Kommentar

Yoga udgør en ekstremt lav smitterisiko og bør ikke reguleres på lige fod med håndbold

At dyrke yoga er beviseligt godt for både den fysiske og mentale sundhed, og samtidig udgør det en meget lav smitterisiko. Alligevel nægter Joy Mogensen at lette på restriktionerne, fordi vi sættes i bås med smittefarlig kontaktsport som håndbold, skriver yogalærer Simon Gregersen i dette debatindlæg
Debat
30. november 2020

Den danske yogabranche bløder og centrene lukker på stribe. Siden august har de danske yogaudbydere stået uden økonomisk støtte, til trods for at restriktionerne har mere end halveret deres indtægt.

Selv om smitterisikoen er minimal under udøvelse af yoga, lyder restriktionerne stadig på maks. ti deltagere på holdene. Alt tyder ellers på, at der ikke forekommer meget smitte i kultur- og fritidslivet, som kun har stået for tre procent af de coronasmittede i Danmark siden marts.

Forekomsten af smitte blandt kultur- og fritidsansatte ligger ifølge Statens Seruminstituts liste under det samlede gennemsnit. Desuden har en europæisk undersøgelse baseret på mere end 62 millioner besøg i europæiske fitnesscentre afsløret et ekstremt lavt risikoniveau for smitte i centrene – 0,78 smittede per 100.000 besøgende.

Et sted i denne gruppe af lav smitterisiko finder man yoga – formentlig i bunden, hvis man overvejer, hvordan en yogatime forløber: Eleverne går direkte til deres måtte, som de ikke forlader på noget tidspunkt i løbet af timen. Mange af stillingerne er liggende eller siddende. I de afspændende yogaformer som yin eller restorativ er pulsen lav gennem hele timen, og selv i de mere intense yogaformer som hatha og vinyasa fylder afspænding og meditation en stor del.

Alligevel er yoga underlagt samme restriktioner som resten af idrætten og bliver derfor reguleret på lige fod med en højintensiv kontaktsport som håndbold.

Joy Mogensen har afvist en lempelse af restriktionerne med begrundelsen »vi skal handle sundhedsmæssigt forsvarligt«. Men folkesundheden er en mere kompleks størrelse end bare smittetal, og kulturministerens udtalelse afslører et alt for snævert syn på sagen.

Depression, stress og stillesiddende livsstil var allerede før coronapandemien udråbt til alvorlige trusler mod den globale sundhed af WHO. Og psykologer verden over har gjort opmærksom på den øgede risiko, som pandemien udgør for vores mentale sundhed. Sociale aktiviteter, sund bevægelse, faste rutiner samt pauser fra sociale medier udpeges af forskere som effektive midler mod de mentale sundhedssrisici.

For nylig satte Kulturministeriet ti millioner af til ’nye fællesskaber’. Så hvad med at investere nogle af dem i de mange yogafællesskaber, der samles om en bevisligt sundhedsfremmende aktivitet, som lige nu aflives på stribe uden velfunderede argumenter?

Simon Gregersen er yogalærer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

"Uden velfunderede argumenter"... jamen, den slags er jo pinlige, når man har blikket klistret til S-toppens mantraer.
Argumenter skal være brede og helst lidt teknologiske, så kald yogacentrene for fitnesscentre, så vil de alle kunne overleve.
Fitnesscenter - med speciale i yoga (det sidste med småt...). En absurd, grotesk mulighed, men dog en mulighed?