Klumme

I Sverige er den vægelsindede mand under beskydning i den offentlige debat

I Sverige har vi fået et nyt ord for mænd, der ikke vil ’binde sig’: måske-manden. Debatten raser om, hvordan det er blevet sværere for kvinder at finde en fast partner. Det skyldes nok en særlig svensk tro på, at alt er politisk og kan forandres, skriver forfatter Åsa Linderborg i dette debatindlæg
Kanske-mannen – ’måske-manden’ – er en fyr, som er begyndt at komme sammen med en kvinde, men ikke rigtig kan bestemme sig. Han vil ikke ’binde sig’. Han vil ikke med i IKEA. Han tænker kun på sig selv. Dette påstås at være typisk mandeadfærd, skriver Åsa Linderborg i denne kommentar.

Kanske-mannen – ’måske-manden’ – er en fyr, som er begyndt at komme sammen med en kvinde, men ikke rigtig kan bestemme sig. Han vil ikke ’binde sig’. Han vil ikke med i IKEA. Han tænker kun på sig selv. Dette påstås at være typisk mandeadfærd, skriver Åsa Linderborg i denne kommentar.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
13. november 2020

I Sverige er vi vilde med at diskutere kønsroller: Mænd er sådan og sådan (for det meste dumme), og kvinder er sådan og sådan (for det meste undertrykte). Vi er også ret gode til at hitte på nye ord. For nogle år siden kom ordet ’kulturmanden’, som var møntet på den selvhøjtidelige mand fra parnasset, som kun vil høre sig selv tale. At der findes kvinder med præcis samme adfærd, taler vi ikke om.

Nu har vi fået et nyt ord: kanske-mannen – ’måske-manden’. Hermed menes en fyr, som er begyndt at komme sammen med en kvinde, men ikke rigtig kan bestemme sig. Han vil ikke ’binde sig’. Han vil ikke med i IKEA. Han tænker kun på sig selv. Dette påstås at være typisk mandeadfærd. Og desuden klassebetinget. Angiveligt er det sværere for en 35-årig veluddannet kvinde at finde en mand, som vil binde sig. Højtlønnede mænd finder altid nogen, siger man.

I debatten stiller man gerne måske-manden op over for måste-mannaen – ’må-manden’ – som frier efter to uger, vil udveksle nøgler efter tre og finder det romantisk, at man kan følge med i hinandens interaktioner på mobilen. Som om der ikke findes kvinder, der har det på den måde!

Ikke let for nogen

Det er ikke let at være mand. I dag kan mænd næsten ikke gøre noget rigtigt. Det er den indsigt, den canadiske psykologiprofessor Jordan B. Peterson har skabt sit navn på. Han samler en fanskare på millioner af mænd – og de er langtfra alle misogyne incels. Der er også almindelige mænd, som har brug for, at det bliver problematiseret, hvordan det føles at leve med det, jeg vil kalde en ’jaså-kvinde’. Det er mænd, der selv mener, de har påtaget sig en moderne kønsrolle: De afleverer og henter børnene. De gør rent og laver mad. »Jaså?« siger mandens kvinde, når han klager over alt det, han skal. »Jaså! Men alt det har vi kvinder måttet gøre i tusindvis af år.«

Det er ikke let for nogen at leve i en tid, hvor de gamle regler og normer er brudt op. For ikke så længe siden kunne en mand og en kvinde ikke mødes, uden at en anstandsdame, en forælder, en bror eller en søster skulle være med. Før et bryllup undersøgte familierne nøje, om ægteskabet risikerede at støde på forhindringer – ja, i de gamle bondesamfund kunne man ligefrem prøveligge med hinanden i høet. Meningen var at bevidstgøre om, at valget af livspartner og tosomhed er en forpligtende og eksistentiel beslutning.

I dag lever de fleste af os – og tak for det – i et sekulært og moderne samfund. Mange oplever også mindst én skilsmisse. Sex kan i dag være helt uforpligtende. På Tinder er alle blokeringer væk. Her er alle partnere udskiftelige. Man dater en og har allerede reserveret en dato til en anden date. Interessant nok er størstedelen af ​​Tinders brugere mænd. Datingscenen er kvindens marked. Her kan hun vælge til og fra.

Sexliberalisme

Mange mener, at det er sexliberalismens fejl, at der for eksempel er så mange kvindelige jurister, der er singler. Denne konservative kritik delegitimerer måske en række milepæle i kampen for ligestilling, men rummer også en relevant pointe. For det er trods alt sjældent, at sex ikke ledsages af en masse følelser. Sexliberalismen forudsætter med andre ord en høj moral, fordi den muliggør, at man kan vælge til og fra løbende og dermed udnytte andres følelser og tid.

Hvordan kan et ord som måske-manden overhovedet skabe debat i Sverige? Givetvis fordi spørgsmålet er så ømtåleligt og relevant for mange. Det kræver heller ikke større forkundskaber. Personlige erfaringer og engagement er nok – og i den svenske offentlighed kan man komme langt med begge dele.

Men at debatten opstår i netop Sverige, handler nok også om en særlig svensk tro på, at alt kan forandres. Alt anses for politisk. For noget, som i princippet kan forandres gennem opråb, demonstrationer og #-kampagner. Når blot man rejser et problem i offentligheden, er man allerede begyndt at løse det.

Denne reformiver har absolut noget positivt over sig, men faren er, at man kommer til at overse den virkelighed, som ligger fast: kærlighedens væsen. Mænd og kvinder har ret til at tøve, tvivle, være ambivalente. I en forelskelsesfase kan der ske så meget, at et ’måske’ ikke absolut behøver at være et nej – det kan lige såvel blive et ja.

© Åsa Linderborg og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Det her kan måske komme som et chok, ikke mindst hvis man lever i samme iltfattige boble som en Åsa Linderborg..

But I..honestly my dear..don't give a damn!

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Niki Dan Berthelsen, Erik Fuglsang, Ruth Sørensen, Rolf Andersen, Steffen Gliese og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Til oversætteren: 'måste' på svensk betyder 'skal' på dansk.

Dorrit Rasmussen, Claus Nielsen, Mogens Holme, Maj-Britt Kent Hansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Hvis man er forelsket findes der ingen måske'er. Synes du der gør det, ja så har du aldrig været ægte forelsket. Punktum.

- Men det er der heller ikke mange som får lov til at opleve.

Er det en gensigdig ægte forelskelse venter der et liv på en evig lyserød sky. Men det sker desvære meget sjældent. Og med den livsførelse vi lever har den slags føleser ringe eller rettere meget ringe kår.

- Sådan var det ikke før det hele op gennem 00'er blev til én laaanng konkurrence om et eller andet som ingen rigtig ved hvad går ud på.

Ib Christensen, Egon Stich og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Thomas T. Jensen

Gamle dage: Man realiserede sig sammen i drømmen om kernefamilien. Men det var kvindeundertrykkende.
I dag: Man realiserer sig individuelt. Og det er langt fra sikkert, at manden er indstillet på samme bølgelængde som kvindens selvrealisering. Resultat: MGTOW. (Men Going Their Own Way).
Det er prisen for selvrealisering og individualisering. Og mænd savner i mindre grad end kvinder at få og have børn. Og det irriterer kvinder. Børn er i højere grad kvindens projekt, og vil manden ikke indordne sig, kan han bare skride.
Og det gør han så: MGTOW.

knud hansen, Ole Svendsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

"Hvis man er forelsket findes der ingen måske’er. Synes du der gør det, ja så har du aldrig været ægte forelsket. Punktum."

Hvis udtrykket forelsket erstattes med elsker, er jeg helt enig. Åsa Linderborgs indlæg snitter måske det faktum at vi i stigende grad opdager hvor tilknytningsforstyrrede, vi bliver af vor levevis.

Niki Dan Berthelsen, Estermarie Mandelquist, René Arestrup, Lillian Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Margit Johansen

13. november, 2020 - 09:26

Her til lands er der skam også rigeligt med sådanne valne mænd, der ikke beslutte sig, ikke gider engagere sig, og tager fat på tilværelsens alm. udfordringer - uden samtidig at være en testesteron struttende James Bond-type. Prøv at gå en tur i det lokale supermarked, og se hvordan ægtemanden/kæresten kommer sjoskende bagefter med indkøbsvognen, mens konen piller varer ned fra hylderne. "Skal vi have hvidt eller mørkt brønd", spørger hun. Han: "Det må du om", og sådan fortsætter det gennem hele butikken.
Hvordan fa'en kan det være, at så mange af mine medbrødre er blevet nogle vatnisser, der ingen mening har om noget som helst, og som gebærder sig som skoledrenge, der er i byen med moar?

Margit Johansen - Nej, der er absolut ikke i OK at være en ubeslutsom måske-mand, og det er vel derfor, at så mange kvinder fravælge at bo sammen med mænd, for de får jo ikke det med- og modspil, som er nødvendig for at et parforhold/ægteskab skal kunne fungere.
Linderborgs klumme rammer ind i den udfordring det er, at der sker en maskulinisering af kvinder, og at mange mænd kvindagtiggøres - ja, de er jo noget de - altså mændene - selv vælger. De kunne også vælge at agere som ligeværdige partnere i relation til kvinderne.

Der er slet ingen erkendelse eller noget der ligner af at det moderne og frigjorte samfund har gjort parforhold overflødigt for yngre generationer. Vores seksuelle frigørelse er vist noget alle er glade for men når det så viser sig senere at mænd også nyder de nye muligheder dét giver dem, specielt i de større byer hvor kvinder er i overtal, så er det et problem?

Han vil ikke ’binde sig’. Han vil ikke med i IKEA. Han tænker kun på sig selv. Dette påstås at være typisk mandeadfærd

Det ville næsten være synd at kommentere dette citat.
Det må stå og klinge som en anden poetisk strofe

/O

Eskil Nielsen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, René Arestrup og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Det er forfriskende at læse en skribent som gør opmærksom at adfærdsmønstre ikke er kønsbestemte, at det ikke KUN er mænd der gør det her mens kvinder KUN gør det her. Det er i den erkendelse at vejeb frem ligger. @Torsten Jakobsen....Iltfattig boble ? DET var sgu en projektion der ville noget..suk.
Jeg tror imidlertid at skribenten tager fejl med hensyn til årsagen. Feminismen har sine steder i Sverige været rabiat længe. Så længe at selv en ret stor mængde kvinder har taget afstand. Måske har den skræmt livet af en del mænd som så ender med at krybe i flyverskjul med deres "Måske.."

Der er masser af mænd i Sverige som hviler i sig selv, med god uddannelse job og hvide porcelænsfigur i vindueskammen, er der måske hanner hist og pist, så gudskelov for det.

Jacob Mathiasen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Måske de ikke vil være velfriserede og matche sofaen?
Måske de gerne vil have lov til at bestemme over egen lejlighed, krop og pengepung?
Måske de ikke vil binde sig til en undertrykkende kvinde?

Jacob Mathiasen, Ole Svendsen, Per Torbensen, Flemming Kjeldstrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sverige er formentlig verdens mest feminiserede samfund. Måske der er en sammenhæng. Måske mændene bare ikke gider mere....

Per Have, Jens Jensen, Niels Johannesen, Flemming Kjeldstrup, Claus Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Hvem fanden vil med Ikea, det er da kun, hvis det er absolut nødvendigt, men så må man og M/K jo bide tænderne hårdt sammen og love sig selv og hinanden en belønning ;)

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Jacob Mathiasen, Preben Meyer, Troels Ken Pedersen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar

Hvem fanden vil med Ikea, det er da kun, hvis det er absolut nødvendigt, men så må man og M/K jo bide tænderne hårdt sammen og love sig selv og hinanden en belønning ;)

Hov, ups - klumper i sendingen, sorry

Eva Schwanenflügel og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Er kvinder begyndt at interessere sig for mænd igen? Ej hvor spændende!

Vel passende med en lille joke her. :)

Her: How tall are you?
Him: Why?
Her: I only date tall guys..
Him: 190 cm
Him: How much do you weigh?
Her: What the fuck why?
Him: I don't date overweight girls.
Her: Wow you're a misogynistic pig, judging women. I hope you die alone!

Troels Brøgger, knud hansen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

# Margit Johansen

"Det er derimod ikke i orden at være en krænkende, overgrebsmand, der voldtager, misbruger, manipulerer, ydmyger, chikanerer, stalker og voldtager-mand."

Det her udsagn er voldsomt provokerende for en mand fordi det underforstår at "mænd" som kategori besidder den her perlerække af egenskaber med mindre de strenger sig an for at undertrykke dem - prøv at udskifte "mand" med "muslim" til allersidst i sætningen hvis du er i tvivl om hvad jeg mener. Dagens debat er fuld af den slags ´negative kønsstereotyper om mænd og det er blevet fuldstændig kosher at råbe dem ud i det offentlige rum. Det er den her slags feminisme, der får almindelige, fredelige amerikanske familiefædre til at stemme på Trump, hvor de får bekræftet at der ikke er noget galt med dem og deres kategori. Det er OK at være en hvid mand.

René Arestrup, Niki Dan Berthelsen, Jens Jensen og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar

@Niels Johannesen
Kan kun sige ja. Man komme ikke ude om, at sexisme er ok imod manden, især den hvid mand. Og ville jeg snakker om den stereotypisk kvinde, og hvad hun KAN havde af tilbøjeligheder til KAN gøre af ondskab. så ville jeg få et hårdt stemple på mig...

For som lligestillingsdebatten er nu, så gå den kun en vej og fra en sider. og den har ikke ligestilling som mål.

Gustav Alexander

Det er altid fascinerende at se fraværet af selvindsigt i svensk feminisme. Manden er et opdragelsesprojekt, der skal makke ret og opføre sig, som det passer kvinderne bedst. I Danmark har vi da også en tradition - omend mindre hysterisk, for at forstå fri seksualitet hos mænd, som noget kalkuleret, negativt og udnyttende, mens det hos kvinder forstås som en positiv friggørelse og styrke.

'måske manden' er vel pendanten til 'måske kvinden' som dominerer i mange moderne, vestlige kulturer. Det er i lige så høj grad et fængsel og en angst, som det er en frihed. Moderne eller ej, så søger de fleste stadig lykken med en partner, gerne for livet. Det er ungdommen heller ikke 'udviklet' sig fra. Ungdommen lever blot med ideologi, der fortæller dem, at de er umoderne eller forkerte for at have sådanne ønsker.

Men så er en mere bred kritik af moderne kønsidealer/roller måske på plads i stedet? Det er jo som sagt ikke et utvetydigt gode, at forvandle sex og kærlighed til endnu et forbrugsemne. Det er desværre ikke en kritik, som den centristiske feminisme evner.

Troels Brøgger, Per Have, ulrik mortensen, René Arestrup og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar

Der er noget over - ved Åsa Linderborg som hele tiden undslipper mig, hvad siger hun egentlig, hvad er egentlig pointen, hvad diskuterer hun - vi egentlig?

- I følge denne avis' anmeldelse af Linderborgs nyligt udkomne bog, har hun ganske enkelt, eller måske netop alt andet end enkelt bedrevet intet mindre end en perfekt bog (!?)
Bevares, jeg læste kun på Litt Vid et års tid, men har dog skravlet mig igennem dansk som liniefag, men må åbenbart have været fraværende fysisk eller mentalt, da vi var inde over 'begrebet' 'en perfekt bog'...
Det forekommer mig dog at Linderberg er ude i nogle mudrede ting...
Arbejdede på en tabloid avis, hvor man ikke holdt sig tilbage, men ifølge ÅL selv advarede hun allerede der om risikoen ved at komme til at hænge nogen uretmæssigt ud - bevares - altså samtidig med at mediet så alligevel gjorde netop det...
Nå, men nu har ÅL så bedrevet en - åbenbart perfekt bog og jeg føler nu dårlig samvittighed over, at svenske kvinder og muligvis også mig mine indenlandske medsøstre tvinger mænd med i Ikea.

Og måske bør jeg også føle dårlig samvittighed over, at denne såkaldt perfekte bog står temmelig langt nede på min læseliste, da den ifølge artikler - anmeldelser i min optik lyder som et sammensurium af dårlig samvittighed, hvad sagde jeg, (muligvis redigerede) dagbogsnotater, bodsgang, jeg er blevet klogere, jeg er blevet KLOG, og sådan håndterer man(d) (kvinder) #metoo, sådan bedrives journalistik og muligvis mere til...

- Og Metz mener fandme også, medmindre evnen til at læse indenad aldeles har forladt mig, at jeg skal læse Hella Joof :(

Måske jeg bare skal gå i seng igen, verden er jo tydeligvis af lava!

GA. @I Danmark har vi da også en tradition - omend mindre hysterisk, for at forstå fri seksualitet hos mænd, som noget kalkuleret, negativt og udnyttende, mens det hos kvinder forstås som en positiv friggørelse og styrke.@

Det er klart et element. Den gruppe af mennesker der ikke længere har brug for et forhold til at tilfredsstille deres hudsult omfavner de nye muligheder tidligere generationer ikke havde. Det i virkeligheden nok dér skoen trykker. Når det viser sig at mænd faktisk hygger sig med den kvindelige frigørelse og nyder de seksuelle muligheder det giver dem og overflødiggørelsen af parforholdet til at dække den del af deres behov.

Så opfinder man et nedladende udtryk, måske-manden, til at fortælle mænd at det er forkert ikke at gide et forhold. Han har forkerte prioriteter og udlever sin frihed på en måde der fratager det stærke køn dets ret til et forhold. Man overvejer vel end ikke muligheden for at se indad og overveje hvad man selv tilbyder mændene nu intimitet ikke længere er et salgsargument.

Troels Brøgger, René Arestrup, Gustav Alexander og Jens Jensen anbefalede denne kommentar