Kommentar

Børn skal ikke forbydes sociale medier. De skal lære, hvordan algoritmerne fungerer

Frygten for de sociale mediers dårligdomme får nogle institutioner til at forbyde brug af digitale medier. Men frem for at forbyde de digitale teknologier skal vi lære børn og unge at forstå, hvordan de er skruet sammen, og bruge dem kritisk, skriver Lillan Buus, Elsebeth Jensen og Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College i dette debatindlæg
De digitale mediers bagside får nogle institutioner til at forbyde for eksempel mobiltelefoner. Men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen.

De digitale mediers bagside får nogle institutioner til at forbyde for eksempel mobiltelefoner. Men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Mikkel Berg Pedersen

Debat
30. december 2020

Der var ikke et øje tørt, da man for rundt regnet ti år siden i undervisningssektoren så lyset i forhold til det digitale. Nu skulle kommuner og andre aktører ikke længere blindt indkøbe iPads.

Der skulle fokus på det didaktiske og pædagogiske, nemlig hvordan disse teknologier skulle bruges til at understøtte børn og unges læreprocesser. Men de fuldstændig indlysende digitale landvindinger har dog stadig ikke indfundet sig i dag.

Nogle vil have det digitale helt ud af vores dagtilbud og skoler. Det vil vi ikke på professionshøjskolen VIA University College. Stort set alle børn og unge har en digital hverdag, og det skal afspejles i vores institutioner.

Ikke i form af endnu mere digitaliseret leg eller undervisning. Men med afsæt i en kvalitativ tilgang til, hvordan lærerne og pædagogerne kan løfte børnenes og de unges teknologiforståelse. Og vi skal som professionshøjskole have præcis den samme tilgang, når vi uddanner fremtidens pædagoger og lærere.

De automatiske søgefunktioner ved hjælp af avancerede algoritmer er for mange en fuldt integreret del af dagligdagen. Men det kræver viden, færdigheder og kompetencer ikke at blive underlagt dem, og algoritmernes udsagnskraft bør ikke stå alene.

Digital dannelse betyder også at kunne give en beskyttelse mod de risici, som digitaliseringen medfører. Det kan konkret vedrøre det forjættede landskab af sociale medieplatforme, der kan gøre så meget skade på de børn og unge, der udstilles og hånes.

Det kan også være den overordnede bekymring for, at børn og unge mister mulighed for fordybelse med myriaden af digitale indtryk og notifikationer.

Ikke kun YouTube

De digitale mediers bagside får nogle institutioner til at forbyde for eksempel mobiltelefoner. Men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. I stedet skal børn og unge lære ikke bare ukritisk at bruge, men også forstå teknologierne. Hvordan er de konstrueret, og hvordan fungerer de?

Set fra vores perspektiv bør graden af succes vurderes efter, hvordan det digitale bruges i samspillet med børnene. Her kan dagtilbuddene bidrage, hvis de har en plan med brugen og bidrager til, at børnenes kreativitet og forståelse af teknologien stimuleres, og de ikke blot ser YouTube.

Der skal tages højde for digital dannelse, som den nye læreplan også peger på. Ikke ved at ekskludere det digitale, men ved lejlighedsvist netop at omfavne det.

I skolen er det pædagogiske og didaktiske afgørende for brugen af teknologi i undervisningen. Men det handler om andet end undervisning. På ungdomsuddannelserne bruger mange elever deres computer eller mobiltelefon til andet end skolerelaterede formål. Det kan lærerne fra grundskolen genkende fra deres elever.

Forført af algoritmer

De professionelle troede tidligere, at det digitale bidrog til forbedringer af elevernes faglige resultater, hvis det bare blev knyttet an til målene med fagenes undervisning. Lige nu peger det meste dog på, at det digitale ikke giver bedre læsere. Men omvendt giver det digitale muligheder for, at ordblinde og læsesvage elever kan være med til at analysere tekster i dansk, når disse kan lyttes. Hvordan brugen håndteres er afgørende.

Man sikrer konstruktiv brug af det digitale ved at fokusere på velvalgt fagligt indhold i skolens fag eller i dagtilbuddenes pædagogiske praksis. Et væsentligt risikoforebyggende greb er at sætte ind, når de kommende lærere og pædagoger uddannes.

Studerende fra professionsuddannelserne skal ikke kun blive i stand til at anvende digitale teknologier. De skal tage ejerskab og have forståelse for datas betydning og indvirkning i samfundet. Studerende kan forføres af algoritmernes regler, hvis de ikke forstår, at der allerede er truffet en række valg i skabelsen af algoritmen.

Disse valg kan have til hensigt at fremme bestemte interesser, for eksempel når Google viser individuelt tilpassede søgeresultater, selv om klassens elever søger på det samme ord. Der er med andre ord bygget intentionalitet ind i algoritmerne, og hvis ikke kommende pædagoger og lærere har en forståelse for det, vil de blive begrænset i forhold til at lære børn og unge digital dannelse.

På VIA University College tænker vi ikke bare teknologiforståelse ind i pædagog- og læreruddannelsen. Det tænkes ind i alle vores mere end 40 forskellige uddannelser. Alle vores dimittender skal gå ud i deres profession med tilstrækkelige teknologiske færdigheder til at kunne analysere, vurdere og forbedre digitale teknologiers anvendelse.

Lillan Buus er forskningsleder, Elsebeth Jensen er uddannelsesdekan, og Andreas Rasch-Christensen er forskningschef på VIA University College.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Christian Sauer

Forestillingen om, at børn - eller for så vidt voksne - nogensinde skal kunne tage magten over de sociale medier, er himmelråbende naiv og blind overfor de farer, der lurer. Medierne vil altid være et hestehoved foran brugerne, der altid vil være mere eller mindre værgeløse overfor den manipulation, de udsættes for. Vi skal lære børnene at forsvare sig imod dem, ikke at give hen til dem.

jens christian jacobsen

'Studerende kan forføres af algoritmernes regler, hvis de ikke forstår, at der allerede er truffet en række valg i skabelsen af algoritmen.'
??
Hvad betyder det? At de studerende må lære at affinde sig med at stadig flere videnskategorier er bestemt på forhånd, at de skal ud i professionerne og administrere skaleringer af børn og voksne som de kun har ringe indflydelse på? Eller skal de lære at forholde sig kritisk til dataficeringen af verden? Foreløbig er algoritmerne ikke særlig dominerende i professionerne måske bortset fra sundhedssektoren. Derfor er det vigtigt at professionerne er på vagt overfor kommende udviklingsskabeloner, der vha matematik formaliserer læring, omsorg og behandling.