsige, men som man så læser nedad og punkterne nærmest vælter over hinanden, indser man at det ville kræve en mange gange længere tekst at give et kvalificeret modsvar - hvor ende og hvor begynde.

Jeg tror jeg derfor vil indskrænke mig til at sige at nationalstater i en noget udvidet betydning - at en bestemt grupper har gjort krav på og forsvaret et bestemt territorium er de 100.000 år gamle lige som os selv - og at vold altid har været det ultimative middel til at varetage egne interesser overfor andre, der gør det samme. Med stigende befolkningstal er faste grænser så en indlysende udvikling.

Man bør måske også lige nævne at afskaffelse af nationalstater vil kræve et dæmonisk globalt totalt diktatur eller medføre en rå socialdarwinistisk overlevelseskamp.

Danny Hedegaard, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Poul Erik Pedersen og Gustav Vammen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

George Orwell skelnede mellem chauvinisme, som er aggressiv, og patriotisme, som er defensiv. Den første fandt han frastødende, den anden tiltalende. Jeg synes, det er en meget fornuftig skelnen.

Søren Ferling, Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Runa Bejstrup og Gustav Vammen anbefalede denne kommentar

Der gemmer sig en drøm om fredelig sameksistens i tanken omkring nedlæggelse af nationalstaterne. En drøm jeg godt kan lide.

Men mennesker er grundlæggende egoistiske, ganske få vil dele med dem, der intet har, og jeg tror derfor ikke, det i vores tid, bliver muligt at nedlægge nationalstaterne. Fordi vores verden er blevet overbefolket. Og den vil blive endnu mere overbefolket i fremtiden. Det sætter os i en anden situation end den vores forfædre har eksisteret i. Konsekvenserne af klimaproblemer og politisk ustabilitet vil få verden til at lukke sig mere om sig selv end det vi ser nu.

Desværre, for der findes nærmest ikke noget mere uhyggeligt end den nationalisme, vi også ser stikke sit grimme hoved frem her i landet.

"Men mennesker er grundlæggende egoistiske, ganske få vil dele med dem, der intet har, og jeg tror derfor ikke, det i vores tid, bliver muligt at nedlægge nationalstaterne."

Hvor egoistiske mennesker er, afhænger i betydelig grad af deres socialisering, dannelse og trivsel. Så det er en særdeles anløben påstand at kalde mennesker for egoistiske, selvom enhver har overlevelsesinstinkter, når de er pressede - og nogle lever efter primitive overlevelsesinstinkter/forsvar, når de er tilstrækkeligt personligt forstyrrede.

Bjørn Pedersen, Erik Winberg, Steffen Gliese, Nille Torsen, Jann Ringtved og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Kronikøren er et vrøvle hoved af den slags, som vi skal prise os lykkelige over, at der ingen større skade er sket, end at vi har betalt hans uddannelse.

Han er gjort af præcis det stof, med denne drøm om et utopia:-(

Som historien har vist, at får de med deres ismer magt som de har agt, så hidkalder de ikke andet en død og ulykke over samfund og mennesker.

Højre eller venstreorienteret, religiøs eller ikke religiøs, det kommer ud på et.
For hele deres tankesæt er løsrevet fra en virkelighed, som hvis de har magten, er nødt til at undertrykke og undertvinge.

Altid med død, ulykke og elendighed til følge.

Lad endelig ham og hans med-troende, forblive i deres egen verden, prædike og skrive for deres ligesindede, i deres fælles studere kammer.

Hvor det sidste der nogensinde trænger sig på.

Det er almindelige menneskers dagligdag og virkelighed, der som det sidste forstyrrer den slags mennesker, i deres indbildte vildfarelser.

Pr definition er en inkluderende velfærdsstat, samtidig også ekskluderende.

Sådan er det, sådan må det være!

Det kan og skal ikke være anderledes, og dertil har vi en nationalstat med egne grænser.

Som et forsvar for os selv og vore egne, og som et værn mod de andre.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Niki Dan Berthelsen

National staten er på godt og ondt gjort af fysiske rammer for at kunne håndhæve nogle regler.

At foreslå at vi afvikler de rammer, ved at pege på fortiden, specifikt bystater, som argument for at vi sagtens kan klare os uden.

Han kommer slet ikke ind på hvor voldeligt så omskiftende magten har skiftet i de bystater. Man kunne anbefale forfatteren at læse "Fyrsten" af Machiavelli. Fred kommer kun ved rå magt, desværre. Så at foreslå afviklingen af den, det kan man ikke. Og giver man ikke plads til fred ved rå magt, så kan ens kultur ikke gro.

Menneskets natur i ureguleret, ukultureret form er voldelig.
At foreslå afviklingen af en magtstruktur - det skaber et vakuum hvor en ny opstår, næsten altid ved vold.

Jeg kan derfor simpelthen ikke tage den artikel seriøst.

Runa Bejstrup, Søren Ferling, Steffen Gliese og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Respekterer kronikøren det historiske faktum, som nationalitetsfølelsen udgør?

Prøv at se på, hvordan de vesteuropæiske lande ét efter ét udskiftede latinen med et nationalt sprog som officielt sprog siden 1200-tallet. Italienerne erkendte i 1400-tallet, at deres sprog ikke længere var latin. Italien var politisk splittet i mange lande, men på tværs af statsgrænserne gik de italienske lærde derefter i gang med at forene dialekterne i et fælles, nationalt sprog - det var 300 år før landet blev politisk samlet i 1800-tallet. Det siger noget om nationalitetsfølelsens styrke.

Flemming Olsen, Steffen Gliese og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Når vi træder uden for den ideologiske forestilling om et folk med et nationalt særpræg, bundet til et særligt stykke land, så bliver det også muligt at forestille os en verden uden grænser – og ikke mindst uden den vold, som grænserne medfører. Det er en frisættende politisk vision, som ikke er en drøm, men en nødvendighed."

Dette er ikke blot noget vrøvl, men også noget anti-demokratisk vrøvl. Det er idealiseringen af det såkaldt kosmopolitiske ideal, at man skal tilstræbe at være en "verdensborger". Det er et vammelt og ulækkert ideal, ikke pga. indholdet, men pga. den uvident-arrogante præmis om at man overhovedet kan være en sådan. At man føler sig lige hjemme over hele verden... som Diogenes af Sinope jo påstod. Hvad han da sikkert gjorde i hele... "verden". Altså hans lille, græske verden. Og hvor han levede et privilegeret liv alle de steder han dukkede op. Ja, så føler man sig naturligvis "hjemme". Fordi man behøver jo ikke nogensinde at spørge dem man opholder sig hos, "småfolkene" om de ønsker én i deres hjem. For det er jo ikke "deres", det er lige så meget "dit". Og spørger man så den herre forfatter om hvilke værdier der skal være gældende i denne universal-verden, dette globale imperie... mon ikke han vil svare at det skal være de samme der gælder i hans eget nuværende samfund. Eller hvis værdier skal gøre sig gældende? Hvem skal indordne sig? Skal homoseksuelle have lige rettigheder i hele verden? Ja? Behandler man så de konservative religiøse kultur i verden med den samme respekt, er de så lige så lige som de vestlige kulturers idealer... i dette utopiske verdensimperie?

Grænser behøver ikke følge landegrænser, af og til er det faktisk en fordel at de ikke gør. Men det er fuldstændig rablende og anti-intellektuelt at påstå at selve det at føle sig som del af en nation, eller det at bo i land med en fast defineret landegrænse, at føle sig som et folk skulle være lig "vold" og ..."chauvanisme". Det kan simpelthen ikke være rigtigt at forfatteren har færdiggjort noget som helst studie i "politisk tænkning" eller "intellektuel historie", når han han frembringe så jammerligt, ulogisk og usagligt et argument. For ikke at tale om de milliarder af mennesker der netop føler sig som del af en nation, som del af et land, som del af en kultur, uden overhovedet at føle chauvanistisk had mod andre folk.

På halvanden linje skriver han: "Min pointe hermed er ikke, at vi skal vende tilbage til nogle af disse tidligere former for territorial indretning."

Virkelig? Er det ikke din pointe? Det lyder ellers præcist som om at du ønsker dig et verdensomspændende imperium, hvor der ikke længere findes kulturelle (lig med nationale) forskelle mellem folk, og i det hele taget er hele din præmis, Markus Christian Hansen, at forskellighed i sig selv er roden til alt ondt i verden. Hele dit argument er "Jamen, jamen, stater der er skabt op omkring et etno-lingvistisk vi er jo noget NYT, derfor skal vi afskaffe det". At du tror at volden i verden eksploderede med nationalstatens komme, er så historieløst en tro, at jeg ikke engang gider at kommentere det. Jeg har kun ét ord at sige til lige netop det vrøvl: Mongolerne.

Fri os (alle os som ser det at være forskellige folk som uproblematisk) venligst for dine reaktionære fantasier om at leve i et storrige, usaglige "guilt by association" argumenter om det at føle tilhørsforhold til en nation fører lige lukt til nazisternes gaskamre og anden argumentative evner som selv den jammerligste YouTube kommentator ville tænke sig for klog til.

Nationalisme er en romantisering, glorificering og fetishering af nationen, en putten den op på en piedestal. At drømme om en ahistorisk verdensstat, befolket af et idealbillede om et verdensfolk der ikke føler sig som andet end.... mennesker?.. er at gøre som nationalisten, bare på en langt størrere målestok.

Du idealiserer imperie, du idealiserer det at være undersåt i et imperie, et kongerige hvor nationen ikke havde magt - fordi FOLKET ikke havde magt. En verdenstat ville være en stat uden et samfund, uden et folk. Akkurat som antikken og middelalderen, ville det være underordnet hvor man kom fra, kun hvilken prestige og sociale status man har. Og det er netop DERI, netop DERFOR at din slags idealiserer disse kosmpolitiske luftkasteller. Jeres slags er sikker på at i kan blive fremtidens aristokrater, eller i det mindste en vellønnet bureaukrat i det Verdensbureaukratiet.

Denne luftkastel er DIN nationalisme, din Trumpistiske fantasi, din fantasi om at gå fra den betydningsløse person du må føler dig som nu, til at være del af noget der er så mægtigt og stort og umuligt at besejre... at det ikke længere kan såre dig at være så usynlig i det. Det er jo desværre en fase visse unge mænd, til tider har befundet sig i. Bare godt at du ikke ønskede at være del af noget størrere i 1930'ernes Tyskland. Jeg afventer med spændning den dag du bliver klogere.

Runa Bejstrup, Søren Ferling, Poul Erik Pedersen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar