Kommentar

Ghettoernes udfordringer kan ikke løses af frivillige boligsociale initiativer alene

Organisationer som Baba og Bydelsmødre varetager vigtigt boligsocialt arbejde, men de kan ikke stå alene i kampen mod parallelsamfund. Ghettoplanen er et nødvendigt tiltag, der giver boligområderne et kraftigt skub i en positiv retning, skriver beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard (V) i dette debatindlæg
Debat
8. december 2020

Ghettoplanen vil være med til at sikre børn og unge i udsatte boligområder en fremtid, hvor alle har lige muligheder. Derfor står jeg ved min begejstring for det opgør med parallelsamfundene, som ghettoplanen reelt er.

Enhedslisten fremhæver i et svar til mit og Mads Fugledes indlæg, at den holdning er udtryk for uvidenhed om det gode boligsociale arbejde, der varetages af frivillige organisationer som Bydelsmødre og Baba.

Det er simpelthen direkte forkert, for jeg har i flere år haft et godt og tæt samarbejde med begge organisationer.

Baba og Bydelsmødres store arbejde ændrer bare ikke på, at der er behov for andre og langt mere gennemgribende tiltag, hvis vi reelt skal ændre noget.

Her har Baba og Bydelsmødre hverken kræfterne eller redskaberne til at lykkes, hvis de alene skal stå for at ændre de massive problemer med arbejdsløshed, mangelfuld uddannelse og kriminalitet, der findes i for eksempel Mjølnerparken.

Derfor er der hårdt brug for ghettoplanen. For der findes altså stadig mange boligområder, der har brug for en voldsom overhaling og et kraftigt skub mod en positiv udvikling. Boligområder, som myndighederne i årtier har svigtet. Med ghettoplanen er der langt om længe handling på vej.

Og modtagelsen af den nye ghettoliste, der halverer antallet af ghettoer i både Danmark og København, viser, at det lige præcis er de krav – med planens målrettede fokus på forbedringer – der har sat skub i en række boligområder.

Vi kan faktisk slet ikke undvære den indsats, som planen kræver. Det siger både beboere, boligselskaber og borgmestre – uanset partifarve.

Den boligsociale indsats kradser i overfladen, men ghettoplanen river problemerne op med rode.

Og det er dét, der er brug for. For ingen børn har fortjent at vokse op i lukkede betonjungler, hvor de – alene på grund af deres adresse – får dårligere kort på hånden end andre børn i vores samfund.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

De eneste der ikke har forstået den geniale ghettoplan, er de familier der bliver smidt ud
af deres boliger.

Eva Schwanenflügel, Peter Mikkelsen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Cecilia Lonning-Skovgaard
Hvem har skabt dine omtalte parallelsamfund - er det ikke fordi , der IKKE er bygget tilstrækkeligt med billige og gode lejligheder i ALLE boligområder, så folk med lavindkomst kun har haft begrænsede boligområder hvor de kunne bosætte sig.

Hold dog op med at udskam beboerne og riv ned eller frasælge de få billige boliger der findes - Løsninger er simpel - opfør nogle flere billige og gode lejligheder i ALLE boligområder så vil der komme blandede boligområder og flere slags parallelsamfund vil forsvinde.
mvh.

Eva Schwanenflügel, Sonja Rosdahl, Peter Mikkelsen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar

> men ghettoplanen river problemerne op med rode.

Problemløsere er I?. Javel ja. Smid de kriminelle ud, straf dem dobbelt, tag hele familien med også. Udvise? Tjo, hvis vi kan. Nå ja, naboerne ryger også ud med badevandet, og fuldkommen udmærkede, nogle endda nyistandsatte boliger ligeså, det er vel ikke for høj en pris. Der kommer gang i markedet og ressourcestærke børnefamilier. Etnisk udfordrede, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse, ollekoller - ud med dem.

Med rode - ja det skal jeg love for!