Kommentar

Undervis i normkritik på læreruddannelsen, så lærerne kan skabe en folkeskole for alle

Folkeskolen er ikke et rart sted at være, hvis man ikke passer ind i de snævre normer, og lærerne vil gerne gøre noget ved det, men mangler redskaberne til det. Derfor skal normkritik nu på læreruddannelsens pensum, skriver repræsentanter fra syv ungdoms- og minoritetsorganisationer i dette debatindlæg.
Normkritik skal være en del af den nye læreruddannelse, så alle kan være sig selv i klasselokalet, mener syv ungdoms- og minoritetsorganisationer.

Normkritik skal være en del af den nye læreruddannelse, så alle kan være sig selv i klasselokalet, mener syv ungdoms- og minoritetsorganisationer.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
3. november 2020

Folkeskolen skal være et sted, hvor der er plads til alle elever, uanset hvem de er, hvor de kommer fra, og hvordan de ser ud.

Derfor er det altafgørende, at normkritik bliver en del af den nye læreruddannelse, så fremtidens lærere bliver klædt bedre på til at skabe en skole, hvor alle kan være sig selv, og hvor klassefællesskabet er mere inkluderende – særligt for elever, der bryder med normerne.

Sådan er virkeligheden nemlig ikke i folkeskolen i dag. Alt for mange elever oplever mistrivsel, og at der ikke er plads til dem i folkeskolen. 

Snævre rammer

Dørene ind til klasselokalerne er formet, så alt for mange elever går ind i den, eller slår sig på karmen, mens andre elever aldrig opdager, at der er en dørkarm. De, der slår sig, gør det af vidt forskellige grunde. 

Dørkarmen rammer elever, der er flygtet til Danmark, som ikke forstår eller taler flydende dansk endnu.

Dørkarmen rammer elever, der forelsker sig i andre af det samme køn eller identificerer sig med et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen.

Dørkarmen rammer minoritetsetniske elever, der føler sig anderledes i klasselokalet.

Dørkarmen rammer elever med handicap, der skal forsvare og forklare sig.

Dørkarmen rammer elever fra familier i svære situationer derhjemme med alkohol, fattigdom eller skilsmisse.

Dørkarmen rammer elever med psykiske diagnoser, der hele tiden skal passe ind.

Dørkarmen rammer elever, der ikke lever op til kropsidealerne.

Dørkarmen rammer ekstra hårdt de elever, der rummer flere forskelligheder samtidig.

Fælles for alle disse elever er, at vi er alt for dårlige til at opdage, at eleverne ikke passer ind. Vi er alt for dårlige til at tilpasse døren, så alle elever kan komme ind, når det ringer ind til time. Mange elever fortæller, at de skal leve op til normer i skolen, der gør det utrygt eller svært at gå i skole, fordi de altid føler sig anderledes.

Begrænsende normer

Det handler om, at der eksisterer normer i skolen, og i samfundet, som definerer, hvad der er rigtigt og forkert, dansk og udansk, normalt og unormalt. De normer kan være svære at se, men de sætter rammer for elevernes opfattelse af verden lige fra første skoledag.

Normkritik på læreruddannelsen kan sikre mere mangfoldige og inkluderende skoler. En af de grundlæggende udfordringer for lærerne er, at de ikke får viden med fra læreruddannelsen om, hvordan de konkret skal sikre en klasseværelseskultur, hvor der er plads til alle. Det er uholdbart. Derfor skal normkritisk pædagogik og didaktik være en del af lærernes grundfaglighed på den nye læreruddannelse.

Den normkritiske didaktik fremhæver og synliggør de normative forventninger, man ofte læner sig op ad, når man indgår i et fællesskab, og giver dermed mulighed for at revurdere dem. Det gælder både om at synliggøre, hvilke normer der holder nogle uden for fællesskabet og om løbende at italesætte dem.

At være normkritisk forudsætter, at man stiller sig kritisk over for de eksisterende normer og de begrænsende effekter, de har på det enkelte menneske. Med den normkritiske didaktik undersøges de internaliserede, samfundsbestemte normer, der er etablerede ’sandheder’ for alle.

Normkritik handler ikke om, at det er forkert at passe ind i en hvid kernefamiliekasse, for det er der intet galt med. Tværtimod, faktisk. Normkritik handler om, at der skal være plads til flere livsopfattelser og livsformer, end den vi lige nu accepterer som ’normal’, så denne accept udvides.

Generelt ønsker lærere allerede at skabe trygge og inkluderende læringsmiljøer, men de mangler redskaberne. Normkritik er et vigtigt værktøj i lærerens værktøjskasse, der klæder både lærer og elever på til at se kritisk på verden, og overveje om tingene er gode nok, som de er. Ikke fordi alting skal være i opbrud, men fordi vi skal turde lave ting om, når det er nødvendigt.

Vi skal sikre mere inkluderende og mangfoldige læringsmiljøer, så alle elever føler sig velkomne og kan udfolde sig frit på skolen. Og det kræver, at normkritik bliver en del af læreruddannelsen, så fremtidens lærere ved, hvordan de skal gøre.

Lina Kofoed Romanini er næstforperson i Lærerstuderendes Landskreds.

Nicolaj Laue Juhl er politisk talsperson i LGBT+ Ungdom.

Dijana Dix Omerbasic er generalsekretær i Sabaah.

Theodor Gjerding er landsformand i SIND Ungdom.

Marie Elisabet Lind-Thomsen er forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn.

Stine Alkert er forkvinde i Red Barnet Ungdom.

Marina Janell er landsforkvinde i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Normkritik bør være en del af folkeskolens indhold, men i lige så høj grad, omend i en anden form, indenfor civilsamfundet. Eksempelvis det højt besungne foreningsliv.

Selvom jeg for så vidt er enig i, at skolen selvfølgelig skal give plads til alle - herunder i høj grad tættere relationer mellem skolens børn og voksne - så er det også et problem, at skolen i alt for høj grad indtager børns liv og fylder tiltagende meget i det.
Skolen skulle helst anspore børn til at bygge sig op med de færdigheder, de erhverver, og de interesser, de udvikler ved siden af - og som meget vel i sidste ende kan være det, der fører til et aktivt og professionelt liv som voksen.