Kommentar

Vi svigter de ældre, når det er for let og for velbetalt at uddanne sig til sosu-hjælper

Den høje elevløn og den korte studietid kan tiltrække de forkerte til sosu-uddannelserne. Nogle vælger dem af økonomiske og praktiske grunde og brænder slet ikke for at drage omsorg for ældre mennesker. Det kan skabe plejesvigt, skriver sygeplejerskestuderende Ann-Louise Lynggaard Olesen i dette debatindlæg
»Jeg frygter, at plejesvigt hos de ældre handler om, at det er de forkerte folk, der arbejder på området,« skriver sygeplejerskestuderende.

»Jeg frygter, at plejesvigt hos de ældre handler om, at det er de forkerte folk, der arbejder på området,« skriver sygeplejerskestuderende.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
19. november 2020

Hvis skyld er det, at der sker svigt på plejeområdet? Hvorfor skifter personalet ikke demente Elses ble inden halloweenfesten på plejehjemmet? Har vi ikke uddannet personalet godt nok, eller er der bare ikke tid til at skifte bleer?

Det er min oplevelse, at der er tid. Og at det nærmere er uddannelsessystemets skyld, at vi i sommer var vidne til de ubehagelige afsløringer af, hvordan Else blev svigtet, i dokumentaren på TV 2. Systemet er nemlig ikke indrettet, så det altid er de rette mennesker, der skal drage omsorg for de ældre.

Uddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent er bygget op således, at man ikke får SU under uddannelsen, men elevløn. Voksenelevlønnen ligger på omkring 21.000 kroner om måneden, og er man under 25 år, får man 12.000-15.000 kroner om måneden.

Ved at betale folk så meget for at tage uddannelserne får vi en masse til at vælge dem. Det er der ikke noget dårligt ved, da vi i høj grad mangler personale. Men spørgsmålet er, hvem vi lokker ind på uddannelserne ved at betale os til flere ansøgere. Er det mennesker, der virkelig har lyst til at hjælpe andre, eller er der andre faktorer, der får folk til at vælge en sosu-uddannelse?

Jeg frygter, at plejesvigt hos de ældre handler om, at det er de forkerte folk, der arbejder på området. Måske nogle, der i bund og grund ikke har lyst til at arbejde med at hjælpe andre. Jeg tror, at vi indfanger nogle af de svageste i samfundet til at tage sosu-uddannelserne, da der er en økonomisk gevinst ved at tage disse frem for andre. I hvert fald på kort sigt.

Det er selvfølgelig langtfra alle, der tager uddannelsen af praktiske og økonomiske grunde – heldigvis. Der findes en masse uddannede sosu-hjælpere og -assistenter, der gør deres arbejde fantastisk og har valgt lige netop den uddannelse, fordi de brænder for at hjælpe andre.

Men der er en risiko for, at nogle tager uddannelsen for pengenes skyld og ikke ud af en lyst til at hjælpe andre.

Som uddannelsen er aflønnet i dag, tyder det på, at det at tage sig af ældre og de svage i samfundet er noget, vi skal betale folk ekstra for, for at nogle gider gøre det. Et job, der i så høj grad handler om at hjælpe andre, skal udføres af lyst og kun lyst, synes jeg, da det er vigtigt, at du har hjertet med for at yde den omsorg, der skal til.

Stil højere krav på uddannelsen

Sygeplejerskestuderende får en SU på 6.243 kroner under hele uddannelsen – også når vi er ude i praktik, hvilket vi er 40 procent af uddannelsen. Hvorfor skal sosu-hjælpere og -assistenter betales så meget mere for at tage deres uddannelse?

I bund og grund handler sygeplejerskernes og sosu’ernes job om det samme, nemlig at hjælpe dem, der ikke kan selv. De to job er lige vigtige, hvis ikke sosu’ernes er vigtigst. Det er ofte dem, der er tættest på borgerne, i hvert fald på ældreområdet, og dermed har fingeren på pulsen og kan gribe ind, når det er nødvendigt.

Også længden af uddannelsen undrer mig, den er meget kort. Nogle kan måske blive fristet til at tage uddannelsen for hurtigt at kunne få et job, og fordi man måske ikke kan overskue eller orker længere uddannelser.

Hvis man ser på andre erhvervsuddannelser som for eksempel tømrer, elektriker eller frisør, så tager de fire til fem år, hvor sosu-hjælper kun tager to år og to måneder, til trods for at man i jobbet har et kæmpe ansvar for andre mennesker. Det er helt forkert, hvis folk vælger uddannelsen for hurtigt at kunne få overstået studietiden.

Nogle er også meget unge, når de er færdige med deres sosu-uddannelse. Unge mennesker på 16-19 år står som færdiguddannede med et kæmpe ansvar, der måske ikke er alderssvarende. Det handler ikke kun om omsorg, men også om at kunne være der for de ældre i den sidste tid af deres liv, og når de skal herfra.

Mange med minoritetsetnisk baggrund vælger uddannelsen. Det er et kæmpe problem, at der ikke er højere krav til, hvor godt man skal kunne tale dansk for at bestå uddannelsen. Gennem mit arbejde hører jeg ofte, at mennesker med minoritetsetnisk baggrund består uddannelsen, til trods for at de ikke kan tale eller forstå dansk ret godt.

Der er en masse vigtig information, der kan gå tabt i koordinationen af plejen, hvis nogle ansatte ikke forstår og taler tilstrækkeligt godt dansk. Det er også et svigt af de ældre, hvis den, der kommer for at hjælpe, ikke forstår, hvad de skal hjælpe med, eller har forstået det stof, de er blevet undervist i på uddannelsen.

Hvorfor ikke spare de penge, vi bruger, på at give sosu’er elevløn, og i stedet bruge dem på et tilskud til en lønforhøjelse til de færdiguddannede? En lønforhøjelse vil sikkert også minimere nogle af de fordomme, der i dag er om sosu’erne og det kæmpe stykke arbejde, de laver.

Ann-Louise Lynggaard Olesen, studerer til sygeplejerske og arbejder på et plejehjem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Birgit Fuglsang

Tak for et indlæg, der slår hovedet på sømmet, og det gør det ikke ringere at det er skrevet af en fagperson.

Claus Bødtcher-Hansen, Claus Nielsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Susanne Flydtkjær

Man krymper tæer. Fordommene om hvem der har ansvaret for hvad der sker på plejecentrene får nyt liv i dette debat indlæg.
Måske er det mere ledelserne på plejecentrene der kan tilskrives ansvaret for den kultur og praksis der er på arbejdstedet og i udførelsen af arbejdet. Ledelserne er så ofte sygeplejerskeuddannet - kig indad først.

David Zennaro, Steen K Petersen, Karsten Aaen, Thomas Tanghus, susanne christensen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Susanne Flydtkjær, ja selvfølgelig har lederen en vigtig rolle; men lederen kan ikke rende i hælene på hver enkelt medarbejder, og lederen kan kun ansætte folk der søger, inkl. vildskudene.
Jeg har vel besøgt et par snese plejehjem (som medlem af et udvalg), været pårørende på tre og i nogle år været formand for et Bruger- og Pårørenderåd (dengang de fandtes). Min erfaring er at rygtet om de dårlige ledere er vildt overdrevet, samt, på linie med hvad læserbrevsskribenten skriver, de fleste i personalegruppen burde ha’ dobbelt løn... og så er der altså også dem der burde ha’ et andet arbejde, desværre, og jeg vil ikke udelukke at læserbrevskribenten har fat i en lang ende.

Jeg er slet ikke enig i Ann-Louises løsning, med mindre løn for at få de dedikerede. På erhvervsskolerne kører der taxameter, og man kører flest mulig elever igennem. På f.eks medicinstudiet er der hårde adgangskrav, og stopprøver. For mig vil det være en meget bedre løsning at man sorterer dem fra, både på skolerne og i praktikken, der ikke er egnet til lige netop dette arbejde, og denne uddannelse. At der er ok løn, kan være med til at kunne rekruttere netop dem der er kvalificerede. Man skal også se på lønnen i forhold til at der for gruppen ikke er samme muligheder for at avancere sig til højere løn som for læger og sygeplejersker.

Steen K Petersen, Karsten Aaen, Thomas Tanghus, Henning Kjær, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jeg bemærker mig, at vi her bliver præsenteret for den konstruktion at MINDRE løn skulle være med til at rekruttere BEDRE kvalificeret arbejdskraft. Når det så er sagt, så er der vel ikke nogen garanti for at der ikke vil være en vis spredning i medarbejdernes engagement i jobbet.
Generelt mener jeg at indlægget her lider lidt af en tendens til generalisering, hvor det så er svært at se om der faktisk er evidens for den fremførte kritik.
Noiget andet jeg bemærkede mig var, at skribenten påpeger at 16 - 19-årige skulle stå med et selvstændigt plejeansvar - som færdiguddannede. Hvis det er korrekt at uddannelsen tager to år og to måneder må det jo så betyde at man kan begynde uddannelsen allerede som 13 1/2 - 14-årig. Det vil så også sige, at man som 16 - årig selvstændigt kan underskrive en ansættelseskontrakt og blive offentligt ansat. Vi taler her om personer, der er under myndighedsalderen. Det ville jeg da gerne vide, om det rent faktisk forholder sig således.
mvh. poul.

David Zennaro, Steen K Petersen, Karsten Aaen, Thomas Tanghus, susanne christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Knud Evald Wernberg-Møller

Jeg vil nøjes med at kommentere den del af artiklen, hvor ALO omtaler folk med "minoritetsetnisk baggrund". Det er naturligvis et problem, hvis brugerne og plejerne ikke forstår hinanden, men det må kunne løses via sprogkurser. Til gengæld får man i en del tilfælde plejere ind fra en kultur, der har en fundamentalt anderledes tilgang til pleje, som tager opgaven dybt alvorligt med empati og gennemført respekt for deres brugere. Her er der virkelig tale om de højt besungne men meget sjældne "varme hænder".

Med kun andenhåndskendskab til branchen, lyder det for mig som om, at problemet ligger i uddannelsen, ikke i lønnen. De historier, jeg har hørt om uduelige undervisere, er ikke betryggende.

Undrer mig hvis en arbejdsgiver udelukkende ansætter på baggrund af uddannelse og ikke medarbejderens motivation og interesse for området.