Klumme

Man kan blive svimmel i B.S. Ingemanns himmel

I B.S. Ingemanns tekstunivers løftes vi op mod himlen, bringes gennem historien og ud mod verdensaltet. Det kan nemt slå benene væk under én, som det skete for Dan Turell, da han som tiårig skoledreng besvimede i Vangede, skriver David Rehling i denne klumme
Den danske salmedigter B.S. Ingemann har gjort et stort indtryk på journalist David Rehling: »I min egen folkeskoletid i Dragør kunne en af Ingemanns sange drive mig nær tårer. Faktisk kan den det stadig. Så gribende er samklangen mellem melodi og tekst. Det er Ingemanns ’Dejlig er jorden’.«

Den danske salmedigter B.S. Ingemann har gjort et stort indtryk på journalist David Rehling: »I min egen folkeskoletid i Dragør kunne en af Ingemanns sange drive mig nær tårer. Faktisk kan den det stadig. Så gribende er samklangen mellem melodi og tekst. Det er Ingemanns ’Dejlig er jorden’.«

NF

Debat
16. december 2020

På en middelalderlig julemelodi har N.F.S: Grundtvig skrevet denne bøn:

Giv mig, Gud, en salmetunge,
så jeg for dig ret kan sjunge,

højt og lydelig.

Denne bøn har højere magter ikke imødekommet for mit vedkommende. Jeg elsker musik og sang, men er ude af stand til at kvæde en strofe. I bedste fald formår jeg at kvække.

Det betød, at jeg under min folkeskoles morgensang i aulaen – som dengang i 1950’erne fandt sted seks af ugens dage – måtte nøjes med at læse højskolesangbogens tekster for mig selv og lytte, mens de andre sang dem.

Denne distance bidrog til en tidlig udvikling af min kritiske sans. Tydeligt var nogle af teksterne bedre end andre. Grundtvig kunne være knortet og indimellem ubegribelig. Andre, derimod, havde en enkel, nærmest barnlig klarhed i udtrykket. Bedst kunne jeg lide B.S. Ingemann.

Hør, hvor rent og smukt, smygende sig om melodien, hans linjer løber:

Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul.

Man ser dem for sig, englene, komme svævende ned, mere betagende end nogen juleudstilling.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Peter Madsen

Deler helt bestemt din og Dan Turells begejstring for B.S.Ingemanns tekstunivers. Det gælder også hans genfortællinger fra Danmarkshistorien. Jeg oplever at Ingemann har den sjældne evne at se verden med barnets synsvinkel. OG det er ikke en særligt udbredt færdighed eller tendens i nutiden. Vi kan alle sammen gøre det, for vi har jo alle været børn og set verden fra barnets synsvinkel. Udfordringen er at erindre det :-) Tak for indlægget!

Christa If Jensen

Når jeg synger Ingemanns tekster får jeg en stor hård sten i maven og jeg tænker på min dansklærer i folkeskolen, der samtidig med at læse teksterne med os og især synge dem, også fortalte os om de vilkår de børn, han skrev teksterne for, levede under. Jeg har lige genlæst “Morgensange for børn”, og pludselig forstår jeg den hårde sten. “Du skal ikke være ked af, at du går sulten i seng, for Gud ånder på øjet, når det græder. Ingen børn i første halvdel af 18 tallet blev vidst mætte af det. Ingemann er for mig som de glansbilleder, jeg samlede på som barn, smukke, glansfyldte, nogle af dem endda med glimmer. Intet kunne måle sig med dem med glimmer. Sådan er Ingemanns salmer for mig. Rent romatiserende, forherligende, religiøst bedrag.