Med corona kan julefreden måske endelig sænke sig over skilsmissebørnene

Mor får julen, far får nytåret. Allerede før jeg begyndte i skole, forstod jeg, at julen var en af de mest værdifulde handelsvarer i skilsmissefamilien. Alle forhandlinger omkring min vidunderlige tilstedeværelse (enebarnets) begyndte der. Hvis du får juleaften, hvad får jeg så? Nytår, 1. juledag, 2. juledag, 3. juledag, fødselsdag, påske, vinterferie, sommerferie eller efterårsferie?
Skilsmissebarnets kalenderår kunne omregnes til en slags matador, hvor alle dage havde hver deres værdi. I det spil var juleaften Rådhuspladsen – den absolut dyreste adresse. Den tog min mor næsten hver gang, jeg aner ikke, hvordan hun gjorde det, min far fik nytåret at skylle efter med.
Men én ting var forældrenes forhandling om selve juleaften og nytåret, det hårde arbejde for enebarnet opstod mellem jule- og nytårsaften, i juledagene, hvor jeg skulle med til julefrokosterne og sammenkomsterne på både mors og fars side. Der var kun ét barn, der kunne repræsentere den lille overskårne familie, og det var jo vigtigt, at man så dem, man ikke så så tit, i juletiden. Hvornår skulle man ellers se tanterne, onklerne, kusinerne, bedsteforældrene og alle de andre?
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
17/dec/2020
Mmm ... tankevækkende,
virkeligt tankevækkende :-) ...
Venlig hilsen
Claus
Som delefar er der hjerteskærende læsning.
Som delebarn resonerer en stor del af dette med min opfattelse af julen. Der er dog også kernefamilier med samme adfærdsmønster omkring højtiderne - mon ikke det mest handler om, hvorvidt man er traditionsbunden eller fokuserer mere på, hvad rent faktisk er rart?