2020 har været de store sociale bevægelsers år. Både #BlackLivesMatter og #MeToo-bevægelsen har lagt sig som et tæppe over os i form af sorte instagramfeeds og en kjole, der gemmes på museum, fordi Sofie Linde sparkede den anden #MeToo-bølge i gang i netop den kjole. Bevægelser, hvor den danske befolkning har råbt højt om retfærdighed i kampen mod undertrykkende autoriteter.
Det har unægteligt været et smukt syn, men bag facaden af den danske kamp mod sexkrænkelser og for sortes rettigheder ligger en overset gruppe af danske statsborgere, som bliver fastholdt i et jerngreb af misforståede indsatser og stigmatiserende opfattelser: grønlændere i Danmark.
En undersøgelse fra SFI fra 2015 af grønlændere i Danmark viser, at kun 35 procent af grønlændere i aldersgruppen 25-60 år er i beskæftigelse, mens det samme er tilfældet for 80 procent af danskere. I en anden undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2015 estimeres det, at cirka hver femte grønlænder i Danmark er socialt udsat.
Som kandidatstuderende i Socialvidenskab og Kultur- og sprogmødestudier på RUC har vi gennem samtaler med grønlændere og fagpersoner undersøgt, hvorfor grønlænderne halter efter i statistikkerne. Her gik det op for os, at skylden ikke skal placeres hos grønlænderne, men først og fremmest hos det danske system.
I Danmark lever vi med en forestilling om den generøse velfærdsstat og det inddragende demokrati, som favner hele den danske befolkning. Alt for ofte overlader systemet dog grønlænderne til sig selv. For selv om man tildeler dem et dansk statsborgerskab, der er adgangskortet til samfundets ydelser, glemmer man at give grønlændere manualen til den danske forvaltning.
De ender i en jungle af bureaukratiske retningslinjer om ansøgningsprocesser, kontanthjælpsregler og NemID, som de farer vild i.
Selv om grønlænderne gennem tildelingen af statsborgerskabet bliver danske, formår samfundet altså ikke at inkludere dem i fællesskabet.
Tung, psykisk bagage
Det, der blandt andet adskiller danske statsborgere og udlændinge, er, at den danske lovgivning tager højde for udlændinges forudsætninger for at indgå på en dansk arbejdsplads. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at udlændinge er sikret danskundervisning.
Men som statsborgere behandles grønlændere på lige fod med andre danske statsborgere, og de har derfor ikke adgang til gratis danskundervisning. Grønlænderne befinder sig i midten af et spændingsfelt mellem statsborgerskabets rettigheder og udlændinges kulturelle forudsætninger. Det manglende samspil mellem disse to poler modarbejder grønlændernes mulighed for integration i det danske samfund.
Men behøver vi overhovedet at tale om forudsætninger for integration, når grønlænderne har dansk statsborgerskab og dermed er danske? I juridisk forstand er statsborgerskabet nok til at give adgang til velfærdsstatens ydelser. Problemet opstår dog, når vi har at gøre med borgere, som ikke formår at tilgå systemet og drage nytte af deres berettigede ydelser.
En af grundene til, at grønlændere kan være udfordrede af den beskæftigelsesrettede danske model, er den tunge, psykiske bagage, mange kommer til Danmark med.
Befolkningsundersøgelsen i Grønland fra 2018 viser blandt andet, at 37 procent af grønlændere, der er født efter 1995, er vokset op med alkohol i hjemmet. Knap hver femte har været udsat for seksuelt misbrug.
Faktisk udtaler en integrationsmedarbejder, vi har talt med, at man bør antage, at de fleste grønlændere, der kommer til Danmark, har traumer eller misbrug i en eller anden grad. Grønlænderes kulturelle bagage adskiller sig dermed væsentligt fra den gennemsnitlige danskers – både når vi taler om sundhed og kultur.
Det er ikke vores intention med dette at fremmedgøre grønlænderne over for danskere og ej heller at dyrke en ’os og dem’-mentalitet. Vi ønsker derimod at stille skarpt på, hvordan den misforståede tilgang til grønlændernes integration har konsekvenser for deres tilværelse i Danmark, og hvilke aspekter systemet overser i forsøget på at nå dem. Her spiller sociale problematikker som misbrug og traumer en særligt stor rolle.
Fokus på det hele menneske
I vores samtaler med grønlændere fortæller de om utilgængelighed i mødet med det offentlige system. De møder utilgængeligheden hos sagsbehandlere, som ikke anerkender deres manglende kultur- og sprogforståelser i et nyt samfund, men også blandt os danskere, som med fordomme i øjnene kigger på dem og med ét sætter lighedstegn mellem grønlænderen og misbrug, offentlige ydelser, og hvad der ellers hører sig til i forestillingen om ’den stakkels grønlænder’.
Integrationsmedarbejderen fortæller os, at det især er systemets besættelse af beskæftigelse og uddannelse, som spænder ben for mange grønlænderes integration. På trods af gode intentioner om at give borgerne selvstændighed medvirker denne snævre måde at tilgå borgerne på til, at forvaltningerne overser, når borgeren har behov for øget opmærksomhed på det psykiske område.
Den store mangelvare i Danmarks tilgang til grønlændere er fokusset på det hele menneske.
Statens intention er naturligvis ikke at fastholde grønlænderne i de uhensigtsmæssige mønstre, der opstår, når forudsætninger og rettigheder ikke går hånd i hånd. Men når grønlænderne adskiller sig kulturelt fra de gængse danskere, kan de ikke på samme måde som majoritetsdanskerne tilgå det danske arbejdsmarked.
For eksempel meldes grønlandske tilflyttere som jobparate på samme måde som danskere, der flytter kommune, selv om grønlændere i høj grad kan have sproglige og/eller psykiske udfordringer. Når man så oven i dette har at gøre med mennesker, som ikke altid formår at kommunikere deres behov, blandt andet på grund af sproglige udfordringer, falder de igennem systemet, hvis de har brug for hjælp af anden karakter end til jobsøgning og uddannelse.
Snubletråde for grønlændere
Det nytter ikke, at samfundet insisterer på, at den eneste måde at skabe den ideelle medborger på er at få vedkommende i job hurtigst muligt. Forsøget på at sætte et entydigt lighedstegn mellem grønlændere og danskere modarbejder intentionen om at inkludere dem i fællesskabet og skaber derimod snubletråde for grønlændernes integrationspotentiale i Danmark.
Gennem den beskæftigelsesorienterede tilgang kan den offentlige forvaltning dermed ende med at reproducere den udsathed, som cirka hver femte grønlænder i Danmark lever i. Borgernes kulturelle og psykiske udgangspunkt misforstås i det øjeblik, de sættes i samme kasse som majoritetsdanskeren.
Det er derfor værd at overveje, hvorvidt statsborgerskabet ender som en misforstået støtte i ønsket om at tilgodese og anerkende grønlændere i Danmark. At det frem for at være en hjælp i stedet kommer til at stå i vejen for de behov, de har.
Hvor skal der så gribes ind? Der skal investeres i viden. Viden er nøglen til at kunne tilpasse og kreere indsatser, som er målrettet grønlænderne i Danmark, hvor de med deres forudsætninger bliver anerkendt og prioriteret som den befolkningsgruppe, de er.
Det er vores pligt som rigsfællesskab, som demokrati og som danskere at omfavne og opsøge de grønlandske borgere på en inkluderende måde, hvor vores sagsbehandlere, skolelærere og socialarbejdere tilgår grønlænderne med viden om og respekt for dem som individer og befolkningsgruppe.
Anne Erbs Haagensen og Cecilie Westergaard Christensen læser Socialvidenskab og Kultur- og sprogmødestudier på RUC.
Interessant og vigtig artikel.
Jeg kom til at tænke på, at en del af de danskere, der møder jobcentrene, sikkert også har problemer med at forstå forvaltningssproget. Psykiske udfordringer har mange af dem også. Så en bedre måde at støtte det hele menneske på vil kunne gavne en større gruppe end grønlænderne. Men fint at I sætter fokus på dem.
Ja, systemets indbyggede ufleksibilitet, samt en lovgivning der tiltagende behandler mennesker som genstande med det eneste formål at skubbe ud i 'beskæftigelse', vil kun følge sin egen logik, og snart sin egen algoritme her i det nye år.
Grønlændere er des mere prisgivet, takket være den danske stats stedmoderlige behandling.
Tak for at sætte fokus på dette problem.
En af grundene til, at grønlændere kan være udfordrede af den beskæftigelsesrettede danske model, er den tunge, psykiske bagage, mange kommer til Danmark med.
Befolkningsundersøgelsen i Grønland fra 2018 viser blandt andet, at 37 procent af grønlændere, der er født efter 1995, er vokset op med alkohol i hjemmet. Knap hver femte har været udsat for seksuelt misbrug.
men også blandt os danskere, som med fordomme i øjnene kigger på dem og med ét sætter lighedstegn mellem grønlænderen og misbrug, offentlige ydelser, og hvad der ellers hører sig til i forestillingen om ’den stakkels grønlænder’.
Er det nu ikke lige det det to velmenende artikelskrivere gør. Sætter lighedstegn.
I Danmark er inklusion en spareøvelse. Det eneste danskerne ved om Grønland er, at Dronningen sender en julehilsen hvert år.
Og hvad ved du Bjarne Jensen om fx Herning, Viborg og Nakskov? Er det mangelen på kendskab til Grønland der gør at så mange grønlændere går til bunds i DK. Er det ikke snarere grønlændernes mangel på kendskab til DK, der er en vigtig årsag til den uhyggelige spiral ? Læser man SFI rapporten så kunne en del af elendigheden skyldes et stort ukendskab til
forholdene her.
Jeg kunne ønske mig at skribenterne (og mange andre) holdt op med at bruge ordet "dansker" som synonym for person der bor i syd Danmark. Hvis man er grønlænder er man dansker. Grønland er Danmark (på godt og ondt).
Hvis skribenterne derimod havde brugt vendinger som "dansker med grønlandsk baggrund" eller endnu bedre " borger med grønlandsk baggrund" havde det måske været nemmere.
@ Lotte Torgersen
God pointe.
Mange af os andre BORGERE kunne i tilgift ønske sig, at politikere og journalister undlod den dovne og durkdrevne DF-ideologiske fællesmødding "danskerne", når de omtalte folk herboende i Rigsfællesskabet.
@Lotte Torgersen
Hvorfor dog?
Dansker er både en etnicitet og navnet på hvilket statsborgerskab man har. Der findes (etniske) danskere i Tyskland og der findes danske statsborgere der er født i alle mulige andre lande. Grønlændere, færinger og det tyske mindretal er ikke danskere, men danske statsborgere. Det er ikke ensbetydende med at man udelukker dem fra vort fælles samfund, fra Rigsfællesskabet. Langt de fleste danskere er ikke vokset op med en italesættelse af at Rigsfællesskabet. Grønland var bare noget fjernt og ubetydeligt, Færøerne ligeså og det tyske mindretal så småt og ubetydeligt at de ikke engang havde deres egen landsdel eller parlamentariske repræsentation. Ønsker en grønlænder at blive mere kulturelt dansk, helt kulturelt dansk... så bliver han til en dansker, ja. Men ønsker han at bevare sin egen kultur, er han en grønlænder. Hvad der, netop i et Rigsfællesskab hvor vi historisk set ikke har vist nok respekt for de andre nationer i Rigsfællesskabet, ikke bør være noget kontroversielt at udtale. At sige at nogen er grønlænder særligt i den kontekst der nævnes i artiklen, er implicit at sige at de netop er dansk statsborger.
Derudover, rent principielt, Lotte Torgersen:
Det er ikke det vi kalder andre mennesker, der viser at vi respekterer dem eller ej. Kalder du også danskere "danskere af dansk baggrund"? Hvad med "brite af skotsk baggrund"? Nej? Hvis man har de samme formodninger, fordomme, antagelser eller associationer ved ordet "grønlænder", som man har ved ordet "borger/dansker med grønlandsk baggrund", hvad nyttede udskiftningen af ordet så? Respekten findes i, og vises ved, at holde op med at tænke de gamle associationer, formodninger, fordomme, antagelser og associationer som vores forfædre og deres ledere gjorde sig skyldige i. Kan man holde op med dét, er der heller ikke noget problematisk modsætningsforhold mellem "dansker" og "grønlænder".
Kunne man forestille sig at to socialvidenskabsstuderende fra RUC kom frem til den modsatte konklusion: "Her gik det op for os, at skylden ikke skal placeres hos det danske system, men først og fremmest hos grønlænderne selv."???
Nej vel - og det viser jo bare at hele den tradition, som den her undersøgelse bygger på er noget pseudo-videnskabeligt bras. Konklusionen er givet på forhånd. Det er altid den hvide heteroseksuelle mand, der undertrykker den brune, lesbiske kvinde. Uanset om det "danske samfund" hjælper med bloktilskud til den grønlandske stat, med sociale overførsler til grønlandske tilflyttere eller slet ingenting gør er det udtryk for en modbydelig og moralsk forkastelig adfærd. Man græmmes...
@ Niels Johannesen
Hvordan kan du vide, om lesbiske kvinder føler sig undertrykte...?
Det er lidt sjovt at lesbiske kvinder, brune eller ej, skal indføres i denne kontekst når det drejer sig om systemiske fejltagelser.
Er lesbiske kvinder mændenes version af grønlændere, eller hvad?
Niels Johannesen:
Forstår ikke helt din pointe men erkender samtidig at det enkelte menneske uanset baggrund grundlæggende er ansvarlig for egne valg. Men vi har ale en bagage/karma med os og hvis man ikke selv kan opfatte konsekvensen af det, må et eller andet system træde til og møde det menneske hvor det er og det betyder anerkendelse fra time 1 og ikke bare bedreviden.
Vi bliver nødt til at anerkende at grønlændernes kultur og forudsætninger er og bliver totalt anderledes end vores se tud fra natur og klima. samtidig var det os der "opdagede" dem altså besatte dem og tog magten og besluttede de skulle lære dansk uden at de mennesker der kom derop skulle lære grønlandsk
Jeg ved ikke hvorfor grønlændere vælger deres gamle kolonimagt-det er så en anden historie.
@Niels Johansen
I stedet for at drage en konklusion baseret alene på din association til og antagelse om at de to studerende er nogle "SJW"'ere, og at alle problemer i verden kun skyldes en personlig, individuel (eller kollektiv i dette tilfælde) dårlig moral, kunne det tænkes at de to studerende faktisk siger noget af det samme som dele af højfrefløjen har bedt om længe: At man ikke skal være blind for at kulturforskelle er en afgørende faktor for integration i det danske samfund.
Er det f.eks dit indtryk af udviklingen i den danske velfærdsstat, at politikere, jobcentrene, og hele maskineriet omkring aktivering, integration af indvandrere, osv.... fungerer absolut perfekt? At alt er som det skal være?
Hvis du IKKE mener at alt er perfekt, er du så også en SJW, der bare ønsker sig at alt styres af "brune lesbiske kvinder"? Hvis der er barrierer i form af at grønlændere, pga. kulturskellet når de ankommer til Danmark, generelt ikke er i samme båd som andre borgere, og at dette kultursammenstød/flere barndomstraumer gør at flere af ender nederst i samfundet, skal der selvfølgelig rettes op på dette. For bedst at kunne hjælpe nogen, er man nødt til først at forstå dem og deres problemer.
Det er en god ide at læse SFI' s rapport.
@Eva Schwanenflügel, 18:10
"Er lesbiske kvinder mændenes version af grønlændere, eller hvad?"
Ikke mere end Niels Johansen er "mændene"...
Det er bare en underlødig sammenblanding.
Det var et retorisk spørgsmål, Bjørn.
Ked af, hvis det på én eller anden måde ramte just dig, som jeg værdsætter helt unormalt højt for en hvid hetero fyr ;-)
Feel the sarkasm yet..?
@Eva Schwanenflügel
Og mit svar var en ligeså retorisk opfølgning.
"...udlændinge er sikret danskundervisning." Men har grønlændere d ikke modtaget danskundervisning i 7-8 år.
"den tunge, psykiske bagage,"" cirka hver femte grønlænder i Danmark er socialt udsat"
"at 37 procent af grønlændere, der er født efter 1995, er vokset op med alkohol i hjemmet. Knap hver femte har været udsat for seksuelt misbrug"
Det er vel ikke Danmarks ansvar/skyld alt hvad der foregår på Grønland før de kommer sydpå, f.eks de høje selvmordstal.
"glemmer man at give grønlændere manualen til den danske forvaltning" Findes der en manual som vi syddanskere har fået udleveret og lært?
Debatindlægget har for mange løse ender fordi det gerne vil gøre Danmark/systemet ansvarlig for al elendigheden.
Jeg har en fuldstændig udokumenteret mistanke om, at en del grønlændere flytter sydpå som et fravalg af Grønland for at komme ud af elendigheden i Grønland. De fleste Grønlændere der har det godt på Grønland vil helst blive på Grønland, hvor de kender kulturen og sproget.
Prøv nu at læse den rapport fra SFI.
Men er der nogen der overhovedet har Grønlands historie præsent?
Vi taler om flere århundreders (...) sammenrend af kulturer - IKKE til Grønlændernes fordel.
Vi kender resultatet:
Udnyttelse, fornedrelse, degradering.
En undskyldning fra Danmarks Statsminister skal bygge bro.
Men kun såfremt der følger rettigheder, hjælp til selvhjælp og penge med.
Ellers vil det grønlandske folk uvægerligt kigge mod Kina og USA.
Handler artiklen ikke om de vanskeligheder grønlændere har her i DK ? Havde grønlænderne haft fornøjelsen at være under canadisk styre ville det være
langt lettere at flytte. Sproget ville være engelsk og grønlandsk formentlig være et dødt sprog.
@ jens peter hansen
Du elsker at tærske langhalm.
@Henning Kjær
""glemmer man at give grønlændere manualen til den danske forvaltning" Findes der en manual som vi syddanskere har fået udleveret og lært?
Debatindlægget har for mange løse ender fordi det gerne vil gøre Danmark/systemet ansvarlig for al elendigheden."
Dén kritik giver jeg dig ret i egentlig også er på sin plads. Der vil netop også være mange "syddanskere", der kunne have brug for en manual i hvordan den danske forvaltning fungerer, jvf. især de syge ledige (især dem med psykiske diagnoser). Grønlændere vil dog nok stadig have nogle særlige behov, som Danmark - i og med at vi er fra det samme rige- sådan set har et medansvar for. Den grønlandske regerings fejl og mangler, er jo ikke de grønlandske borgere der flytter til (den europæiske del af) Danmarks fejl og mangler.
At grønlændere rejser fra Grønland fordi den grønlandske regering er ligeglade/ikke har ressourcerne til at hjælpe dem, er jo fra et rent individuelt perspektiv vel forståeligt nok? Mens det ikke giver mening at have særlige handlingsplaner for kulturel integration af hele verdens kulturer i/til Danmark, så giver det god mening i betragtning af at vi er en statslig union med landet, at sagsbehandlere har en særlig handlingsplan/instruktion/noget der kan besvare de mest nødvendige spørgsmål, misforståelser, etc. i forhold til at hjælpe de grønlændere, der har svært ved at tilpasse sig livet i Danmark-i-Europa.
@ Bjørn
Det er MEGET skrabede bevillinger,den danske stat giver Grønland.
Jeg fatter det ikke.
Hvis de to riger arbejdede sammen, ville begge få fremdrift.
I Grønland er der ikke tvivl om, hvorvidt man er dansker, ordet er vistnok qallunat, eller grønlænder. Bare for en ordens skyld.
I Grønland bliver alle tilbudt 10 års undervisning i dansk i folkeskolen, samt et tilbud om ophold på en dansk efterskole. Mange modtager yderligere 3 års undervisning i dansk på gymnasiet eller erhvervsskolen. Så alle grønlændere burde, i teorien, kunne forstå og tale dansk, hvis de ønsker det.
@ Viggo Okholm -
Jeg prøver ikke at sige at det er "grønlændernes egen skyld".
Mit anliggende er udelukkende den "videnskabelige metode" der udgår fra steder som socialvidenskab på RUC. Denne metode vil altid lede til den konklusion at det er systemets / samfundets / den strukturelle undertrykkelses / patriarkatets / den hvide majoritets skyld. Og fordi svaret altid er det samme uanset spørgsmålet og uanset den virkelighed man studerer, kan det ikke tages seriøst som videnskab.
@Eva Schwanenflügel
"Det er MEGET skrabede bevillinger,den danske stat giver Grønland."
Det årlige bloktilskud til Grønland er ca. 4 milliarder kroner eller omkring 80.000 kroner per person i Grønland. Derudover kommer indirekte støtte i form af retssystem og forsvar.
Eva Schw. Jo med fem indlæg er jeg godt i gang med tærskeriet. Med ti indlæg må du vel snart have tærsket færdig ? Med dette sjette er jeg færdig.
Hvis det skal lykkes i det lange løb, så skal vi andre med grønlandsk baggrund - gerne sammen med danske (eller færøske for den sags skyld), medborgere, løfte i flok om at ændre "billedet" og indsatser. Med andre ord, vi grønlændere i Danmark skal også tage medansvar. Hvordan gør vi så det? Stærk og professionel og uafhængig grønlandsk/dansk forening eller tænketank som kan tale alle dele af problematikkerne op og at hjælpe med at komme med løsninger. Hvem skal så gøre det? Jeg står gerne til rådighed til opstart. Hvem skal så finansiere det? Vil man kunne finde "ildsjæle" med professionel baggrund (bestyrelsesarbejde m.m.)? Eller vil sådan et arbejde ikke give prestige nok i det danske samfund? Måske et meget provokerende spørgsmål? Men, hvis det skal lykkes at vende billedet generelt, så er der brug for sammenhold og en vis viljestyrke, vision og mission fra den enkelte og som hold. Andre muligheder?
Den danske folkeskole har ALDRIG fungeret i Grønland !
Det gør den stadig ikke!
Det er utilstrækkeligheden ved dette skolesystem der fortsætter for mange grønlændere i Danmark, der kom en dansktalende lærer og en flok grønlandske børn fra bygden og så skulle de lære tavleundervisning!
Selvfølgelig skal grønlændere kunne få gratis danskundervisning , men også anden undervisning!
Fællesskabet , historien og rigsfællesskabet bør gøre at det er nemt at få vedtaget en hjælpelov for de mennesker for Grønland som er i klemme i det danske system.
Tilbage er så at fastfrysningen af tilskudsordningen for Grønland gør at der ikke er ressourcer nok til at rette op på skolevæsnet i Grønland - og det er der vist desperat brug for !
Så der kunne samtidig være en bevilling til at lave et nyt skolesystem; måske et par kostskoler der er indrettet så børn fra bygder kan komme der i semestre - En skole tilpasset grønlandske forhold
Niels Johannesen:
Tak for kritik gg forklaring.
Nu er jeg en ældre mand og kender ikke meget til RUC. Jeg hører rygter og har en ide om at den styres for meget efter det du nævner. Men kan videnskab nogensinde se bort fra grundlæggende menneskesyn? Men du har nok en pointe i at det vil være gavnlig ,hvis de videnskabelige projekter-teser og konklusioner åbent lagde det bagvedliggende menneskesyn frem.
"Syddansker" - ja, det siger vidst det hele. Hvad er altenativet? "Norddansker"?
Og når Jairus skriver, at vi skal løfte i samlet flok og vise at Grønland er langt mere end bloktilskud og social forarmelse, vil jeg bare lige supplere med at talentmassen i Grønland er meget høj. Noget af den er endda tilflyttet Danmark. Vi har således sangere, musikere, skuespillere, billed og filmkunstnere, smykkekunstnere, forfattere, fortællere, iværksættere, ildsjæle og en kæmpestyrke med os. Nogen af os overlever og lever i bedste velgående, på trods af kulturrelle stigmata i hobetal. Og ja, det kører skidt med integrationen af en femtedel af os - det skal vi selvfølgelig gøre bedre. og ansvaret kan vi passende fordele på kolonimagten og et Grønland påvirket af generationers åndelige forarmelse (kristendommen) og korrupte politikere. Jairus jeg er med på at gøre en forskel.
De to skribenter bidrager selv til stigmatiseringen. I den grad endda.
Hvis man går ind og faktisk læser den rapport, som henviser til, viser det sig at de 37% procent, som angiveligt vokser op med alkoholproblemer i hjemmet i Grønland, kun oplever disse problemer i hjemmet af og til. Børn som vokser op med hyppige alkoholproblemer i hjemmet ligger på omkring 6-7%. Så når det gælder alkohol er Grønland altså ikke værre end Danmark.
Når det er sagt, så er en i debatindlægget helt overset årsag til, at relativt mange grønlændere i Danmark (ikke i Grønland) har sociale problemer, at mange grønlændere først vælger at tage til Danmark, hvis de har fået sociale problemer i Grønland. Det siger ikke noget om, hvordan den grønlandske befolkning i Grønland har det generelt, men giver danskere et skævt billede af grønlændere i almindelighed, når det i høj grad er folk med problemer, som søger hertil. Danskere tager ikke til Grønland for at se, hvordan grønlændere fungerer normalt i deres hjemland.
Der er to årsager til, at grønlændere flytter til Danmark, når de har fået problemer:
For det første fungerer det sociale system i Grønland dårligere end det sociale system i Danmark, de lavestlønnede er decideret fattige, kontanthjælpen deroppe kan man ikke leve af uden at sulte, det er ekstremt hårdt at være hjemløs deroppe osv.
For det andet er der en mytologi blandt grønlændere, som går ud på, at Danmark er det rene paradis, med varme, gode boligere, billig mad osv. Så når man står og mangler det er det nærliggende at prøve lykken i håb om et bedre liv.
Derfor tager de til Danmark, uden at have sikret sig hverken job, bolig eller noget andet inden de kommer. På en enkeltbillet og uden penge til en retur.