Kommentar

Flere og flere politikere henvender sig til ’danskerne’ frem for hele samfundet

Når flere og flere politikere bruger ordet ’danskere’ frem for ’borgere’, fristes man til at tro, at deres budskaber ikke er henvendt til alle, skriver Klaus Klein i dette debatindlæg
Debat
9. december 2020

En del politikere – heriblandt Mette Frederiksen (S) – bruger i interview, taler og på pressemøder, når hun taler om os alle, ordet ’danskerne’ eller ’danskere’ i stedet for hidtil gangbare ord som ’befolkningen’, ’borgerne’, ’landets indbyggere’, ’mennesker’, ’medborgerne’ eller bare ’vi’.

Eksempelvis svarer statsministeren på et spørgsmål i Aftenshowet den 12. november: »Nej, fordi jeg mener, det er den rigtige beslutning med den risikovurdering, der ligger i forhold til danskernes sundhed« – og igen senere i programmet: »Der er en risiko for danskernes folkesundhed«.

Også udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye bruger i Det politiske talkshow den 8. november flere gange ordet ’danskere’: »Vi skal huske på, at der er masser af danskere i dagligdagen, der træder et skridt tilbage, ikke fordi flertallet af danskere truer dem (...)«.

Hvornår – eller hvorfor – er vi holdt op med bare at være ’borgere’ i landet?

Er der mon nogle bestemte, ordene ikke er henvendt til?

Klaus Klein, medborger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dette sprogbrug er bare infamt, for det udelukker den del af landets befolkning som ikke er etnisk dansk.
Med det frigører dem så sikert også for ansvaret af 'danskernes' mange missgerninger.
Og så er anbefalinger, henstillinger osv til 'danskerne' dem uvedkommende.
Jo sproget betyder noget!

Lisbet Møller, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, P.G. Olsen, David Zennaro, Jørn-Erik Rasmussen, Jane Jensen, Katrine Damm, Marianne Stockmarr og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Det kommer sig af at sætte sig i samme møblement som Dansk Folkeparti.

Mine ellers hårdtarbejdende udenlandske kolleger føler sig på ingen måde inkluderet af Mettes sprogbrug.

At det det også har bredt sig til journalister på førende medier er en skandale. Da jeg gjorde DR opmærksom på problemet, var svaret, at man på redaktionen ikke kunne se noget problem, så hermed en opfordring til, at andre også retter henvendelser til landets redaktioner.

Werner Gass, Flemming Berger, Per Jakobsen, Hans Houmøller, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Esmann, Herdis Weins, Hans Larsen, David Zennaro, Jane Jensen, Thomas Tanghus og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Ja, det er kvalmende og ekskluderende og beregnet til at splitte i 'dem' og 'os'.

Egentlig burde der ikke være noget i vejen med ordet 'danskerne', men det er der på nuværende tidspunkt, hvor ordet, begrebet er blevet (mis)brugt og politiseret i efterhånden ganske mange år.

Werner Gass, Flemming Berger, Hans Houmøller, Christian Mondrup, Anne-Marie Esmann, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, David Zennaro, Jørgen Mathiasen, Jane Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Kære alle mennesker, og alle tidligere mennesker der nu identificerer sig som en anden art, et stof eller en lyd, inden for det geografisk definerede område Kongeriget Danmark.

@ Dette sprogbrug er bare infamt, for det udelukker den del af landets befolkning som ikke er etnisk dansk.@

Hvorfor antager du at ordet dansker kun kan bruges om etnicitet og kun én etnicitet? Kan det hverken være et statsborgerskab eller et tilhørsforhold man har?

Klart et udtryk for stigende DF-isering af de andre partier

Hans Houmøller, Anne-Marie Esmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Jeg syntes at det er flueknepperi. Jeg er sikker på at alle (på nær måske DF) mener alle dem der bor i Danmark når man bruger ordet "danskere". Tag nogle større sko på.

Så vil jeg tillade mig at omskrive en gammel talemåde: Djævlen skal findes i flueknepperiet..

Flemming Berger, Christian Mondrup, Anne-Marie Esmann, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Der er da også en del ikke - borgere der opholder sig i dette land.
Altså de der ikke har dansk statsborgerskab.
Det er muligt politikere også bør henvende sig til en del af denne gruppe. De der bor her i længere tid og på den måde "hører til".
Men uanset bliver der vel en afgrænsning.
Ellers ville det ende med at alle der blot mellemlandede i en lufthavn - eller havn, rasteplads, skulle spørges om alt muligt.

Maj-Britt Kent Hansen

Jeg er bange for, at slaget er tabt.

Netop på dagen i dag - den 9. december 2002 - for 18 år siden havde jeg under overskriften "Fordanskning" et læserbrev om samme i Information.
https://www.information.dk/debat/2002/12/laeserdebat-34

Intet er ændret til det bedre, siden er det kun blevet værre.

Werner Gass, Flemming Berger, Hans Houmøller, Herdis Weins, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar