Videnskaben skal gøre os stadigt klogere på, hvad millioner af kvinder fylder på sig selv

»Er det ikke sjovt? Jeg skrev de samme historier for 10 år siden,« sagde en kollega den anden dag, da vi snakkede om de artikler om p-piller, som jeg gennem længere tid har arbejdet på.

I anledning af p-pillens 50-årsjubilæum havde hun dengang interviewet en række eksperter om den omstridte pilles historik, dens revolutionerende effekt, dens storhedstid og dens begyndende fald fra præventionens tinder.

Jeg måtte indrømme, at billedet ikke er fundamentalt forandret her ti år senere. Men alligevel er der grund til at beskæftige sig med p-pillen, sådan som vi gør i dette særtillæg. For få andre opfindelser har haft så afgørende en indvirkning på historiens gang. 

Den lille pille er så afgjort en af videnskabens vigtigste bedrifter. Og forskerne bliver stadigt klogere på dens virkning – og ikke mindst dens bivirkninger.

Historien om p-pillen er et drama i særklasse. I slutningen af 1800-tallet vågede en 20-årig kvinde ved sin mors dødsleje. Morens krop var ved at give op efter 18 graviditeter, som i syv tilfælde havde ført til ufrivillige aborter, og pigen sad nu og drømte om en magisk pille, der ville kunne forhindre graviditet. 

Da moren døde, 49 år gammel, påbegyndte kvinden, den amerikanske kvinderettighedsforkæmper Margaret Sanger, en livslang kamp for at realisere sin drøm. Undervejs blev hun både censureret og sat i fængsel, men i en alder af 80 år kunne hun tilfreds se til, da den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelforening godkendte markedsførelsen af p-pillen som prævention.

60 år senere har p-pillen i dag over 100 millioner brugere på verdensplan, og dens betydning for kvinders ligestilling kan ikke overdrives. Men pillen er også blevet stadigt mere omdiskuteret. 

Flere og flere kvinder fravælger den, og myter og misinformation præger debatten, så pillen fra nogle sider fremstilles som den direkte vej til depression og blodpropper og fra andre sider omtales som et vidundermiddel, der kan kurere alt fra akne til menstruationssmerter og »frigøre kvinder fra deres underliv«.

Jeg var selv 15 år, da jeg første gang fik stukket en pakke p-piller i hånden. Lægen tog mit blodtryk, men nævnte intet om potentielle bivirkninger, og i mange år nedsvælgede jeg ufortrødent den runde tablet uden at læse den lange indlægsseddel.

Det samme gjorde størstedelen af min venindeflok. Jeg er heldigvis en af dem, der tåler p-piller fint. Det er tilfældet for størstedelen af kvinder, men vi ved i dag også, at p-pillen i nogle tilfælde kan have negativ indflydelse på stressniveau, kan føre til depression og sågar kan påvirke, hvem man vælger som sin partner.

I dag er det kun et fåtal af mine veninder, der stadig bruger p-piller. Størstedelen er gået over til hormonspiral. Vi har fået fortalt, at spiralen kun virker lokalt, ikke øger sandsynligheden for blodpropper og ikke påvirker humøret i samme grad som p-pillen. Sidstnævnte har dog vist sig ikke at være tilfældet, da hormonspiraler øger risikoen for depression lige så meget som p-piller.

Da jeg fik hormonspiral, lod jeg indlægssedlen ligge fremme, så min daværende kæreste også kunne orientere sig i, hvordan den virkede. Lidt fortørnet spurgte jeg ham vist også, om han selv ville have lyst til at få stukket et stykke plastik med hormon op i sig, hvis sådan noget altså kunne lade sig gøre i hans tilfælde. Nej, svarede han, hvilket også er det, de fleste af mine mandlige venner når frem til.

Jeg forstår dem godt. Alligevel kan det ikke passe, at det i 2020 skal være kvindens ansvar alene at tage sig af præventionsbyrden. I hvert fald skal begge parter som minimum være informeret om, hvad præventionsvalget indebærer af både bivirkninger, gener og usikkerhed.

Studier viser, at ikke kun pris, men også information har afgørende betydning, når kvinder skal vælge, hvilken præventionsform de vil anvende. Og den information er i dag ikke tilstrækkelig tilgængelig, hvilket viser sig ved, at myter om de forskellige produkter lever i bedste velgående.

60 år er gået, og meget af det, min kollega skrev om for 10 år siden, er stadig gældende i dag, hvor p-pillen fortsat er den mest brugte præventionsform blandt danske kvinder. Men ud over at skepsissen og ønsket om prævention med færre hormoner er taget til i mellemtiden, er der også sket noget andet: Forskningen i både p-piller og ikke mindst alternativer til p-pillerne er nu nået endnu længere.

Vi ved simpelthen mere, end vi gjorde i 2010. Og det er værd at glæde sig over. For lige så vigtigt det var, at p-pillen satte kvinderne fri og forandrede verden, lige så vigtigt er det, at vi får det bedst mulige indblik i, hvad millioner af kvinder verden over fylder på sig selv for at kunne få kontrol over deres egen krop – og hvad de eventuelt kan gøre i stedet.