Kommentar

Vi skal producere mere bæredygtigt foder ved at udnytte rester, der i dag ender som affald

Ved at udnytte den viden vi har om indholdet i danske industriers affald, kan vi producere mere bæredygtigt dyrefoder uden at beslaglægge arealer i Danmark og Sydamerika. Det er både til gavn for klimaet og for industriens bundlinje, skriver Tænketanken Frej i dette debatindlæg
Debat
24. november 2020

Tidligere formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, udtaler i Politiken, at vi i langt højere grad bør forske i plantebaserede proteiner til mennesker. Det er i tråd med den forsknings- og udviklingsstrategi, Landbrug & Fødevarer, Tænketanken Frej og Dansk Vegetarisk Forening udkom med i sidste uge.

Det er den rette vej at gå. Men der er også akut behov for mere bæredygtigt foder, og derfor skal vi opprioritere forskning og udvikling inden for sundt, klima- og miljøvenligt dyrefoder.

I dag bruges omkring 75 procent af dansk dyrkningsareal til foderproduktion. Vi foreslår ikke, at dette areal udvides, tværtimod. Frem for foder skal vi i stedet producere meget mere mad direkte til mennesker på markerne.

Men vi kan også producere mere foder uden brug af land og uden at lægge beslag på store arealer i Sydamerika – arealer som ofte stammer fra regnskovsfældning. Det kan vi, fordi løsningen ligger i affaldet.

Danske industrier har mange sidestrømme i deres produktion, som enten ender som affald eller som lavværdiprodukter. Udnyttes disse reststrømme til foder, har det flere fordele:

CO2-aftrykket fra landbruget nedsættes signifikant. Industrien vil opnå øget indtjening. Og der frigøres areal til mere natur, styrket biodiversitet og produktion af mere plantebaseret mad.

Et eksempel er fødevarevirksomheden KMC, der producerer ingredienser ud af kartofler. De arbejder med, at deres restprodukt kan blive til sundt, næringsrigt foder til grise; foder, der er bedre for grisens fordøjelse og dermed kan åbne for reduceret forbrug af antibiotika. Ved at minimere brugen af antibiotika nedsættes risikoen for antibiotikaresistens. WHO har længe advaret mod, at netop udvikling af antibiotikaresistens udgør en meget alvorlig global sundhedsrisiko.

Klima- og sundhedsvenlig viden skal bruges. Vi kan i dag analysere mikrobiomet i tarmen hos mennesker og dyr, klarlægge sammensætningen og forstå fordøjelsesfunktionen bedre. Det betyder, at vi kan finde indholdsstoffer til både mad og foder, der styrker det sunde mikrobiom. Blandt de mest effektfulde er små stykker af planternes cellevægge, altså ingredienser vi kan få fra det, vi i dag brænder.

Med en stor strategisk satsning på plantebaseret mad og mere bæredygtigt foder kan vi udvikle koncepter og produkter for bæredygtig mad og foder, der kan anvendes langt ud over egne grænser.

Marie Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej, og Lene Lange, entreprenør, dr.scient. og medlem af Frejs Advisory Board

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her