Klumme

Georg Metz: Det er ikke spor renfærdigt, når DF vil tvangsmissionere blandt muslimer

Når slagsbrødre rovmissionerer de uønskede: DF er på en farlig religionskrigerisk konfrontationskurs, som vi kender fra historien. Men dybere historieforståelse står næppe øverst på DF-spidsernes menukort
»Marie Krarup har iført sig førertrøjen i korstoget med Messerschmidt som fremskudt slagsbror. Den tidehvervske dagsorden er klar,« skriver Georg Metz.

»Marie Krarup har iført sig førertrøjen i korstoget med Messerschmidt som fremskudt slagsbror. Den tidehvervske dagsorden er klar,« skriver Georg Metz.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
4. december 2020

Luther lægger navn til meget, eksempelvis er han den eneste person, der nævnes i den danske grundlov. Heri fastslås lutheranismen som statsreligion, men konstaterer, hvad nogen bryder sig mindre om, religionsfrihedens umistelighed.

Luther mente, at jøder enten skulle lade sig døbe eller undgælde.

I smædeskriftet: Von den Jüden und iren Lügen (sic) – Om jøderne og deres løgne – forlangte han forbud mod den mosaiske tro, destruktion af skrifterne, og at øvrigheden for resten burde brænde jøderne inde i deres synagoger. Det sidste søgtes virkeliggjort 400 år senere som endelig løsning. Andre på mere beskedent niveau havde forsøgt sig i genren.

Luther var i begyndelsen af karrieren som reformatorisk flammekaster jøderne nedladende, men venligt stemt. Men den nidkære mand indså senere, at jøderne trods lutheransk ædelmodighed ikke var til sinds at afsværge det jødiske. Det blev han sur over.

En dag i 1528 spiste Luther et måltid koshermad. Ve og klage fik han ondt i maven. Selvfølgelig var det jøderne, der her forsøgte attentat. Ikke alene afviste de vantro tilbuddet om dåb og frelse, nu prøvede de også at forgifte Tysklands frelsermand i Luther selveste selv og dermed true den tyske sjæl.

Folk og gud var ét, afvigelser var ikke alene opsætsighed mod Vorherre, men nok så galt og som sider af samme sag: mod fyrsterne, mod nationen og mod Luther. Gud er familiens strenge fader på det evige folks og historiens side med retten til riget.

Mere nøgternt er gud foruden den hævdede alkraft et påskud for den magt, som de selvudråbte rettroende mener, er deres nationale pligt at udøve. Folkets historie er kongruent med den urokkelige gudsopfattelse, der i ringslutningen helliggør magten i de farisæiske forkynderes hånd. Det hele går op i en højere enhed. Hvis man altså har det sådan.

Frafaldet

I den forstand hænger Dansk Folkepartis nyerklærede kristenpopulistiske korstog ideologisk sammen. I truende stunder for partiet dertil et panikslagent greb efter det halmstrå, der skal redde lederkliken og deres levebrød fra undergangen.

»DF er i vælgerkrise, men ikke i krise,« lyder det kryptisk fra partiformanden.

Hans skæbne hænger ubrydeligt sammen med vælgernes fortsatte flugt tilbage til de stadig mere kleinborgerlige, fladbundede halvgamle forstadssocialdemokrater samt – for de mere rabiate folkepartimedlemmers vedkommende – til den radikaliserede Pernille Vermund, hvis syn på de fremmede i tro og herkomst kun i form og partiformandens udseende adskiller sig fra Rasmus Paludan.

Befolkningen – i daglig politisk ekskluderende tale konsekvent betegnet danskerne – er overvejende fortsat medlem af Luthers kirke: hele 74,3 procent af befolkningen. Ganske mange, men vigende uden at være fatalt. Intet parti råder som bekendt over 74,3 procent af vælgerne.

Men medlemstallet er alligevel faldet 15 procentpoint på 30 år, hvilket kan få bekymrede til at ryste i præstekjolen.

Frafaldet er fra næsten 90 procent i næsten østeuropæiske valgtal fra før murens fald til denne nu ’kun’ tre fjerdedel af befolkningen. Bevægelsen i tallene skyldes, at vi nu foruden grundstammen af folkekirkekristne i cirkatal er 256.000 muslimske medborgere, 5.000-8.000 jøder, hvoraf 2.000 er bekendende, resten sikkert ligeglade, 17.000 buddhister, 20.000 hinduer, mindst 500 asatroende, 14.500 Jehovas Vidner og et ukendt antal voodoodyrkere.

Medregnes skal de indifferente uden gud. Dertil kommer 47.653 katolikker, som i kirke- og nationalchauvinistisk opfattelse er værre end alle de andre tilsammen. Sådan er det jo med det kristne: Det er ikke lige meget, hvordan oblaten er bagt.

Det er ikke spor renfærdigt, når DF nu vil tvangsmissionere blandt muslimer og bestemme deres ægtefællers tro. Såfremt de omvendte ender med at dyrke den kristne gud i bøgeskov og humlehave frem for i Frue Kirke eller bekender sig til Paven i Rom, er det værre end døden. Kendetegnende for de yderliggående i religioner eller religiøse sekter er unægtelig det lodrette indiskutable krav på troens rette lære. Det er ikke nok at omvende sig, man må ikke have andre ideer om saligheden end missionæren.

Fortidsforskruet

DF er på en farlig religionskrigerisk konfrontationskurs, i det omfang DF’s ledende figuranter er bevidst om de dele, hvad man har en mistanke om, at de ikke er. Dybere historieforståelse står næppe øverst på deres menukort.

Sekten Tidehverv, der er DF’s religionsideologiske udgangspunkt, blev i ensrettende dysterhed knæsat af MF Marie Krarups bedstefar, Vilhelm Krarup, og videreført af faderen og dennes fætter: præstepolitikerne Søren Krarup og Jesper Langballe.

I skrift og tale er Søren Krarup ind til det kalkerende inspireret af den radikaliserede nationalist og umiskendelige antisemit, kritikeren Harald Nielsen, til hvem DF-næstformand Messerschmidt nu hælder sit fortidsforskruede hoved.

Marie Krarup har iført sig førertrøjen i korstoget med Messerschmidt som fremskudt slagsbror. Den tidehvervske dagsorden er klar.

Omvender muslimer sig dernæst til kristendommen, hvad der ikke er nogen grund til, men som DF altså forlanger, er det derfor ikke ligegyldigt på hvilket grundlag, det sker. Er gudstroen ikke nøje forbundet med den foreskrevne rabiate fædrelandsdyrkelse i dybe knæbøjninger for arv og eje, vil omvendelsen snart vise sig utilstrækkelig og derfor give så meget desto mere grund til yderligere diskrimination af de uønskede.

Se bare på de bekvemmelighedsomvendte jøder i sin tid, dem hjalp det ikke, da DF’s forløbere i antisemitisk sovs tog fat.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

Du har ganske ret, Georg Metz, det er på høje tid, at vi får ændret grundloven, og får gjort Danmark til En sekulær stat.
Så slipper vi vel også for religiøse omskæringer / misshandlinger af nyfødte drengebørn ?

Hanne Ribens, Peter Krogh, Poul Reynolds og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Spot on Metz: Vorherre bevares :-).

Freddie Vindberg, Hanne Ribens, Maj-Britt Kent Hansen, Gitte Loeyche og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Tak for et flot debatindlæg! Lige i øjet på DF og Messerschmidt!