Kronik

Klimabevægelsen repræsenterer kun de hvides klimakamp

Både den globale og den danske klimabevægelse slår sig op på at være en kamp for alle på tværs af nationale, sociale og raciale skel. Men det er fortsat kun hvide vestlige klimaaktivister, der får lov til at levere og definere budskaberne, skriver studerende og aktivist i Sammen mod Racisme Jessica Petersen i dette debatindlæg
Den ugandiske klimaaktivist Vanessa Nakate blev skåret ud af fotos af unge klimaaktivister under World Economic Forum i Davos i 2020. Det affødte et ramaskrig, for hvorfor skulle Fridays for Future fremstilles som en bevægelse med kun hvide frontfigurer?

Den ugandiske klimaaktivist Vanessa Nakate blev skåret ud af fotos af unge klimaaktivister under World Economic Forum i Davos i 2020. Det affødte et ramaskrig, for hvorfor skulle Fridays for Future fremstilles som en bevægelse med kun hvide frontfigurer?

Abubaker Lubowa

3. december 2020

Tilbage i januar 2020, da jeg en dag begav mig ud på et SoMe-eventyr, faldt jeg over en hel masse sure opslag i mit aktivistmiljø. De handlede om en episode, der havde fundet sted på World Economic Forum, hvor en masse unge aktivister var inviteret med for at kritisere den internationale inaktivitet i klimakrisen.

Kontroversen var, at den ugandiske klimaaktivist Vanessa Nakate var blevet ekskluderet fra mediernes dækning af de unge stemmer i klimakampen. Det førte til en større debat om klimabevægelsen og mediernes portrættering som værende racistisk. For det er ikke første gang, at hvidhed får lov til at stå forrest i klimabevægelsen, mens de resterende stemmer gemmes væk i kampen mod klimakrisen.

Beviserne på manglende mangfoldighed kan ses på Onalyticas top 100 over klimaaktivister med mest indflydelse på den politiske scene i 2019. Hele 90 procent af listen er hvide aktivister fra én bestemt del af verden – USA og Europa. Ironisk nok er alle 100 aktivister i de lande, der er mindst klimasårbare. Det må sige noget om, hvor galt det står til med mangfoldigheden i den globale mainstream klimabevægelse.

Hvid klimakamp

Jeg er selv halvt dansk og halvt liberiansk, og en del af min familie bor stadig i Liberia. I 2018 – året, hvor COP 24 fandt sted, og løsninger på klimakrisen blev debatteret flittigt over hele verden – hørte jeg min mors samtale med min moster om situationen på vores jordareal i Liberia. Det gik for første gang op for mig, hvor hurtigt klimakrisen er eskaleret.

Jeg hørte min moster fortælle, at de ekstreme vejrskift fra tørke til massiv regn havde ødelagt den jord, som vores familiehus er bygget på, og at også deres hjem ville være ødelagt om nogle år. Alt sammen fordi vi heroppe i Norden ikke har gjort nok for at standse krisen. Jeg fik en klump i halsen og en følelse af frustration, fordi det for alvor gik op for mig, at vi glemmer dem, der rammes hårdest. At vores klimakamp er usolidarisk.

Rundt om i verden kæmper unge for deres fremtid og en mere klimavenlig verden, men sjældent har det karakter af en mangfoldig bevægelse, hvor man på tværs af lande arbejder sammen om at forstærke stemmerne fra dem, som påvirkes mest.

En rapport lavet af Green 2.0 i 2019 viser, at sorte, brune og oprindelige individer kun udgør 30 procent af de fuldtidsansatte i de 40 største globale klimaorganisationer, som påstår at repræsentere hele verden. Men er det ikke et halvdårligt forsøg på global repræsentation, hvis disse individer ikke engang udgør en tredjedel af de ansatte i organisationerne?

Min erfaring er, at situationen ser lige sådan ud i Danmark. Vi har en mangfoldig aktivistisk kultur i Danmark, men det afspejler sig ikke i de store danske klimaorganisationer.

Dette er en del af et generelt problem på arbejdsmarkedet. Styrelsen for forskning og innovation lavede i 2007 en rapport om mangfoldighed på det danske arbejdsmarked, hvor tallet for medarbejdere med anden nationalitet end dansk var helt nede på tre procent.

Problemet gør sig især gældende, når det kommer til mediedækningen. Vi ser de samme ansigter i medierne, og vi hører de samme politiske opfordringer fra en homogen gruppe af klimaaktivister. Men når vi kun får lov til at se klimakampen fra et enkelt perspektiv, forsvinder de mange nuancer, den indeholder, og det kan have store konsekvenser for dem, der ekskluderes.

Interseksionelle hensyn

Min egen klimaaktivisme har været påvirket af, at jeg har mærket og set, hvordan samfundsstrukturer påvirker min familie og andres sociale mobilitet, og jeg føler derfor et ansvar for aktivt at give et modsvar på samfundets tendens til at prioritere hvidhed.

Derfor vil jeg gerne opfordre til en intersektionel tilgang til klima, der tør konfrontere samfundets magtstrukturer. Intersektionalitetsbegrebet bygger på en anerkendelse af, at hver enkelt af vores identitetsmarkører påvirker vores sociale mobilitet, og at jo flere minoriteter, man er en del af, des større er risikoen for at opleve diskrimination. Disse markører er køn, race, social klasse, etnicitet, nationalitet, seksualitet, religion, alder, mental eller fysisk invaliditet så vel som andre kategorier. 

Intersektionalitet er essentielt for vores forståelse af klimakrisen, for ellers kommer vi til kun at nedbryde enkelte undertrykkende strukturer på bekostning af andre. Et eksempel på dette er, når organisationer advokerer for grøn teknologi for at mindske CO2-udledning eller opfordrer til vegetarisk diæt, men samtidig glemmer, at det kan lede til humanitære kriser i de lande, hvor mineral- og naturressourcerne kommer fra.

Tænktanken The Global Landscapes Forum forklarer, at global ulighed ikke kun skal ses i en binær fordeling mellem rig og fattig, men også i køn og race, da vores historie er både kapitalistisk, kolonialistisk og patriarkalsk. Det er gennem intersektionalitet, at vi kan forstå, hvordan gode intentioner stadig kan have skadelige konsekvenser, fordi teorien anerkender, at vores ubevidste praksis utilsigtet ekskluderer eller skader andre marginaliserede perspektiver. 

Det kræver en kontinuerlig refleksion at finde balancen mellem at støtte brune og sorte stemmer uden at bruge disse hele tiden som en slags symbolsk gestus for succesfuldt at signalere, at man giver agens til de sociale grupper, der har mest brug for det.

Kun et ansigt

I løbet af den tid, jeg selv har været i det aktivistiske miljø, har jeg indset, at klimabevægelsen godt kender til sine egne problemer, men fordi den skal underlægge sig status quo i samfundet for at blive hørt og anerkendt, bliver det alligevel de samme hvide personer, som står forrest i kampen.

Det har dog den konsekvens, at minoriteterne skrives ud, fordi vi ikke ligner majoriteten hverken i udseende eller budskab, og at fortællinger som min families aldrig bliver en del af den brede dagsorden.

Minoritetsetniske personer er tolereret i miljøerne, men vi har ikke samme agens som de hvide aktivister. Det er organisationen Extinction Rebellions tidligere begivenheder med civil ulydighed et godt eksempel på. Her ser vi en frakobling fra de problemer, som strukturel racisme medfører hos minoritetsetniske personer – vi har ikke råd til at blive arresteret for klimakampen, fordi samfundet slår hårdere ned på os end på den hvide majoritet.

Vi bliver nødt til at kigge på de strukturer, vi producerer internt i vores organisatoriske kultur for at diagnosticere, hvordan den er ekskluderende. Dialogen bør forstærke de stemmer, som påvirkes mest, men de er i alt for lang tid blevet reduceret til kun at passe ind i dagsordenen, når der skal sættes ansigt på, hvem klimakrisen rammer. Sydens klimakæmpere, som for eksempel min familie, bliver dermed kun repræsenteret som et objekt for vestligt udviklingsarbejde.

Vi må huske, at klimaretfærdighed også betyder social og racial retfærdighed, og vi bliver nødt til at spørge os selv om, hvilke stemmer vi inkluderer i vores organisationer, og hvordan vi inkluderer dem i kampen. Det skal ikke være sådan, at dem, der påvirkes mest, lyttes mindst til.

Jeg vil så gerne se, at de organisationer, der råber op om retfærdighed, lighed og en ordentlig behandling af natur og mennesker, også omfavner kampen mod de dybereliggende strukturer. For når man slår sig op på at sige, at det er en kamp for alle, må man også sørge for, at alle er repræsenteret.

Jessica Petersen studerer socialvidenskab og er aktivist i Sammen mod Racisme

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • Per Christiansen
  • Anders Vang Nielsen
  • David Zennaro
Troels Ken Pedersen, Per Christiansen, Anders Vang Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

@ Problemet gør sig især gældende, når det kommer til mediedækningen. Vi ser de samme ansigter i medierne, og vi hører de samme politiske opfordringer fra en homogen gruppe af klimaaktivister@

Det er vel intet under at det i europæiske lande primært er folk af europæisk afstamning der er i medierne. Alt andet ville da være underligt. Gad vide hvor mange europæere der er i de liberianske mediers produktioner.

Ole jakob Dueholm Bech, Klaus Lundahl Engelholt og Andreas Lykke Jensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Når de store internationale klimaorganisationer er opstået i, har bosæde i, har flest medlemmer blandt europæere og amerikanere, kan og bør det ikke komme som nogen som helst overraskelse at det er også er "de hvide", som de kaldes i artiklen, der er flest af. Havde klimaaktivisme været et emne som fortrinsvis var et kæmpe, fælles mobiliseringsfelt for hele Afrikas unge, så havde "farvefordelingen", været modsat.

"En rapport lavet af Green 2.0 i 2019 viser, at sorte, brune og oprindelige individer kun udgør 30 procent af de fuldtidsansatte i de 40 største globale klimaorganisationer, som påstår at repræsentere hele verden."

Eftersom at "ikke-hvide" ikke udgør 30% af befolkningen, når man kigger på Europa, er 30% ikke et "kun". Tager man USA, vil procenterne skubbe sig, men også i USA er hvidhudede mennesker endnu et flertal. 30% er en kollosal overrepræsentation ift. befolkningsandel. Så at "hvidhed", eller rettere din triste insisteren på at dette fænomen skal italesættes some et ægte problem, altså ifølge dine egne tal, slet ikke et problem.

Du er ikke i stand til at skelne mellem "verden" og "vesten", eller "verden" og "de hvide" som du kalder dem/"os". Du kræver at nogen der deler din hudfarve, din etnicitet skal repræsenteres mere i de organisationer, der har til huse i europæiske lande + USA. Og nej, det er et ærligt talt latterligt, forkælet, og overprivilegeret krav. Et afrikansk perspektiv vil ganske rigtigt være meget relevant ift. den globale klima-koordination organisationer og lande imellem.... MEN: Så skal det naturligvis være afrikanere der lever i Afrika/Asien/Latinamerika, der skal høres.

Og det skal selvfølgelig IKKE være de vestlige organisationer, der skal forestille at have ansvaret for at "inkludere" hele verdens forskellige perspektiver på klima. Hvorfor ikke? Fordi et sådan krav er racistisk - ikke som i "anti-hvid" racisme, nej, men som i at man antager at den vestlige verden, det racetroende som dig selv kalder "de hvide", man antager at Vesten ER verden. At vesten ER normen, at kun Vesten skal lede. Dette kaldte man "Den Hvide Mands Byrde". Det er en racistiske måde at tænke på, som også påståede antiracister kan forfalde til.

Drop din formodning, din antagelse, din forventning, om at Den Hvide Mand skal redde verden, og at Den Hvide Mand skal lede dig, og give dig en plads. Hvis du vil have flere afrikanske stemmer i klimaspørgsmålet, så kontakt faktiske afrikanere, altså nogen der bor der fast, og ikke bare danske børn, der kun kender til deres forældres hjemland som noget de besøger måske én gang om året. Afrikanere skal vi høre fra, men det skal være igennem deres EGNE organisationer, så man kan være sikre på at det vitterligt er deres stemmer. Og ja, vi europæere (jeg deler ikke din fordummende, amerikanske racereligiøse katergorisering af mig som "de hvide" og du er trist hvis du tror at du er "de sorte") skal blive bedre til at lytte, inddrage og vigtigst af alt være villg til at indgå kompromiser, måske endda give ressourcer, teknologier og uddannelsesmuligheder væk gratis for at mindske de sociale omkostninger ved klimaforandringerne især i dele af Afrika, der er under hastig økologisk forfald. Men det skal være i samarbejde med afrikanske organisationer. Deres stemme, deres repræsentation. Det skal ikke være vestlige organisationer, der taler for Afrika, Asien eller Sydamerikas befolkningers interesser, via nogle herboende unge indvandrere, efterkommere eller slet og ret bare folk der tror at fordi de deler hudfarve, så "forstår" de afrikanske befolkningers udfordringer ift. klimaforandringer.

Og hvis du er dansk og har sort hud, så skal du ikke lyttes mere til end alle andre danskere. At være dansker er at være dansker. Det er forkælet, priviligeret arrogance at kræve at man skal lyttes særligt til, at man skulle have særlige klimaperspektiver fordi man alene har en anden hudfarve end det øvrige samfund. Kulturelle indsigter, ja måske, hvis du faktisk kan kaldes afrikansk, men ikke din ligegyldige hudfarve. Drop din fjollede racereligion, det er alligevel noget lort du har internaliseret fra nogle døde, stupide europæere med mindreværdskomplekser.

Carl Chr Søndergård, Martin Mortensen, Flemming Berger, Ole jakob Dueholm Bech, Rasmus Knus, Jens Flø, Mogens Holme, Klaus Lundahl Engelholt, Torsten Jacobsen og Anne Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Gudfader..

Hvis det først gik op for dig i 2018, ‘hvor hurtigt klimakrisen er eskaleret’, ja så har du sgu gået rundt med hovedet under armen.. præcis lige som så mange andre mennesker af enhver hudfarve..

Dejligt, at du er vågnet op. Bedre sent end aldrig..

Knap så dejligt, at du benytter din nyfundne indsigt som en anledning til at smide gift i brønden, med din kvasi-religiøse og fordummende optagethed af din egen navle..

Du burde ærligt talt skamme dig!

jens christian jacobsen, Flemming Berger, Jeppe Lindholm, Rasmus Knus, Jens Flø, Jeppe Bundgaard, Tomas Povlsen, Mogens Holme, Klaus Lundahl Engelholt, Ulla Nygaard og Anne Nielsen anbefalede denne kommentar

"Alt sammen fordi vi heroppe i Norden ikke har gjort nok for at standse krisen".

Det vides jo, at der i fra Norden/Vesten er en form for ekstra drabelig CO2, der rammer lige netop den tredje verden som en neokolonial spydspids! Gad vide, hvad hun egentlig mener om Kina? Eller det er måske Norden/Vesten, der skal løse klimakrisen for hele verden? I så fald er den hvide mands byrde ikke slut endnu. Antallet af ansatte "farvede" (for at forfalde til dine racebegreber) i klimaorganisationerne har vel ingen betydning medmindre man rent faktisk kommer fra de lande i Afrika/Sydamerika/Asien, der vil blive slemt påvirket af klimforandringerne. Det er vel absurd, at vestlige "ikke-hvide" mennesker skulle have en ret til at få fremtrædende pladser i klimabevægelsen under det påskud, at de repræsenterer de folk i den tredje verden, som klimakrisen går udover. Det ville svare til, at jeg begyndte at identificere mig med østukrainske landmænd og tale på deres vegne udelukkende på grund af vores fælles hudfarve.

Hvis der i de danske klimaorganisationer er 30% ikke-hvide mennesker, så er der jo tale om en ret stor repræsentation ift. antallet af ikke-hvide i landet. Den fremlagte rapport er interessant, men så må klimaorganisationerne engagere sig noget mere i de lande i Afrika/Sydamerika/Asien som klimakrisen går udover. Løsningen er jo ikke at få flere vestlige ikke-hvide individer ind i billedet, netop fordi de er vestlige, og derfor ikke den tredje verdens stemme.

Ole jakob Dueholm Bech, Rasmus Knus, Jens Flø og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar

Alt i mens vi diskutere alverdens problemer med ligestiling, Metoo, demokrati og andre overfladeriske emner, som ingen reel betydning har, hvis ikke klimaet står til at kunne reddes, sker det for mig ventede og uungåelige. Verdens produktion af kul, olie og gas eksplorere.

https://ing.dk/artikel/fn-rapport-trods-klimakrise-oeges-produktionen-ol...

Lighed, demokrati og Metoo skal vi nok komme til at bruge uendelig møder og demonstrationer om, samt diskutere til det sidste. Alt i mens livsbetingelserne på Jorden udvandes og til sidst ødelægges i al ubemærkethed.

Elbiler og flyafgifter kommer ikke til at redde noget som helst. Billetten på vej til afgrunden er købt og betalt. Der er ingen vej tilbage. For ingen gider det rigtigt, når det kommer til stykket at give afkald. Tværtimod. Nu kan vi lige så godt give den bundgas. Og gæld dig. Det næste hold "feriepenge" er på vej for at genoprette økonomien.

- Nu vil jeg ud at køre en fornøjelsestur i min gamle benzin oser. Tænker jeg kan nå et par hundrede kilometer før spisetid med godt med oksekøds gullash.

Thomas Østergaard

Intersektionalitet er essentielt for vores forståelse af klimakrisen, for ellers kommer vi til kun at nedbryde enkelte undertrykkende strukturer på bekostning af andre.

Jeg ville nok snarere sige at undertrykkende strukturer er essentielt for en intersektionel forståelse af klimakrisen (og den eneste måde den kan forstå den på).

Det ok indlæg, men en helt skæv opdeling i hvide og ikke hvide. Jeg syntes, at det er om ikke racistisk, så det rene vrøvl, at beskrive hvide som en sammenhængende gruppe, i forhold til klima i Danmark. Der er en klar sammenhæng mellem de mere og mindre privilegerede og hvordan de forholder sig til klima i Danmark. Det har noget med den sociale ansvarlighed i klimadebatten at gøre.

"Jeg hørte min moster fortælle, at de ekstreme vejrskift fra tørke til massiv regn havde ødelagt den jord, som vores familiehus er bygget på, og at også deres hjem ville være ødelagt om nogle år. Alt sammen fordi vi heroppe i Norden ikke har gjort nok for at standse krisen."

Hvordan kan Information trykke ovenstående (velmenende) vrøvl som kronik?

Troels Ken Pedersen

Det er godt med en påmindelse om at tingene hænger sammen. Et ønske om at gøre noget ved klimakrisen fører til øget efterspørgsel efter sjældne jordarter til elbils-batterier fører til en eksplosion af horribelt usikkert børnearbejde i minerne i DR Congo. Betyder det at vi ikke skal udvikle elbiler? Nej, men vi bør nok (i denne som i adskillige andre sammenhænge) tænke lidt over hvor delene kommer fra, og se om vi kan skaffe dem på måder der blandt andet smadrer lidt færre børn.

Torsten Jacobsen

Troels Ken Pedersen,

'Delene' til opbygningen af den globale vækstøkonomi fremskaffes på måder, der hver dag 'smadrer' utallige mennesker, børn som voksne. Man behøver ikke at skele til hudfarve, for at forstå en så simpel pointe..

Ligeledes behøver man ikke at skele til hudfarve, for at forstå klimakatastrofens omfang..Man behøver ikke et 'Intersektionelt' perspektiv.

Man behøver ikke en 'Intersektionel tilgang' [sic!] for at begribe alvoren..

Tværtimod er det kontraproduktivt, når vildfarne identitetskrigere, som end ikke formår at oversætte det besværgende akronym BIPOC til forståeligt dansk, maser sig på med deres latterlige påstande om, at klimabevægelsen er 'racistisk'...

Her er en vild påstand:

Om hun så blev trykket på maven, vil Jessica Petersen såmænd knap nok kunne redegøre for hvorfor Co2 regnes for en 'drivhusgas'..Ej heller vil hun vise sig i stand til at redegøre for, hvad der står i IPCC's rapporter...Det er som om, hun ligesom har sin opmærksomhed rettet mod noget andet, ikke sandt?

Jens Flø, Ulla Nygaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Tillad mig en lille analogi, indkapslet i en metafor:

Jessica Petersen vil slås til døden for den bedste dæksplads på Titanic..

Carl Chr Søndergård og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Troels Ken hvis børnearbejde stiger i Congo som følge af efterspørgsel efter mineraler og metaller er det hverken Vestens skyld eller efterspørgslens skyld. Det er den kultur der tillader der er skyldig. Vi kan boycotte dem, fordømme dem og skrive lange rapporter om hvor skidt det er men det er op til congoleserne selv at komme til den konklusion at de ikke skal bruge børn som tvangsarbejdere.

Grundliggende opfatter jeg det som ignorant, at tale globalt klima og konsekvenser af klima, uden at tale om overbefolkning.

Troels Ken Pedersen

@Torsten Jacobsen: Bare man så FAKTISK begriber alvoren, og ikke slår sammenhænge og afledte konsekvenser hen som irrelevante bare fordi man regner dem for "simple".

Og så har jeg i øvrigt svært ved at se værdien af at fantasere om hvad forfatteren VILLE gøre og sige i alle mulige andre sammenhænge. Det virker ikke seriøst.

Troels Ken. Det er da helt på sin plads at afsløre denne BLM-overtagelse af klima-dagsordenen. Det lugter langt væk af offermentalitet og det er det der er det drivende i denne kronik.

Forholdende i USA kopieres jævnligt 1:1 over på Europa hvor vi slet ikke har en stor sort minoritet. Det er en myte om manglende sorte stemmer i den blege del af verdenen. Jessica burde bekymre sig mere om de manglende sorte stemmer og initiativer i Afrika. Befolkningseksplosion f.eks som jo garanterer at der vil være et gigantisk antal mennesker i Afrika der vil blive påvirket af klimaforandringer.

https://data.worldbank.org/indicator/SP.DYN.TFRT.IN?locations=ZG

https://en.wikipedia.org/wiki/Demographics_of_Africa

Befolkningen er 11 gange større end umiddelbart før den Første Verdenskrig.