Klumme

Fedthas, filur, flanør: En bladsmørers afsked med ord, der har udtjent deres værnepligt

Ved coronaårets afslutning diskuterer vi lystigt alle de nye ord, der er indtrådt i vores vokabular. Men hvad med alle de gode ord, vi efterhånden har efterladt? Hvor blev sinkerne, fedthasene og diskenspringerne af?
En diapositiv er ikke en ny covidtest, men et gennemsigtigt farvebillede til at sætte i en gammeldags projektor. Det ord er der nok ikke mange, der har brugt længe.

En diapositiv er ikke en ny covidtest, men et gennemsigtigt farvebillede til at sætte i en gammeldags projektor. Det ord er der nok ikke mange, der har brugt længe.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Debat
29. december 2020

Så er der ikke meget år tilbage, før vi tager fat på et nyt. Hvis 2020 blev coronaåret, må 2021 forhåbentlig blive vaccineåret, hvor vi igen kan begynde at føle os en smule normale. Men alt vender ikke tilbage til det gamle.

Således er sproget for eksempel blevet et andet. Der er indtruffet en new normal for nu at snakke nysprog. Eksempelvis kastede coronaen ikke uventet en hel del nye ord af sig:

Mundbind og visir. Social distance blev pludselig dansk, ’samfundssind’ blev genoplivet, og COVID-19 gjorde influenza til et harmløst ildebefindende, der knap var værd at nævne. Google offentliggjorde listen over de mest googlede ord, og ikke overraskende havnede coronavirus, håndsprit og mundbind på de øverste pladser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Karen er ingen sypige eller heller korpige, tværtom går med pantalonger og ymter mandomstale, ja høvisk mål fuldbyrder, ingen trættekær fruentimmeres kiv og splid hun sig beflitte med.

Jørgen Mathiasen

Man kan have mange illusioner om sin egen alder, men så melder virkeligheden sig. Diapositiver har jeg en stak af, mens man i den britiske centraladaministration åbenbart er en flittig producent og anvender af slides, som er et andet ord for lysbilleder. Det er bare ikke diapositiver, der bliver brugt af embedsmændene, men dias i den betydning PowerPoint anvender det, og programmet bevirker, at dias ikke forsvinder lige med det samme. Dia er ret usædvanligt på dansk, men ikke på andre sprog, hvor man til alt held for flanører, der indehaver diapositiver, også kan fortsætte med at flanere.

Almenvel trænger hårdt til genoplivelse, jf. dagens bagsideleder.

PS: Almenvel og almennyttig er sygnet hen som ord. Et symptom på den “neoliberale” pest?

Anders Sørensen

Det sjove med ord (eller generelt) er, at man godt kan tage lidt pis og være en lurendrejer, når man laver den slags skriv som Karen Syberg ovenstående.

Men dybt i sindet gemmer sig en ægte hendøende, rådnende konservativ fortvivlelse over, at nye ord opstår og andre dør. At de unge ord bliver de nye ord. At du og jeg skal dø. At verden ændrer sig, mens vi dør og aldrig får blot et figenblad af mulighed for at annamme det liv, der kommer, når andres ord skaber verden på ny.

Et par bud: Niddingsdåd eller taskenspiller.

Jeg har sgu da brugt både drønnert og krykhusar inden for de sidste par måneder ... så slap I bare af. (Til gengæld er der ikke nogen, der siger "både ... og" længere. "Både ... men" slipper vi derfor ikke af med, vaccine eller ej.)

Christian Mondrup og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar