Kronik

Ejendomsretten er civilisation, ikke egoisme. Det er det, venstrefløjen ikke forstår

Venstrefløjen kritiserer ofte ejendomsretten for at være udtryk for egoisme og grådighed. Men ejendomsretten udgør nogle fælles spilleregler, der skaber tryghed, velstand og tillid – også for de fattigste, skriver Christopher Arzrouni i denne kronik
»Ejendomsret er den bedste beskyttelse af knappe ressourcer og den bedste garanti for, at mennesker får incitament til at investere i at forbedre dem,« skriver den borgerlige debattør Christopher Arzrouni.

»Ejendomsret er den bedste beskyttelse af knappe ressourcer og den bedste garanti for, at mennesker får incitament til at investere i at forbedre dem,« skriver den borgerlige debattør Christopher Arzrouni.

Mia Mottelson

Debat
18. december 2020

Kommunister tror på ejendomsret. I hvert fald brugte de ejendomsret som argument, da de smed mig ud af Fælledparken for mange år siden. I 1984 var jeg en frisk, ung, borgerlig dreng, som tog til Land og Folk-festival bevæbnet med en stak klistermærker for Det Konservative Folkeparti. Det var de gamle selvlysende C-mærker – orange og grønne – og jeg klistrede dem med stor fornøjelse på fredsduer, knyttede næver, Leniner og meget andet.

Naturligvis blev jeg indfanget og slæbt hen til noget, som mine fangevogtere kaldte »ordensværnet«. En gymnasielærertype bag et bord spurgte mig meget venligt: »Tror du på ejendomsret?« Da jeg svarede bekræftende, skar han ud i pap, at den pågældende weekend var Fælledparken at betragte som Land og Folk-festivalens private ejendom. Derfor ville han bede mig om at forlade området. Skakmat. Jeg havde forbrudt mig mod noget, jeg sætter højt.

Således oplyst måtte jeg fundere lidt over ejendomsrettens natur på min vej hjem. Ejendomsrettens store fordel er, at den sikrer mennesker råderetten over knappe ressourcer, så de ikke bare bliver misbrugt (af andre).

Det klassiske eksempel er ’fælledens tragedie’, som refererer til de fællesområder, hvor dyr tidligere kunne græsse frit – med det resultat, at fællederne blev overgræsset og udpint.

Et moderne eksempel er overfiskeriet i verdenshavene og trafikpropperne på de offentlige veje. Når noget er fælles, og ingen dermed ejer det, risikerer det at blive overudnyttet. Ejendomsret er den bedste beskyttelse af knappe ressourcer og den bedste garanti for, at mennesker får incitament til at investere i at forbedre dem.

Tænk på de store slumbyer i den tredje verden. Her lever folk i deres egne små huse. Og dog. Jorden, husene ligger på, er typisk offentlig ejendom. Derfor risikerer beboerne, at det hele bliver bulldozet væk en skønne dag, når myndighederne har brug for at inddrage området.

Beboerne kan heller ikke gå i banken og stille huset som sikkerhed for et lån, som de kan bruge til at starte en lille virksomhed. For de ejer jo ikke huset. Og de tør kun i begrænset omfang forbedre huset, da de risikerer at miste hele investeringen. Manglen på ejendomsret er en væsentlig årsag til problemerne i ulandene.

Følelsen af ejendom

Herhjemme i den udviklede verden har vi for længst etableret veldefinerede ejendomsrettigheder, og det er fundamentet under vores velstand. Det er endda noget, som vi føler stærkt for. Har du nogensinde oplevet et indbrud i dit hjem? Har du følt harmen? Så ved du, at privat ejendomsret ikke bare er et abstrakt begreb.

Det blev også klart for nogle år siden, da et medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, Kathrine Toft Mikkelsen, forklarede, hvordan det ville se ud, når revolutionen kom. »Man må selvfølgelig godt have sin egen tandbørste,« sagde hun.

Efter et ramaskrig måtte partiet officielt slå fast, at Enhedslisten intet ønske har om at afskaffe den private ejendomsret over almindelige menneskers ejendom.

Men mange på venstrefløjen deler ikke desto mindre Kathrine Toft Mikkelsens vision: At virksomheder bør være offentlige eller under medarbejderkontrol, og at det ville give god mening at lukke børsen, da aktier er »misfostre, man kan tjene penge på«.

Med andre ord: En lille smule ejendom for almindelige mennesker – det er godt. Det siger nærmest sig selv. Men hvis det er så selvindlysende, at man må eje noget, hvad er så problemet i at eje mere?

Ejendom er tryghed

I 2005 fik en skør canadier en idé. Kyle Macdonald startede en blog, hvor han tilbød en rød papirklips i bytte for noget andet. I den første byttehandel opnåede han en kuglepen. Den blev byttet væk til et gammelt dørhåndtag, og i løbet af et enkelt år byttede Macdonald sig til blandt andet en snescooter. Det endte med et hus med tre soveværelser.

Og sådan kunne det jo være fortsat. Undervejs blev ingen snydt. Alle handler var i orden. Og det er ikke meget anderledes i ethvert retssamfund. Man bytter sig frem – typisk fra arbejde til penge, og pengene kan man jo for eksempel investere i aktier.

Jovist er det de færreste forundt at bytte sig fra en papirklips til velstand. Men det er meget almindeligt at arbejde sig frem i tilværelsen ved at bytte sin arbejdskraft for penge. I vore dage har selv de lavtlønnede arbejdet så meget, at de har sparet op til at blive millionærer:

»På bare fem år er antallet af pensionsmillionærer mere end tidoblet,« skrev Faglige Seniorer i 2019. »Det er nu, at vi for alvor ser effekten af systemet med arbejdsmarkedspensioner. Der er fuld fart på danske lønmodtageres pensionsformuer i disse år, og vi vil få langt flere pensionsmillionærer i fremtiden,« sagde administrerende direktør i Industriens Pension Laila Mortensen. Hun investerer arbejdernes penge.

I vore dage har kapitalismen givet almindelige mennesker mulighed for at være medejere af store, succesrige virksomheder. I bund og grund sikrer opsparingen i arbejdsmarkedspensioner os en langt større tryghed end folkepensionen, som bare er et politisk løfte om, at fremtidens erhvervsaktive skal betale for fremtidens ældre. Penge på opsparingen her og nu er bedre end luftige, fremtidige velfærdsydelser. Ejendomsret trumfer politik.

Opsparing sker ikke på bekostning af andre. Min akkumulation af værdi fjerner ikke ressourcer fra samfundet. De penge, jeg sparer op, kan netop sendes tilbage ud at arbejde.

Primitive socialister

Diskussionen om ejendomsret mellem borgerlige og socialister i dag handler mest om, hvor meget ejendom mennesker må have. Men det er og bliver temmelig vilkårligt, hvornår nok er nok.

For Kathrine Toft Mikkelsen handlede diskussionen om ejendomsret om noget så marxistisk som produktionsmidler og udbytning af arbejderne: »Jeg kan godt forestille mig, at for eksempel en frisør godt kan eje sin saks, frisørstol etc. Men hun kan ikke eje ti frisørstole, hvor hun så kan indkassere en ekstra fortjeneste på andre frisørers arbejde,« udtalte hun.

Måtte Kyle Macdonald så gerne have fortsat sine byttehandler frem mod en mulig milliardærstatus? Det handlede jo ikke om produktionsmidler og fortjeneste på andres arbejdskraft.

Må en musiker også gerne sælge så meget musik, at hun bliver hovedrig takket være sine millioner af fans, der hver især betaler en lille smule for hendes frembringelser? Her er det også begrænset, hvor mange produktionsmidler man tager i brug. En guitar måske? Og hvad hvis man stillede trommesæt og keyboard til rådighed?

De mest primitive socialister vil bare ekspropriere al ejendom ud over et vist niveau. De mest civiliserede socialister forestiller sig at bruge progressive skatter. De progressive skatter rummer den fordel, at de – til at begynde med – giver folk mulighed for at tjene penge, akkumulere ejendom og så videre. Men progressiv beskatning bygger på en tåget forestilling om, at en bestemt fordeling er mere rigtig end alle mulige andre.

Den venstreorienterede franske økonom Thomas Piketty mener, at ejendomsret skal begrundes for at være legitim. Det forholder sig dog lige omvendt. Det er afvigelserne fra ejendomsret, der skal begrundes. I stedet for at interessere sig for fordeling bør man interessere sig for spilleregler.

En stabil ejendomsret er så vigtig for et samfund, at vilkårlig ophævelse af ejendom svækker de fælles spilleregler og den indbyrdes tillid. Mange venstreorienterede overser, at fordelen ved privat ejendomsret er definitionen af nogle kollektive spilleregler for, hvad man må gøre mod hinanden. Ejendomsret er ikke egoisme, men civilisation. Det kan være din tandbørste eller min tandbørste. Men begrebet ejendomsret er fælles.

Christopher Arzrouni er cand.scient.pol. og borgerlig debattør.

Serie

Liberalismen vi elsker

Til daglig er det mest højrefløjen, som holder af at hylde liberalismen, men liberale principper er grundstene i vores demokrati. Nogle er dog mere universelt anerkendte end andre. I denne kronikserie har vi bedt en række idéhistoriske og politiske tænkere fremhæve et liberalt ideal, som de mener, bør hyldes.

Seneste artikler

  • En sand liberalist ville aldrig lave en ghettolov

    11. december 2020
    Vor tids liberale er i tiltagende grad i konflikt med liberalismens grundlæggende principper. Med eksempelvis ghettoloven er højrefløjen blevet mere optaget af at forsvare danskeres borgerrettigheder end liberalismens menneskerettigheder, skriver lektor i Anvendt Filosofi Henrik Jøker Bjerre i denne kronik
  • En sand retsstat beskytter også befolkningen mod den økonomiske elites magt

    1. december 2020
    Den liberale retsstat er et centralt middel til at sikre befolkningen mod statstyranni og fortjener hyldest, men den er ikke tilstrækkelig til at sikre befolkningen mod den økonomiske elites tyranni, skriver forskerne Christoph Ellersgaard, Andreas Mulvad og Anders Selvested i kronikserien ’Liberalismen vi elsker’
  • Kravet om lovhjemmel er vores værn mod udemokratisk magtudøvelse – derfor er det så vigtigt

    23. november 2020
    Minkskandalen har givet kravet om lovhjemmel velfortjent opmærksomhed. Det er nemlig et vigtigt princip i et liberalt demokrati, at alt, hvad staten foretager sig, skal kunne føres tilbage til lovgivning fra Folketinget. For også magthavere er bundet af loven, skriver forskningschef Pernille Boye Koch i kronikserien ’Liberalismen, vi elsker’
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

"Det klassiske eksempel er ’fælledens tragedie’, som refererer til de fællesområder, hvor dyr tidligere kunne græsse frit – med det resultat, at fællederne blev overgræsset og udpint."
Fordi fælles-arealet ikke blev udvidet i takt med at der kom flere dyr,som græssede der.
Hvorfor fælleden ikke blev udvidet - tjah, der var jo en herremand eller en adelig familie,som havde ejendomsret over resten af arealet, så det fælles kunne ikke udvides.

Opsparing sker ikke på bekostning af andre. Min akkumulation af værdi fjerner ikke ressourcer fra samfundet. De penge, jeg sparer op, kan netop sendes tilbage ud at arbejde.
Forkert. Hver gang du gradigt rager til dig,er der nogle andre der bliver fattigere. Ressourcerne som danner grobund for værdierne, du tjener penge på, er ikke uendelig, men begrænset til denne klode.

Forudsætningerne for hvor meget man kan rage til sig af værdier, er forskellige.
Handicappede og syge kan sjældent rage til sig i større mængder. Mennesker uden netværk kommer sjældent langt i hierarkiet..Mennesker som har arvet formuer, klassestand og prestige har andre forudsætninger end de, som skal konkurrere om ressourcer på absurd skæve vilkår med arvede privilegier.

Jeg har ikke noget imod ejendomsret.
Jeg har noget imod arvede privelegier og arvet adgang til muligheder, klasseforhold, uddannelse, netværk, opvækst-fordele og ikke mindst imod underkuelse af mindrepriviligerede.

Tage Christiansen, Jonas Lundberg Andersen, Uffe Wever Pedersen, Jan Brunchmann, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Toke Riis Ebbesen, Steen K Petersen, Birgit Luxhøj, Søs Jensen, Ruth Sørensen, Flemming Berger, Jan Weber Fritsbøger, Per Langholz, Morten Søfting, Jimmy Hald, Mogens Holme, Mette Johansson, René Arestrup, Mogens Bach Jensen, Morten Balling, Per Kortegaard, D. Andersen, Torben K L Jensen, Lillian Larsen, Ib Gram-Jensen, Søren Løvborg, Bjarne Jørgensen, Viggo Okholm, David Adam, jens rasmussen, Carsten Munk, Per Klüver, Christine Michelsen, Sven Bové Christensen, Maria Bjerregaard, Ole Henriksen, Alvin Jensen, Steen Obel, Ebbe Overbye og Lars Koch anbefalede denne kommentar

Vel talt, Christopher Arzrouni !

Du kunne også have nævnt, at den private ejendomsret - til både tandbørste, frisørstole, din cykel og store jordbesiddelser - nyder selveste grundlovens særlige beskyttelse. Det følger af lovens §73, som er gengivet nedenfor.
Som regel hylder vi her til lands grundloven, men lige nøjagtigt §73 er der nogle, der har det stramt med, uanset om den ejendomsbesiddende - f.eks frisøren eller cykelhandleren - har erhvervet sin ejendom på helt legitim vis.

§ 73
Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing.
Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.

Jørgen Munksgaard, Ole Christiansen, Niels K. Nielsen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Christopher Arzrounis 'livsfilosofi' har ikke grundlæggende ændret sig siden 1984??!

Det forklarer i så fald nærværende debatindlægs pinlige uformåenhed..

Hver eneste gang man læser en ultraliberals 'overvejelser', sidder man tilbage med en fornemmelse af, at man må have misforstået et eller andet..at der dog må være mere til ideologien end det sagte..at der dog må være end dybere grobund..

Men ak - det er i det mindste min erfaring - man må hver gang vende sig skuffet bort..

Der er vitterligt ingen dybde i argumentet. Altid fremføres det af mennesker, med deres på det tørre, og altid handler det alene om retten til at besidde mest muligt, på trods af alt..

Altid handler det om en fornægtelse af, at livet udfoldes i mere komplekse former end simpel konkurrence, og altid i en total døvhed for værdier, man ikke kan skrive sit navn på..

Der er al mulig grund til at ynke mennesker som Christopher Arzrouni, som han skriver der fra sit glaspalads..Det hele ramler om ørerne på ham, og han hverken ser eller hører det...Et forblændet, lille fjols..En ynkelig opportunist..

I det mindste betaler Philip Morris ham en løselig sum for hans bidrag til at smitte verden med cancer.. Den skam får han lov at eje, sådan helt for sig selv..

Tage Christiansen, Jonas Lundberg Andersen, Dennis Jørgensen, Rasmus Knus, Uffe Wever Pedersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Daniel Rasmussen, Steen K Petersen, Troels Ken Pedersen, Søs Jensen, Ivan Breinholt Leth, Esben Lykke, Ruth Sørensen, Flemming Berger, Jan Weber Fritsbøger, Mette Johansson, Jørgen Larsen, Mogens Bach Jensen, Torben K L Jensen, Henriette Bøhne, Ib Gram-Jensen, Viggo Okholm, Erik Winberg, Erik Pedersen, Carsten Munk, Ivan Mortensen, Per Klüver, Sven Bové Christensen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, William Mannicke og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Det er interessant at se hvordan Arsrouni med sin anekdotiske husfaderlogik formår at borttrylle alle de uhyrligheder som ejendomsretten i menneskehedens historie har været anledning til eller givet mulighed for.
Det er også interessant at se hvordan Arsrouni, lige som de fleste af hans meningsfæller, hele tiden har en retorik, der lader forstå at de er gæve frihedskæmpere, der trodsigt tager kampen op mod den socialistiske overmagt. Også selv om han må ty til en overstyret anekdote fra det længst hedengangne DKP´s festivaler for at fremhæve sit mod.
Man spekulerer på om Arsrouni faktisk slet ikke selv er bevidst om at alle hans synspunkter og holdninger vil nyde bifald hos samfundenes rigeste og mest magtfulde personer og organisationer. Det gør dem jo ikke nødvendigvis mindre gyldige, men det er da mærkeligt at det altid ledsages af sådan en kæphøj attitude.
Det minder mig altid om et barn, der modigt sparker et andet barns sandslot i stykker, mens storebror og hans rockerklub ser til i baggrunden.

Tage Christiansen, Jonas Lundberg Andersen, Rasmus Knus, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Søs Jensen, Ruth Sørensen, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme, Erik Fleischer, Mette Johansson, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Erik Winberg, David Adam, Carsten Munk, David Zennaro, Sven Bové Christensen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, William Mannicke, Thomas Tanghus, Steen Obel og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Der er noget, der går helt galt for debattøren.

Han sammenligner ejendomsretten til en tandbørste med retten til ”fælleden”, fælles ejendom.

Og når den fælles ejendom misbruges af ”fælledskabet” (= manglende ejendomsret) er det bevis på at ”ingen ejendomsret” , fører til anarkist udnyttelse af den fælles ejendomsret,, pga. af manglende ejendomsret.

Fra ejendomsret over private plejemidle (tandbørste) til misbrug af ”ikke defineret ejendomsret” er der en del ting der går bag om ryggen på debattøren.

Ejendomsretten til en tandbørste har ikke samme samfundsmæssig betydning, som ejendomsretten til eks. fælles græsnings arealer, retten til hav arealer mm., resurser i undergrunden, olie, metaller, osv

Denne transformation, kvalitative forandring/ de kvantitative spring/ opskaleringen, fra privat tandbørste til samfundsmæssige resurser, fatter debattøren ikke, den går bag om ryggen på, han har simpelthen ikke sans/erkendelse for, at der er forskel på en privat tandbørste, og de samfundsmæssige resurser ejendomsretten til samfundsmæssige infrastruktur, produktionsmidler.

Så der er i høj grad behov for regulering af den ”private” ejendomsret.

Jeg drømmer om at tage tandbørsten fra debattøren, men jeg tager gerne hans ”ret” til at eje/forvalte ”fælleden”, vores fælles ejendom.

Bent Gregersen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Troels Ken Pedersen, Jan Weber Fritsbøger, Per Langholz, Mogens Holme, Lillian Larsen, Carsten Munk, Alvin Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Ups:
Ha,ha,
Jeg drømmer IKKE om at tage tandbørsten fra debattøren.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Jan Weber Fritsbøger, Erik Fleischer, Mette Johansson, Lillian Larsen, Erik Winberg, Alvin Jensen, Thomas Tanghus og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Begrebet om civilisation har etymologis og historisk udviklet sig med modsætningen: primitiv.

Debattørens civilisations begreb, som ophængt på ejendomsret, er rimeligt primitivt.

”Civilisationens” selvopfattelse udsprang af enevældens ekspeditioner til udforskning af 1700 tallets verden. Her mødte man primitive, som i adelens og kongens øjne, ikke var ret meget mere primitive, end de livegne og stavnsbundne bønder, der dyrkede deres marker,
Ejendomsretten til jord var en kongelig og adelig særret, i store træk.

Kongens og adelens særrettigheder blev afskaffet med borgerskabets revolutioner fra 1789 -1850 erne.
Og borgerskabets ret til ejendom blev knæsat.
Til mere end en tandbørste.

Retten til ekspansiv inddragelse af ”primitive” folks jord og ejendom, med eller uden slaver,
I ly af statslig magt, hære, blev jord og resurser i ”kolonierne” ”privat ejendom”.

Der var jo ikke andre end ”civiliserede” der kunne udnytte resurserne ;-)

Men med industrialismens udvikling af monopoler, karteller, osv, fik den private ejendomsret samfundsmæssige konsekvenser.
Den russiske revolution osv osv

Konsekvenser, som i dag materialiser sig i kampen mod Tech Giganternes verdensomspændende indflydelse.

Tech giganter mm, med ”civilisationens” ejendomsret.

Jo,jo, vi er sørme civiliserede, husk tandbørsten!

Bent Gregersen, Tage Christiansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Mihail Larsen, Troels Ken Pedersen, Ruth Sørensen, Jan Weber Fritsbøger, Per Langholz, Lillian Larsen, Erik Winberg og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

da jeg så overskriften, havde jeg forventet et langt højere niveau. I stedet får jeg en klassisk beskrivelse af en traumatisk oplevelse fra ungdommen - og derfor har de ikke forstået noget som helst, de der venstreorienterede, herregud!!
Proudhon (1809-1865) sagde det meget klart: " Privatejendom er tyveri", forstået som konfiskation af den fælles ejendom til individuelt formål. Altså, når du beriger dig på andres bekostning, transporterer du dig på vores veje, uddanner dig på vores skoler, lærer af vores videnskab, er sikret af vores politi, bruger vores........., og hvis du tror, at det er omvendt: At det er dig, der er årsag til samfundets udvikling med din risikovillighed, din ubændige iværksættertrang, dit drive, og at det gir dig ret til ubændig berigelse, er du ikke værd at diskutere med.
Hvis ikke forståelsen for den kollektive ejendomsret træder i karakter og for alvor tar styringen, er det snart slut med mennesket som art. Måske overlever nogle små lommer, netop dér hvor den kollektive ejendomsret er normen, hvis de da ikke er blevet kvalt eller druknet af de såkaldte liberale lande.
inden

Bent Gregersen, Dennis Jørgensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Mihail Larsen, Gert Friis Christiansen, Steen K Petersen, Ruth Sørensen, Flemming Berger, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme, christen thomsen, Jens Thaarup Nyberg, Lillian Larsen, Erik Winberg, David Adam, Carsten Munk, Per Klüver, Thomas Tanghus og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Som venstreorienteret er jeg enig med Christopher i at ejendomsretten er udemærket. Det de ultraliberale ikke forstår er, at den skal udjævnes. Det er fint med forskel i ejendom, men hvis den bliver stor ryger fællesskabet, det fælles samfund. Det samme med indkomsten, det er måske fint med 10 - 20% forskel måske 50% for helt særlige, det er nok til at gøre en stor forskel i hverdagen.
Der hvor det også går galt er, hvis samfundets ejendom, f.eks fiskekvoter foræres til særligt udvalgte, der så kan berige sig helt urimeligt.
Jeg kan også se store problemer i ejendomsret, til immateriel ejendom.

Niels Vestergaard, Steffen Gliese, Olaf Tehrani, Jacob Nielsen, Lillian Larsen, Carsten Hansen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Det største problem er der hvor den private ejendomsret efterlader millioner i fattigdom. Det er der hvor de primitive borgerlige hersker.
Og primitive borgerlige findes dog overalt: Men kun der hvor stærke fagforeninger og rimeligt fornuftige politikere har magt, stækkes disse primitive borgerliges magt.

Og ja, Der findes da også ikke-primitive borgerlige.

Estermarie Mandelquist, Jan Weber Fritsbøger, Jacob Nielsen, Dan D. Jensen, Viggo Okholm, David Zennaro og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Selvom Arzrouni citerer Piketty fremgår det tydeligt at han ikke har læst Pikettys fremragende gennemgang af de ødelæggende konsekvenser af ejersamfundenes ekstreme ulighed. Alle andre der ikke er permanent konverteret til neoliberalismens formørkede fundamentalisme kan jeg kraftigt anbefale at læse Pikettys bog Kapital og ideologi. Det er virkelig en øjenåbner, spækket med dokumentation og historisk overblik over både vestlige og asiatiske samfundsmodellers udvikling, Her redegøres det klart for hvordan ulighed skaber stagnation og større lighed skaber dynamik og vækst.

Bent Gregersen, Rasmus Knus, Uffe Wever Pedersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Mihail Larsen, Steen K Petersen, Jan Weber Fritsbøger, Poul Erik Pedersen, Mogens Holme og David Adam anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Christopher, du får 4 for din præstation. Du får fint beskrevet og reflekteret over ejendomsret i et individuelt perspektiv, men du mangler at forholde dig til, hvad der ville ske med det samfund, det land, du som ung konservativ kæmper for, hvis vi kun ejer noget hver for sig og ikke ejer noget sammen. Man må håbe, at du men alderen får et mere afbalanceret syn på, hvad der skal være privat, og hvad der skal være fælles, for at vi kan få et godt samfund for de fleste, så du ikke som 50+årig skriver en kronik i Information, der er ligeså perspektivist ensporet som det, du har skrevet her. Glædelig jul, og husk, at den ikke kun er din.

Rasmus Knus, Jan Weber Fritsbøger, Jacob Schmidt og Mette Johansson anbefalede denne kommentar

Ak ja - Arzrouni har desværre ikke opdaget, at det er ejendomsretten til produktionsmidlerne med henblik på privat profit, som venstrefløjen er imod. Men det ville jo kræve at Arzrouni faktisk ville tilegne sig viden om det han polemiserer imod, og det er no for meget forlangt.

Rasmus Knus, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Jan Weber Fritsbøger, Poul Erik Pedersen, Jørgen Larsen, Henriette Bøhne og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Og se bare hvad ejendomsretten har ført til. 1% af verdens befolkningen ejer 85% af alle værdier de 99% har skabt. Tendens stigende. Mange mange millioner mennesker må arbejde under slavelignende forhold for en ussel løn for at berige de rige. 0,6% af den danske befolkning ejer 60% af alt landjord.

Og snart har techgiganter sat sig oven på hele verden. Hos Amazon kan man efter sigende handle billig. Så billig, at Amazon har potentiale til at rage al handel til sig. Peronalet udnyttes og der er eksempler på de må tisse i en flaske, frem for at gå på toilet, for at kunne følge med i de produktionskrav Amazon stiller. Ligesom der er folk, som må sove i telt på en græsplæne uden for Amazons lagerhaller for at kunne overholde de arbejdstider Amazon kræver.

Statslig indgriben og regulering er nødvendig. Ellers kender kapitalismen og ejendomsretten ingen grænser. Og løsningen er en midt søgende omfordelingspolitik som de danske Socialdemokratiske værdier bygger på.

Vi skal ikke have et samfund, hvor det er legitimt at nogle få ureguleret kan herske over de mange.

Rasmus Knus, Eva Schwanenflügel, Mihail Larsen, Gert Friis Christiansen, Mette Johansson, Jørgen Larsen, Dan D. Jensen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Argumenterne her mod kronikøren er så rigtige efter min mening, såt jeg undlader at komme med argumenter ,som er skrevet.
Men lige det med ejendomsretten så har de almen nyttige lejere jo faktisk ejendomsret i fællesskab over deres boliger, hvilket den kapitalistiske regering med hjælp fra de lidt mere røde ikke tager så tungt.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Argumenterne her mod kronikøren er så rigtige efter min mening, såt jeg undlader at komme med argumenter ,som er skrevet.
Men lige det med ejendomsretten så har de almen nyttige lejere jo faktisk ejendomsret i fællesskab over deres boliger, hvilket den kapitalistiske regering med hjælp fra de lidt mere røde ikke tager så tungt.

Krister Meyersahm

Næste bliver beskatning af ufødte.

Det er alene udtryk for magtudøvelse, når lovgiver gør indhug i formuer og arv. Formue og arv er skabt af allerede beskattet indkomst og skal derfor være udenfor statens rækkevidde. Det skal være legalt at forære sin formue til hvem man ønsker og uden skattemæssige konsekvenser. Der er jo ikke tale om, at modtager får en ydelse for udført arbejde e.l. og der er heller ikke tale om, at giver kan fratrække donationer i sit indkomstgrundlag.

Overfører man formue fra en person til en anden, f.eks. ved arv, skabes der ingen ny indkomst. Det er at sidestille med, at man overfører et beløb fra én bankkonto til en anden - det skaber jo ikke ny ubeskattet indkomst. Formuebeskatning af enhver art, er intet andet end ekspropriation.

Desuden er formue- og arveskat i erhvervsmæssig sammenhæng, direkte kontraproduktiv. Samfundet får meget mere ud af, at værdierne bliver i virksomhederne hvor de vil yngle og skabe større beskatningsgrundlag.

Det er vist meget få, der ikke mener der er ok, at man ejer sin bolig, og man dermed er beskyttet mod at den overtages uden erstatning af en offentlig myndigheder Der er vel heller ikke mange der ikke synes, det er ok at man har ejendomsret til de ting/produkter, man har skabt med sine ’egne hænder’? Det er derimod sværere at forsvare nødvendigheden af privat ejendomsret til begrænsede naturressourcer som jord, mineraler, olie og vand. Man kan lige så godt argumentere for, at luften kan ejes af private, og at vi alle skal betale til ejerne, efter hvor mange gange vi trækker vejret. De naturskabte ressourcer må betragtes som alle menneskers arv og eje, og bør forvaltes der efter, og ikke med kortsigtet profit maksimering som rettesnor.
Ureguleret liberalisme skaber ulighed, som igen skaber ulig konkurrence. Hvis man som sand liberalist går ind for fair og lige konkurrence, må man også gå ind for den samfundsmæssige regulering og omfordeling. Ellers er resultatet monstorstore monopol foretagender som Amazone, Google og Facebook, som knægter den frie konkurrence, og som er så store at de kan diktere enkelte staters økonomiske politik og gøre dem til ’vasaller’. Samfundet må beskytte den liberale økonomis aktører og det demokratiske samfund mod dem selv. Det indså amerikanerne efter 1890, hvor de med deres antitrust lovgivning tvang store monopoler til at opløse sig i mindre dele. Den mulighed har man desværre forsømt at gøre brug af i mange år, og nu ser vi resultatet.

Bent Gregersen, Christian Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Mihail Larsen, Gert Friis Christiansen, Steen K Petersen, Jacob Schmidt, Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Mon ikke det er den private ejendomsret til merværdien, Arzrouni tager fejl af.

I §73 står der "ejendomsret", ikke "privat ejendomsret". Så den må vel også gælde fælles ejendom?

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

@Christopher Arzrouni

Jeg havde skrevet et meget langt svar på dit debatindlæg, men for at koge det ned: Jo der blev snydt hver gang papirklipsen blev byttet til noget som var mere værd, Læg til det at man i økonomi ikke har nogen solid definition på "værdi", lidt spilteori og byg det op på et naturvidenskabeligt fundament i form af evolution.

Grådighed er ikke noget negativt i evolution, hvis man lever i omgivelser med rigelige ressourcer. Blandt flokdyr er det ilde set, fordi de oftest skal sikre flokkens overlevelse baseret på de begrænsede ressourcer der er. Er der rent naturvidenskabeligt noget forkert i at en organisme er god til at tilegne sig ressourcer? Nej. Oplever man blandt andre primater at grådighed spolerer sammenhængen i flokken og derfor straffes når et individ går for langt med grådigheden? Ja. Er vi meget anderledes end de andre primater? nej.

Bent Gregersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Lillian Larsen
Ja, grundloven formulerer den private ejendomsret i et lidt krøllet sprog:

“ 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”

Sjældent har jeg læst noget så ensidig, overfladisk og indholdsløs. Det lyder nærmest som om indholdet er sponsoreret reklame inspireret af den amerikanske tobaksindustri i 70'erne, hvor man forsøgte at overbevise befolkningen om det sunde ved at ryge.

Jan Weber Fritsbøger

krister, du ignorer at formue altid er et resultat af andre mennesker arbejde, ikke den formuendes, og da slet ikke arvingernes,
og da statens indkomster jo er basis for hele samfundets infrastruktur og for omsorgen for "folket"
uddannelse med mere,
så tilhører enhver formue rent moralsk samfundet, og da statens rolle er at administrere de værdier som er fælleseje, så det er faktisk ikke rimeligt at formuer alligevel kan arves,
så når det alligevel tillades med et mindre bidrag til fællesskabet er det et udtryk for at visse privilegier accepteres på trods af at de er urimelige,
ligesom det jo også accepteres at arbejdsgivere får noget af den værdi de ansatte frembringer alene ved at eje virksomheden,
husk at penge slet ikke kan forøge sig selv, en formue gror slet ikke uanset hvor mange penge man har, men man kan for penge købe sig "ret" til en del af værdien af andre menneskers arbejde, det kaldes at investere, men ingen virksomheder forsørger deres ansatte, det er altid de ansatte som forsørger ejerne af virksomheden,

Eva Schwanenflügel, Jan Bisp Zarghami, Steen K Petersen, Troels Ken Pedersen, Ruth Sørensen og Jacob Schmidt anbefalede denne kommentar

Statens ejendom=fælles ejendom. Hvornår skal §73 ikke følges?

Jan Weber Fritsbøger

Ole Falstoft, faktisk mener jeg ikke man behøver eje sin bolig for at være sikret tag over hovedet, hvis ejendomsretten til en bolig erstattes af en beboelsesret,
forstået på den måde at ingen kan overtage den bolig man bebor, men at boligen ved eventuel
død / fraflytning bliver frit tilgængelig for en person som ingen bolig har, så ville det medføre samme sikkerhed som ejendomsretten,
men det ville ikke være muligt at rage beboelse til sig og udleje boliger til andre og derved berige sig på andres bekostning, og da boligen dermed ingen pengeværdi har ville markedet ikke kunne gøre en passende bolig utilgængelig for mennesker som ikke har råd, faktisk mener jeg at penge og markedsmekanismerne skader mere end de gavner, en verden hvor alt er gratis ville kunne kurere grådighed, som efter min mening er hovedårsag til næsten alt det negative her i verden, ikke mindst menneskets status som jordens eneste reelle skadedyr, med klimaproblemerne og vores trussel imod naturen som helhed, nutidens dominerende kultur er primitiv i sin totalt blinde materialisme og totalt manglende respekt for det globale økosystem, og vi har haft travlt med at udrydde de kulturer som er mindre primitive, dem vi kalder uudviklede fordi de lever i harmoni med den omgivende natur og respekterer den.
vi har "udviklet" vores egen kultur i en negativ retning, så den i dag er sindssygt primitiv og stupid, og grådighed har været drivkraften i den udvikling,
men jeg ved godt mine tanker ikke kan få grobund endnu, men jeg kan garantere at i en fjern fremtid vil menneskeheden tænke noget lignende, hvis vi ellers overlever vores nuværende måde at tænke på, for hvis vi ikke ændrer vores udviklings retning imod bæredygtighed meget snart uddør vi.

Morten Balling, det eksempel med papirklipsen ... der er vi nok ikke enig. Ting har den værdi som man tillægger dem. Ellers ville Beethovens 5. blot være en række toner i en bestemt rækkefølge og Mona Lisa ville blot være et (faktisk ikke ret stort) stykke bemalet lærred.
Jeg tror på ejendomsretten, som en belønning. Det vil vi mennesker nemlig gerne - roses og belønnes for veludført gerning. Jeg vil endda gå så vidt at sige; uden belønning ingen udvikling, fordi hvem pokker vil da ofre sig, hvis man end ikke får et - tak. Nogen vil så måske sige; udvikling har ødelagt alt, men med ganske få undtagelse er det hele - ja, alt for pokker - drevet af udvikling. Cyanobakterier er formegenligt en af de få undtagelser, but anyway. Jeg lever og ånder for udvikling. Den dag jeg ikke magter at: lytte til ny musik, sætte mig ind i en ny forfatters tankegang, prøve at forstå et bilede, den falder sammen med den dag jeg dør.
Jeg mener dog også (Var det ikke den gamle hr. Møller der sagde: Den der har evnen har også pligten?) at formuer og lønninger skal beskattes og gerne progressivt. Jeg har sådan set intet i mod, at folk er rige, men mængden af rigdom på få hænder skræmmer man. Jeg anser det faktisk for at være et demokratisk problem - ret selvklart vel egentlig - når man ser hvordan penge styrer amerikanske politikere og desværre ikke kun dem.
Eller prøv at spørge en der er vokset op i Sovjetunionen, hvor godt deres hverdag fungerede. Det har jeg gjort ...

Jørgen Munksgaard og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Lillian Larsen
Prgf. 73 skal altid følges.
Den fælles ejendom kan sælges fra, til private.

Jan Weber Fritsbøger

ole falstoft, jo da de fleste mener faktisk at det er arbejdsgiveren som ejer det de ansatte skaber med deres hænder, og at de ansatte kun ejer den løn arbejdsgiveren er villig til at give dem.

Jens Thaarup Nyberg

@Jacob Schmidt og Morten Balling
Værdier defineres af behov, reale som ideale.
Og det ved økonomer.

Da Colombus først satte fod på Amerikansk jord, proklamerede han straks, at dette sted fra nu af hørte under den spanske konges overhøjhed. Den historie har altid stået for mig som den mest absurde og skræmmende historie, når man tænker på hvilke hav af ulykker denne forestilling om ejendomsret afstedkom i de følgende århundrede for den indfødte amerikanske befolkning, som ikke forstod at nogle kunne påstå, at de ejede den jord, de boede på og levede af. Det var en tankegang, der var helt fremmed for dem . Det er et eksempel på, hvad der er galt med vores begreber om ejendomsret og hvilke ulykker den forårsager.

Bent Gregersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Mihail Larsen, Steen K Petersen, Troels Ken Pedersen, Erik Winberg, Ruth Sørensen, Ivan Breinholt Leth, Herdis Weins, Poul Erik Pedersen, Palle Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

I år 2000 udgav den peruvianske økonom Hernando de Soto en bog med titlen "The Mystery of Capital". De Soto påstod, at de fattige i den tredje verden egentlig ikke var så fattige endda, fordi de faktisk sad på store jordbesiddelser - f.eks. i slumområder. Problemet var, at deres jordbesiddelser ikke var registreret - altså de havde ingen ejendomsskøder - og derfor kunne de ikke anvende deres jordbesiddelse som garanti for at låne penge til at starte en lille forretning. Hvis blot jorden kunne registreres, kunne man løse en stor del af verdens fattigdomsproblem, påstod Hernando de Soto Det er næsten det samme, Christopher Arzrouni skriver. "Manglen på ejendomsret er en væsentlig årsag til problemerne i ulandene." De Soto fik ikke den nobelpris i økonomi, som han var indstillet til. En af grundene til det var, at han havde overset, at jorden i de fleste slumområder i verden ejes af slumlords. På en måde har Arzrouni ret, når han påstår, at manglen på ejendomsret er en af årsagerne til fattigdom i ulandene, men det er ikke som Arzrouni tror statslig ejendom, som er problemet, for det er ikke staten, som ejer slumområderne. Tag Afrikas største slumkvarter - Kibera, Nairobi - som eksempel. Formelt set ejes Kibera af den kenyanske stat, men enhver som har en smule kendskab til Afrika ved, at korruptionens veje er uransagelige. For reelt ejes jorden af slumlords, som ved hjælp af deres tæskehold og en skjult pengestrøm til den ansvarlige minister, bestyrer deres ejerskab med hård hånd. Lejen bliver betalt, og de som ikke kan betale får besøg af et tæskehold. Hvis det ikke hjælper, får de besøg af statens bulldozers. Det er altså ikke statslig ejendomret, som Arzrouni tror, men privat ejendomsret, som bringer bulldozere i stilling i Afrika slumområder. Den neoliberale tese om den "onde stat", som står i vejen for ejendomsret og individuel frihed kan ikke bringes i anvendelse her. Det er faktisk det dårligste eksempel man overhovedet kan komme på, hvis man gerne vil påstå, at der er en konflikt mellem privat og statslig ejendom. En undersøgelse har vist, at 90 procent af Afrikas slum ejes af slumlords. Den private ejendomsret og korruptionen er en del af årsagen til fattigdommen i Afrikas slum. Arzrouni begår derfor nøjagtig den samme fejl som Hernando de Soto.. Han overser slumlords. Disse slumlords private ejendomsret er en væsentlig årsag til Afrikas fattigdom - ikke statslig ejendom af jord.

Kenneth Krabat, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Sinkjær, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Troels Ken Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Korrektion: at jorden i de fleste slumområder i verden ejes af slumlords... Der skal naturligvis stå: jorden i de fleste slumområder i den tredje verden.

Og så mangler der et link: https://www.bbc.co.uk/sounds/play/w3csyy37

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jacob Schmidt
18. december, 2020 - 19:56
Ting har værdi, når mennesker har nedlagt arbejde i tingene, og guld har ingen værdi, før det er hentet op fra undergrunden og bearbejdet til en guldbarre eller en ring.

Ivan Breinholt Leth

Krister Meyersahm
18. december, 2020 - 14:42
Enhver form for skat er ekspropriation, og en suveræn stat har ret til at beskatte borgerne. Hvis vi foretiller os, at du kunne opnå en undtagelse fra skat, så bør du også tilbringe resten af dit liv i det hus, som du ejer. For du har fraskrevet dig retten til at færdes på offentlig ejet vej, du kan ikke få vand og el i dit hus, for netværket er offentligt, ligesom du ikke kan ikke få bortledt spildevand for kloaksystemet er også offentligt ejet. Så kan du selv regne på, hvpr lang tid der ville gå, før at du drukner i det eget lort. Det er et civilisatorisk tilbageskridt af dimensioner at tro på, at skat blot er tyveri, at staten burde nedlægges, og enhver bør klare sig selv. Der er ingen, der klarer sig selv.

Bent Gregersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Sinkjær, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Troels Ken Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Mit hjerte varmes af denne tråd! Jeg kom her for at sige "slum lords" til Arzrounis ustyrligt naive idé om hvor godt ejendomsret ville være for fattige mennesker, men det var allerede sagt. Sammen med mange andre gode ting.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg, Steen K Petersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Men ressourcerne er jo først og fremmest knappe - i vore dage - pga. ejendomsretten

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Men hvis det er så selvindlysende, at man må eje noget, hvad er så problemet i at eje mere?" Christopher Arzrouni tror, at det er venstrefløjen, som repræsenterer en trussel mod hans hellige private ejendomsret. Den egentlige trussel kommer fra kapitalen. De såkaldte frie markeder medfører monopoldannelser - eller snarere oligopoldannelser. Så svaret på spørgsmålet om, hvorfor det er et problem at eje mere er: George Bezos - det bedste eksempel på maglende respekt for ejendomsretten. Et monopolagtigt ejerskab af en digital platform, indebærer næsten total kontrol med millioner af konkurrenter. Tendensen er ikke udbredelse af den private ejendomsret til produktionsmidler, men monopolisering og oligopolisering af ejendomsretten. Det som tager sig ud som en global fri verdenshandel er i virkeligheden lagt hen ad vejen intrafirm trade. Eller også er det, som i Apples tilfælde, handel med en række subcontractors, som Aplle fuldstændeig kontrollerer. Verdens største supermarkedskæde, Wallmart, har på samme måde næsten total kontrol over sine mange underleverandører i kraft at, at Walmart ejer forsyningsnetværket og lader underleverandører betale for transport og lager..

Bent Gregersen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Gert Friis Christiansen, Steen K Petersen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Ivan Breinholt Leth.
Du kommer langt omkring i din analyse om min holdning til skat. Men, jeg er ikke imod at betale skat - jeg påpeger og begrunder visse forhold som jeg finder urimelige - så, læs igen.

Krister Meyersahm

Jan Weber Fritsbøger.
Det er min forståelse at formue er det man har tilbage, efter, betalt skat. Det mener jeg den enkelte må disponere over uden indblanding fra staten- uagtet om det er millioner eller mere. Alle mennesker med en indkomst har formentlig en lille smule penge den sidste dag i måneden og det er jo også formue - skal disse mennesker også formuebeskattes.

Jacob Schønberg

Ejendomsretten giver ansvarlighed! private virksomheder ejes og ledes af mennesker der er meghet engagerede og ofte hårdtarbejdende. Kommunismen ansatte vennerne som virksomhedsledere og og satte individualister i lejre og fængsler ! Resultatet var dårligt ! Kapitalismen står for alle de største opdagelser og udviklinger i min levetid. DNA menneskets, gener , mobiltelefoner, PCer, osv osv

Niels K. Nielsen, Jan Kauffmann og Thomas Koch anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Krister Meyersahm
Du påstod, at beskatning af formue er ekspropriation. Jeg svarer, at alle former for skat er ekspropriation, og at en suveræn har ret til at ekspropriere både formue og indtægt. Når du anvender ordet ekspropriation, så er det vel fordi det for dig er negativt ladet. Ikke desto mindre ser det ud til, at du nu mener, at der findes en god og en dårlig form for ekspropriation. Det giver ikke mening for mig.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jacob Schønberg
De fleste former for nutidig romantisering af det kapitalistiske system, henviser til kommunisme som skrækeksempel uden at præcisere, hvad det betyder. Mig bekendt er der kun et land i verden, som officielt betegner deres styreform som kommunisme, og det er Kina. Kina har på ca. 35 år bragt 500 millioner mennesker ud af fattigdom. Det er det største fattigdomsreduktionsprojekt nogensinde.

Og så er det noget af en overdrivelse at påstå, at kapitalisme opdager noget nyt. Det er mennesker, som opdager og opfinder nyt. Hvis påstanden er, at mennesker ikke kan opfinde noget nyt, uden at en kapitalist står parat med kapital, så er det en påstand om, at kapital er en forudsætning for menneskelig kreativitet. Det er muligt, at kravet om stadig mere kapitalakkumulation evner at sætte turbo på kreativiteten, men mennesker har altid været kreative. Det mest kreative mennesker nogensinde har sat i værk er formentlig beherskelsen af ild - en urgammel evne. Uden denne evne ville der ikke have været nogen kapitalisme. Men beherskelsen af ild har med kapitalistisk akkumulation også sat menneskers udryddelse af menneskeheden på dagsordenen. Hvis det viser sig, at kapitalistisk dynamik - altså kravet om bestandig kapitalakumulation - er en hindring for at stoppe menneskenes selvdestruktion, så er det kapitalistiske system en stor fejltagelse.

Mikael Velschow-Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Krister Meyersahm
En suveræn stat - skulle der have stået.

Én af liberalimens kirkefædre, John Locke (1632-1704), forklarede i sin berømte publikation "To afhandlinger om regering" (1690), hvorfor de amerikanske indbyggede havde en indlysende ret til at bemægtige sig Nordamerikas jord. Ifølge Det gamle Testamente, forklarede han, havde mennesker ret til at eje jord, hvis de dyrkede den. Det gjorde nomade- og jægersamfundet indianerne desværre ikke, og derfor kunne kolonialisterne uden videre og med god ret beslaglægge jorden og omdanne den til privat ejendom omkranset af pigtråd.

Da indianerne protesterede, udryddede man dem og spærrede resten af dem inde i reservater.

Mikael Velschow-Rasmussen, William Mannicke, Stig Bøg, Ivan Breinholt Leth, Rasmus Knus, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Torsten Jacobsen, Lise Lotte Rahbek og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

... de amerikansk indbyggere ...

Krister Meyersahm

Ivan Breinholt Leth.
"Alle former for skat er ekspropriation", anfører du. Det kan jeg ikke anerkende; man kan ikke kalde skat af indkomst ekspropriation.

Krister Meyersahm,
Indkomst beskattes. Arv er indkomst for modtageren, forskellen fra indkomst i form af løn eller betaling for varer eller ydelser er blot, at modtageren af arv eller gave (eller rente af formue) ikke yder noget eller giver noget til gengæld for denne indkomst - den er arbejdsfri. Hvordan kan det blive et argument for, at den ikke skal beskattes?

Lillian Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Jacob Schmidt & Jens Thaarup Nyberg

Vi blander allesammen begreberne sammen. Behovet styrer ikke værdien. Behovet styrer prisen, og pris og værdi er ikke det samme. Det nogen kalder nytteværdi kunne man med fordel kalde brugbarhed i stedet.

Hvis man forestiller sig et tomt rum, hvad er værdien af det som er i rummet så? Jeg mener ikke værdien af rummet eller værdien af at man kan leje det ud. Hvad er værdien af det som ikke er i rummet? Nul?

Hvad er Beethovens femte værd? Hvor er Beethovens femte overhovedet placeret? Der er sikkert nogen som "ejer" den, og måske kan de fremvise de originale noder, men er noderne det samme som symfonien?

Hvis du fyldte lastrummet på en klassisk Toyota Hiace med guld så ville bilen veje 105 tons. Guld er mildest talt upraktisk. Alligevel siger vi at guld er meget værd? Det gør vi kun fordi vi alle bilder os ind at guld har værdi. I praksis har guld kun værdi fordi man kan bytte guld til noget som reelt er noget værd.

Reel værdi er de ressourcer Jorden består af. I sin yderste konsekvens kunne man sige at Jordens værdi er lig med det samlede antal atomer planeten indeholder, men helt så enkelt er det ikke. Atomerne findes til et givent tidspunkt i en vis konfiguration, og for at ændre denne konfiguration kræves brugbar energi, dvs energi med lav entropi.

Så kan man tale om at jern som er brugt til at lave en bil er mere "værd" end jernet da det lå i jorden. Denne værdi er dog ikke en indbygget værdi, men derimod en brugbarhed, og når bilen 10 år senere skrottes, så er denne brugbarhed forsvundet.

Marginalteori holder simpelthen ikke, hvis man begynder at gå den lidt efter i sømmene :)

Mikael Velschow-Rasmussen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Alene overskriften, som jeg antager avismedarbejderen har forsøgt at gøre så provokerende som overhovedet muligt, er nok til, at jeg ikke har læst artiklen. Vi er i slutningen af 2020, og der har været produceret artikler om liberalismen i flere hundrede år. Det ændres ikke af at tage en hætte over hovedet og lade som om, verden blev skabt i går.

Der er et behov for at stoppe klimaændringerne. Der er også et par udfordringer med miljøet, og skulle liberalister på et eller andet tidspunkt have noget væsentligt at sige om løsningen af de problemer, kan vi vende tilbage til sagen. Det andet er bare click-bait.

Mikael Velschow-Rasmussen, Torsten Jacobsen og Kenneth Krabat anbefalede denne kommentar

Sider