Klumme

Religion er jeg skeptisk over for, men jeg tror på folkekirken

Hengivelse til religion kan føre til fjollede og farlige handlinger. Men man kan have en trang til åndelighed, som ateisme har svært ved at indfri. Og så er folkekirken et menneskeligt fællesskab om tilværelsens store begivenheder, skriver David Rehling i denne klumme
Folkekirken er et menneskeligt fællesskab for livets store begivenheder. Et fællesskab David Rehling ikke ønsker at forlade.

Folkekirken er et menneskeligt fællesskab for livets store begivenheder. Et fællesskab David Rehling ikke ønsker at forlade.

Jakob Dall

Debat
4. november 2020

»Religionsvanvid!« Sådan affejede de nærmeste voksne i min barndom hurtigt andre menneskers tilkendegivelser af gudstro. Jeg studsede dengang over, hvor skarpt fordømmelsen faldt i hjem, der ellers var borgerligt åbne. Men dette ubehag havde de voksne deres grunde til. Min mor og min moster havde i deres unge år oplevet at blive taget på lårene under bordbønnen i familiens missionske gren. Plus andre særdeles ubehagelige tilnærmelser.

Min mosters mand, onkel Poul, var kemiingeniør og i sin tilgang til tilværelsen præget af naturvidenskab. Om bibelberetningen om Jomfru Marias graviditet sagde han: »Undfanget ved den Helligånd! Hø, hø!« Og så rullede han med øjnene på en meget sjofel måde. Da min moster havde begået selvmord, var min onkel fortørnet over, at den præst, der begravede hende, blev ved med at opsøge ham for at udøve sjælesorg. Det ville min onkel aldeles have sig frabedt.

Min far var søn af en sognepræst og opvokset i skiftende præstegårde med en smertelig nærhed til hykleri i stor skala. Han oplevede også en præstefar, der var martret af tvivl.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vi har brug for folkekirkens rummelighed. Der er plads til de spørgsmål, som ikke besvares indenfor en bestemt trosretning, og til at mødes på lige fod. Plads til at tænke selv. Plads til både tro og tvivl.

Lisbeth Glud, Per Torbensen, Else Marie Arevad, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Ete Forchhammer og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

En af de mere tåkrummende begivenheder, jeg har overværet, var min onkel Fritzs begravelse. Fritz havde været aldeles gudløs, men familiemedlemmer fik gennemtrumfet en kirkelig begravelse. Præsten brugte fire sætninger på den afdøde og hans liv, og så var det hele ellers Jesus og genopstandelse derfra. Det var både upersonligt og respektløst.

Jeg er medlem af Humanistisk Samfund, som tilbyder hjælp med ceremonier, så man kan få en erfaren person til at bistå og måske sige nogle ord, så det ikke bliver til kikset improvisation. Blev gift på den udmærkede vis, og satser også på at blive begravet sådan - skønt forhåbentlig ikke lige foreløbig.

David Zennaro, Klaus Lundahl Engelholt, erik pedersen, Hans Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

"Højlydt erklæret ateisme kan fremstå fladpandet og anmassende". Enig! Samt - men det er min helt egen personlige mening - som et sikkert tegn/symptom på historieløshed.
Jeg deler David Rehlings begejstring for salmerne, det er stor poesi - især Ingemanns, Kingos og Brorsons.

Henrik Bjerre, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Kirke og kristendom er ikke det samme, så det vi har, er en ren ceremonikirke.
David R. langer ud efter ateismen og viser, at han ikke har forstået, hvad ateisme er, så det må jeg forklare. Ateismen er et nej til, at der er en gud. Derfor a-teist. Hvis en ateist køber ind i Coop, så er det ikke, fordi han er ateist, men fordi han er medlem af Coop, Rehling. Fik du den? “ Højlydt erklæret ateisme kan fremstå fladpandet og anmassende.” Hvis man fører sig dumt frem, er det, fordi man er dum, og ikke fordi man er ateist. Nøjagtig ligesom hvis en journalist skriver noget dumt. Det er ikke, fordi han er journalist, men fordi han er dum. Fik du den, Rehling, eller skal jeg fortsætte?

Folkekirken har sat sig på de vigtige punkter i menneskers liv. Det har ikke noget med Jesu forkyndelse at gøre, men på den måde fik kirken magt. Ægteskab mellem stat og kirke styrker rigerne, men ødelægger Jesu lære. Det er også ligegyldigt, for målet er magt, ikke ånd. Med magt forener man. Ånden splitter, og derfor er det bedst med en kirke, der dyrker magt og ikke ånd. Talte du om ånd? Der hvor du kom nærmest var vist noget med Bach, og her kan alle være med, hvis de vil.

Og så tror jeg ikke, at jeg kunne se dig fremsige trosbekendelsen uden at komme til at grine.

Odin Teatret (Tage Larsen) Nordisk Teaterlaboratorium, Carsten Wienholtz, Jeppe Bundgaard, Astrid grunnet, Gert Lindberg, Hans Larsen, Steen Obel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

I, der er så glade for salmerne, tror I også på det, der står i dem?

Trosbekendelsen:
"Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv".
Er det ikke det, der er substansen i kristendommen, og er kristendommen ikke substansen i folkekirken? Hvis man ikke tror på substansen (jeg fornemmer DR har sin tvivl), hvordan kan man så tro på kirken? Det virker lidt som en brugtvognsforhandler; muligvis kan man blive fascineret over den fantastiske indretning og lovende udsigter, - men kan lortet køre? Humanistisk Samfund gør et udmærket forsøg på at sætte noget i stedet for de kirkelige ceremonier ved livets store begivenheder. De lover ikke, at man skal ses igen i paradiset, og det kan måske være lidt skuffende lige når savnet er størst. Men hvorfor vil man nu gerne ha' det at vide, hvis man alligevel ikke tror på det? Jeg nægter at 'lade som om' og lire en trosbekendelse (eller nogen som helst anden bekendelse) af, som jeg ikke kan stå inde for. Lad de troende om det.
Jeg forstår ikke helt hvad historien om ateisten der drak sig ihjel i en tidlig alder skulle sige; - at man er i overhængende fare for at drikke sig ihjel, hvis man ikke tror (eller i hvert fald foregiver at tro) på det hinsidige? Og onklen, som ikke troede på undfangelsen ved Helligånden, var en sjofel stodder, hvis kone begik selvmord (hvilket implicit ikke ville være sket, hvis han bare havde troet på den ubesmittede undfangelse, eller hvad?). Det lyder grangiveligt som en indre missions dommedagsprædikant. Måske har jeg ikke fattet, hvad kronikken går ud på. Jeg undskylder i så fald på forhånd.

At Jesus blev født i Betlehem er et falsum, der skyldes evangelistens kluntede forsøg på at gøre Jesus til en af kong Davids efterkommere. "Et barn er født i Betlehem" regner jeg af samme grund for er en af salmebogens ringeste. Men B.S.Ingemanns "Dejlig er jorden" samt "I østen stiger solen op" er begge stor poesi. Om jeg tror på dem?Nej, jeg nøjes med at nyde deres skønhed.
Angående trosbekendelsen drejer det sig om et stort kulturhistorisk klenodie, der er opstået på grundlag af århundredlange stridigheder om, hvordan Jesus skulle opfattes. Disse stridigheder sluttede med, at man under kejser Theodosius omkring år 380 fandt på noget så utroligt som Treenigheden. Og det mener jeg stadigvæk om Treenigheden. Den er utrolig. Efter mange år som katolsk agnostiker besluttede jeg alligevel for tre år siden, at melde mig ind i Folkekirken. Dét har jeg fortsat meget godt med.

Lisbeth Glud, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Kirkens tre trosbekendelser vidner om magtkampe. “Du skal tro på det her, ellers skal vi eddermame komme efter dig”. Man skulle have banket den helt umulige treenighedslæren ind, så man kunne lave en magtkirke.
Nu har man rejst en statue foran Børsen af den kristne konge Chr.d.4, der brændte kvinder på bålet. Det har kvinder i dag åbenbart ikke noget imod, selvom vi oven i købet er midt i en krænkelsesdebat.
Salmisterne var dygtige billedskabere, og den ovenfor nævnte Dejlig er Jorden er et godt eksempel på det. Befolkningen er sukret ind i 1800-tals kristendom, og derfor søber den disse glansbilledevers.
Nu har vi lige haft en debat om omskæring, hvor flere teologer har sagt, at vi skulle blande os udenom til stor forvirring for mange. Ikke for mig. At præster har en særlig høj moralsk status, er der ingen tradition for, og derfor kan alle være med i folkekirken. Den kræver ikke noget, og at Rehling befinder sig godt i den kirke ved jeg så ikke, om jeg skal undre mig over. Rehling har gennem tiden skrevet meget imod landbruget og kirkens folk, men selvfølgelig, man behøver ikke være imod den kirke, folk kommer i. Ha, ha, nej, det gør man nok ikke. Jeg undrer mig så over, hvad Rehling tror på, når han tror på folkekirken. Det ydre altså, ikke det indre. Ritualerne og ikke ritualisterne.

Jens Kofoed, Hanne Ribens, Gert Lindberg og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Niels Simon Larsen, om jeg tror på det der står i dem? I hvilke af dem? som om de var en entydig etiketteerstatning. Ja, nogle salmer udtrykker også bogstaveligt hvad jeg tror på, og alle salmer udtrykker en bevidsthed om "Bachs Gud", om at "den der fanger fuglen, fanger ikke fuglens flugt!" (Vagn Steen), og i det perspektiv må jeg sige Ja. Men indrømmer da gerne at der er salmer jeg springer over, som der er aviser jeg ikke læser osv.
I øvrigt er det påfaldende så meget en bestemt type brug af religion, nemlig den der nærmer sig misbrug, hos religionsangribere fuldstændig overskygger religiøsitets fine frugter, socialt som kunstnerisk.

Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ete Forchhammer: Jesus bleibet meine freunde vil af mange blive betegnet som en af ‘religiøsitetens fine frugter’, men man kan ikke udtale sig om et andet menneskes religiøsitet. Det er alligevel det, som kirken profiterer af. Den stjæler med arme og ben. Religiøs kunst, men hvad religiøst er der i det? Min indstilling er, at al brug af guder er misbrug og selvforherligelse. Flere gamle mystikere (også muslimske) var direkte imod brug af ordet Gud, som de hævdede kun var en bespottelse fra menneskets side.
Hvorfor er mange så ivrige i deres bestræbelse i at holde fast ved folkekirken? Den har jo intet med Jesus at gøre, kun med Kristus, som man kan ‘bruge’. Man kan nemlig få magt. Du kan nok ikke forestille dig, at vi opløste folkekirken. Grundtvig gik ind for en konfessionsløs kirke. Hvad skal vi med en kirke, som med sin trosbekendelse fyrer det værste sludder af? Der er næsten ingen, der tror på vrøvlet. Alligevel fungerer kirken. Det er for mig ganske uforståeligt, og når jeg diskuterer klima, kan jeg lige pludselig forstå, hvorfor folk er så svære at få til at vågne op. De tror ikke rigtigt på noget, heller ikke på de kommende klimakatastrofer. De har nemlig lært i kirken at Gud har en plan.
Hvor bliver den kristne Gud af, når vi går til grunde i oversvømmelser eller dør i skovbrande?

Jens Kofoed, Gert Lindberg og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

04/nov/2020

Kære Venner,
således ser og forstår jeg det:

Gud skabte Universet, Livet og Kærligheden, og tak for det :-) ...

Men ... hvem skabte grådighed, magtbegær og grusomhed :-( ?

Venlig hilsen
Claus

Spændende snak her og helt som i politik kan det næsten få nogen i det røde felt.
Tro er tro og tvivl er da vist sundt og mennesker som påstår de har sandheden er vist næsten de mest farlige.
Vi har en kristen kultur, lad os bare erkende det os som er tvivlende, troende. afvisende omkring alt der ikke kan bevises m.v
Vi ved intet om der kommer et liv igen eller det hele er symbolsk, Men vores nysgerrighed og begær er enestående og vel ganske fint i mange tilfælde, så står livet ikke stille..
Jeg har sagt medlems skabet op i kirken, men ønsker den bestemt ikke fjernet.
Har på mine ældre dage valgt et andet ståsted og her er der også flere spørgsmål en svar, selvom en af sætningen i hjertesutraen er dette er sandheden ikke en løgn!

Tro på mennesker eller tro på religion:)

Marianne Ljungberg

David Rehling, yndlingsjournalist, klummeskriver, lederskriver...Tak for ordene. Jeg er ikke enig. Folkekirken er ikke bare et neutralt sted hvor man kan finde fred. Hvor ritualet giver fred og derfor frihed. Man kan være døbt og konfirmeret og udmeldt af folkekirken, kende biblen og taget stilling.
Jesus fortalte en meget personlig historie - enestående - og væsentlig. Der er vores sted. Gud findes, men ikke i folkekirken, Jehovas Vidner etc. Gud findes der hvor du er. I dig selv når tanken giver dig tillid til livet hver morgen.

Henrik Ljungberg

@Niels-Simon Larsen:
"Flere gamle mystikere (også muslimske) var direkte imod brug af ordet Gud, som de hævdede kun var en bespottelse fra menneskets side."
Ja, vi mennesker er - tror jeg - for små og ubetydelige i universet/universerne til at fatte, hvad der må være bag - og i - verdens væren.
Med det forbehold er f.eks. kristendommens Guds kærlighed - også til os mennesker - at videregive til hinanden - islams taknemmelige ydmyghed og buddhismens vej til indre harmoni da værdifulde kvaliteter i menneskelivet, synes jeg. :-)

Ete Forchhammer , Niels-Simon Larsen, Viggo Okholm og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Arne Thomsen: Ja, det kan jeg på en måde godt give dig ret i. Der går bare en skillelinje mellem religion, der kræver magt, og ånd der ikke gør. Middelalderens mystikere blev forfulgt, fordi de ikke underlagde sig magtkirkerne. De søgte forening med Gud, som de sagde, og alt andet var ligegyldigt. Hvis vi siger Jesusdom, kan vi se, at det er noget andet end kristendom. Villy Sørensen skrev bogen, Jesus og Kristus. Jesus kan ikke bruges, men det kan Kristus til gengæld helt ud i ekstremen.
Så er der også det, at religionerne mener, at de har opfundet alt det gode i tilværelsen, og at hvis vi ikke blev pisket med religion ville opføre os som rovdyr. Sandheden er, at ingen har opført sig værre end de kristne med deres uophørlige religionskrige og snagen i folks seksualliv. Hvad var det ikke Bush sagde: Gud sagde til mig, George gå ind i Afghanistan!
Der kommer ikke noget godt ud af folkekirken, som vi ikke selv kunne finde ud af, men den tager æren af det.
Kapitalismen og kristendommen ligger rigtig godt i sengen og hygger sig, selvom Jesus sagde, at man ikke kunne tjene både Gud og mammon. Pudsigt ikke?
Jeg har intet til overs for folkekirken og den holdning Rehling repræsenterer. Det er den, der ødelægger Danmark. Åndløs er det rette ord for den.

Jens Kofoed, Hanne Ribens og Gert Lindberg anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Niels-Simon Larsen, jeg læser dine kommentarer og ta’r dem til efterretning.

Når vi dør, dør vi i respekt for vore efterkommere ved ikke at optage plads unødigt. Et genialt princip i symbiose med evolutionen. Når miljøet ændrer sig, tilpasser vi os på tværs af generationer.

Måske er universet skabt for menneskets skyld. Jeg tror det ikke. Livet udvikler sig bare og afprøver alle nicher og former i fri konkurrence om resurser og solskin og overlevelse, og nej. Det er ikke meningsløst.

Meningen med livet er livet, og det er ufatteligt, hvilken forskellighed, hvilke oplevelser, hvilke følelser og tanker og insekter og kubikkilometer store svampe og nød, fryd og elendighed, der er resultatet af det liv, vi er en bevidst del af i en menneskealder.

Herefter genbruges vores fysiske levninger i opbygningen af nyt liv med en anden ny bevidsthed. Lev med det, nyd det og dø med et smil.

Religionen tilfredsstiller menneskets trang til og håb om det evige personlige liv, tror jeg.

Problemet med Folkekirken er jo så bare, at den ikke er folkets kirke. Den er bygget på et kristent fundament, og der er derfor mange trosretninger i landet, der ikke bliver tilgodeset. Det er et problem for sammenhængskraften i landet at forfordele på den måde.

Ja, det er et problem i Grundloven, men det burde vi også se at få fikset.

Niels Simon Larsen: Bach melodi hedder Jesu,bleibet meine Freude og ikke Freunde.
Måske er det en slå-fejl ,men det giver jo to forskellige meninger om det er en glæde eller en ven.
Mht. bisættelser udenfor folkekirken er en af de smukkeste, jeg har oplevet, en, der foregik fra afdødes hjem.
Afdødes ønsker efterkommet, en god ven, der talte så fint om afdøde.
Det kan præster også gøre, men de kan i den grad også snakkke om alt andet end afdøde, begge dele oplevet, Uanset kommer det altid til det, der får mig til at stå af: af jord er du kommet osv. sikkert en trøst for mange, men fuldstændig ubrugelig og ulogisk for mig

Indtil Grundloven ændres, har kristendommen har en fortrinsstilling for religioner som islam, jødedom og ateisme. Det følger af Grundlovens§ 4, hvorefter den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Staten kan også vælge at støtte andre trossamfund, men staten har ikke pligt til at gøre det.

Danmark er et kristent land, og jeg er svoren tilhænger af, at det skal forblive sådan. Det er fint, at vi har religionsfrihed, men vi skal ingenlunde have religionslighed.Hvis kritikere af kristendommen og den nuværende grundlov ønsker, at det skal være anderledes , men de se at få stemt en ny grundlov igennem. Det er som bekendt en uhyre kompliceret affære, og jeg hjælper jer ikke med at stemme for en ny grundlov, som gør op med, at kristendommens fortrinsstilling.

Det bliver således et rungende nej tak herfra til religionslighed.

Tilrettet:
Indtil Grundloven ændres, har kristendommen har en fortrinsstilling for religioner som islam, jødedom og ateisme. Det følger af Grundlovens § 4, hvorefter den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, der som sådan understøttes af staten. Staten kan også vælge at støtte andre trossamfund, men staten har ikke pligt til at gøre det.

Danmark er et kristent land, og jeg er svoren tilhænger af, at det skal forblive sådan. Det er fint, at vi har religionsfrihed, men vi skal ingenlunde have religionslighed.Hvis kritikere af kristendommen og den nuværende grundlov ønsker, at det skal være anderledes , men de se at få stemt en ny grundlov igennem. Det er som bekendt en uhyre kompliceret affære, og jeg hjælper jer ikke med at stemme for en ny grundlov, som gør op med kristendommens fortrinsstilling.

Det bliver således et rungende "nej tak" herfra til religionslighed.

Niels-Simon Larsen

Lone Hansen: Jeg slog det op, og du har ret lige bortset fra at det hedder Jesus, men der er forskel på glæde og ven. For Bach er det ‘glæde’. ‘Ven’ er ovre i missionshuset. Og så er det stykke i øvrigt vidunderlig musik.
Begravelsesordene er ikke noget, Jesus har fundet på. Det er som alt andet et bestillingsarbejde ligesom vielsesritualet, så det skal du ikke tage så tungt. Det er bare noget, man siger, som det hedder.

Niels-Simon Larsen

Erik Fuglsang: A-teisme betyder et nej til, at der findes en Gud. Det vidste du åbenbart ikke, da du kaldte ateisme for en religion, med mindre du også kalder det ikke at udøve sport for en sportsgren. Det er jeg dog bange for, at du gør, men fred med det.
En menneske kan være kristent, men ikke et land. Det er ukristeligt at kalde Danmark kristent, men så godt er du nok ikke i sagerne. Du er ikke den eneste med den horisont. Lars Løkke er også kommet med den udtalelse, men det har nok været under indflydelse af spiritus.
Selvfølgelig har vi religionslighed i Danmark, da alle religioner er lige dumme.

Niels-Simon Larsen
05. november, 2020 - 22:27
Tak for belæringen. Naturligvis er jeg fortrolig med begrebet ateisme, men jeg anerkender, at jeg ikke skulle have nævnt ateisme i den sætning, hvor jeg bruger det. Ateisme er ikke en religion.

Til gengæld afslører du din håbløse uvidenhed i relation til Grundlovens §4. hhv. § 67 Bestemmelserne sikrer således religionsfrihed i §67, men ikke religionslighed, jf. lovens §4 modsætningsvist.

Niels-Simon Larsen
Du har ganske ret, det er et meget smukt stykke musik

Krister Meyersahm

Kirkens særstatus.

Fjernes Grundlovens beskyttelse af folkekirken er det også farvel til det værdigrundlag vores land er bygget på, siden folkestyrets indførelse i 1849.

Store dele af samfundsbyggeriet er funderet på Grundlovens bestemmelse om, at den danske folkekirke understøttes af staten. Borgerne har selvfølgelig trosfrihed men lovgiverne har i deres virke pligt til, at tage behørige hensyn til indholdet i den evangelisk-lutherske trosopfattelse. Naturligvis ikke den trosmæssige del men den, så at sige - den verdslige del.

Når staten i Grundloven forpligtes til at understøtte den evangelisk-lutherske kirke eller lære om man vil, så udelukkes andre trosretninger fra samme særstatus. I vore dage bør vi være glade for fremsynetheden hos grundlovsgiverne, for den er også en forhindring for indførelse af eksempelvis sharialovgivning - hvis et folketingsflertal skulle få lyst til det.

En god bekendt - en sej nordjyde - foragtede livet igennem kirken, religion og al dens væsen. Hendes medfødte bondeskepsis kunne ingen præst eller degn overviden.
Indtil for 2-3 år siden da hun i en alder af 77 fik den første blodprop. Så kom tvivlen: Var er nu alligevel noget om snakken med Guds tilgivelse? Desværre opgav hun sin skepsis, og meldte sig ind i statskirken - ikke folkekirken. Hun ville være på den sikre side, og har vist været til fals for slesk tale og billig portvin om, at den omvendte synder også vil modtage Guds og kristus' velsignelse - eller hvem der nu uddeler sligt.
Det samme med den geniale gudsbespotter, Voltaire, der havde brugt et helt liv på at gøre grin med kirkens lettere infantile glasbilleder, Men på dødslejet tog fanden ved Voltaire, og han sendte bud efter en præst for at få den sidste olie. Sørgeligt! MEd mindre han gjorde det for at tage røven på sine tilhængere, og få dem til at tvivle på alt det Voltaire tidl. havde sagt. OG tvivle skal man jo.
Men til Rehling og statskirken - Han har trang til åndelighed, og den kan ateismen ikke indfri.
kan hænde, men der er vel andre tankesystemer, filosofier, livsanskuelser - you name it - der kan bruges. Man (Rehling) behøver vel ikke ty til de sorte kapper.
Nå, hva' fa'en - Rehling er jo også ved at komme op i årene som o s andre. Så måske er det trykket fra dåbsattesten, der får ham til at helgardere sig?

Hvilken kynisk visdom der dog gives udtryk for i denne tråd - Jeg kan dog kun juble over at leve i et land, hvor dette er helt tilladt