Da jeg første gang blev kontaktet med henblik på at rådgive en integrationsminister om ligestillingsudfordringer i min minoritet, lyste pæren. Det gik op for mig, hvorfor mine grundlæggende rettigheder er til debat på en helt anden måde end majoritetens, og hvorfor den debat er reduceret til at handle om kultur og religion. Jeg så pludselig den her subtile afstand mellem min kvindekamp og etnisk danske kvinders kamp. At min kamp i offentligheden forstås som et spørgsmål om integration, mens deres kamp handler om overholdelse af lovbeskyttede rettigheder.
Det giver ingen mening, at udfordringer med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter håndteres af samme ministerium, der skal løse samfundets integrationsudfordringer. Alle har lovkrav på et liv uden kontrol og vold, og som offer har man krav på, at ens rettigheder går forud for udøverens identitet og integration. Ved at placere ligestillingsudfordringer i integrationsministeriet opstår konflikten mellem hensynet til ligestilling og hensynet til religiøs og kulturel identitet.
Ja flyt ligestillingsspørgsmål over til Ligestillingsministerens bord og ikke på "udsmidningsministerens" bord.
PS. jeg var så godtroende at tænke, at sådanne sager naturligt blev behandlet som ligestillingssager og ikke hos "udsmidningsministeren".
Godt nok gå den offentlige debat ofte i retning af at når det drejer sig om muslimske kvinder så er det alene religionens/den ikke vestlige kulturs skyld - Mange folk må have en korttidshukommelse, når de ikke kan huske tilbage på det var sådanne forhold, der var normalen i de danske hjem for få år siden - og desværre sker endnu i nogle tilfælde.
Jeg læst en klump i dag i Politiken fra en sprogforsker som var utilfreds med anvendelsen af utrykket: minoritetgjørdt som en kunster brugte i et interview, sprogforskeren mente at et minoritet bliver ikke minoritetgjordt, det var et minoritet og jeg tænkte jo, minoriteter bliver minoritetgjordt hvis man ser det i en universal perspektiv, mennesker er mennesker ingen er minoritet. Det samme med kvinder, undertrykt kvinder er kvinder om de kommer fra en minoritetgjordt gruppe i samfund eller ikke.
Ufattelig at nogen på nogen måder forsvarer kvindeundertrykkelse i samme øjeblik der sker indenfor religion og kultur (Kun Islam og Mellemøstlig kultur forstås)
Enhver kvinderetsforkæmper med respekt for sig selv må få det dårligt når ovenstående sker..
Alle kvinder på jorden har ret til ligeværd hvis de ønsker det. Dette kan ikke bortforklares med "at sådan var det også i Danmark en gang".
Det kan jo også forstås som en fortælling/opfordring om at kamp for sine rettigheder kan føre til noget god både i en kristen og islamisk kultur.