Vismændene ignorerer fortsat spørgsmålet om frivillig adfærds effekt på smittetallene

I sidste uge efterspurgte jeg en grundigere analyse fra vismændene af, hvad der havde drevet COVID-19-pandemien ned i foråret. Hvor meget betød statens tvungne adfærdsændringer i form af nedlukning af økonomien i forhold til vores frivillige adfærd?

Mit spørgsmål var foranlediget af, at såvel teori (folk reagerer på farer uden for deres dør) som anekdotiske beviser (svenskerne reagerede i høj grad på virussen ved blandt andet at reducere restaurantbesøg markant). Og som bekendt erkendte regeringen selv betydningen af frivillig adfærd, da den genåbnede i foråret.

Desværre brugte vismændene deres svar på at bekæmpe egne stråmænd i stedet for at bruge pladsen på at gøre os klogere. Og det er en skam. For forståelsen af betydningen af frivillig og tvungen adfærd er helt afgørende for, hvordan vi håndterer COVID-19 bedst muligt. Det er helt essentielt at vide, om de politiske tiltag overhovedet har en effekt, eller om de unge blot køber deres øl før klokken ti. Og om omkostningerne ved tiltagene kan ventes at stå mål med gevinsterne.

Reelt har vismandsrapporten kun ét studie med, der skelner mellem frivillig og tvungen adfærd. Studiet viser, at frivillig adfærd – når man ser bort fra udgangsforbud, som aldrig var i spil i Danmark – var helt afgørende for samfundets håndtering af pandemien i foråret. Men ét studie bør ikke stå alene, og havde vismændene interesseret sig tilstrækkeligt for spørgsmålet, havde de også fundet en langt bredere litteratur, både teoretisk og empirisk, som entydigt peger i samme retning.

Den indsigt bør selvfølgelig afspejle sig i den førte politik, og derfor har økonomer, herunder vismændene, masser at byde ind med i forhold til pandemihåndteringen. Økonomer er eksperter i at vurdere effekten af ført politik. Hvis ikke vi bidrager med at udrede og forklare effekterne og omkostningerne ved nedlukning, hvem skal så?

Vismændene slutter deres indlæg med at konstatere, at man ikke kan evaluere indsatsen mod pandemien, før den er ovre. Det er – undskyld mig – noget vås. Selvfølgelig kan så dygtige økonomer med den viden, der er til rådighed, rådgive om en bedre politik.

Jonas Herby er seniorkonsulent i Cepos.