Klumme

Trump udfordrer det grundlæggende princip om, at demokrati er magtkamp uden vold

Når Trump nægter at acceptere valgresultatet, er det ikke bare typisk Trump, der nægter at anerkende andre realiteter end sine egne. Det erindrer os om et afgørende princip for demokratiet: at det er uddrivelsen af vold fra det politiske, skriver idéhistoriker Mikkel Thorup i denne klumme
Donald Trumps uvillighed mod at fordømme politisk vold direkte eller indirekte udøvet i hans navn  var klare introduktioner af voldelighed i den demokratiske proces.

Donald Trumps uvillighed mod at fordømme politisk vold direkte eller indirekte udøvet i hans navn  var klare introduktioner af voldelighed i den demokratiske proces.

Doug Mills

11. november 2020

Overgange er ofte ritebelagte. Der er fare på færde. Vold lurer altid i yderkanten af store overgange. Det kan gå godt, noget nyt kan blive født. Det kan gå galt og verdener styrte i grus. I århundreder var den vigtigste politiske overgang kongekronens vej fra den døde konge til den nye konge, nervøst forsøgt undertrykt med råbet: ’Kongen er død. Kongen længe leve’, hvor overgangstidspunktet presses sammen, således at ingen tvivl, ingen udfordrer, ingen uro kan opstå.

Den politiske idéhistorie er fyldt med traktater og manualer om arvefølge. Forberedelser er gjort, hofritualer på plads, slægtstavler skrevet – udfordrere lurer i kulissen, krav på tronen øves, dokumenter samles. Der var ingen legitim opposition til den siddende magt. Udrensninger var forventelige. At tabe magtkampen betød ofte døden.

Demokrati derimod, sagde den bulgarske forfatter Elias Canetti i Masse og magt fra 1960, er kendetegnet ved, at man ikke bliver dræbt, når man taber, at man får en chance til for at vinde det næste valg. Det er en fredelig borgerkrig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Niels Jakobs
  • Lisbeth Glud
  • Alvin Jensen
  • Per Klüver
  • Christian Mondrup
  • Søren Veje
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
Olaf Tehrani, Niels Jakobs, Lisbeth Glud, Alvin Jensen, Per Klüver, Christian Mondrup, Søren Veje, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Professor i idéhistorie, ligefrem?

Men måske er det historikerens evige problem - et ikke ubetydeligt problem i et samfund, der for nuværende synes at eksistere i en evig tilstand af acceleration - at tanken ligesom falder bagud, ikke ajourføres, så at sige..

Mikkel Thorup skriver,
"Demokratiets krise viser sig derfor, når døden – vold, trusler om vold, defameringer af modstandere, i helt særlig grad med begreber som forræder – entrerer den demokratiske samtale og beslutningsproces."

Det er utvivlsomt sandt, og man ihukommes uden anstrengelser Weimar-republikkens undergang.. Men at noget er sandt, i sin egen sfære, betyder jo ikke, at andre sandheder ikke med lige så stor ret kan byde sig til..

Eller sagt med andre ord: Døden kan have mere end én årsag..og ofte bør man vare sig for at stirre sig blind på den endelige dødsårsag - "hjertet holdt op med at slå" - professor, eller ej..

Ligeledes begavede mennesker - utvivlsomt lige så begavede mennesker som professor Mikkel Thorup - vil måske finde anledning til at opholde sig ved det betydelige faktum, at en stor gruppe af mennesker ikke længere føler sig hverken hørt endsige repræsenteret i den 'demokratiske' proces. Bevares, den slags mennesker kan måske nok nødes til at møde frem og stemme hvert fjerde år - man er vel dog samfundsborger - men i bund og grund har de ingen tillid til, at de politikere de tilvælger for alvor repræsenterer andet end sig selv, egne snævre karrierehensyn og interesser.

Det er alt sammen noget vi leger, ikke sandt? Og når krydset så er sat, så er det ellers 'hver mand for sig selv', indtil næste gang..Hvem tilbyder den mest optimale tilbagetrækningsplan..? Hvem lover mest i skattelettelser og laveste grundskyld? Hvem lover at netop jeg ikke på nogen måde skal komme til at betale ekstra? Lide større nød?..Og så endnu et spin på rouletten..

Kan demokratier ikke dø på den måde, Mikkel Thorup? Kan man ikke forestille sig en situation, hvor det endelige hjertestop lod sig forudsige?

Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Ruth Sørensen, Morten Voss, Ole Arne Sejersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Nu er der jo ikke foregået nogen voldlig aktivitet - ikke endnu altså.

De hjerneforstyrrede, bevæbnede og overvægtige fjolser, der kørte rund fra valgsted til valgsted i deres pick-ups, og truende krævede adgang og stop for tællinger, nåede jo ikke at begå nogen alvorlig handling. Og i øvrigt var de ikke direkte styret af Donald Trump. Faktisk var de kun motiveret af hans twitter-vrøvl.

Arne Albatros Olsen

"Det ene øjeblik beretter forvoksede
skoledrenge ansigter om de fysiske værdiers
hop og kvantespring,
det næste servere tempelskøgerne
skuespil og dødskys,
altid tjenstvillige med forslag til at påføre
den stillestående tid
det ene medlidenhedsdrab efter det andet,
kynismen og sentimentalitetens
besynderlige parrings dans dag efter dag,
aften efter aften,
så opmærksomheden aldrig opdager
sin egen enestående kvalitet ,
under den bestandige fremvisen
af alt det uundværlige,
skab for din, min, vores, de undværliges skyld.
De kender ikke vores rigtige navne
skønt de altid foregiver det,
når de kalder os forbrugerne, kunderne
klienterne eller vælgerne.
ombejlede, forførte og forbrugte,
spadestik til den massegrav livsformen
bereder for sig selv. "

Jeg ser nu klarere Trumps afskyelige fremfærd også her ved valget , ovenpå dette højaktuelle indlægs fremragende pointer!

Helligbrøde, men er trumpister virkelig så tykhudede, at de gerne lader Trump stjæle deres valgdemokrati , og måske endda sælge den? Vil de se det som bevis på Trumps forretnings talent og nyde Demokraternes frustration !?
Tja vi får se og fortsættelsen følger.

Der er skrevet hyldemeter om emnet: demokrati er en styreform. Det er en nyskabelse, ca 100år gammel med sin nuværende struktur i Danmark. Styreformen er vel knapt i i sig selv hellig – er det samfund det udvikler et ”godt” samfund for den overvejende del af befolkningen? Efter at have læst Danske avisoverskrifter de seneste par dage rejser der for mig det åbenbare spørgsmål: Er vi danskere smarte nok, til at vælge de politikere der er smarte nok, til at udnævne de tjenestemænd der er smarte nok til at skabe det samfund der er ”godt nok” for det store flertal? I så fald fungerer demokratiet i Danmark. Eller – findes der smartere danskere til at udvikle samfundet?