Kommentar

Pelle Dragsted: Fremtidens solcelleparker skal være ejet af de lokale beboere, ikke af kapitalfonde

I de kommende år skal vi bygge fremtidens grønne energiinfrastruktur. Den skal være fællesejet for at sikre folkelig opbakning til solcelle- og vindmølleparker og for at overskuddet går til brede grupper eller reinvesteres i mere grøn energi, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Solenergi er blevet så billigt, at det kan opføres uden statsstøtte og udgøre et vigtigt bidrag til den grønne omstilling, skriver Pelle Dragsted. Men folkelig opbakning er en forudsætning.

Solenergi er blevet så billigt, at det kan opføres uden statsstøtte og udgøre et vigtigt bidrag til den grønne omstilling, skriver Pelle Dragsted. Men folkelig opbakning er en forudsætning.

Debat
5. november 2020

»Ærø Kommune kunne lige så godt lave det selv … I stedet kommer der nogle slipseklædte folk udefra, tilbyder at opkøbe jorden til langt over markedsprisen for bagefter at tage hele fortjenesten. Ærø får ikke en døjt ud af det«.

Sådan lød det forleden i Information fra Jens Weiss, en af de beboere på Ærø, der har sat en protestbevægelse i gang mod en ny, gigantisk solcellepark. Parken skal opføres af solcellegiganten Better Energy, der blandt andet er ejet af den franske kapitalfond Omnes Capital.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Nemlig!

Ivan Breinholt Leth

Der kommer ingen klimaomstilling, hvis ikke staten træder til og dirigerer kapital derhen, hvor der er produktion og innovation. Fpr øjeblikket går kun ca. 10 procent af bankernes udlån til produktion og innovation. Resten udlånes til spekulation. "En grøn medejerfond, som giver demokratiske energifællesskaber adgang til lavforrentede lån med lang løbetid", vil rejse det trivielle spørgsmål om, hvor pengene til fonden skal komme fra. Når Pelle Dragsted tager afstand fra statslig pengeskabelse (en dansk udgave af Green New Deal), er der kun to muligheder: Øgede skatter eller udstedelse af statsobligationer. Bankerne vil opkøbe en del af disse obligationer, og dermed vil de tage deres del af "de milliardgevinster som fremtidens infrastruktur vil skabe". Vi vil måske i så fald undgå, at fortjenesten lander i "lommen på udenlandske kapitalfonde". Men er Danske Bank og Nordea så meget bedre?