Kronik

Sådan ender demokratiet

Demokratiet vil ende. Og måske er det allerede i gang. De seneste ni måneder har ændret det danske demokrati og vist os, at en skræmt befolkning er en trussel mod demokratiets overlevelse. Men folkesundhed må ikke komme før folkestyre, skriver Jeppe Alling Jacobsen i dette debatindlæg
Demokratiet vil ende. Og måske er det allerede i gang. De seneste ni måneder har ændret det danske demokrati og vist os, at en skræmt befolkning er en trussel mod demokratiets overlevelse. Men folkesundhed må ikke komme før folkestyre, skriver Jeppe Alling Jacobsen i dette debatindlæg

Mia Mottelson

25. november 2020

Overskriften er, indrømmet, tyvstjålet fra den engelske politolog David Runciman, der i 2016 udgav en bog med samme titel. Allerede her kunne mange have en naturlig skepsis. Men giv mig en chance. Det er vigtigt.

Runciman skriver, at demokratiet, som vi kender det i dag, vil opløses. »Ingen, ikke engang Francis Fukuyama – som erklærede historien for afsluttet tilbage i 1989 – har nogensinde troet, at demokratiets kvaliteter gjorde det udødeligt.«

Hvordan det vil ske, er tvivlsomt. Men det vil ske. Sandsynligvis ikke på en måde, vi lige kan forestille os. Vi kender til typer af demokratisk ophør. Nazityskland er det mest præsente eksempel. Men demokratiet kan opløse sig selv indefra på måder, som vi ikke kan forestille os. Fordi der ikke tidligere har været eksempler herpå. I hvert fald ikke i Danmark. Før nu.

Regeringen er ikke ude på komplet magtovertagelse – et diktatur. Der er ikke tale om et kupforsøg. Men der er alligevel nogle skræmmende processer i gang. Med regeringens endeløse række af pressemøder, regler, opfordringer og løftede pegefingre har man gjort befolkningen bange. Og en skræmt befolkning er en stor trussel for demokratiets overlevelse. Når befolkningen i frygt pludselig ikke tør være i opposition, fordi de er bange for konsekvenserne, er problemet for længst åbenlyst. Og sådan var det for bare tre uger siden. Meningsmålingerne talte deres triste tydelige sprog. På trods af magtfuldkommenhed, sexchikanesager, egenrådighed og arrogance stod rød blok bedre end længe. Det er i sig selv uhyggeligt.

Den skræmte befolkning var tilfreds med regeringen. Regeringen indskrænkede friheden i en grad, vi ikke har kendt til siden Anden Verdenskrig. Og det ville folket have. Men i dette puslespil er friheden forstået endimensionalt. Som frihed til at overleve og ikke som frihed til at leve.

Faren i Rema 1000

Man har skældt ud og hakket på gymnasieelever, der formastede sig til at sige, at de var kede af, at deres vogntur blev gjort ulovlig. På unge mennesker, der har trodset reglerne og mødtes. Og stadig har vi ikke snakket om, at hvis man nu er bange for sygdommen, kunne man måske bare blive hjemme. Det er nemlig ikke lovgivning. Det hedder personligt ansvar.

Muligheder er der nok af. Man kan bestille alle sine dagligvarer online og få dem leveret på ingen tid. Man kan vandre huset tyndt i bestræbelsen på at få motion. Ingen hindringer der. At være bange for sygdom er fint. Men det er ikke andres problem. Det er et problem, man selv må slås med.

Og til hele diskussionen om, hvorvidt man nærmest kan kaldes indirekte morder, hvis man ikke overholder restriktionerne: Jeg har været i Rema 1000 masser af gange med en mild snue før coronakrisen. Gad vide, om der i 17. række af en af de smittekæder ikke også har været et menneske, der omkom med den virus?

Hvis det tæller, er vi alle mordere. Det bør man ikke skamme sig over. Man bør hylde de mennesker, der, trods deres frygt og svækkede helbred, vover sig ned i Rema 1000. For at købe ind og for ikke at blive skingrende sindssyge af deres eget ensomme selskab. Men ansvaret for den slags indirekte mord er afdødes. Som kong Théoden siger i Ringenes Herre: »Hail, the victorious dead.« De trodsede faren og var bekendt med den uheldige konsekvens, der kunne følge. Men sejren er deres, fordi de turde.

Der er jo selvfølgelig andre veje at følge. Vi kan lovgive om, at man ikke må gå ud, når man har nyst to gange i sit eget hjem. Og bevares, det er sgu farligt at bevæge sig udenfor. Der er trafik, der kan være pludselige lynnedslag, der kan være forbrydere, der kan være hunde, der ikke er blevet bundet godt nok fast nede ved Rema. Verden er konstant ude på at slå os ned. Men når vi alligevel bevæger os ud, er det fordi, vi forstår, at verdens farer ikke trumfer vores trang til at leve – i stedet for at nøjes med at overleve.

Men den skræmte befolkning har flere argumenter. ’Én død er én for meget’. Her glemmer man, at den logik aldrig har været gældende. I forvejen vurderer vi, hvor meget energi og økonomi der skal lægges i at redde et konkret menneske. I kræftbehandlingen findes der livsforlængende medicin, som er så absurd dyrt, at vi i Danmark ikke vælger at bruge det. Det koster dage, uger, måneder af syge menneskers liv. Det er ikke nogen nyhed. Har den skræmte befolkning lyst til at følge argumentet helt til dørs på den baggrund? Det ville i bedste fald være kontroversielt.

Et bud på demokratiets undergang

I denne måned gik regeringen så for langt. Det fangede mange. Men mange har ikke fanget, hvorfor de gik for langt. Det handler ikke om mink, minkavlere, økonomi, dyrevelfærd eller noget andet praktisk. Regeringen overtrådte Grundloven. Formentlig bevidst. Og uden at have konsulteret hverken borgere eller folketing. Den pissede på demokratiet. Og det er en naturlig konsekvens af, at Folketinget har overgivet magten til regeringen. For sådan fungerer magt. Når man har den, så bruger man den uden at spørge, og man vil ikke af med den igen. Det burde ikke komme bag på nogen. Men det gør det tilsyneladende.

Nu vender stemningen måske. På sociale medier ulmer utålmodigheden med regeringen. Korteger af traktorer kørte forleden gennem gaderne. Socialdemokratiet går tilbage i meningsmålingerne. Det ser ud til, at regeringen endelig fandt grænsen for, hvad den kunne tillade sig at gøre egenrådigt.

Bekymringen er, om stemningen vender af de gale årsager. Det er selvfølgelig ikke gale årsager, der er i spil. Men sagens kerne er ikke de stakkels minkavlere eller andre, der praktisk bliver frarøvet muligheder. Det handler om selve vor styreform. Det er altafgørende for vores demokratiske institutioner, at det her vanvid hører op. Grænsen er nået. Folkesundhed kommer ikke før folkestyre.

Tænk sig en verden, jeg skulle give videre til min treårige søn, som i forvejen tudes ørerne fulde af regler om afstand og håndvask og antal af børn i samme område, hvis han altid måtte tilsidesætte retfærdighed for sundhedens skyld. Og på den baggrund: Hvis regeringen virkelig mener, at folkesundheden er det vigtigste hensyn, hvorfor har den så ikke forbudt rygning i stedet for at hæve prisen med sølle ti kroner? (Ikke at det er kronikørens eget ønske).

Demokratiet kommer til at ende. Det forudsiger Runciman. Og det er sikkert rigtigt. Hvis der er noget, vi ved, er det, at intet varer ved. Demokratiet, som vi kender det nu, vil forgå eller forandres. Det er måske allerede i gang. Donald Trump kunne med rimelighed tolkes som et tegn. Og det danske demokrati har ændret sig de seneste ni måneder. Indefra. Det eneste ydre, der skulle til, var en krise. For demokratiet er åbenbart ikke mere værd, end at det kan sættes i bero, når det er under pres.

I over et halvt år har alarmklokkerne bimlet og bamlet. Er det virkelig afviklingen af minkproduktionen, der nu provokerer? Det er det givetvis for mange. Stemningen er måske vendt. Men det er vigtigt, at det sker af de rigtige årsager.

Regeringens troværdighed skal ikke afhænge af mink eller avlere. Den skal afhænge af deres evne til at handle demokratisk og inden for Grundlovens rammer. Som det udvikler sig nu, får Runciman utvivlsomt ret. Demokratiet vil ende. Og hvor Runciman har mange usikre bud på, hvordan det kan ske, så har vi nu i dansk kontekst et helt konkret bud på, hvordan og ikke mindst hvorfor det vil ske. Det kalder på, om ikke handling, så eftertænksomhed. Det burde være ens borgerpligt i et demokrati.

Jeppe Alling Jacobsen er kandidat i filosofi

Et aktuelt eksempel på ønsketænkningens magt er disse dages USA, hvor et flertal af præsident Donald Trumps republikanske tilhængere fastholder, at Trump ’i virkeligheden’ vandt valget, og at kun »massiv svindel« kan sætte Joe Biden i Det Hvide Hus.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Søndergaard
  • Stig Jensen
  • Esben Lykke
  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • Lubitza Hanuska Vesterdal
  • Lise Lotte Rahbek
  • Arne Albatros Olsen
  • Poul Anker Juul
Carsten Søndergaard, Stig Jensen, Esben Lykke, Flemming Berger, ingemaje lange, Lubitza Hanuska Vesterdal, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eller også ved den ærede skribent bare ikke, hvad demokrati går ud på? Det går ud på folkeSTYRE, hvilket ikke er ubegrænset frihed i forhold til fællesskabet, kun i forhold til at leve sit liv efter en etik, der rummes indenfor lovens vide rammer.
I et folkeSTYRE vil befolkningssundheden til hver en tid tage prioritet over private økonomiske forhold, sådan som alle andre konflikter igennem historien har gjort det. Hvad var styreformen værd, hvis den ikke formåede at rejse det nødvendige bolværk imod katastrofe og tragedie?

Minna Rasmussen, Klaus Ankerstjerne Eriksen, nils valla, William Mannicke, Bjarne Sinkjær, Jan Weber Fritsbøger, Sonja Rosdahl, jan andersen, Mette Johansson, Lars-Bo Abdullah Jensen, Kenneth Graakjær, Lars Koch, Lars Løfgren, John Jørgensen, Linda Højmark, Lillian Larsen, Henrik Mielche, Mads Greve Haaning, Jacob Juhl Kjær, Birte Pedersen, Merete von Eyben, Niki Dan Berthelsen, Rolf Andersen, Hanne Ribens, Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Kristian Spangsbo, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller, Inge ambrosius, Nille Torsen, Finn Bendixen, Susanne Kaspersen, Rikke Nielsen, Peter Høivang, Anne-Marie Krogsbøll, Poul Erik Pedersen, Jens Thaarup Nyberg, Irene Sørensen, Per Kaas Mortensen, Jeppe Jacobsen, Bo Hinst Langgaard, Pil Refstrup, Søren Lyngbjorn, lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

"Men giv mig en chance. Det er vigtigt." Nej det endte med at være tidsspilde.
Demokratiet er ikke slut, det gør det måske engang, men ingen kan forudsige fremtiden.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Niels Bønding, Mette Johansson, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese, Jeppe Jacobsen, Søren Lyngbjorn og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Kig en gang ud over egen næsetip. Corona nedlukninger er ikke kun et dansk problem. En overgang som du må se at overleve. Demokratiet er ikke dødt.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, William Mannicke, Sonja Rosdahl, Lars Løfgren, Linda Højmark, Lillian Larsen, Mads Greve Haaning, Birte Pedersen, Merete von Eyben, Rolf Andersen, Hanne Ribens, Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Kristian Spangsbo, Torben Bruhn Andersen, Nille Torsen, Finn Bendixen, Susanne Kaspersen, Anne-Marie Krogsbøll, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese, Jeppe Jacobsen og Bo Hinst Langgaard anbefalede denne kommentar

Demokrati kræver tid, som kriser ikke giver det, fordi der skal handles hurtigt. Krisestyring i et demokrati kræver andre beslutningsprocesser, og måske ikke simple flertalsbeslutninger, men 2/3 deles flertal?

Helle Walther, Susanne Kaspersen, Rikke Nielsen, Poul Erik Pedersen og Jeppe Jacobsen anbefalede denne kommentar

Tak for kommentarer alle. Hvis nogen er blevet stødt, anser jeg det for et godt tegn. Hvis man mener, det var spild af tid, så er det heldigvis ens eget ansvar at bruge tiden på noget, man mener giver mere mening.

Steffen Gliese; der er jo flere måder at måle en styreforms værdi på. Hvis du kun måler det på resultaterne, så bliver spørgsmålet korrekt, som du stiller det. Demokratiet er kun det værd, som det producerer af resultater - på folkesundheden også. Jeg har flere pointer, men den væsentligste er, at man i folkesundhedens navn netop IKKE har brugt demokratiske midler. Fordi man netop har anlagt det syn på styreformers værdi, som du her repræsenterer. Og hvis man mener, en styreform kun er det værd, som den producerer af resultater, så åbner man jo for, at alle mulige andre styreformer kan være ligeså meget eller mere legitim end demokratiet. Hvis bare det skaber bedre resultater. Fx på folkesundhedsområdet. Det er for mig at se én måde, demokratiet kan anses for presset. For en krise, som den vi er i, har det netop med at gøre folket blinde for andet end de politiske resultater og ikke så meget den politiske proces resultaterne kommer fra. Det synes jeg, en demokrat burde kære sig om. Men dit synspunkt er noteret og selvfølgelig respekteret!

Jan Andersen; jeg mindes ikke at have skrevet, at demokratiet er dødt. Jeg mener det er under pres, og at vi med Frederiksens grundlovsbrud har set et muligt tegn på at presset øges. Se eventuelt mit svar til Steffen Gliese ovenfor.

Henrik Glensbo; jeg forstår udmærket. Der kan kaldes på alternative modeller. Men det må stadig være hamrende veldokumenteret og inden for Grundlovens rammer. Det er jo allerede ekstraordinært, at regeringen har fået så meget magt med alle Folketingets partier som enige i denne overdragelse. Men der er ikke givet hjemmel til at overtræde Grundloven. Det er altså en vigtig detalje, synes jeg.

Nikolaj de Fine Licht, Inger Nilsson, Carsten Søndergaard, Niels K. Nielsen, Jens Illum, Finn Thøgersen, Flemming Berger, René Arestrup, Steffen Gliese og Henrik Glensbo anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Under dække af "folkesundheden" har et koordinations udvalg valgt at ignorere en advarsel om grundlovsbrud Syndebukken Mogens Jensen blev ofret, men det minder mig om den gamle historie:
"Landsbyens smed havde begået et mord og han var den eneste smed som man ikke kunne undvære, man havde 2 bagere i landsbyen og så blev det foreslået at man henrettede den dårligste bager."
Heraf det gamle ordsprog: At rette bager for smed! Det er bare polletæk!

Inger Nilsson, Klaus Kristensen, Niels K. Nielsen, Finn Thøgersen, Lise Lotte Rahbek og Jeppe Jacobsen anbefalede denne kommentar

Jeg mener faktisk at vores demokrati netop viser sig fra sin stærkeste side i denne tid. Forestil jer hvordan minksituationen var blevet håndteret i et diktatur, eller blot i et land med en mindre stærk demokratisk tradition. Mit gæt ville være at ingen, udover minkavlerne, havde løftet et øjenbryn. Sådan er det ikke i Danmark. Vi har til enhver tid en aktiv opposition, en opsøgende, undersøgende, selvsikker og særdeles velbeskyttet presse, en engageret befolkning og ikke mindst har vi et flerpartisystem, som betyder at en regering til enhver tid kan væltes, hvis den går for vidt. Vi har aldrig haft et perfekt system, fordi det ikke eksisterer, men vi har er system der er så tæt på som det kan komme - nemlig et system der er i stand til at korrigere når det fejler. Det gør det ind i mellem, både med grundlovsbrud og andre ulovligheder, og det bliver opdaget og tager hånd om. I modsætning hertil står diktaturer og svage demokratiet, hvor ting foregår i det skjulte og ingen enten tør eller orket at råbe op, fordi man enten kommer i fængsel eller ved på forhånd, at det ingen verdens virkning har. Det har det her, og det er godt.

John Lassen, Sonja Rosdahl, Lars Løfgren, Peder Jensen, Linda Højmark, Hanne Ribens, Birte Pedersen, Helle Walther, Nanna Kinch, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Susanne Kaspersen, Rikke Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese, Irene Sørensen og Jeppe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Merete Laubjerg

Mange tak for en nødvendig artikel! Det ser ud til at de fleste glemmer, at folkesundhed ikke blot er fravær af sygdom, og i dette tilfælde fravær af én enkelt sygdom. Folkesundhed er den samlede mængde af værdier og begreber, som giver os indsigt, trivsel, glæde, meningsfylde, medansvar, lyst til livet ...you name it! I Frankrig er der statistik over, at selvmordsraten er steget under corona - vold i hjemmet ligeledes - også i Danmark. Dèt,at have et arbejde, at være en værdig del af samfundet, dèt er også en del af folkesundheden. Med statsministerens og regeringens trang til egenrådighed bør vi med rimelig grund frygte for demokratiet. Demokrati og frihed er en daglig kamp - verden er fuld af eksempler herpå. Frihed, tryghed og medbestemmelse kommer ikke af sig selv. (Jeg er bl.a. Master i Folkesundhedsvidenskab)

Inger Nilsson, Klaus Kristensen, Janus Sølvsten, Lubitza Hanuska Vesterdal, Niels K. Nielsen, Jens Illum, Ulla Søgaard, Flemming Berger, ingemaje lange, Anders Reinholdt, René Arestrup og Jeppe Jacobsen anbefalede denne kommentar

Helle Winum; meget interessant kommentar! Og meget er rigtigt, tror jeg. Nu skriver jeg jo selv, at man skal nærstudere de kommende meningsmålinger de næste par uger. Men hvis ikke det rykker ved det billede, som har været i månedsvis, så har vi jo alligevel en udfordring. Regeringen har brudt Grundloven. Det ved vi. Det er gjort med åbne øjne, det er sandsynligt. Statsministeren siger, at hun ville have gjort det alligevel, selv hvis hun kendte til loven, det ved vi. Og støttepartierne vil stadig ikke sige ja til en undersøgelseskommission. Det kommer sandsynligvis ikke til at få de store konsekvenser for andre end Jensen. Det virker netop som om, at krisen gør, at folket har nemt ved at tage hånd om og retfærdiggøre den slags uhyrligheder. Jeg kan slet ikke få det til at passe oppe i mit hoved, hvordan man kan forsvare de her ting. Og måske, som jeg skriver, MÅSKE er der tegn på en forandring i folkestemningen. Det håber jeg. For hvis ikke det vil vise sig den næste tid, så mener jeg, den er helt gal.

Nikolaj de Fine Licht, Inger Nilsson, Niels K. Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Mette Laubjerg; jeg er enig. Det rygtes også, at man på mange sygehuse er mere frustreret over, at mange andre patienter ikke får den nødvendige behandling i tide, fordi al fokus er rettet ét sted hen. Seneste eksempel med en kvinde man mente havde corona, som så havde meningitis. Hun fik ikke den tid og ekspertise, det kræver, at definere og analysere den sygdom. Vold i hjemmet er stigende. Danskerne køber alkohol (før 22:00) i højere grad en før. Det er en af mine pointer. Man bør kunne skelne mellem retten til at overleve og retten til at leve. Og det, som regeringen og dens vælgere gør, er for mig at se, at sætte lighedstegn mellem det gode liv, overlevelse og livslængde. Jeg synes, der er mange grunde til, at den kalkule er totalt malplaceret.

Inger Nilsson, Lubitza Hanuska Vesterdal, Niels K. Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Kim Rune Sloth Jensen

Vi har demokrati i Danmark. Regeringen kan kun fortsætte, fordi folketingets flertal støtter den. Og der er under alle omstændigheder folketingsvalg igen om senest to et halvt år. Men det er en mangel, at der reelt ikke er nogen dømmende magt i Danmark, der kan sikre, at den udøvende magt følger loven. Det er folketingets (den lovgivende magts) flertal, der afgør, hvordan grundlovsbrud undersøges, ja endda om de overhovedet skal undersøges. Ministre må ifølge ministeransvarsloven ikke give folketinget urigtige eller vildledende oplysninger. Gjorde Fogh-regeringen det ved beslutningen om Danmark deltagelse i Irak-krigen i 2003? Havde den overhovedet pålidelige efterretninger om masseødelæggelsesvåben? Det ønskede det borgerlige flertal ikke en undersøgelse af efterfølgende. Nu skulle vi "se frem ad", var Foghs mantra i slutningen af 00'erne. Først i 2011, da folketingsflertallet skiftede til rødt, blev Irak-kommissionen nedsat. Men gud hjælpemig, om ikke det allerførste de borgerlige gjorde, da de igen fik folketingsflertallet i 2015, var at lukke Irak-kommissionen ned igen, inden den havde færdiggjort sin undersøgelse. Det var "alt for dyrt" med sådan en kommission hed det sig. UHØRT! Men sådan er spillereglerne i dansk forfatningsret, og sådan har det været i snart 70 år efterhånden. Det vil kræve en grundlovsændring med indførelse af en aktiv, politisk uafhængig, dømmende magt, med sanktionsmuligheder over for den udøvende magt, at ændre på det.

Minna Rasmussen, Klaus Kristensen, Janus Sølvsten, Ruth Sørensen, Torkil Forman, Niels K. Nielsen, Rolf Andersen, Lars Løfgren, Flemming Berger, Hanne Ribens, David Adam, Birte Pedersen, Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Thomas Tanghus, Finn Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Jeppe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Jo, det repræsentative demokrati - som vi har besluttet os for - i en særlig dansk (nordisk) model har aldrig haft det bedre. Det viser tilslutningen til vores valghandlinger. Repræsentativt forstås fx som at vi - i perioder af højst 4 år afgiver initiativretten til Regeringen med Folketinget som vagthund. Den danske model giver et udstrakt hensyn til mindretal. I praksis er det en kompliceret øvelse som fx betyder at regeringer må udskrive valg i utide.

Lars Løfgren, Anne-Marie Krogsbøll, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese og Helle Winum anbefalede denne kommentar

Nu er politisk hukommelse nok den korteste af alle. Den forrige regering var lovbrydere og grundlovsbrydere flere gange, så her er der ikke noget nyt. Demokratiets afmontering eller magtfuldkommenheden er heller ikke nyt eller anderledes. Det der går galt er at så længe der er mandater til at føre en politik der er "ulovlig". Som ikke beskytter et mindretal eller lign så fortsætter man. Altså et moralsk spørgsmål.

Torkil Forman, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Hanne Ribens, Jacob Juhl Kjær, Birte Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Rikke Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Poul Erik Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeppe Jacobsen: ja det kunne godt være en mulig tolkning af en evt. uændret meningsmåling, som fortsat viser opbakning til den nuværende regering. En anden tolkning kunne være, at det er et udtryk for en tillid til at regeringen nu tager kritikken til sig. Det er nødvendigt at regeringen i højere grad inddrager hele Folketinget i deres arbejde, så hele befolkningen føler at de bliver repræsenteret, det har de ikke været gode nok til. Jeg er ikke enig med dig i at selve grundlovsbruddet burde føre til at en regering automatisk vælter. Sådan har det ikke fungeret ved tidligere grundlovsbrud, og jeg kan ikke se at det her er værre. Modsat det seneste grundlovsbrud, som var igennem den folkelige domstol, så er der jo faktisk efterfølgende sket det, at lovgrundlaget er blevet bragt i orden. Jeg tror at den store del af befolkningen, som stadig føler tillid til regeringen, primært tager den position fordi de ser minksagen som en dum fejl, som regeringen selv har afsløret, har erkendt, har taget ansvar for og har rettet op på - igen i modsætning til det seneste grundlovsbrud som var til offentlig diskussion.

Jens Thaarup Nyberg, Torkil Forman, Hanne Ribens, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Rikke Nielsen, Kjeld Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Poul Erik Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Og stadig har vi ikke snakket om, at hvis man nu er bange for sygdommen, kunne man måske bare blive hjemme. DET er nemlig IKKE lovgivning. Det hedder personligt ansvar."

"At være bange for sygdom er fint. Men det er ikke andres problem. Det er et problem, man selv må slås med."

Kronikøren forveksler forsøget på i en periode at minimere antallet af dødsfald (Covid-19 er noget andet end en "mild snue") og samtidigt at holde samfundet i gang (det sidste indebærer, at ikke alle bare kan blive hjemme) med et generelt valg mellem "at leve" og "at nøjes med at overleve". Og synes at have den indstilling, at de, der er bange for ikke at overleve - hvilket dog er en forudsætning for at leve - bare skal blive hjemme og "vandre huset tyndt i bestræbelsen på at få motion", frem for at andres "frihed til at leve" underlægges nogle midlertidige begrænsninger.

Det er meget godt at hylde "the victorious dead", der mistede livet i kampen for friheden til at leve - men de er altså døde, og det er andre, der får udbyttet af, at de var villige til at risikere livet. Restriktionerne har kostet på livskvaliteten, ja - men bortset fra, at kronikøren i de oven for citerede passager tager dét meget let på andres vegne, ville smittespredning og dødsfald i et omfang som det er set i USA og flere andre lande så give de overlevende bedre livskvalitet sådan i al bred almindelighed? Og ville vognture, fester og mere socialt samvær være den pris værd?

Under alle omstændigheder bør regeringens manglende lovhjemmel for at beordre aflivning af alle minkbesætninger - hvad enten den er grundlovsbrud eller ej, eller bevidst eller ej - ikke blandes sammen med selve spørgsmålet om rimeligheden af restriktioner for at begrænse smitte og dødsfald.

Minna Rasmussen, jan andersen, Ruth Sørensen, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Hanne Ribens, Birte Pedersen, Merete von Eyben, Nanna Kinch, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Steen K Petersen, Magnus Madsen, Susanne Kaspersen, Poul Erik Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er altså også en masse forkælelse involveret og en masse meget bekvemme forestillinger. Det er f.eks. ikke voldsomt skadeligt for mennesker at være isolerede i perioder, det kan oven i købet være ganske sundt for den almindelige mentale sundhed. Vi lever i en tid, hvor en masse overordnede sandheder uden videre bringes videre til det konkrete og nære, hvor der er langt større spredning, og hvor fornuften må råde.
Jeg var lige ved at hidse mig op i Netto over to uden ansigtsbeskyttelse, men så fik jeg set deres badges, og så var alt jo pludselig i skønneste orden. Vi skal lære noget, vi er blevet rigtigt dårlige til under indtryk af 20-25 års småborgerlige indtagelse af hearts and minds: at give plads til den mest radikale forskellighed. Det kunne vi finde ud af fra 60erne og ind i 90erne, og nu må det vende tilbage. Med behørigt fornuftige foranstaltninger til at holde corona på afstand.

Minna Rasmussen, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Hanne Ribens, ingemaje lange, Birte Pedersen, Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Anne-Marie Krogsbøll og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Vi glemmer ofte, at Grundlovens fremmeste formål er, at beskytte ejendomsretten, hvilket hos os vil sige den kapitalistiske livsform. Derfor kampen om størst mulig erstatning til minkavlerne. Dermed ikke sagt, at der ikke er positive aspekter af Grundloven, det er der naturligvis, f.eks. dens hensyn til visse menneskerettigheder.

Egon Stich, Carsten Søndergaard, Jan Weber Fritsbøger, Lars Løfgren, Hanne Utoft, Lillian Larsen, Birte Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Peter Mikkelsen, Poul Erik Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Folkesundhed kommer ikke før folkestyre."

Det er en falsk modsætning . At regeringen - efter aftale med Folketingets parter - griber hurtigt og hårdt - og med solnedgangsklausul - ind i en akut krisesituation, der truer befolkningens sikkerhed, betyder jo ikke, at vi har diktatur.

Derimod er det betænkeligt, hvis der er alt for meget hemmelighedskræmmeri med i spillet....

Jens Thaarup Nyberg, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Hanne Ribens, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

For det første mener jeg man skal holde sig for øje, at den situation vi er i nu ER ekstrem. Det er IKKE business as usual. Det burde være kendt viden, at sygdommen presser mange lande verden over. Det betyder, så vidt jeg kan se det, at de politiske beslutningsprocesser så også befinder sig i en stress-position. Derfor mener jeg også man, som læser, sidder tilbage med spørgsmålet om antagelsen om at demokratiet lige frem skulle være under afvikling holder stik.
Af dette følger så spørgsmålet om den politiske proces der førte frem til det, angivelige, grundlovsbrud, skulle have resulteret i at de forskellige demokratiske institutioner skulle være på vej til at blive suspenderet. Det er jo netop disse institutioner, som er med til at sikre at vi stadig befinder os i et parlamentarisk demokrati. Her mener jeg kronikkens forfatter mangler at sandsynliggøre at dette skulle være tilfældet. Alene dette rokker, mener jeg, ved kronikkens præmis. Her mener jeg de trufne foranstaltninger bliver forvekslet med en mere grundlægende analyse af, hvorledes foranstaltningerne faktisk er blevet vedtaget og ført ud i praksis. Folketingets partier er blevet inddraget i beslutningerne, Folketinget er til stadighed i funktion og forhandler vel pt. om det kommende års finanslov. Så hvad er egengtligt indikationen på at demokratiet er på vej til at blive afskaffet i Danmark?
Set i et historisk perspektiv, så har vi oplevet ekstreme situationer tidligere som også kunne stille spørgsmål ved om det parlamentariske demokrati havde en fremtid. For ikke så længe siden karakteriserede Georg Metz J. B. S. Estrups styre (1875 - 1894) som noget der lignede et militært diktatur, efter min mening en korrekt iagttagelse. Læg vel mærke til, Estrup havde magten i 19 år - samtidigt med at der blev afholdt demokratiske valg til Rigsdagen. Men: den centrale pointe er at de demokratiske institutioner overlevede denne periode og kom styrket ud af denne, grundloven holdt til prøvelsen og demokratiet blev oven i købet udvidet i 1915 - idet kvinder fik valgret.
Inden da var 1. verdenskrig brudt ud i 1914. Den danske regering erklærede landet neutralt, et væsentligt problem var at vi på daværende tidspunkt var dybt afhængige af at kunne handle med begge de krigsførende parter. Disse to ting til sammen, gjorde at den daværende radikale regering (med minister Ove Rode som central aktør) involverede sig dybt i stort set alle økonomiske aktiviteter i landet. Rode fik vedtaget en lov 7. august 1914 om regulering af prisen på levnedsmidler og varer. Den havde følgende to paragraffer:
"1. Indenrigsministeren bemyndiges til indtil videre at træffe foranstaltninger til regulering af prisen på levnedsmidler og varer, derunder mod fuld erstatning at lade staten overtage sådanne levnedsmidler og varer, som det er af betydning for samfundet at have rådighed over.
Købesummen for varer, som staten måtte overtage, fastsættes af kommissioner, hvis virksomhedsområde og sammensætning bestemmes ved kgl. anordning.
2. denne lov træder straks i kraft". (Kilde Tage Kaarsted: Ove Rode som indenrigsminister, s. 50).
Loven var i funktion i fire år, den blev anledning til mange anklager rettet mod Rode for magtfuldkommenhed - ikke mindst fra Venstre og landets skibsredere (landbrug og rederier fik nemlig deres profitter beskåret!). Forsyningspolitikken under krigen hvilede i høj grad på forordninger og instrukser, som i sidste ende var udstedt af Indenrigsministeren - uden parlamentarisk godkendelse i Rigsdagen.
Konklusionen er derfor: de demokratiske institutioner og folkestyret har historisk set været udsat for, i perioder, at blive sat under pres, af den ene eller den anden grund. Der har også været tvivl om, hvorvidt demokratiet var i stand til at overleve. Men: de demokratiske institutioner har bestået prøvelserne og eksisterer stadigt. Dette mener jeg kan berettige til en vis optimisme - også i den nuværende situation. I tillæg: selvfølgelig bør vi så også have en demokratisk debat om, hvorvidt den nuværende regerings politik er berettiget og brugbar i den herskende situation. Det er det så partierne i Folketingets opgave at sørge for, at den debat holdes i live!
mvh. poul.

jan andersen, Kim Rune Sloth Jensen, Kim Houmøller, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Nille Torsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Helle Winum; jeg bliver nødt til lige at følge med her. Hvilket sidste tilfælde snakker du om? Loven overtrædes hyppigt af politikere. Men Grundloven er nu noget specielt mig bekendt. Jeg har i øvrigt meget svært ved at se, hvordan man skal kunne stole på, at regeringen nu bare tager det hele til efterretning. Der er så meget, der stinker og tyder på, at dokumentationen har været mangelfuld og at viden herom og om grundlovsbrud var kendt.

Ø
Ib Gram-Jensen; jeg tror jeg skriver, at vi ikke har snakket om de ting endnu. Jeg siger bare, at man faktisk har muligheder, hvis man er angst. Dem der ikke har angst, fratages muligheder. Bare det at sige det er grund nok til, at man peges ud som asocial og usolidarisk. Det i sig selv synes jeg er vildt problematisk. Og grunden til, at man pludselig føler vrede mod folk, der mener andet end én selv er, som jeg ser det, netop angsten selv. Det er lykkedes (bevidst eller ubevidst) at plante så stor en frygt i folket, at det nu ser ud til, at man kan tillade sig hvad som helst, måske endda uden at folket indser alvoren heraf.

Steffen Gliese; jeg beklager. Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad du mener. Det vil jeg oprigtigt gerne.

Hvad der stadig er interessant er, at vi stadig ikke diskuterer mit indlæg om fx rygning. Hvis folkesundheden er så vigtig, som de nu siges at være, hvor kommer det så fra? For politisk synes det da at være nyt. Vi kan drikke det vi vil hvornår vi vil, smøgerne koster marginalt mere nu end før men er stadig billige. Vi prioriterer i sundhedsvæsnet - også økonomisk. Det kan være hårde økonomiske prioriteringer. Sådan er det. Men pludselig er folkesundheden så vigtig, at man må begå grundlovsbrud. Ikke bare almindelig lovbrud men grundlovsbrud. Endda på et tyndt grundlag. Jeg tror, at grunden til, at man ikke forbyder forskellige slags livsstil er, at man netop hylder den demokratisk sikrede ret til egen krop. De demokratiske frihedsrettigheder vejer tungere, og derfor lader vi folk ryge - lidt dyrere men stadig ikke dyrt nok til, at unge ikke begynder. Det synes at have været kalkulen i mange mange år. Det synes bare at være vendt på hovedet i løbet af ingen tid. I skal nu ikke anse mig for at have en eller anden bestemt politisk agenda. Jeg er ikke ude på at tage partipolitisk parti. Ej heller at skælde folk ud. Jeg ser bare nogle ting i forandring, og jeg er oprigtigt bekymret. Hvis jeg er den eneste, der har det sådan, kan jeg ikke helt vurdere, om det er en god eller dårlig ting.

Nikolaj de Fine Licht, Carsten Søndergaard, Niels K. Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Steffen Gliese
Nu går skænderiet da også på “sumpen”, som skal “drænes”. Og “mudderet” finder vi i justitsministeriets notat.

“... Justitsministeriets vurdering, at embedsværkets forberedelse af regeringens offentlige kommunikation ikke har levet op til de standarder, som må kunne forventes. Som det fremgår af fødevareministerens redegørelse (s. 10 og s. 12), var ingen ministre bekendt med den manglende lovhjemmel eller drøftelserne om hjemmelsspørgsmålet hverken i forbindelse med pressemødet onsdag eller torsdag. “

Okay alle. Jeg tror, jeg bliver nødt til at uddybe en ting. Måske har jeg formuleret mig uklart i de sidste bemærkninger i kronikken.

Jeg tror IKKE, at demokratiet er under afvikling i Danmark. Jeg mener, at man med Runciman kan se et BUD på, hvordan demokratiet langsomt kan eroderes indefra, uden man nærmest som borger kan se det. Jeg TROR, at det vi ser nu, kommer til at være en måde, det kan ske på. Altså, at DENNE METODE kan være grunden. IKKE at det er denne enkelte episode eller denne metode i sig selv, vil være den mulige grund. Det er ret vigtigt. Min opfordring til eftertænksomhed grunder i hele forløbet her. Jeg mener, det skal tages mere end almindeligt seriøst. Jeg mener, at de her episoder skal mødes med trods - men allervigtigst eftertænksomhed. Igen: jeg tror IKKE at demokratiets endeligt begyndte i november 2020.

Nikolaj de Fine Licht, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Jeg synes, det er et skørt udgangspunkt, at tale om at miste demokratiet midt i en pandemi, og den nedladende omtale af befolkningen i samme situation - som om de/vi er primitive lemminger.

Og misforstå mig korrekt her.

Vi skal selvfølgelig til enhver tid kontrollere og afprøve vores demokrati og de frihedsrettigheder og -pligter, der er i dette (for eksempel din eksisterende ret til at publicere en kritik af styret), men jeg kunne finde andre mere relevante temaer for udforskning af dette -end en pandemi. Endda en pandemi, hvor vi er forholdsvis mildt ramt - netop pga de restriktioner, der har været lavet undervejs, og at vi, af samme årsag, ikke har været tvunget ind i nogle mere diktatoriske redskaber, der er brugt i andre lande for at komme virus til livs.

Dér hvor jeg er VIRKELIG bekymret, er i vores behandling af minoriteter. Der ser jeg et afgrundsdybt problem. Politikerne har brugt de sidste par årtier på at propagandere for en anden behandling af minoriteter (i hvert fald muslimske), og store dele af befolkningen har købt snakken.

Derfor er det nu indbygget i vores "demokrati", at det er ok at negativt særbehandle (især) muslimer fra andre. Burkaforbud, håndtrykslove, koncentrerede lejre for folk, der ikke har gjort noget forkert, ghettoer med de tvangsforanstaltninger der er i det.

Lige præcis den problemstilling viser jo med tydelighed, at der er politikere, der ikke er egnede til at varetage ansvaret for at beskytte demokratiet. Men også, at der er en hel del borgere, der ikke er kompetente til at være borgere i et demokrati.

Ruth Sørensen, Esben Lykke, Lars Løfgren, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hehe ja, så er det jo en uheldig overskrift du har valgt, Jeppe Jacobsen. Fedt at du gider blive hængende i debatten forøvrigt! Med seneste grundlovsbrud som var gennem den offentlige domstol sigtede jeg naturligvis på adskillelsen af gifte asylansøgere under 18 år uden forudgående individuel vurdering, men eksemplerne er, som du selv nævner, mange (flere er nævnt her: https://piopio.dk/grundlovsbrud-er-blevet-det-nye-politiske-modeord) - og det stinker altid. Nogle gange har det voldsomme konsekvenser, andre gange er der mere tale om teknikaliteter. Jeg hælder til det sidste i dette nyeste tilfælde, fordi jeg mener beslutningen er den rigtige, lovgivningen er efterfølgende faldet på plads, og den tekniske fejl består primært i den gale rækkefølge. Hvorvidt konsekvenserne af lovbrud er store nok synes jeg er svært at sige, da vi her i landet kun har folkets dom som konsekvens, og ikke, som det forslås i et tidligere indlæg her i debatten (husker ikke debattørens navn, beklager) en uvildig domstol. Jeg ved ikke meget om mulighederne for sådan en instans, men det forekommer mig, at den kunne gå hen og blive meget magtfuld, og måske et demokratisk problem i sig selv?

ingemaje lange og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Om end jeg godt kan forstå behovet for en yderligere beskyttelse af indvalgte politikere ift. den udsatte position de er i, ser jeg også et problem i at den er udmøntet i en parlamentarisk immunitet, der har som konsekvens, at politikerne i Folketinget i realiteten har deres eget retssystem. Derfor kan jeg også godt bakke op om en uvildig domstol.

Ruth Sørensen, Birte Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

“[...] hvis man nu er bange for sygdommen, kunne man måske bare blive hjemme.“
Og her illustrerer Jeppe, at han ikke har forstået faren ved corona - og tilmed at han er villig til at ofte den enkeltes frihed til at forlade sit hjem for restens frihed til at smitte. Og hér ophører demokratiet i sin ønskeligste form i antagelsen af sin oprindelige betydning; folkediktaturet.

Minna Rasmussen, Lillian Larsen, Kim Houmøller, Birte Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er mere bekymret over den skjulte gradvise underminering af demokrati, frihed og menneskerettigheder så som retten til privatliv, som sker via tech-giganternes datamining og profilering, så det er blevet alt for let at manipulere med os alle sammen - se Zoshana Zuboffs "Overvågningskapitalismens tidsalder".

DER udviser vores regering - og det meste af Folketinget - bekymrende ligegyldighed overfor grundlæggende principper, i det man lader tech-giganterne og PET/FE/NSA få for frit spil, så vi gradvist bevæger os i retning af et stadig mere overvåget og totalitært samfund. Og der har corona-krisen desværre givet et skub i den forkerte retning, i det testninger desværre kobles sammen med afgivelse af enorme mængder privatlivsdata til SSI og myndighederne - uden at folk er opmærksomme på det. Og hensynet er mere enorme kapitalinteresser og totalitær magtgrådighed end folkesundhed.

På DET område er det grundlovs- og demokratibekymrede partier desværre ret ligeglade med grundlov, demokrati og menneskerettigheder. Som så ofte før: Money rules.

Nikolaj de Fine Licht, Carsten Søndergaard, Finn Jakobsen, Ruth Sørensen, Birte Pedersen, Jens Kofoed, Eva Schwanenflügel og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Kan lige gentage:
Ifølge justitsministeriet er der IKKE begået grundlovsbrud. Det er som sædvanligt taget fra artikler og overskrifter, hvor journalisten er gået mere op i antal af klik på artiklen end det faktuelle indhold af samme:
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/justitsminister-nick-...

Hanne Ribens, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Nille Torsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Et tilbageblik på den vestlige historie siden den klassiske oldtid afslører nogle usædvanlige korte perioder af demokrati afløst af lange perioder af diktatur. Den længste sammenhængende periode er vel USA fra 1789 til nu - slaverne og den sorte befolkning fraregnet. Dernæst følger det atheniensiske styreform 507 - 323 som udviklede sig til et af de mest radikale direkte demokratier i historien. Romerriget indtil Augustus var vel at sammenligne med en adelsrepublik. Det schweiziske demokrati har varet fra 1848 til nu. UK - landet med verdens ældste parlament - har vel kun været rigtigt demokratisk fra udvidelsen af valgretten i 1885. Og Danmark kan vel kun bryste sig af 119 år fra systemskiftet i 1901.

Så nyd det så længe det varer, demokrati er en kort fornøjelse ofte udviklet som en løsning på modstridende interesser i opbrudstider. Når stabiliteten har sænket sig, lægger konsensus sig atter som en tung dyne over samfundet og gør det overflødigt.

Allan Nørgaard Andersen

Jeg var i høj grad parat til at få forstærket min ellers modvillige kritik af regeringens lovovertrædelse(r). Men undervejs gik det op for mig at det mulige, og stærkt kritisable, grundlovsbrud, kun fungerer som stråmandsargument for Jacobsens grundlæggende opfattelse: at verdens regeringer slet ikke skal forebygge pandemien med reguleringer af befolkningens adfærd. Grundlovsbrud eller ej. Og så vidt jeg kan forstå af Jacobsens kronik og følgende kommentarer, så må det være lige så uacceptabelt med fx reguleringerne i færdselsloven, hvor man jo også påtvinger de risikovillige trafikanter en begrænsning af hensyn til mere forsigtige. Lige som når man påtvinger dem, der gerne formidler smitten videre uden selv at blive syge, at medvirke til at begrænse epidemien.

Ib Gram-Jensen, Finn Jakobsen, Lars Løfgren, Hanne Ribens, Lillian Larsen, Birte Pedersen, Nanna Kinch, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Poul Erik Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Jeppe Alling Jacobsen,
Problemet med din kronik er stadig, at du blander spørgsmålet om rimeligheden af restriktioner under en pandemi sammen med spørgsmålet om den manglende lovhjemmel vedrørende en bestemt forholdsregel; og at du stiller en forenklet modsætning op mellem (bare) at ville overleve og at ville leve. Og dermed implicit en forenklet modsætning mellem de bange, der bare vil overleve, på den ene side, og dem, der ikke er skræmt fra trangen til at leve, på den anden.

De fleste mennesker lever nok i praksis med en eller anden mere eller mindre bevidst og konsekvent balance mellem at "overleve" (passe på deres fysiske og psykiske helbred) på den ene side og at "leve" på den anden (hvilket dog også ud over den rene overlevelse forudsætter et minimum af fysisk og psykisk helbred). Men du overser, eller ignorerer, at frygten for at dø af corona har et reelt grundlag, og at de, der er bange for smitten, ikke nødvendigvis vælger bare at overleve frem for at "leve", men meget muligt ønsker at overleve pandemien netop, fordi de gerne vil "leve" på den anden side af den. Og at der er fanden til forskel på at vælge at "leve" i bevidstheden om, at det godt kan koste nogle leveår og måske helbredsproblemer på længere sigt, og så at give pokker i, om ens livsudfoldelse fremmer udbredelsen af en potentielt dødbringende smitte og dermed kan berøve andre muligheden for at overleve og dermed også for at "leve".

Når du ikke tager dét i betragtning, er det svært at være uenig med Rune Mariboe (25. november, 2020 - 13:46) i, at "her illustrerer Jeppe, at han ikke har forstået faren ved corona - og tilmed at han er villig til at ofre den enkeltes frihed til at forlade sit hjem for restens frihed til at smitte." Afvejningen mellem kollektiv sikkerhed på den ene side og den enkeltes frihed på den anden er bestemt et vigtigt spørgsmål - men det kan ikke diskuteres meningsfuldt ud fra en overforenkling som den, du fører frem i kronikken.

Hanne Utoft, Ruth Sørensen, Hanne Ribens, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Birte Pedersen, David Adam, Eva Schwanenflügel, Kjeld Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

Meget godt skrevet. Sundhed kommer ikke over folkestyre.
Man må huske, at de der vælter demokratiet altid har en god grund til at gennemføre deres forehavende. En rigsdagsbrand. Etnisk overtal. Optøjer. Terror. Barnebrude. Vaccinationstrussel. Der er findes ikke en kollektiv erkendelse af, at nu bliver vores rettigheder taget fra os. Pludselig er de det bare. Og så bliver man betragtet som en idiot, fordi man husker de gamle dage som noget godt.

Lubitza Hanuska Vesterdal og Jeppe Jacobsen anbefalede denne kommentar

Så længe at vælgere ikke undertrykkes og minoriteterne har en stemme, er demokratiet i god stand.
Dermed må det konstateres at demokratiet, er i god stand, her i landet.

Lars Løfgren, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Henning Kjær, Poul Erik Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Thomas Rasmussen 15.50: Nej - der findes ikke en kollektiv erkendelse, af at vores rettigheder tages fra os. Det gør der ikke, fordi rettighederne ikke er et neutralt område. Rettighederne er forbundet med de klassemæssige, sociale og kulturelle grupperinger der til enhver tid findes, i et samfund.
Det er derfor det også bliver et politisk spørgsmål, hvilke virkemidler politikerne vil anvende i en krisesituation - fordi virkemidlerne er tæt forbundet med hvilke sociale og økonomiske hensyn der skal veje tungest i krisepolitikken. Afvejningen af disse hensyn bør naturligvis indgå i den demokratiske debat, så vælgerne har mulighed for at drage politikerne til ansvar ved det kommende valg.
Jeg har til stadighed svært ved at forstå, at der skulle være tale om at den siddende regering er ved at "vælte" demokratiet, såvel som jeg også har svært ved at forbindelsen mellem rigsdagsbrand, etnisk overtal, optøjer, terror, barnebrude og vaccinationstrussel.
mvh. poul.

Lars Koch, Lars Løfgren, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Kjeld Pedersen anbefalede denne kommentar

Rune; du læser mit indlæg, som Fanden læser Biblen. Står det skrevet noget sted i mit indlæg, at det er min holdning?

Helle; hold nu op. Overskriften er i den helt rigtige akademiske kontekst. Den er udtryk for, at intet historisk materiale kan understøtte idéen om, at demokratiet som vi kender det nu, vil bestå. End ikke Fukuyama kan tro på det. Jeg følger Runciman og kommer med realistiske bud på, hvordan det kan ske. Og siger så, at det der sker nu kunne være et interessant spor at forfølge. Hvis du tillægger overskriften mere relevans end teksten, bliver det altså tough. Det gør mig glad, at så mange føler sig provokeret af det her. Opmærksomhed skabt = done. Men at man vil forstå mit budskab ud fra overskriften, det vil jeg lade stå for egen regning. Og så i øvrigt selv tak. Det er også dejligt, du tager debatten. Det er godt ar have nogen at snakke med! På den konto; jeg lukke nok snart ned. Der er efterhånden for mange kommentarer til at jeg kan holde styr på det. Men jeg vil meget gerne fortsætte, hvis det skulle have interesse. Find mig bare på Facebook, så kan vi diskutere videre :)

Nikolaj de Fine Licht, Lubitza Hanuska Vesterdal og Chris Ru Brix anbefalede denne kommentar

Som skrevet til Helle. Der er mange kommentarer, og jeg indgår hjertens gerne i debat, så længe motivet er rent og ikke kun går ud på at negligere min person. Vil man gerne snakke yderligere med mig, kan jeg findes på Facebook, hvor jeg meget gerne vil svare på alle relevante spørgsmål og/eller kommentarer.

Fedt I alle har taget stilling. Dejligt at debatten lever.

Nikolaj de Fine Licht, Carsten Søndergaard, Lubitza Hanuska Vesterdal, Chris Ru Brix og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Som kong Théoden siger i Ringenes Herre: »Hail, the victorious dead.« De trodsede faren og var bekendt med den uheldige konsekvens, der kunne følge. Men sejren er deres, fordi de turde."

Sejren er deres fordi de turde ???

Der er godt nok mange, der overhovedet ikke har haft den luksus, at kunne vælge frit; sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, kassemedarbejdere, taxi- og buschauffører, og mange andre har været tvunget til at arbejde - og dermed blive ufrivilligt udsat for smitte.

Dertil kommer alle de mennesker, der af forskellige årsager er afhængige af andres hjælp, nemlig ældre i eget hjem, der modtager hjemmepleje, gamle på plejehjem, kronisk syge der får besøg af sygeplejersker, folk i lejeboliger, der er tvunget til at have håndværkere rendende i månedsvis og patienter på hospitalerne, der går til livsnødvendig behandling, bare for at nævne nogle.

Vi kan ikke alle 'bare' isolere os i eget hjem, og en stor del af befolkningen lever altså heller ikke alene, men kan risikere smitte fra familiemedlemmer.
Der er også mange, der bor i lejlighed uden plads til motion i hus og have.

I store dele af Europa er sundhedsvæsenet ved at knække fuldstændig sammen under belastningen.
Men i Norden klarer vi det nu ret godt, selvom der er plads til forbedringer i den danske strategi med hensyn til fx smitteopsporing.

I virkeligheden burde de alarmistiske budskaber være forbeholdt de populistiske politikere, der hele vejen gennem krisen har forsøgt at slå vælgermæssig mønt på at skabe splittelse i befolkninger ved at udbrede løgn og misinformation for at vinde stemmer, senest eksemplificeret ved Støjbergs spin om at 'dræne sumpen', just importeret fra en præsident, der nægter at respektere folkets afgørelse ved valget.

Minna Rasmussen, Tommy Gundestrup Schou, Jan Weber Fritsbøger, Ib Gram-Jensen, Ruth Sørensen, Kjeld Pedersen, Hanne Ribens, Poul Erik Pedersen, Lillian Larsen, Birte Pedersen, Steffen Gliese, David Adam, Rikke Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Jacob, det var ikke møntet mod dig, blot en hel generel kommentar, om den demokratiske tilstand i landet, udefra diskussionen du har startet.

John Jørgensen

Du kan få lov til at beholde din frihed så længe du holder dine coronavirusser for dig selv. Men du har ikke ret til at smitte andre, og dermed fratage dem deres ret til at være sunde og raske og måske fratage dem retten til livet. Jeg ser da frem til at regeringen forbyder al rygning i det offentlige rum - ikke for rygernes skyld (de må hjertens gerne slå sig selv ihjel), men for alle os andre, der under ingen omstændigheder vil indånde røgen.

Den demokratiske tilstand i Danmark er højest diskutabel, hvis man husker på de mange sager i statsforvaltningen, som vidner om kriminalitet blandt embedsmænd, magtfordrejning, korruption o.a. Den er også højest diskutabel, hvis vi ser på retssikkerheden for udvalgte grupper/minoriteter - og den er højest diskutabel hvis vi ser på den manglende adskillelse af magterne, på mulighederne for retsforfølgelse af magtfulde politikere og på vores overholdelse af international lov, herunder en række FN-forpligtelser.

Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen, Anne-Marie Krogsbøll og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det var dog en sær kop te, som Jeppe Alling Jacobsen her serverer for os.

Først slås temaet uheldsvangert an: Demokratiets umiddelbart forestående endeligt, intet mindre!

Hjemmel til denne imponerende påstand findes i en henvisning til en politolog, der åbenbart har skrevet en bog om samme emne. En bog, der - må man formode - har rystet Jeppe Alling Jacobsen i ualmindelig grad..

Nuvel, det er godt at blive rusket lidt vågen en gang imellem, derom kan der ikke herske tvivl. Blot kan man jo ende med at ryste så meget på hånden, at man nok lige bør tage mindst én dyb indånding, inden man sådan farer i blækhuset for at forfatte et debatindlæg til den 'Mindst Ringe'..

Jeg har ikke selv læst David Runcimans digre værk, og man kan jo komme helt i tvivl om, hvorvidt Jeppe Alling Jacobsen kom længere end til introduktionen..

Runciman skriver, at demokratiet, som vi kender det i dag, vil opløses. »Ingen, ikke engang Francis Fukuyama – som erklærede historien for afsluttet tilbage i 1989 – har nogensinde troet, at demokratiets kvaliteter gjorde det udødeligt.« "

Således vælger Jeppe Alling Jacobsen at opsummere Runcimans dybe tanke(r). Således udbyttet, må man forstå, af en gennemlæsning af 287 siders politologisk sprængstof..

Nuvel, man kan vel ikke med rimelighed bebrejdes en vis mangel på halefalden? En vis uimponerthed i mødet med Runciman, således dekanteret af Alling Jacobsen?

Den her præsenterede tanke er så såre banal, at man med en vis ret kan tillade sig at tvivle på, at David Runciman selv ville lægge navn til den..Sandt at sige arbejder jeg selv for øjeblikket på en bog. Den endelige titel har jeg endnu ikke lagt mig fast på, men arbejdstitlen er 'Alting Forgår'. Jeg tager udgangspunkt i teorien om universets varmedød, og forudsiger med profetisk klarsyn, at alting er i forandring, indtil det ikke er det mere..Den bør blive værd at læse..Måske endda endnu mere læseværdig end mit sidste værk: 'Himmelen er blå!'

Nej, Jeppe Alling Jacobsen gør ikke just David Runciman nogen tjeneste her, så meget står klart. Ligesom det står klart, at Jeppe Alling Jacobsen i grunden ikke bekymrer sig om demokratiets tilstand som sådan, men snarere om bevidsthedsniveauet hos de mange mennesker - folket, ikke sandt - der i det mindste ideelt set på en og samme tid udgør demokratiets fundament og mål..

"Med regeringens endeløse række af pressemøder, regler, opfordringer og løftede pegefingre har man gjort befolkningen bange. Og en skræmt befolkning er en stor trussel for demokratiets overlevelse. Når befolkningen i frygt pludselig ikke tør være i opposition, fordi de er bange for konsekvenserne, er problemet for længst åbenlyst. Og sådan var det for bare tre uger siden. Meningsmålingerne talte deres triste tydelige sprog. På trods af magtfuldkommenhed, sexchikanesager, egenrådighed og arrogance stod rød blok bedre end længe. Det er i sig selv uhyggeligt."

Således Jeppe Alling Jacobsens egentlige ærinde: En vis ærgrelse over, at en kun halvbevidst befolkning lader sig kue til tavshed, og stik mod al fornuft fortsat bakker op om en 'rød blok', der i Jeppe Alling Jacobsens optik har forbrudt sig mod..ja hvad, egentlig?

Jeppe Alling Jacobsen er træt af snærende bånd. Af regler og formaninger, af demokratisk vedtagne begrænsninger af sin egen, private livsudfoldelse. Og man forstår ham, det gør man sgu.. Måske har man endda læst Freud, Civilization and its Discontents, og har dermed en solid teoretisk basis for at forstå al den uformående vrede, som vælder op i mennesker som Jeppe Alling Jacobsen, når hensynet til andre mennesker i krisetiders mangel pludselig findes for snærende..

Man forstår måske endda impulsen til at benægte dette alt for menneskelige urskrig - man er vel et dannet menneske - forsøget på at sublimere den over i mere anerkendelsesværdige former..som nu et stolt forsvar for det højt besungne demokrati..

Ak ja..

Det er nemt at tabe hovedet i disse tider. 2020 har været et år i helvede på mange måder, og det er ikke slut endnu..Diego Maradona døde i dag, tilmed...Så vi må være tålmodige, en tid endnu..Bære over med selv de værste brushoveder.. :)

I morgen skinner solen, måske..

Stig Bøg, Jørgen Larsen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Finn Jakobsen, Pia Jefsen Munkholt og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Kære Jeppe.
En smule udsyn og historiebevidsthed må anbefales. Du skriver: Folkesundhed kommer ikke før folkestyre.
Men du tar fejl. Det er det samme som at sige at virkelighed ikke kommer før formalia. Virkelighed kommer jo før formalia. Folkestyre er ikke nogen naturkraft, det er noget vi har bestemt, noget vi har valgt, noget der kan ændres, som du nævner i din indledning.
Virkelighed er i denne sammenhæng alt det vi ikke kan ændre, det som findes uanset styreform, samfund, og folk i det hele taget. Indtil der kommer en vaccine der ændrer den ting, er pandemien f.eks. en realitet.
Fukuyama sagde at historien var slut med civilisationens sejr (senere korrigeret), men mente ikke at demokrati var en betingelse for denne civilisation. Det var retssamfundet derimod. Princippet om at ingen står over lovene, heller ikke lovgiverne. Jeg tror heller ikke at demokratiet er fremtidssikret, trods dets helligholdelse i mange kredse. Den verden menneskeheden vil møde, kræver evner til samarbejde og tilpasning som aldrig før set, et homo metropolis, megapolis, gigapolis, som trives mellem stål, glas og plastic, uden nogensinde at se "det mindste blad på en nælde."
Det var det ene, nemlig den stigende befolkningstæthed globalt. Forholdene i Danmark er en detalje, der ikke forstyrrer den helhed, de er underlagt.
Det andet er demokratiets mangel på evne til at handle hurtigt. Hvorfor indretter alverdens samfund sig med hierarkiske strukturer og sætter en meget lille elite i spidsen, helst kun én person? Det er fordi de tror de er en hær der fører krig. Dengang der fandtes krige gjaldt det om at handle hurtigt, og flade ledelsesstrukturer handler ikke hurtigt. I fredstid kan et demokratiet fungere, det kan det ikke i en hastesituation, og en pandemi med stor spredningsrisiko i tætte befolkningskoncentrationer er en hastesituation.
Det tredje er selvfølgelig demokratiets kronisk indbyggede svaghed. Oplysningsniveauet hos vælgerne. Som svækker tilliden til de trufne beslutninger. Som gør det muligt for populister og andre manipulatorer at påvirke beslutningerne i ønsket men ikke nødvendigvis ønskværdig retning.

Lad os nu antage (det er kun en hypotetisk antagelse), at regeringen har set en fare, har set løsningen, og har set forhindringen for løsningen. Faren og løsningen er reel (smittefaren og minkaflivningen). Forhindringen er formel (et manglende lovgrundlag). Situationen er hastende, det er en reel krise, og der findes ingen erfaring på området. Vil det ikke være det naturlige valg for enhver ansvarlig beslutningstager at imødegå de reelle trusler med de reelle midler og løse problemet med den formelle hindring bagefter, om ønsket, om nødvendigt?
Denne hypotetiske antagelse er nok for langt ude. Lad os håbe at regeringen formår at give en bedre og rigtigere forklaring på forløbet.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Altså kære venner, det gælder ikke kun om at overleve, det gælder også om hvordan man lever. Folkesundhed, kan ikke være eneste parameter. Livet skal også være sjovt og det er meget forskelligt hvad folk synes er sjovt. Det skal der også være plads til. Hvis du spørger en hvilken som helst plejehjemsbeboer om de ville bytte en sommer som 17 årig, for et par år mere på plejehjem, så ved jeg godt hvad de ville svare. Hvad ville du?

Anne-Marie Krogsbøll

" Livet skal også være sjovt og det er meget forskelligt hvad folk synes er sjovt."

Dog er det de færreste, som ligefrem synes, at det er sjovt at være død eller langtidsskadet.

Og jeg har endnu ikke set nogen tilbyde plejehjemsbeboeren (eller de meget yngre kronisk syge) at bytte de sidste år på plejehjem mod en sommer som 17-årig.

Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg synes, det er fint, at Den Mindst Ringe Avis lægger spalter til liberale talsmænd og -kvinder. Hvis indholdet i kronikken er noget af nutidens bedste fra liberale skribenter, må man godte sig en smule i sit stille sind over, at standarden er temmelig lav.

Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Uhyggelig skarpt og velargumenteret debatindlæg, der virkelig rammer hovedet på sømmet.

Men selvfølgelig er det som at kaste perler for svin her. Informations faste læsere tilhører jo netop segmentet af ældre, ængstelige folk risikogruppen. Stort set hver eneste gang der er en artikel om Corona, dukker de samme navne op i debatten og taler for stramninger, kontrol og samfundssind.

De prædiker for, at man skal se ud over sin egen næsetip, men har ikke selvindsigt nok, til selv at gøre det. Mantraet, blandt mange af de faste debatører, er at alle andre skal tage hensyn til dem. Gør man ikke det, er man egoist, udviser manglende samfundssind osv.

Mit gæt er, at det er alderen, mere end studenterhuen, der trykker. Vi taler om den generation, der gældsatte samfundet og ødelagde miljøet og nu vil de også ædelægge deres børnebørns fremtid.

Så tak, Jeppe Alling Jacobsen, for at have modet til at tale dem i mod. Den kritik du får, er forventet, men tag det ikke personligt. Det er bare folk der spræller, i stedet for at tænker over at dunk har ret.

Anne-Marie Krogsbøll

Med venner som Stig Jensen har Jeppe Alling Jacobsen næppe brug for fjender.... :-)

Steffen Gliese, Tommy Gundestrup Schou, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Ib Gram-Jensen, Poul Erik Pedersen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Stig Jensen

Dit indlæg brillerer ved at være en masser ord uden et eneste argument for noget som helst. Andet end at sprede gylle ud over en masse mennesker, du overhovedet ikke kender.

Det sgu egentlig godt klaret i alt sin tomhed ,-)

Egon Stich, Steffen Gliese, Tommy Gundestrup Schou, William Mannicke, Lasse Schmidt, Eva Schwanenflügel, Ib Gram-Jensen, Ivan Breinholt Leth, Poul Erik Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Sider