Menu
Køb abonnement
Log ind
Klumme

Med corona kan julefreden måske endelig sænke sig over skilsmissebørnene

Julen er for skilsmissebarnet diplomatiets højtid. Barnet skal repræsentere både den ene og den anden side af familien, og der er en heftig besøgstrafik. Men ikke i år
Nanna Goul
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere her
I år har corona så lagt landet ned. Juleaften bliver anderledes, og familiesammenkomster er blevet aflyst. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at lige præcis denne jul, coronajulen, som bliver så hård, trist og ensom for mange, også kan ende med at blive en gave for andre, skriver Nanna Goul.

I år har corona så lagt landet ned. Juleaften bliver anderledes, og familiesammenkomster er blevet aflyst. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at lige præcis denne jul, coronajulen, som bliver så hård, trist og ensom for mange, også kan ende med at blive en gave for andre, skriver Nanna Goul.

Josephine Kyhn/iBureauet

Debat
18. december 2020
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere her

Mor får julen, far får nytåret. Allerede før jeg begyndte i skole, forstod jeg, at julen var en af de mest værdifulde handelsvarer i skilsmissefamilien. Alle forhandlinger omkring min vidunderlige tilstedeværelse (enebarnets) begyndte der. Hvis du får juleaften, hvad får jeg så? Nytår, 1. juledag, 2. juledag, 3. juledag, fødselsdag, påske, vinterferie, sommerferie eller efterårsferie?

Skilsmissebarnets kalenderår kunne omregnes til en slags matador, hvor alle dage havde hver deres værdi. I det spil var juleaften Rådhuspladsen – den absolut dyreste adresse. Den tog min mor næsten hver gang, jeg aner ikke, hvordan hun gjorde det, min far fik nytåret at skylle efter med.

Men én ting var forældrenes forhandling om selve juleaften og nytåret, det hårde arbejde for enebarnet opstod mellem jule- og nytårsaften, i juledagene, hvor jeg skulle med til julefrokosterne og sammenkomsterne på både mors og fars side. Der var kun ét barn, der kunne repræsentere den lille overskårne familie, og det var jo vigtigt, at man så dem, man ikke så så tit, i juletiden. Hvornår skulle man ellers se tanterne, onklerne, kusinerne, bedsteforældrene og alle de andre?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer (3)
Claus Bødtcher-Hansen
17. december, 2020 - 22:10

17/dec/2020

Mmm ... tankevækkende,
virkeligt tankevækkende :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Per Bøggild
18. december, 2020 - 07:00

Som delefar er der hjerteskærende læsning.

Rune Mariboe
22. december, 2020 - 13:42

Som delebarn resonerer en stor del af dette med min opfattelse af julen. Der er dog også kernefamilier med samme adfærdsmønster omkring højtiderne - mon ikke det mest handler om, hvorvidt man er traditionsbunden eller fokuserer mere på, hvad rent faktisk er rart?