Kommentar

En bæltefri psykiatri skader patienterne, når tvangsmedicinering er det eneste alternativ

Man skulle tro, det var en god nyhed, at antallet af bæltefikseringer i psykiatrien på få år er halveret. Men personalet er presset og tvangsmedicinerer i stedet patienterne. Bedre normeringer og mere tid til patienterne mindsker brugen af tvang, skriver medicinstuderende i dette debatindlæg
Debat
4. december 2020

Siden 2014 har regionerne satset på at nedbringe brugen af bæltefikseringer i psykiatrien. Nu er resultatet landet: Næsten en halvering af fikseringer til glæde for alle – undtagen patienter.

I stedet for bæltet er patienterne blevet medicineret og fastholdt. Nu ligger personalet oven på patienterne som erstatning for bæltet. Bæltefikseringer er blevet symbol på en forældet og krænkende psykiatri. Men en bæltefri psykiatri er ikke nødvendigvis en bedre psykiatri.

Som vikar i Børne- og Ungdomspsykiatrien oplevede jeg selv, at personalet var så udkørte, at det var os, de medicinstuderende, der primært dækkede vagterne. Ofte var al plejepersonale ufaglærte studerende. De fastansatte blev udskiftet hurtigere end patienterne, og når de var der, holdt de sig på afstand, fordi de ikke kunne klare presset.

For patienterne betød det, at man hver dag begyndte forfra med nyt personale.

De politiske mål i psykiatrien stemmer ikke overens med den virkelighed, personale og patienter oplever. For at please politikerne ændrede lægerne rutinerne, så i stedet for bæltet bruger de nu tvangsmedicin.

Akut behov for kvalificeret personale

Politikerne i regionerne har ellers fået tilbudt løsningen – en rapport fra SRSF-regeringen kom med konkrete tiltag, der ville mindske tvang. Aktiviteter som fysisk aktivitet, spil, musik, massage og de-eskaleringsrum har en markant effekt, hvis man ønsker at undgå tvang.

Evidens viser ligeledes, at mere personale og højere uddannelsesniveau af plejepersonale mindsker brugen af tvang.

Ifølge rapporten fra SRSF-regeringen er den hyppigste årsag til tvang interaktioner mellem personale og indlagte, der går galt. Derfor er der akut behov for mere kvalificeret personale. Personale, som kan følge den ophidsede patient ud for at ryge eller trøste den angste patient, så det ikke går fra angst til værre. Personale, som kan efterkomme patienternes behov, så konflikter ikke eskalerer.

Personalet skal videreuddannes og opkvalificeres, så de ikke brænder ud, men i stedet klædes på til at håndtere konflikterne.

Tvang skal kun ske, når alle andre muligheder er udtømte; ikke fordi der mangler uddannet personale.

Psykiatrien har brug for bedre normeringer, opkvalificering af personale og mere tid til patienterne.

Grethe Olivia Nielsson er medicinstuderende og regionsrådskandidat for Enhedslisten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her