Så er vi på den igen! Nye restriktioner og denne gang målrettet de 15 til 25-årige eller faktisk alle, der er i uddannelse over 5. klasse. For det er os, der kan redde Danmark, vi kan gøre det nødvendige, vi kan blive hjemme og holde smitten nede. Og det gør vi gerne. Vi har jo samfundssind! Vores empati rækker ud over vores egen generation, vi skal nok gøre det, der skal til, for at komme ud af krisen.
Direktøren for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, mener ikke, at de ældre kan klare mere, da »restriktionerne er meget skrappe«, og de ældre bør altså undtages fra flere restriktioner. Jeg tror dog, at vi alle er trætte. Men bare rolig, vi unge skal nok løfte den!
Men det er da bemærkelsesværdigt, at vi i denne situation, hvor krisen lurer, og det er de unge, der har magten til at redde os, kan indsætte restriktioner, hastelovgive, ’opfordre’, forvente og tvinge alle os borgere til at løfte det ansvar, vi har.
Det er bemærkelsesværdigt, når vi i de sidste mange år – os selv samme unge – har råbt op om den klimakrise, der ligger og venter på os, uden at blive hørt.
De ældre trækker frinummer
Klimaet har måske ikke slået over 900 mennesker ihjel i Danmark i 2020, men vi ved, at det vil ske i de år, der venter. Det ved vi, fordi der ikke er blevet reageret i tide, fordi der ikke har været nogen, som har været parate til at gå på kompromis med deres egne behov for klimaet og dermed for os, de næste generationer.
Samfundssind er tilsyneladende en ensrettet gade, hvor de unge skal levere varen, mens de ældre angiveligt er trætte og kan trække frinummer.
Men et eller andet sted giver det vel mening. Politik er jo benhårde forhandlinger, og vi har ikke haft noget at bytte med. Klimakrisen slår ikke folk ihjel én ad gangen på en måde, der kan testes for, så vi kan åbenbart kun ærgres, vel vidende at det var klimaets skyld.
Men klimakrisen udspiller sig – lige nu. Og fuldstændig som COVID-19 startede i et fjernt land og i lang tid blev ignoreret og undervurderet, fordi prognosen var, at det nok ikke kom til Danmark, på samme måde vendes det blinde øje stadigvæk i alt for høj grad til den klimakrise, som venter på os unge inden for vores levetid.
Men hvad nu, hvis vi vendte det om? Hvad nu hvis vi besluttede, at vi faktisk netop nu har noget at forhandle med? Os unge, der igen-igen taler klimaets sag, men aldrig rigtig er blevet lyttet til.
Os, der er opsatte på at standse klimakrisen. Os, der vil have indført CO2-afgifter. Os, der mener, at det må være forureneren, der betaler, og at man efterlader sig en planet, der er til at bo på til næste generation.
Benhårde forhandlinger
Hvad nu, hvis vi begyndte at forhandle mere hårdt?
Man kunne forestille sig, at vi ville kræve hastelovgivning på klimaområdet inden nytår. Vi ville gå på gaden og demonstrere. Det har vi prøvet før. Men denne gang ville lyden af en demonstration være mere end en svag summen uden for de lune kontorer på Christiansborg.
Det ville være lyden af en masse unge mennesker, måske de omkring 15- til 25-årige, der stod helt tæt ved hinanden, råbte, holdt i hånden, måske ligefrem sang – Gud forbyde det i disse tider! Gad vide om det ville kunne høres bedre?
I virkeligheden ville det jo give mening. Det er jo bare forhandlingstaktik, og nu har vi endelig noget at forhandle med. Det handler om vores alle sammens sundhed, sikkerhed og fremtid. Ikke kun de ældres, også de unges. Det handler om samfundssind i begge retninger. Det handler om, at de, der er smittet mest, også er dem, der må blive hjemme. Ligesom at de, der forurener mest, også bør betale for det. Det giver vel meget god mening, eller hvad?
Men rolig nu! Det er jo bare et tankeeksperiment.
Jeg har jo ikke oprettet nogen facebookbegivenhed for alle de unge, der alligevel er sendt hjem eller lever i isolation.
Men tænk nu hvis …
Mathias Madsen studerer landskabsarkitektur og er hjemsendt.
Lidt svært at forstå budskabet i teksten. Er det en trussel om at unge står tæt sammen og dermed spreder Corona - i en demo for klimaet? Eller en klagesang om at unge - igen - skal levere? Eller..?
Hvad med om skribenten leverer en samlet analyse af Corona og klima, syndebukke og udsatte? Det er lidt sværere og forudsætter vel en overordnet politisk teori om samfundet. Den mangler desværre for tiden. Både hos unge og gamle.
whataboutery, hedder det vist på udenlandsk. https://www.lexico.com/definition/whataboutery
På dansk kunne det hedde noget med.. Det er nogen andres skyld!
Kære Jens og Lise! Det er så meget nemmere at vende tommelfingeren nedad når kritiske røster lyder. Afmagten er vel til at forstå hos de unge. Forringede uddannelser, usikkert arbejdsmarked, lave offentlige ydelser, overophedet boligmarked og manglende indflydelse på deres egen fremtid. Er det virkelig så svært at forstå den frustration? Vores forældre har oplevet den økonomiske optur, havde råd til hus, bil, sommerhus og ferierejser, en god pension, masser af arbejde og gode lønninger. Nu er hele verdenen lukket ned, lønnen er stagneret, priserne stigende, at eje egen bolig er utopisk og udsigten til offentlig pension om 40 år kan være svær at få øje på. Så tag lige de gyldne briller af og sæt Jer ud over jeres egen forsmåethed.
Hermed min ubetinget støtte til jer unge!
Hvis I vælger at demonstrere så er jeg også med.
For jeg kan godt se den dobbeltmoral du påpeger.
Miliarder og atter miliarder findes til de gamle og de truede erhverv under Corona, mens man er meget vag med rigtige klimatiltag. Det er jeres fremtid der sættes på spil her!
Så brug alt hvad I har. Demonstrer. Sig imod. Sæt krav til samfundet.
Hvis I skal uddannes så I kan indgå i regneark der holder BNP oppe, så skal staten levere noget for det.
Og egentlig er det pinligt at I overhovedet skal blande sig i sådanne debatter eller demonstrere for jeres fremtid, da det burde være noget som vi voksne kæmper for jer.
I virkeligheden burde I nyde jeres ungdom og uddanne jer.
Det er pinligt hvor lidt røre der er omkring vores regerings svage klimaudspil - fra de voksne.
- Mathias Madsen.
Du bliver nød til at være mere præcis, før jeg kan bakke op omkring dit oprør. Du er ikke den første unge, som skiver en klumme hvor de ældre bliver udråbt som den egentlige trussel mod klimaet. Men hvad dækker betegnelsen "de ældre" over. Er det pensionisterne? Eller er det alle, der er ældre end dig? Skal de være rige eller have et højt forbrug, eller er det nok at de bare har en bestemt alder? Hvad med fattige ældre? Er de også en trussel mod klimaet? Eller er det mest de rige ældre danskere, som er uenig i dine holdninger, som vi skal bekæmpe?
Vær sød at præcisere begrebet "de ældre", så vi ved hvem vi skal rette hadet imod, tak.
Morten Søfting
Det er muligt at de fleste middelklasseforældre har haft råd til bil og hus og sommerhuse og ferierejser, men jeg kan forsikre dig om, at det ikke er alle i dine forældres generation, som har taget del i forbrugsfesten!
Tror du virkelig at klimabevægelsen eller ansvarlighed i forhold til forbrug er opstået i din generation? Er mådehold er opfundet af middelklassen, tror du?
Jeg er fanme ikke tilhænger af det der er sket i verden. Hvad foreslår du, at mennesker, som hverken har magt eller penge skulle have stillet op imod det - sendt et brev??
En generationskonflikt løser hverken Corona-epidemien eller klimakrisen. Eller ungdommelig selvretfærdig klynkeri, for den sags skyld.
Det er en stor skam at det ikke lykkedes os der var unge i 70 erne at ændre verden til det bedre. Hvis vi den gang var lykkedes med vores kampagner for vedvarende energi og kampen for et systemskifte der frigjorde os fra kapitalismens væksttyranni, havde de unge haft en chance i dag. Men kapitalismen var kreativ og omformede og kapitaliserede energien fra modstanden ind i nye rammer for udbytning og fremmedgørelse. Folk der havde råbt revolution nu blev hyret som dygtige konsulenter i new public management, lean management og coaches der skulle sælge kapitalismen som den nye selvrealisering og bæredygtige trend. De klare advarsler fra forskere allerede dengang omkring grænser for vækst blev gemt væk og fordrejet, og den skræmmende viden om klimaforandringer blev systematisk draget i tvivl. Det er overhovedet ikke underligt at en stor del af ungdommen i dag har psykiske problemer og lider af angst og depression. Jeg tror at vor tids ungdom har en langt dybere forståelse af situationens alvor. Det er næsten skræmmende at opleve den klarhed og styrke der ligger i måden mange unge formulerer deres klimakritik på. Skræmmende fordi det river vi midaldrendes filter af fortrængning væk og tvinger os til at se realiteterne i øjnene. Jeg håber stadig der kan bygges en bedre fremtid men det kræver et nyt organiseret ungdomsoprør hvor en positiv vision om et bedre samfund kan synliggøres og glæden og styrken ved at kæmpe sammen kan gro og styrke håbet om at en anden verden er mulig.
Lad os stå sammen om klimakampen i stedet for at udskamme andre i generaliserende vendinger. Vi er alle en del af problemet, blot ved at eksistere som mennesker med forbrug og behov, uanset vores alder og hvordan vi gennem vores liv har arbejdet for et bedre miljø. Dagens klimakamp står - som nævnt i tidligere kommentar - på skuldrene af mange årtiers forskning og miljøkamp, men der er stadig brug for at råbe meget højt. Og der er slet ikke behov for trusler. Vær forvisset om, at de mennesker, der er mest udsatte, holder sig tilbage fra forsamlinger og fællesrum i forvejen, så kom med ind i kampen mod corona og for klimaet.
Hvis det ikke var fordi det også vil gå ud over børn og unge når pandemien stikker af, så kan jeg egentlig godt forstå, hvis de er ligeglade med en sygdom som primært rammer dem, som har ødelagt de unges fremtid. Men, og det er væsentligt at forstå, hvis pandemien stikker af, rammer det alle, også de unge, og det kan gå meget hurtigt. Pt. ser det ud til at pandemien ikke er under kontrol, så en kommende jul vil være som at smide benzin på et bål.
Vi er alt for mange mennesker på Jorden, og her kunne de unge passende bruge Covid-19 for at få "ryddet lidt op i ældrebyrden". Det de skal vide er, at når systemet kollapser, og det gør det før eller siden, så vil vi dybest set havne i en dystopi, hvor den enkelte selv skal skaffe føde. Sidst vi levede på den måde kunne planeten brødføde få millioner mennesker.
Til de gamle kan man så spørge om de kan mærke dødsangsten i disse dage, og om de har empati nok til at forstå de unges frygt for fremtiden? Næppe.
God jul!
Velmenende råd og de rigtige hensigter gør det desværre ikke. Hvis ikke klimakampen indgår i en kritiik af grådighed og markedsprofitter og af en statsmagt der understøtter overforbrug og konkurrenceevne, så nytter alle de gode civilsamfundsaktioner ikke. Så ender det, som Jens Voldby skriver med, at der bare genereres nye konsulentkadrer der skal organisere det kommende mangelsamfund, så eliterne kan fortsætte som før.
@jens christian jacobsen
"Så ender det, som Jens Voldby skriver med, at der bare genereres nye konsulentkadrer der skal organisere det kommende mangelsamfund, så eliterne kan fortsætte som før."
Er det ikke tankevækkende at Verden har udviklet sig af en relativt slagen vej i flere hundrede år, uden at nogen har kunnet ændre på udviklingen? Måske fordi det er umuligt at ændre på? Som jeg tidligere har nævnt her i debatten, så er økonomi ikke noget Adam Smith opfandt. Han opdagede fænomenet og satte ord på, ligesom Newton satte tyngdekraften på formler.
Apropos, så er der stadig stort set intet i videnskaben, som tyder på at den virkelighed vi er en del af ikke er 100% deterministisk, og konsekvensen af dette faktum er uvægerligt at den fri vilje til at ændre på udviklingen hænger i en meget tynd tråd.
Moderne vækstøkonomi er dømt til at fejle ift. manglende bæredygtighed. Det burde være logik for perlehøns. Decoupling er bevisligt en skrøne. Det virker ikke! Kloden har til en given tid en mængde begrænsede ressourcer vi alle har brug for for at overleve. Når man bruger af de begrænsede ressourcer, så bliver der mindre af dem, og når vi samtidig bliver flere mennesker, så bliver mængden af ressourcer per capita mindre. At nogen kan overbevise menneskeheden om at vi er blevet rigere, er kun et tegn på at vi stadig ikke forstår begrebet værdi.
Det lyder dystopisk, og det er det. Problemet er at udviklingen er styret af naturen, som vi mennesker helst ikke vil se os som en del af, men det er vi. Vi kan snyde med tal og spin, men vi kan ikke bryde naturlovene.
Spørgsmålet er så om vi kan blive enige om at skære vores forbrug ned? I Danmark vil det f.eks. betyde noget i stil med at den enkelte putter plastikkortet tilbage i lommen 9 ud af 10 gange hvor de vil købe noget. Ikke 100% umuligt, men højest usandsynligt i praksis. I stedet venter vi nervøst på at Moder Natur svinger jernnæven.
Misforstå mig ikke. Jeg holder meget af arkitekter, men systematiske og videnskabelige analyser er altså ikke deres stærke side, og det skal det heller ikke være. Kreativitet og formgivning er deres adelsmærke, og det er det, de skal uddannes til.
Det betyder, at man ikke skal forvente en stringent analyse at unges kontra ældres prioritering af klimaet fra arkitekternes side. Denne forventning er til fulde blevet indfriet af Matthias Madsens artikel. Der nemlig er i ingen entydig sammenhæng mellem unges og ældres holdning til klimaet når det kommer til realpolitik.
Det kan godt være, at man procentvis kan samle flere unge end ældre til demonstrationer, men det kan man nok også til så mange andre demonstrationer. Det afgørende er, hvilke partier unge og ældre stemmer på ved folketingsvalgene.
I de seneste mange år fik de ultraliberale og det mindst klimainteresserede parti forholdsvis flere stemmer fra unge end ældre. Ved folketingsvalget i 2019 slugte Alternativet en del af disse stemmer. Ellers er hovedtendensen at Socialdemokratiet og Venstre mister stemmer, jo yngre vælgerne bliver.
Ét er det urigtige postulat om, at de unge reelt varetager klimaets interesse, Noget andet er så postulatet om, at de unge bærer flest byrder ved bekæmpesen af smittespredningen. Det er straks vanskeligere at afgøre, men påstanden er langt fra så éntydig, at den kan retfærdiggøre indholdet i Mathias Madsens artikel. I Øvrigt har jeg ligesom Jens Christian Jacobsen svært ved at forstå budskabet i artikel.
I øvrigt har jeg ligesom Jens Christian Jacobsen svært ved at forstå budskabet i artiklen.
Mathias, hvor er du sej! Vi voksne burde virkelig tage os sammen og skrue ned, så der også er noget tilbage til jeres fremtid.
Hvad I end vælger at gøre, så har I min opbakning. Vi har ikke fortjent bedre, end at I tager sagen i egen hånd.
Os unge der igen igen taler klimaets sag... Ja, ja I er der heldigvis! Men ser jeg mig omkring hvor jeg bor, blandt ganske mange unge mennesker, så er det mig gamle kone der er den klimabevidste.
I klimabevidste unge har vist den største opgave for jer med at overbevise jeres jævnaldrende, for det er jo dem I skal dele fremtid med.
Når nu forfatteren selv kobler corana og klimaudfordringer, så vil jeg foreslå, at de unge udnytter coronarestriktionerne, som en lidt tyndbenet forsmag på de trængsler de selv abonnerer på gennem deres halvhjertede klimaaktivisme. Jeg vil samtidig foreslå dem at følge godt med i skolen, pirre deres nysgerrighed for naturvidenskaben og derefter begynde at tænke i revolutionerende løsninger.
"Den gruppe af unge der er ligeglade med corona, fordi det ikke går ud over dem selv, er ikke ét hak bedre, end de ældre der er ligeglad med klimakrisen af samme begrundelse"
Marius Aggerholm, ung mand på Twitter i foråret.
Præcist og kort. Og spidder både unge og gamle.