Kommentar

Forligskredsen bag folkeskolen er løbet fra deres løfte om at erstatte nationale test

Forligskredsen bag folkeskolen sagde, at de inden ved udgangen af 2020 ville komme med et forslag til et bedre evaluerings- og bedømmelsessystem end de nationale test. Men hvor er forslaget henne, spørger rådmanden for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF) i dette debatindlæg
Debat
28. december 2020

Der er absolut intet at fejre, når rådhusklokkerne ringer nytåret ind.

De 12 slag fra tårnuret på Københavns Rådhus vil være en ildevarslende påmindelse om, at folkeskolerne nu igen er tilbage ved et gennemhullet, ubrugeligt, hårdt kritiseret og meget lidt meningsfyldt testsystem i grundskolerne: de nationale test.

Partierne bag folkeskoleforliget gav i februar hinanden håndslag på, at de inden året var omme havde aftalt »et nyt og bedre evaluerings- og bedømmelsessystem«, som kan stå i stedet for de nationale test.

Herfra kan man kun gisne om, hvad der holder regeringen tilbage fra at fremlægge et forslag. Hvorvidt det er corona, bøvlet med at rette systemerne til hen over året, så de ikke er helt så fejlbehæftede som tidligere, eller alene det faktum, at det selvfølgelig er voldsomt kompliceret at etablere et sådant system.

Det var en milepæl i skolepolitikken, at partierne ville afskaffe det nationale testsystem. Mens vi venter, vil jeg derfor opfordre til, at man holder fast i den tanke.

Hele ideen om et nationalt testsystem og Pisa-regimet er forkert og bør erstattes af tillid og tro på lokale data, der opleves meningsfulde der, hvor børn, medarbejdere og forældre er.

At kværne eleverne igennem stribevis af test, hvor resultaterne opfattes som uforståelige, og hvor teknikken igen og igen spiller deltagerne et puds, er for mig at se ganske enkelt spild af god tid.

Hvis 2020 og tiden, siden at den politiske aftale blev indgået i februar, har lært os noget, så må det være, at vi skal bruge den kostbare tid på at tage hånd om hverdagen og skabe nærværende, tillidsfuld, kreativ og åndfuld læring frem for systemer og test, som ikke virker.

Lad os bruge kræfter og ressourcer på det – ikke på at opfinde nye test- og kontrolsystemer.

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thorkel Hyllested

Dele af regeringen er godt klar over, at folkeskolen udvikler sig i en meget mere katastrofal retning, end de fleste er klar over. En af grundpillerne i denne udvikling mod Den sorte Skole er de nationale tests. Men de er også klar over, at de kommer i konflikt med mange af deres egne vælgere, hvis de vover at udfordre vanefordomme og automattænkning. Det er vanskeligt at opgive de centralistiske stokkemetoder, når de først er indført, uanset hvordan de rammer.