Kommentar

Jeg vil gerne bytte mit honninghjerte til flere sygeplejerskekolleger og bedre løn

Som tak for vores indsats under coronaepidemien har Region Hovedstaden besluttet at give sundhedspersonalet honninghjerter. Men de har tydeligvis ikke forstået situationens alvor, for det, vi har brug for, er ikke kage, men flere kolleger og bedre løn, skriver intensivsygeplejerske Casper Jensen i dette debatindlæg
En sygeplejerske trøster en patient med covid-19, der er kommet til bevidsthed på Herlev Hospitals Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling i Region Hovedstaden.

En sygeplejerske trøster en patient med covid-19, der er kommet til bevidsthed på Herlev Hospitals Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling i Region Hovedstaden.

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Debat
29. december 2020

I 2017 sad jeg i et undervisningslokale på Gentofte Hospital. Jeg var sygeplejerske og var påbegyndt specialuddannelsen til intensiv terapi. I lokalet med mig sad sygeplejersker fra stort set alle intensivafdelinger i hovedstadsområdet.

Snakken i lokalet drejede hurtigt ind på, hvordan det gik på de respektive afdelinger, og her dannede sig hurtigt et generelt billede af, at afdelingerne var pressede, fordi de ikke kunne skaffe nok kvalificerede intensivsygeplejersker.

Intensivsenge måtte lukke ned på grund af personalemangel, og der var stor set ingen kvalificerede ansøgere, når de slog nye stillinger op. Det er da godt nok en bekymrende udvikling, tænkte jeg for mig selv.

Da det blev forår i 2020, var jeg færdiguddannet intensivsygeplejerske og tilbage på min egen afdeling. Personalemanglen var ikke blevet bedre, tværtimod, da første coronabølge ramte det danske sygehusvæsen. Men heldigvis var der stadig intensivkapacitet i sygehusvæsenet, da vi fik knækket smittekurven i Danmark.

Sygeplejersker siger op

Selv om det var en presset tid for mange, var det alligevel en fornøjelse at se, hvordan hele sygehusvæsenet løftede i flok og gennemgik en historisk hurtig og gnidningsfri omstilling for lynhurtigt at øge antallet af intensivsenge. Alt dette skete, selv om tusinder af administrative ansatte var sendt hjem.

Derfor kunne man håbe, at regionerne efterfølgende havde draget sig nogle erfaringer og skåret ned på det unødvendige pseudoarbejde for derved at frigive nogle ressourcer til flere varme hænder. Men ak nej.

På mit eget hospital har vi netop ansat en projektleder i en toårig stilling, der skal finde ud af, hvorfor alverden sygefraværet er så højt på hospitalet. Tillad mig at spare de to år og komme med svaret her: Der er for mange patienter og for lidt personale.

Man siger, at antallet af skilsmisser stiger efter en sommerferie, da folk har haft tid i ferien til at tage deres liv op til overvejelse. Det samme har mange sygeplejersker gjort, da vi i sommeren 2020 fik en coronaferie, hvor smittetallet var lavt og COVID-19-indlæggelserne meget få. Her gik mange sygeplejersker og overvejede, om de skulle lade sig skille fra deres erhverv, fordi de ikke følte sig fagligt og lønmæssigt værdsat af deres arbejdsgiver.

Denne udvikling har sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd, også lagt mærke til, og den har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemmer, hvis resultater mildest talt er nedslående: 9 ud af ti af de 1.820 adspurgte sygeplejersker overvejer at skifte job, og 37 procent overvejer helt at forlade faget.

Nu er vi så i december 2020. Nu står alle de trætte og misfornøjede sygeplejersker på bredden og kigger ud på den anden coronabølge, som vokser sig større dag for dag for snart igen at ramme sygehusvæsenet for fuld styrke. Nu skal tusindvis af sygeplejersker igen tvinges ud af deres faste rammer for at være i beredskab, flyttes til helt nye coronaafdelinger og varetage arbejdsopgaver, de ikke ønsker eller selv har valgt, præcis ligesom det skete under første bølge i foråret.

Aflastning og anerkendelse

Da jeg for nylig mødte ind på nattevagt og åbnede min arbejdsmail, kunne jeg så læse, at Region Hovedstaden vil uddele honninghjerter som tak for indsatsen i år 2020.

Et honninghjerte. Denne overdådige gestus af honning, sukker og mel viser med al tydelighed, at Region Hovedstaden på ingen måde har forstået alvoren i personalesituationen på sine hospitaler.

Hvis vi skal klare os igennem den anden bølge nogenlunde helskindet, uden at vores sygehusvæsen og intensivafdelinger kollapser fuldstændigt, og uden at de 37 procent af sygeplejersker forlader faget midt i den allersværeste tid, så kan jeg garantere jer for, at der skal mere til end et honninghjerte for at løfte moralen hos de i forvejen trætte sygeplejersker på hospitalerne.

Men det kræver ikke en toårig projektlederstilling at løse dette problem heller. Tillad mig at komme med en løsning her.

Region Hovedstaden skal gøre to ting:

De skal øge sygeplejerskenormeringerne, så vi kan få nogle flere sygeplejerskekolleger og blive aflastet, så arbejdspresset kan blive reduceret.

De skal give os mere i løn i form af et fastholdelsestillæg. Får vi lønmæssig anerkendelse, så kommer de 37 procent af sygeplejersker, der overvejer at forlade faget, forhåbentlig snart på andre tanker.

Casper Jensen er intensivsygeplejerske.

Skribenten udtrykker sig ikke på vegne af sin arbejdsplads.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Casper Jensen,

Hvis dine normeringer skal rimeliggøres, samtidig med at du og dine kollegaer skal have mere i løn, ja så skrider det hele jo..

Det vil i sidste ende betyde, at der skal opkræves mere i skat, hvis da ikke de højtuddannede og særdeles kvalificerede administrative medarbejdere i den forvaltning du er underlagt, skal gå ned i løn..

Det er selvsagt utænkeligt at så kvalificerede og højtuddannede medarbejdere skal gå ned i løn, så skatten må gå op..

Men går skatten op, ja så køber hverken du eller de åh så kvalificerede og højtuddannede mennesker helt så meget i butikkerne. Efterspørgslen falder, og landets rigeste mand bliver så endnu en gang nødt til at lukke et par butikker...ellers skuffes aktionærerne.. og skuffes først de, bryder hele lortet sammen..

Men tak for din tjeneste, Casper Jensen..Måske du kan blive børsnoteret?

En stemme ekstra..