Kommentar

Fortæl folk, hvordan mundbindet skal opbevares, så det ikke ender som bakteriebombe

Mundbindene bliver krammet, berørt med fingrene, puttet i lommen og brugt igen og igen. Derfor er det måske ikke så underligt, at den landsdækkende undersøgelse om mundbind viste, at det nærmest ingen effekt har, skriver civilingeniør Jan Brunchmann i dette debatindlæg
2. december 2020

Det er beskæmmende at se, hvordan folk behandler deres mundbind. Både engangs- og vaskbare. Folk krammer dem sammen og putter dem i lommen – for siden at tage dem frem og bruge dem igen – smider dem på cafébordet med indersiden nedad, klør sig gennem bindet ved at gnubbe på den blå side. Og lidt efter klør de sig i øjet med samme finger.

Hvis deltagerne i den store undersøgelse af brugen af mundbind, der viste en beskeden effekt, har behandlet deres mundbind på tilsvarende måde, så er det intet under, at undersøgelsen har vist, hvad den viste.

For så har mundbindene jo slet ikke haft en chance for at virke. Og det er så ekstra trist, fordi det får folk til at slække endnu mere på disciplinen – »for det har jo alligevel ingen effekt«.

I spørgsmål og svar på DR om undersøgelsen fortæller forskerne, at de så sandelig har instrueret deltagerne grundigt.

Det vil jeg sådan set ikke betvivle.

Men hvis instruktionen har svaret til den video, man har kunnet se på for eksempel Gentofte Sygehus de seneste uger, så er den alligevel utilstrækkelig. Her siges intet om, hvordan man opbevarer et mundbind mellem brug, hvordan man undgår berøring med den potentielt inficerede side, hvordan man tager det på igen. Og vi må erkende, at også engangsmundbind bruges flere gange; sådan er det bare, og det må der tages højde for.

På Statens Serum Instituts hjemmeside står der også kun, at man skal smide det væk bagefter. Det viser videoen også. Men vi må følge realiteterne.

Jeg tror sådan set ikke, at danskerne er dumme eller uvillige til at gøre det ordentligt.

Men de skal instrueres!

De skal oplyses om, hvordan man gør og ikke gør i sin omgang med mundbindene. Også hvis man bruger engangsmundbind flere gange.

Det skal fortælles, hvordan man så bedst muligt opbevarer sit mundbind i en lomme, og hvordan man omgås mundbind i det hele taget. At man hele tiden er opmærksom på, at den ene side er potentielt inficeret og ikke skal i kontakt med hverken egne fingre eller borde eller lignende, hvor andre såvel som en selv lidt efter har berøring.

Den instruktion savner jeg fra myndighedernes side.

Jan Brunchmann er civilingeniør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Svend Erik Sokkelund
  • Ete Forchhammer
  • Lillian Larsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Troels Ken Pedersen
  • Poul Anker Juul
Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Svend Erik Sokkelund, Ete Forchhammer , Lillian Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, Troels Ken Pedersen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ligesom i "Rejsen til Saturn", hvor den ene engel spørger den anden:
"Hvad er grøn kryptonit?"
"Det ved jeg ikke, jeg læser ikke den slags"

Svend Erik Sokkelund

Det er vel rimeligt at forlange, at de myndigheder, der påbyder brug af mundbind, også informerer klart om hvordan man så gør det på en fornuftig måde.

Lise Lotte Rahbek

God ide. De fleste danskere ligesom jeg selv er ikke trænede i mundbind - og nu skal vi så købe og bruge dem alle steder, håndtere dem rigtigt og huske at spritte af og holde afstand og al det andet.

I den forbindelse; Hvad gør man i grunden, når man har glemt mundbind derhjemme (langt derfra), men ikke må komme ind i butikker for at købe mundbind uden at have mundbind på derind? Man skal jo holde afstand og folk er bange, så man kan jo ikke bare bede andre, som skal holde afstand, om at tage mundbind med ud, så man kan komme ind og handle...?

@Lise Lotte Rahbek

Du kan sikkert finde et brugt mundbind i skraldespanden uden for supermarkedet eller ved det nærmeste busstoppested. Så har du fulgt reglerne, og det er jo det vigtigste :-)

Jens Christian Jensen

Hvis du har glemt dit mundbind må du hjem og hente det, Lise Lotte. Ligesom hvis du har glemt penge må du hjem og hente dem inden du kan handle.

I øvrigt er det træls at folk altid forventer at der skal komme nogen og instruere dem om alt muligt. Hvad med selv at indhente information og sætte sig ind i tingene. Alt kan jo findes på Google i dag.

Eva Schwanenflügel

@ Lise Lotte

I de fleste butikker og supermarkeder kan man godt komme ind uden mundbind, men bliver så vist hen til et sted hvor man kan købe et.
Nogle uddeler endda mundbind gratis.

Kommer du ikke så meget ud at handle..? ;-)

@Jens Christian Jensen - hvis din kommentar var til mig (skribenten). Jeg har skam været på nettet, og det er jo netop, fordi jeg IKKE fandt noget, jeg skrev indlægget. Og det skal være fra en offentlig eller anerkendt myndighed, synes jeg, jeg er noget forbeholden for meget af det, man ukritisk kan google sig frem til.

Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Offentlige myndigheder har det med at undgå at forholde sig til folks omgåelser med: "man skal bare følge anvisningerne, ikke andet". Indbyrdes kan de godt diskutere "det andet", men udadtil gør de det ikke. Se bare, hvor længe de var om at anbefale mundbind, endsige de vaskbare. Almindelig sund fornuft og erfaring kan ikke anbefales ved "manglende evidens".

Lise Lotte Rahbek

Eva S
Heldigvis har jeg kun oplevet scenariet et par enkelte gange. Endnu. :D
Distraktion er en af mine svagheder.

Claus M. Christiansen

Der er al grund til at tage corona alvorligt. Det er derfor jeg er indædt modstander af det lovmæssige mundbind krav. Lyder måske som et Paradox. Lad mig beskrive hvorfor det ikke er og hvorfor mundbind burde være en henstilling på linje med henstillingen om afstand og håndsprit. Henstillingen om afstand og håndsprit er blevet fulgt siden foråret - hvorfor, fordi folk indså fornuften i det.
Vi ved at mundbind stort set ingen effekt har mod at blive corona smittet. Vi ved at mundbind kan have en effekt når det gælder om at undgå at smitte andre, hvis det ellers er et godt mundbind der bliver brugt korrekt.
At være tvunget til mundbind når man er alene i et tog eller i en bus er tåbeligt og får folk til at miste respekten for mundbind.
At være tvunget at tage mundbind på når man rejser sig fra et restaurant bord og går mod udgangen uden at passere nogen er tåbeligt og får folk til at miste respekten for mundbind.
Folk fumler med at få mundbind på før de går ind på restaurant og ”glemmer” (måske grundet fumleriet) at spritte hænder.
Spørger man folk hvorfor de tager mundbind på får man typisk svar som ”det siger loven”, ”for ikke at få bøde”, ”for ikke at blive smittet”, men yderst sjældent ”for ikke at smitte andre”.

Denne kloge kommentar på Sundhedsstyrelsens Facebook side fra Jane Birgitte Pedersen ”jeg tænker på andre sårbare mennesker, og mig selv, hvis bare et mundbind kan gøre en lille forskel, bærer jeg det gerne” burde være hovedårsagen til mundbind.

PS. Denne tåbelov ser ud til at være kreeret af teknokrater, som undertegnede ingeniør. Vi designer baseret på logik, altså som om vi har at gøre med maskiner der slavisk gør som de er programmeret – og gør det hver gang. Vi ”glemmer” at tage den menneskelige faktor i betragtning. Man gjorde klogt i at konsultere adfærdspsykologier før sådanne love ud spyttes.

Claus M. Christiansen

Jesper Eskelund, Lars Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Claus M. Christiansen

Enig. Krav om mundbind giver ingen mening på steder som restauranter, barer, fitnesscentre eller svømmehaller, hvor man ikke kan bruge mundbindet, medens man udfører den aktivitet, der var formålet med besøget. Samtidig er det også steder, hvor det ikke er absolut nødvendigt for nogen at komme. Så i stedet burde rådet være, at folk i risikogrupperne skal holde sig væk, og at alle generelt skal holde sig væk, hvis der er risiko for trængsel, og/eller besøget ikke er absolut nødvendigt.

Det giver mere mening at påbyde mundbind i den kollektive trafik samt i butikker, da det er forbundet med betydeligt større ulemper for personer i risikogrupperne at skulle undgå de steder, og da mundbindet kan bruges under hele opholdet. Ditto gælder for offentlige kontorer som f.eks. Borgerservice.