Slavekongen Frederik V skulle i havnen, så vi får øjnene op for vores kolonihistorie
Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen anmelder den 13. november happeningen fra anonyme kunstnere og institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld, der ugen før kastede Frederiks V’s buste i havnen – Frederik V, arkitekten bag dansk slavehandel i 1700-tallet.
Themsen spørger indledningsvis: Er det god kunst? Men ’god kunst’ er ikke aktivisternes ærinde. Det fremgår med al tydelighed af deres pressemateriale, hvor de skriver:
»Begivenheden fandt sted i solidaritet med alle de kunstnere, studerende og mennesker over hele verden, der har måttet leve med efterdønningerne af den danske kolonialisme i US Virgin Islands, Indien, Ghana, Grønland, Island, Færøerne og Danmark. I et ønske om at få kunstinstitutioner – og andre, hvis fundamenter består og er skabt af denne kolonitid, i tale.«
Denne grundpointe springes over i anmeldelsen, som i stedet kaster sig ud i beskrivelser af avantgardistiske kunstgreb og sammenligninger. Det reducerer happeningen til et salgsprodukt, som man kan anbefale eller fraråde nogen at interessere sig for. Men det er ikke happeningens præmis.
Happeningen er efter min mening ude på at stille et mistillidsvotum til en magtstruktur. Den respekterer ikke, at hovedarkitekten bag dansk slavehandel helt konkret er placeret en halv meter over hovedet på alle andre i akademiets festsal og med denne magtdemonstration skal tegne profilen for Kunstakademiet. Det er med den bevidsthed, at aktivisterne begår civil ulydighed og efterfølgende tager konsekvensen af det.
Themsen foreslår i stedet for »ødelæggelse af andres kunstværker«, at man bør sone Danmarks sorte fortid med erkendelse og accept. Man forstår, at denne happening er et uacceptabelt voldeligt angreb på nogens private ejendomsret, og at udryddelsen af fortidens symboler »aldrig vil skabe større indsigt«.
For det første var den buste ikke blevet problematiseret, hvis man havde sat sig ned og prøvet at forstå bevæggrundene for kongens handelspolitik i Ghana og De Vestindiske Øer.
Og hvad angår udryddelse af symboler, er happeningen i den grad med til at sætte en kritisk revurdering af historien til diskussion på den lange bane – modsat hvis man havde ladet slavekongen trone uforstyrret på toppen af akademiet.
Og endelig: Der tales i anmeldelsen om dansk slavehistorie som et sort, men afsluttet kapitel. Men som aktivisterne netop påpeger, lever det globale syd med mange voldsomme efterdønninger fra slavetiden. For eksempel har indbyggerne på Jomfruøerne (som Danmark solgte i 1917 til USA) stadig ikke stemmeret til det amerikanske præsidentvalg.
Lotte Faarup, sceneinstruktør
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Vrøvl.
Hvad med at rive Charlottenborg ned, nu man er i gang? Og skulle det ikke være nok, kan man jo arbejde sig op gennem Frederiksstaden, palæ for palæ.
At smide en gipskopi i havnen savner fuldstændig format.
@ Happeningen er efter min mening ude på at stille et mistillidsvotum til en magtstruktur. Den respekterer ikke, at hovedarkitekten bag dansk slavehandel helt konkret er placeret en halv meter over hovedet på alle andre i akademiets festsal og med denne magtdemonstration skal tegne profilen for Kunstakademiet.@
Kunstneren bag har vel ikke noget med den afbillede person at gøre?
Hvilke af De Souzas efterkommere i det dengang magtfulde Benin og hvilke afrikanske stammer der muliggjorde og ganske engageret bidrog til slavehandel skal vi så også smide i havnen i et selvhøjtideligt-kunstnerisk-cafe latte-SoMe oprør mod fortidens uretfærdigheder?
Den gipsbuste af Frederik den 5 var ikke et kunstværk!
Skov. Det er da en del af kunsthistorien og en del af statuen og kunstnerens arbejde hermed. Vi brænder heller ikke Sharespeares fødehjem ned fordi han sagde nogle, i moderne kontekst, uacceptable ting.
De anonyme kunstnere tror de er progressive, men de driver blot med strømmen. Danmarks koloniale fortids synder er i den grad kommet på dagsordenen de sidste 10 år, med en strøm af bøger, udstillinger, tv udsendelser, kurser plus debat i aviser og på sociale medier om emnet. Der er opstillet mindesmærker i byer til minde om vores forfædres synder. Så nu synes disse kunstnere er de også vil være med på vognen. Men hvorfor er de anonyme? Tør de ikke stå frem og så ved deres holdninger? Det er ikke særlig heroisk .
På med grafitti, syre og overmalinger på alle bygninger fra den florissante periode. Bygherrene tjente næste alle deres penge på handel tilknyttet slaveriet.
PS. Pudsigt med det religiøse sprogbrug: Skyld, straf bekendelse og soning.
Så er der frit valg på alle hylder til at smide op i luften, ned i vandet og bare smadre ukritisk løs. Hvor går mon grænsen i de anonyme fejlinges optik? Kan vi få en liste over potentielle objekter, vi i deres optik må rive ned, så vi kan undgå at tage forkert, og i stedet selv vælge nogle andre?
Så længe at ingen kommer til skade, syntes jeg, at midlerne helliger målet.
Danmarks kolonitid og som en væsentlig aktør i slavehandelens 3-part-handel har aldrig været fremme i danskernes bevidsthed. - Altså køb af skydevåben, bytte skydevåben til slaver, bytte slaverne til rom og andre sukkerprodukter, og hjemtage hele profitten.
Men faktisk er hele det danske samfund bygget på midler fra disse makabre aktiviteter. Derfor burde denne ubekvemme viden være langt fremme i danskernes bevidsthed.
@Gert Romme.
Så burde vel hele det danske samfund, med alt, hvad der er i det, også i havnen????
Hvem skal afgøre om "ingen kommer til skade"?
Kan du ikke selv se, hvilket sludder du skriver?
Fortiden er ikke rosenrød. Der er ikke meget derfra der kan stå for vores moralske dom i dag. Racisme har udbredt selv blandt oplyste mennesker før 2 verdenskrig. Indtil stavnsbåndets ophævelse blev bønder nærmest behandlet som slaver, Børn blev groft udnyttet i industrien end til slutningen af 1800 tallet etc. etc. Listen er lang.
Fortiden kan vi ikke lave om på, men vi kan huske på den så den ikke gentager sig. Frederik d. 5. tjente penge på slaveri - jamen det gjorde alle 'driftige' folk den gang. Men han stod også for andet end det f.eks oprettelsen af kunstakademiet og bygningen af Frederiksstaden (ja jeg ved godt det ikke var ham, men hans højrehånd Moltke, der gjorde med hans tilladelse). Og rundt om i Danmark har adlen bygget smukke herregårde, der stadig ligger der. Så ud af undertrykkelse og vold er der også kommet noget smukt, som er værd at bevare.
Vil man forstå historien må man have både det grimme og grusomme med sammen med det smukke og beundringsværdige.
Thorkild Hansens bog »Slavernes Øer« indgik i en trilogi, som også omfattede »Slavernes Kyst« og »Slavernes Skibe«. Den blev udgivet 1970, har Peter von Scholten som en hovedaktør, og er også blevet filmatiseret. Den daværende magtfulde redaktør på Information, Palle Koch, skrev i sin anmeldelse bl.a.: "Får brikkerne til at falde på plads og sandheder om vor kolonihistories mørke kapitler frem i fuldt dagslys."
Det er fristende, at forsøge at skabe opmærksomhed om sit projekt ved at hævde dets originalitet, men det er ikke rigtigt, at der ikke har været offentlighed omkring den danske del af slavehandlen, og Thorkild Hansen fik tildelt Nordisk Råds store litteraturpris for triologien.
ugh, det var ikke nogen trio, men en trilogi.
Ift. de sidste sætninger her i ovenstående artikel:
"Og endelig: Der tales i anmeldelsen om dansk slavehistorie som et sort, men afsluttet kapitel. Men som aktivisterne netop påpeger, lever det globale syd med mange voldsomme efterdønninger fra slavetiden. For eksempel har indbyggerne på Jomfruøerne (som Danmark solgte i 1917 til USA) stadig ikke stemmeret til det amerikanske præsidentvalg."
er det da korrekt, at at det US Virgin Islands ikke! :(
Men det er jo ikke rigtig noget, som DK som stat kan gøre så meget ved, tænker jeg - det er NU! et rent US anliggende, om man vil give beboerne på US Virgin Islands stemmeret til amerikanske præsidentvalg - og til Kongressen i USA.
Og mig minde os alle om, at ø-grupper som Guam-øerne, US Northern Mariana Islands, US Samoa, Puerto Rico, heller ikke har stemmeret til det amerikanske valg, fordi de er territorier, ikke stater, se her:
"The U.S. currently administers three[13][16] territories in the Caribbean Sea and eleven in the Pacific Ocean.[note 3][note 4] Five territories (American Samoa, Guam, the Northern Mariana Islands, Puerto Rico and the U.S. Virgin Islands) are permanently inhabited, unincorporated territories; the other nine are small islands, atolls and reefs with no native (or permanent) population. Of the nine, only one is classified as an incorporated territory (Palmyra Atoll). Two additional territories (Bajo Nuevo Bank and Serranilla Bank) are claimed by the United States but administered by Colombia.[14][18][19] Historically, territories were created to administer newly acquired land, and most eventually attained statehood.[20][21] Others, such as the Philippines, Micronesia, the Marshall Islands and Palau, later became independent.[note 5]"
kilde:
https://en.wikipedia.org/wiki/Territories_of_the_United_States
Og vi ved altså godt, nogle af os :) næsten alt om DK's kolonihistorie - det lærte vi nemlig om i skolen :)
Ærligtalt Lotte Faarup, jeg tror det er dig der har brug for at komme ned fra piedestalen og en tur i havnens kolde vand, så du kan blive re-matrialiseret.
Både “happeningen” og de forvrøvlede forsøg på at forsvare den minder mig om højreekstremistisk tankegang.
At danskere ikke besidder nogen historisk bevidsthed om at det danske kongerige var en slaveejende kolonimagt, er kun sandt for de uvidende kultureliter, der projicerer deres egen uvidenhed over på den øvrige befolkning.
Det er let at føle sig progressiv, hvis ens parallelsamfund tror at fordi de selv nu har opdaget at vi var en slaveejende kolonimagt, så er det dem der har "opdaget" denne indsigt og os andre der "har brug for at problematisere" denne "nye" indsigt. Det er blot fordummende narcissisme. Behandl disse mennesker som man bør behandle Donald Trump.
Jeg synes det er glimrende at få sat fokus på den udnyttelse som sker rundt omkring i verden. Jeg er dog ikke enig i metoden lige her, og så mener jeg ærlig talt også, at der er mere relevante problemer at tage fat i, end hvad der skete for hundreder af år siden.
Gad vide f.eks hvilke sko, tøj, telefon og computer institutlederen og hendes woke disciple går rundt med, og hvordan/af hvem disse er blevet produceret
Det værste ved den happening er, at den er sur og kedelig.
Totalt fantasiløs.
Man kunne involvere nogle af slavernes efterkommere?
Man kunne komme med noget visionært.
Bare at plumpe en buste i havnen---Altså!!!
For dårligt
I stedet for kun at aktionerne mod vores fortid i slavehandel ( som alle os der mødte op i historietimerne, selv i, ’60 erne, godt er klar over) skulle aktivisterne fokusere på nutidens millioner af slavegjorte. Men her er de slavegørende
primært brune og sorte, så....
I stedet for kun at aktionerne mod vores fortid i slavehandel ( som alle os der mødte op i historietimerne, selv i, ’60 erne, godt er klar over) skulle aktivisterne fokusere på nutidens millioner af slavegjorte. Men her er de slavegørende
primært brune og sorte, så....
"Happeningen er efter min mening ude på at stille et mistillidsvotum til en magtstruktur. Den respekterer ikke, at hovedarkitekten bag dansk slavehandel helt konkret er placeret en halv meter over hovedet på alle andre i akademiets festsal og med denne magtdemonstration skal tegne profilen for Kunstakademiet."
Forståeligt, men så kunne man have stillet busten ned på gulvet og givet den en hundekæde om halsen. Eller hvad man ellers kunne finde på. Nu har man bare ødelagt et stykke kunst fra 1700-tallet.
Arrogante, bedrevidende og ulidelige kunststuderende...det har vi godt nok aldrig set før. Lotte Faarup påstår at de tager ansvar, men det er jo netop det, de ikke gør. De gemmer sig bag anonymitet.
Såfremt ingen andre står frem må institutlederen selv bøde - såvel økonomisk som strafferetsligt.
Det kommer næppe til at ske for et medlem af kultureliten, men man kan håbe nogen opsøger hende på Østerbro og smadrer - undskyld, foretager en kunstnerisk og politisk happening - på hendes ting. Ikke hendes person (vi går ikke ind for vold) men gerne hendes bopæl og transportmiddel. Smid gerne hendes ting i havnen...