»Børnene bliver belastede af min bekymring over, om vi har mad nok. De bliver påvirket af min stress over konstant at være i alarmberedskab for at få det hele til at hænge sammen.«
Sådan fortæller en mor i en undersøgelse fra Mødrehjælpen af forholdene for de fattige familier, der får julehjælp. En anden mor forklarer: »Kontanthjælpsloftet betød, at vi ikke havde råd til vores bolig længere.«
At børn vokser op i fattigdom burde ikke forekomme i et så velstående land som Danmark. Men det gør det.
I 2001 levede der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) 31.700 børn i fattige familier. Det var året før kontanthjælpsloftet og starthjælpen. I den seneste opgørelse fra 2018 var tallet steget til 61.200 børn.
Kontanthjælpsloftet, starthjælpen, selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og 225-timersreglen har betydet, at markant flere børn lever i fattigdom. Sammenhængen blev tydelig, da de lave ydelser var afskaffet fra 2012-2015: I den periode faldt antallet af fattige børn ifølge AE med godt 8.000. Da lave ydelser blev genindført i 2015, fik vi igen en kraftig stigning, så problemet voksede.
Som børnenes statsminister må Mette Frederiksen have som en bunden opgave at løse det problem. Det samme gælder regeringens tre støttepartier.
Alvorlige konsekvenser
Følgerne af at leve som barn i en fattig familie er meget alvorlige. Mødrehjælpens undersøgelse viste, at 55 procent af de fattige familier, som får julehjælp, ikke har kunnet købe ting som nødvendige vinterstøvler og vinterjakke til børnene. Rigtig mange har ikke råd til at holde børnefødselsdage eller til, at børnene kan gå til en fritidsaktivitet.
Størstedelen af familierne oplever, at den dårlige økonomi påvirker børnenes trivsel negativt, og at fattigdommen giver forældrene mindre overskud til børnene. Og 72 procent af familierne har haft problemer med at finde en bolig, de kan betale.
Under coronakrisen har vi også set familier, der ikke har haft råd til frokost, når børnene var hjemsendt fra dagtilbud.
Som Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd VIVE tidligere har påvist, lider børn i fattige familier langt oftere under materielle og basale afsavn end andre børn – selv om forældrene gør, hvad de kan for at skærme børnene mod det. Institut for Menneskerettigheder konkluderer tilsvarende i en undersøgelse fra 2018, at nogle familier på integrationsydelse lever under grundlovens krav om et eksistensminimum. De har ikke penge nok til at kunne sikre det mest basale som mad, tøj, medicin og et sted at bo.
Derfor er det ikke mærkeligt, at de langsigtede konsekvenser af fattigdommen er enorme. Fattigdom forringer et barns livschancer, så barnet får en dårligere uddannelse, en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og en lavere indkomst. Børn opvokset i fattigdom stifter også i mindre grad familie ifølge en analyse foretaget af Aarhus Universitet i 2017.
En midlertidig løsning er ikke nok
Regeringen og støttepartierne har indført et særligt børnetilskud, og regeringen har nedsat en Ydelseskommission. Kommissionen skal se på kontanthjælpssystemet og blandt andet tage højde for, »at alle børn i Danmark vokser op under rimelige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.« Kommissionen skal være færdig i april 2021.
Det særlige børnetilskud er en vigtig forbedring for fattige familier, men det er kun midlertidigt. Så vi har stadig et alvorligt fattigdomsproblem. Det bør Folketinget gøre noget ved, når det skal fastlægge et nyt ydelsessystem efter Ydelseskommissionen.
Politikerne bør genindføre en officiel fattigdomsgrænse, så man kan følge udviklingen tæt. Vi kan og skal give disse familier både en indsats og en forsørgelse, som forhindrer børnefattigdom.
Og det gælder alle børn. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen ligger klart under fattigdomsgrænsen, og der er en del børn i de familier, der får ydelsen. En seriøs indsats mod børnefattigdom må også omfatte disse børn.
Vi er glade for, at Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister og sætter børnenes velfærd på dagsordenen. At ændre på at et stort antal børn fortsat vokser op i fattigdom må være et af de vigtigste mål, statsministeren står overfor.
Peter Poulsen er formand for BROEN Danmark
Elisa Rimpler er formand for BUPL
Agi Csonka er formand for Børnerådet
Lena Søgaard er formand for Børnesagens Fællesråd
Gordon Ørskov Madsen er formand for Danmarks Lærerforening
Charlotte Slente er generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp
Mads Bilstrup er formand for Dansk Socialrådgiverforening
Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd
Malte Moll Wingender er bestyrelsesmedlem af European Anti Poverty Network DK
Mona Striib er forbundsformand for FOA
Puk Draiby er generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn
Signe Nielsen er formand for Forældrenes Landsorganisation, FOLA
Kim Simonsen er forbundsformand for HK Danmark
Helle Christiansen er chef for Kirkens Korshær
Flora Ghosh er direktør for Liva Rehab
Ninna Thomsen er direktør for Mødrehjælpen
Johanne Schmidt-Nielsen er generalsekretær i Red Barnet
Benny Andersen er forbundsformand for Socialpædagogerne
Ja.
Da fattigdommen samtidig vil blive afskaffet for de voksne, som bestemt heller ikkee har godt af fattigdom, så er det rigtig svært at finde argumenter imod. Synes jeg.
Børn og unges psykiske mistrivsel vokser og vokser. Og når man undersøger årsagerne til psykisk mistrivsel og psykiske lidelser, er konklusionen næsten altid den samme: manglende affekt-regulering. Og manglende affekt-regulering skyldes næsten altid utryg tilknytning, altså oplevelsen af at ens forældre ikke kan beskytte een imod indre og ydre trusler. Det har man vist i snart 40 år. John Bowlby, ophavsmanden bag tilknytningsteori, den mest videnskabeligt dokumenterede psykologiske teori idag, understregede igen og igen at børn har brug for trygge forældre, hvis de ikke skal udvikle psykopatologi, og at et trygt samfund derfor er FORUDSÆTNINGEN for at hjælpe udsatte børn.
De seneste årtier har neurologien bakket op omkring hans teorier. Dominerende tilknytningsforskere som Allan Schore og Peter Fonagy har dokumenteret at psykiske lidelser skyldes at hjernen præfrontale cortex ikke udvikler sig optimalt, når man har stressede forældre, og dermed kan man ikke affekt-regulerer sig selv som voksen, hvilket er årsagen til stress, angst, depression og bi-polare lidelser.
Den engelske psykolog Sue Gerhardt har skrevet en glimrende bog kaldet "Kærlighed gør en forskel…" (en titel, som faktisk ikke helt passer på indholdet), hvor hun kommer med sin egen interessante fortolkning af Allan Schore og Peter Fonagys forskning: børn beroliger sig selv med visheden om at forældrene beskytter dem, ellers ville børn være konstant stressede. Da børn først udvikler verbale (og dermed kognitive evner) omkring 2-årsalderen, beroliger de sig selv med billeder af forældrene, men selvfølgelig billeder associeret med positive emotioner, altså glade, rolige og kærlige forældre. De har et lille kartotek af billeder i hjernen, som de hiver frem, når forældrene ikke er tilgængelige. Og det udvikler sig selvfølgelig til erfaringen med at man kan regulerer ubehagelige følelser, altså affekt-regulerer, som er forudsætningen for at kunne opnå følelsen af tryghed gennem livet.
Men hjernen er ligesom en muskel. Jo mere man træner bestemte områder, jo større bliver de. Og hvis ens billeder af forældrene ikke fremkalder positive emotioner pga forældrenes stressede og bekymrede sindstilstande, så undgår barnet at fremkalde billederne, og dermed udvikler præfrontal cortex sig ikke optimalt (imo).
Man har lavet andre undersøgelser af hvordan de sociale rammer påvirker børnenes psykiske trivsel, og undersøgelserne viser at børn oftest kun udvikler psykiske lidelser, når forældrene har været stressede gennem børnenes liv. Fattigdom er altså ikke en decideret årsag til psykopatologi, det er kombinationen af fattigdom og stressede forældre, som er årsagen til børnenes mistrivsel. Men igen, det er svært at undgå at være stresset, når man ikke kan dække ens basale behov, som artiklen beskriver.
Vores samfunds omvendte logik er tilsyneladende at stresse fattige mennesker, så de tager sig sammen og bliver raske, får sig et arbejde osv. Men længerevarende stress skader både ens kognitive evner og ens fysiske helbred. Et højt kortisol-niveau skader både ens koncentrations-evne og hukommelse, ødelægger ens selvtillid og selvværd, og (hvis man allerede har problemer med affekt-regulering) forværre psykiske lidelser som angst og depression.
Fattige forældre kan sagtens være gode forældre, og deres børn kan vokse op som velfungerende voksne. Stressede forældre er oftest årsagen til børns psykiske mistrivsel, og vores velfærdssystem er designet til at stress udsatte borgere. Og det er naturligvis også formålet med de "beskæftigelsesfremmende" økonomiske restriktioner, som udsatte familier lever under.
”På samme måde som børn er fuldstændigt afhængige af deres forældre at hensyn til livets opretholdelse, er forældre afhængige af det omgivende samfund. Et samfund, der sætter børnene højt, må også passe godt på deres forældre.”
(John Bowlby, 1951).
Hver gang jeg hører Mette Frederiksen omtalt som "børnenes statsminister" får jeg en utroligt dårlig smag i munden. Hvis jeg til de 61.200 børn i fattige familier tilføjer de børn, der uden egen skyld hensygner i Moria-lejren, er der måske nogle, der forstår hvorfor.
Korrektion; Al-Roj og Al-Hol-lejrene
Peter Olsen
Hvem er "vi"? Liberal Alliance? Ny Borgerlige? DFU? Eller har dit fromme ønske om et ekstra skive pålæg til de fattige hvide børn i anledning af julen givet dig storhedsvanvid?
(ps, hvis dit indlæg er ment som sarkasme, så er det sgu for avanceret for mig…)
David Adam
Jeg betragter Olsens indlæg som sarkastisk.
- Lise Lotte og Peter Olsen
Hvis det er tilfældet, så beklager jeg mit sure opstød :-)
16/dec/2020
Asocialdemokratiet og de øvrige borgerlige
partier ønsker alene at gavne de rigeste og
de højest-lønnede mennesker i Danmark :-( ...
Med bekymret hilsen
Claus