Folk

FOLK

FOLK ønsker sine læsere god jul med fire små svirp til Mattias, Marcus, Mette & Marie, der alle i bedste (eller værste?) politikerstil bruger et lovforslag om tildeling af statsborgerskab som en anledning til at profilere sig selv
Debat
23. december 2020

Mattias

Christiansborgs svar på stjernen over Betlehem, Mattias Tesfaye, er kommet i julehumør. Han vil indkalde partierne for at få ændret indfødsretsaftalen. Tidligere fængselsdømte skal ikke få dansk statsborgerskab, medmindre Indfødsretsudvalget godkender det, siger Mattias.

Marcus

Initiativet fra udlændingeministeren må være et modtræk mod, hvad De Konservatives nye vandkæmmede håb, Marcus Knuth, sagde i november: Godsejerpartiet vil ikke stemme for det aktuelle lovforslag om statsborgerskab, hvis ikke tidligere fængselsdømte stryges fra forslaget.

Mette

Naturligvis er Nye Borgerliges sorte kommandant, Mette Thiesen, med på den galej. Hun har bedt om at få en oversigt over antallet af tidligere straffede i lovforslaget. Svaret er givet i fortrolighed, så offentligheden lades i uvidenhed om, hvorvidt overhovedet er et problem.

Marie

Dansk Folkepartis tilbageblevne værdikriger, Marie Krarup, lader heller ikke et lovforslag om tildeling af statsborgerskab gå sin næse forbi uden opstandelse. Som tidligere nævnt i FOLK har hun fået teknisk bistand fra Mattias til at stryge alle ansøgere fra muslimske lande.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her