Et flertal i Folketinget har vedtaget, at Danmark i 2030 skal have reduceret sit CO2-udslip med 70 procent i forhold til udledningen i 1990. I marts i år udgav Klimarådet en stor rapport, der anviser vejene til at nå dette mål. Men er det et realistisk mål?
I rapporten giver Klimarådet klart udtryk for, at det er en svær opgave. Den vil blandt andet fordre, at der tages ny teknologi i brug. Det er teknologi, der er identificeret på tegnebrættet, men som slet ikke har nået et niveau, hvor den kan tages i brug i stor skala.
Foreningen Klimarealisme har nu udgivet en hvidbog, skrevet af undertegnede: Klimaplan 2030 – Realisme eller Utopi. Den tager skridtet videre og underkaster de forskellige løsninger en nærmere teknisk vurdering. Resultatet er ikke opløftende for målet om 70 procent reduktion.
Enhver grøn og CO2-fattig løsning har som hovedbestanddel en kraftig satsning på sol- og vindenergi. Således også den danske plan, der ifølge Klimarådets rapport vil udbygge solenergien til det femdobbelte og fordoble vindmøllekapaciteten, alt sammen inden 2030.
På papiret vil det give en overflod af energi til at erstatte de sidste kul- og gasfyrede kraftværker, og gennem elektrificering af biler vil man – også på papiret – eliminere en masse fossile brændstoffer.
Men man er her tilbøjelig til at glemme, hvor upålidelige og variable disse to energikilder er. Solenergien bliver leveret i dagtimerne og mest om sommeren. Om vinteren giver den kun lidt – og om natten absolut ingenting.
Vindmøllerne producerer, når det blæser, men holder stille, når vinden er svag, og i sjældnere tilfælde når der er storm. Det har til overflod vist sig, at vindstille perioder kan ramme hele Nordeuropa samtidigt, og derved er der ingen strøm fra vindmøllerne fra England, over Danmark og Tyskland og ud i Østersøen.
Vind og sol kan således på ingen måde levere en kontinuerlig forsyning, der dækker behovet for strømforsyningen til samfundet. Ideer med, at forbruget kan justeres efter korttidsvariationer i produktionen, rækker ingen vegne, hvis man står over for tre døgn med vindstille.
Biomasse og energilagre
Der er derfor kun to muligheder: Enten må man have fuld backup fra andre kilder, hvilket i vid udstrækning vil være biomassefyrede kraftværker. Eller også skal det være muligt at lagre strømmen i store mængder, store nok til at dække længere perioder (flere døgn) med ingen eller ringe forsyning fra sol og vind.
Danmark har allerede i dag flere problemer med biomassen. Vi importerer store mængder, hvoraf en del nok ikke kan karakteriseres som bæredygtig. Samtidig bruger vi per person cirka tre gange så meget, som der er til rådighed per borger i verden.
Energilagre i den påkrævede størrelsesorden findes ikke i dag. Der bliver bygget store batterier, men som backup til en national forsyning er de flere størrelsesordener for små, og samtidig er de alt for dyre.
Andre teknologier, eksempelvis varme sten, er på forsøgsstadiet, men de udmærker sig ved at give store tab af energi og er både dyre og komplicerede at anvende i stor skala.
Ikke foregangsland, men skrækeksempel
At det forholder sig sådan, er nogenlunde erkendt, og derfor har man rettet fokus mod brint og det deraf afledte elektrobrændsel, Power-to-X. Men også her er der uløste og formentligt uløselige problemer. Brint er vanskelig og meget dyr at lagre og håndtere i store mængder og indebærer meget store risici for brand og eksplosioner.
Fremstilling af elektrobrændsel medfører uhyrlige tab af energi undervejs. Hvis det skal bruges som energilager for en strømforsyning, vil man ende med at have tabt op mod 80 procent af energien, inden den når ud til slutbrugerne. Det er et forhold, der ikke har udsigt til at blive afgørende forbedret.
Og regeringens energiøer? Deres hovedopgave er at samle strømmen sammen fra de omkringstående vindmøller og konvertere den, så den lettere kan transmitteres i land. De skal også fungere som bindeled mellem landenes elforsyninger. Disse opgaver kan løses fra en almindelig platform, som olieudvindingen bruger. Derfor mener jeg ikke, at visionerne om, at øerne skal producere brint og elektrobrændsel, tjener noget fornuftigt formål. Vil man endelig det, er det langt bedre at trække strømmen i land og lade produktionen foregå der. Så vi kan med sindsro spare energiøerne væk.
Min konklusion er, at målet med Danmark som foregangsland inden for CO2-reduktioner ikke er realistisk eller ønskeligt, hvis den underliggende teknologi ikke kan opfylde opgaven. Prøver vi alligevel, ender vi snarere som et skrækeksempel.
Søren Hansen er civilingeniør og forfatter til bogen ’Klimaplan 2030 – realisme eller utopi?’.
Helt uenig. Du mangler een virkelig væsentlig pointe: at vi kan og skal skære NED i bruget af fossile såvel som hockeystavsmåskemulige brændstoffer. Vi burde insistere på langt større bæredygtighed og ændringer: hos både virksomheder, såvel som os selv; som i Staten. Ja: 70 procentsmålet er ødelæggende for os selv; om ikke vi og Verden ændrer målet til 100 procent allersnarest muligt. Pikkety. Rasmus Willig. Læs <3 Ja tak.
Endelig een kompetent person, der tør tage bladet fra munden. Det eneste der delvist kan erstatte kulbrinter er A-kraft, men vores elnet er overhovedet ikke dimensioneret til det. At klistre udkantsdanmark til med solcelleparker er miljøvandalisme. Fly og skibe vil i uoverskuelig fremtid vær kulbrintedrevne. Batterier til elbiler kommer til at udgøre en stor miljømæssig belastning, måske ikke i Danmark, for vi plejer at eksportere miljømæssigt farligt affald.
Det er fantastisk at forfattere i 2020 kan udgive bøger om omstillingen til vedvarende energi, hvor de ser bort fra utallige studier, der viser hvordan vi sagtens kan forsyne Danmark med 100% vedvarende energi med strøm i stikkontakten alle årets timer. Vi har i Miljøorganisationen VedvarendeEnergi opstillet og gennemregnet en plan for omstilling til vedvarende energi, hvor sol og vind dækker 93% af elforsyningen, som samtidig via varmepumper, eltog m,m. dækker en stor del af opvarmningen og transporten. Vi kan så ikke bruge sol og vind til de sidste 7% af elforsyningen; men her kan vi bruge biogas, der kan gemmes i Danmarks store gaslagre (de underjordiske gaskaverner), samt eludveksling med udlandet. Og på den måde kan vi gøre omstillingen lettere og billigere. Faktisk viser vi hvordan energiforsyningen kan blive billigere ved en kombination af vedvarende energi og energibesparelser end ved at fortsætte med den fossile energi. Læs selv https://ve.dk/hvem-er-vi/vi-mener/vedvarende-energi-ja-tak/
Jeg kan kun opfordre Søren Hansen og hans "Klimarealister" til at gennemgå de mange planer for omstilling til vedvarende energi, som viser hvordan man kan løse problemerne, inden de farer frem med påstande, der for længst er modsagt.
Det store problem ved at satse på vind er, at verden over er vindhastigheden allerede aftaget med 20 til 27 % i takt med den "grønne" omstilling. Danmark er iike en undtagelse, her er gennemsnitsvinden aftaget med 22,4 %, svarende til at den har mistet over halvdelen af sin styrke, jf. DMI's opgørelse af årsmiddelvinden anført i den årlige rapport "Danmarks Klima".
Konsekvensen er, at luften i gennemsnit opholder sig 29 % længere tid over land, hvor den modtager tilsvarende mere solopvarmning, og derfor får vi stigende temperatur. Den svage vind har samtidig svært ved at skabe omrøring i vandsøjlen i havet og i de indre farvande. Det øger hyppigheden af iltsvind (døde bunddyr og fiskedød) og overfladevandet bliver varmere (algevækst). Dermed er temperaturen i luften allerede forhøjet før den passerer kystlinjen. Ligeledes giver den reducerede vindhastighed mindre afkøling af jordoverfladen og mindre fordampning fra marker og bevoksning, hvilket igen giver et væsentligt bidrag til forhøjet temperatur. Samlet har vi derfor en ganske god forklaring på de klimaændringer vi har konstateret over de sidste årtier.
Jeg vil påkalde Arthur C Clarkes første lov her: "When a distinguished but elderly scientist states that something is possible, he is almost certainly right. When he states that something is impossible, he is very probably wrong."
At Søren Hansen højst sandsynlig er gal på den ses af de analyser Gunnar Boye Olsen henviser til herover.
Klimavidenskaben viser entydigt at enten reagerer vi på de menneskeskabte klimaforandringer eller også står vi som menneskehed overfor ekstremt alvorlige konsekvenser i løbet af de næste par hundrede år, med alvorlige konsekvenser allerede i vores levetid.
Vi kan kun reagere på udfordringerne på to måder: ved at udvikle ny teknologi og forlade den forældede, eller ved at forlade al teknologi der kræver fossile brændstoffer.
Hvis Søren Hansen var seriøs, ville han have fulgt sin analyse til dørs med anbefalinger om at af-teknologisere vores (globale) samfund.
Til Jørgen M Mollerup: Atomkraft kan ikke være andet end en meget lille del af løsningen.
Vi har ikke løst slut-deponeringen, a-kraft giver væsentlig mindre bang-for-the-buck end de nye energikilder, det er ikke muligt at bygge nok værker i tide til at holde os under 3 grader og hvis vi forsøgte ville det være enhver terrorists og diktators våde drøm: Beskidte bomber kræver et kilo dynamit og et kilo højradioaktivt materiale.
Jeg har ikke lyst til at leve i en verden hvor vi alle er afhængige af at _hvert eneste_ land på kloden har styr på _hvert eneste_ kilo brugt affald. Eller hvor enhver diktatorspire har adgang til fissilt materiale.
> Olaf Rye: Dine oplysninger ser ikke ud til at være korrekte længere: https://weather.com/science/environment/news/2019-11-19-global-wind-spee...
og https://www.scientificamerican.com/article/the-worlds-winds-are-speeding...
I øvrigt ændrer det ikke vel noget at ting bliver vanskeligere, hvis de er nødvendige?
Mads Horn, artiklen du henviser til er en af flere. Jeg har ikke kunnet finde data, der dokumenterer deres konklusioner/påstande. En graf over den årlige middelvind kan f.eks. ses hos Blue Hill Observatory: https://bluehill.org/observatory/2014/02/graphs-of-annual-blue-hill-obse... Vælg fanen med "Annual Mean Wind Speed". Som det fremgår er der ingen stigning og det samme gør sig gældende for Danmark.