Hvem er stadig Trump-fan, ud over de 74 millioner amerikanere, der stemte på ham? Langt de fleste europæere glæder sig over at se ham forsvinde. Hans popularitet er dog givetvis intakt blandt højre-populistiske demagoger. Trump har været populær blandt verdens autokrater, og de varme følelser har ofte været gengældt. Hans beundring for stærke mænd, modvilje mod indvandrere, minoritetsgrupper og muslimer (bortset fra en håndfuld stenrige saudiske prinser) og foragt for liberale demokratiske normer har styrket autoritære regimer i Ungarn, Polen, Brasilien, Indien og Filippinerne. Ingen var nogensinde i tvivl om hans sympati for Vladimir Putin.
Trumps valgnederlag er et tilbageslag for den globale højrepopulisme. Selv om mange af dens ledere sidder urokkeligt på magten, kunne deres antiliberale strømning have fået mere fremdrift med Trump som triumfator i yderligere en periode.
Trump nyder derudover stor støtte fra befolkningsflertal i to demokratiske nationer, Israel og Taiwan, der så ham som en magtfuld forbundsfælle imod deres respektive ærkefjender, Iran og Kina.
Stars and stripes
Som det mest opsigtsvækkende er Trump imidlertid også populær i Østasien, hvor hans støtter ikke nødvendigvis er højreorienterede eller antiliberale. Vel deler en del kinesere hans frygt for muslimer, men der er vigtigere grunde til hans popularitet i denne del af verden.
For nylig talte jeg med prodemokratiske aktivister og politikere fra Hongkong og Taiwan, der så Trump som en måske bramfri, men også magtfuld leder af den frie verden imod et truende kommunistisk tyranni. Stars and Stripes er sjældent fraværende fra prodemokratiske demonstrationer i Hongkong eller fra Det Demokratiske Progressive Partis vælgerstævner i Taiwan.
Der er flere lag i den kinesiske begejstring for Trump. Som Ian Johnson skriver i New York Times, føler liberale kinesiske dissidenter ubehag ved de amerikanske kulturkrige og ser den amerikanske venstrefløjs identitetspolitiske nidkærhed gennem en optik, der er farvet af deres egen mere voldelige historie. Kravet om ideologisk renhed og aflysningskulturens klapjagt på modstandere fremmaner spøgelser af kulturrevolutionære rødgardister. For dem er Trumps bøvede politiske ukorrekthed en forfriskende modreaktion.
Ærkefjende
Frygten for Kina er dog den stærkeste grund til Trumps popularitet i Hongkong, Taiwan, Sydkorea og blandt kinesiske dissidenter. Trods hans sporadiske servilitet over for Kinas præsident, Xi Jinping, betragtes Trump som en mand, der vover at gå Kina imod.
I nogle lande har Kinas magt været frygtet i århundreder, om den var kejserlig eller kommunistisk. De fleste vietnamesere lovpriser derfor Trump. For selv om deres eget regime også er et kommunistdiktatur, og selv om USA under Vietnamkrigen ødelagde deres land, forbliver Kina den historiske ærkefjende.
Bidens relationer til Kina vil blive mere diplomatiske og mere konsistente. Spændingerne mellem de to supermagter, den demokratiske og den autokratiske, vil dog bestå og tage til, hvis Kina fastholder sin økonomiske fremgang. I en tid med stigende desillusion på demokratiets vegne fremstår Kinas model forførerisk for mange. Man kan bare sammenligne Kinas glitrende nye tog, lufthavne og andre moderne bekvemmeligheder med USA’s nedslidte infrastruktur.
Om togene kører til tiden, er selvfølgelig ikke den eneste, endsige bedste målestok for god regeringsførelse. Mussolinis tog gik også til tiden, lyder en lige så vedholdende som falsk myte. I det mindste har USA bevist, at man kan stemme en leder med autokratiske tilbøjeligheder fra magten. Men hvis USA skal forestille at være det ideal, der danner modvægt til Kinas system, har dets afgående præsident trukket det ned i et søle. At redde det op herfra kan blive en både langvarig og vanskelig proces.
© The Project Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
